Om denne lektion
Med At ændre planer ærligt og respektfuldt kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
私は予定を変更する必要があって、直接あなたに伝えたかったです。
watasji wa yotee o hengkoo suru hitsuyoo ga atte, tjokusetsu anata ni tsutaetakatta des Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.
B
曖昧なメッセージを送るのではなく、直接伝えてもらえてありがたいです。
aimai na messeedji o okuru no de wa naku, tjokusetsu tsutaete moraete arigatai des Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.
A
予定を入れすぎてしまって、疲れ切った状態で会いに行きたくありません。
yotee o iresugite sjimatte, tsukarekitta djoottai de ai ni ikitaku arimasen Jeg har påtaget mig for meget, og jeg vil ikke møde op helt udmattet.
B
がっかりしていますが、無理に予定を実行すると、その日はたぶんもっと大変になります。
gakkari sjiteemas ga, muri ni yotee o djikkou suru to, sono hi wa tabun motto taihen ni narimas Jeg er skuffet, men det ville nok gøre dagen sværere, hvis vi pressede det igennem.
A
引き受ける前に、自分にどれだけ余力があるか確認すべきでした。
hikiukeru mae ni, jibun ni dore dake yoryoku ga aru ka kakunin subeki desjita Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.
B
そういうことはあります。特に、何もかもが急を要するように感じるときは。
soo iu koto wa arimas. Toku ni, nanimo kamo ga kyuu o yoo suru yoo ni kandjiru toki wa Det sker, især når det hele føles akut.
A
代わりに、会うときはもっと簡単なことをしませんか。
kawari ni, au toki wa motto kantan na koto o sjimasen ka Kunne vi i stedet gøre noget enklere, når vi mødes?
B
そのほうが、私たち二人にとって進めやすいです。
sono hoo ga, watasjitati futari ni totte susumeyasui des Det ville være lettere for os begge at få til at fungere.Ord for ord
私
「私」betyder “jeg” og henviser her til den person, der taler i den første replik. Det bruges ofte i mønsteret 「私は」, når man angiver sit emne.
は
I 「私は」 markerer 「は」, at 「私」 er emnet for udsagnet. Det kan bruges efter en person eller ting, som man vil sige noget om.
予定
「予定」 betyder de planer eller aftaler, som skal ændres i 「予定を変更する」. Det kan bruges som navneord for planlagte aktiviteter.
を
I 「予定を変更する」 markerer 「を」 det, som handlingen retter sig mod: planerne. Det står normalt efter objektet før verbet.
変更
「変更」 bidrager med betydningen “ændring” i 「予定を変更する」, altså at ændre planerne. Sammen med 「する」 bruges det som en handling.
する
I 「変更する」 gør 「する」 udtrykket til handlingen “at ændre”. Det bruges her efter 「変更」 for at beskrive, hvad der skal gøres.
必要
「必要」 betyder nødvendighed i 「変更する必要があって」: der er behov for at ændre planerne. Mønsteret 「〜必要がある」 bruges til at sige, at det er nødvendigt at gøre noget.
が
I 「必要があって」 markerer 「が」 nødvendigheden som det, der findes eller er til stede. Det ses i mønsteret 「〜必要がある」.
あって
「あって」 er den forbindende form i 「必要があって」 og forbinder behovet for at ændre planerne med det, taleren ville sige bagefter. Her giver det betydningen “der er behov for ..., og ...”.
直接
「直接」 betyder “direkte” i 「直接あなたに伝えたかったです」. Det beskriver, at budskabet blev givet personligt eller uden en vag omvej.
あなた
「あなた」 betyder “du” og er personen, som taleren vil fortælle det til i 「あなたに」. Her står det sammen med 「に」 som modtageren for beskeden.
に
I 「あなたに伝えたかった」 markerer 「に」 den person, som noget skulle fortælles til. Det bruges ofte efter modtageren for verber som 「伝える」.
伝えたかった
「伝えたかった」 betyder “ville fortælle” eller “ville videregive” i dialogen. Formen bygger på 「伝える」 og udtrykker et ønske om at fortælle det direkte.
です
I 「伝えたかったです」 afslutter 「です」 udsagnet høfligt. Det gør hele formuleringen mere høflig over for samtalepartneren.
曖昧
「曖昧」 betyder “vag” eller “uklar” i 「曖昧なメッセージ」. Det beskriver en besked, hvis betydning ikke bliver sagt klart.
な
I 「曖昧なメッセージ」 forbinder 「な」 beskrivelsen 「曖昧」 med navneordet 「メッセージ」. Denne forbindelse bruges foran et navneord.
メッセージ
「メッセージ」 betyder “besked” i 「メッセージを送る」. Det er det, som personen kunne have sendt i stedet for at fortælle direkte.
送る
「送る」 betyder “sende” i 「メッセージを送る」. Det bruges med en besked som objekt, når man sender den til nogen.
の
I 「送るのではなく」 gør 「の」 det at sende til det, der sammenlignes eller afvises. Hele udtrykket betyder “i stedet for at sende”.
で
「で」 er her en del af den faste forbindelse 「のではなく」. Sammen med 「はなく」 afviser den den første mulighed, nemlig at sende en vag besked.
なく
I 「送るのではなく」 betyder 「なく」, at man ikke vælger den nævnte handling. Hele konstruktionen bruges til at sige “i stedet for ikke at gøre dette, gør man noget andet”.
伝えて
「伝えて」 er den forbindende form i 「伝えてもらえて」 og angiver handlingen at fortælle eller videregive. Her er det den direkte fortælling, som samtalepartneren har gjort.
もらえて
I 「伝えてもらえてありがたいです」 udtrykker 「もらえて」, at taleren har fået den fordel, at den anden person fortalte det direkte. Konstruktionen bruges til at værdsætte, at en anden gør noget for en.
ありがたい
「ありがたい」 betyder her, at taleren er taknemmelig eller værdsætter den andens direkte besked. I 「ありがたいです」 bruges det som en høflig vurdering af situationen.
入れすぎて
「入れすぎて」 betyder her, at taleren har lagt for mange aftaler ind i sin plan. Endelsen 「すぎて」 viser, at noget er blevet gjort i for høj grad, og formen forbinder det med beklagelsen bagefter.
しまって
I 「入れすぎてしまって」 giver 「しまって」 en nuance af, at noget desværre kom til at ske. Her viser det beklagelse over at have lagt for mange planer ind.
疲れ切った
「疲れ切った」 betyder “helt udmattet” i 「疲れ切った状態」. Det beskriver en tilstand, hvor trætheden er blevet meget omfattende.
状態
「状態」 betyder “tilstand” i 「疲れ切った状態」. Her beskriver det den tilstand, som personen ikke ønsker at tage af sted i.
会い
「会い」 er den form af 「会う」, der bruges i forbindelsen 「会いに行く」. Sammen betyder udtrykket at tage af sted for at mødes med nogen.
行きたく
I 「行きたくありません」 udtrykker 「行きたく」 ønsket om at tage af sted, som derefter nægtes. Hele udtrykket betyder, at taleren ikke vil tage af sted i den udmattede tilstand.
ありません
I 「行きたくありません」 danner 「ありません」 den høflige nægtelse af ønsket om at tage af sted. Det gør udsagnet til “jeg vil ikke tage af sted” på en høflig måde.
がっかり
「がっかり」 betyder “skuffet” eller “skuffelse” i 「がっかりしています」. Det beskriver B's følelsesmæssige reaktion på de ændrede planer.
して
「して」 er den forbindende form i 「がっかりしています」. Sammen med 「います」 beskriver den, at følelsen af skuffelse er til stede.
います
I 「がっかりしています」 viser 「います」, at taleren befinder sig i den aktuelle tilstand af skuffelse. Konstruktionen bruges til en vedvarende følelse eller tilstand.
無理
「無理」 betyder her, at noget bliver presset igennem på en måde, der er for hård eller urealistisk. I 「無理に予定を実行すると」 beskriver det måden, planen bliver gennemført på.
実行
「実行」 betyder “gennemførelse” i 「予定を実行すると」. Det handler her om faktisk at gennemføre den oprindelige plan.
すると
I 「実行すると」 betyder 「すると」 “hvis eller når man gennemfører”. Det forbinder handlingen med den mulige følge, at dagen bliver vanskeligere.
その
「その」 betyder “den” eller “det nævnte” i 「その日」. Det henviser her til den dag, hvor planen skulle gennemføres.
日
「日」 betyder “dag” i 「その日」. Sammen peger udtrykket på den konkrete dag, som samtalen handler om.
たぶん
「たぶん」 betyder “sandsynligvis” i 「たぶんもっと大変になります」. Det gør forudsigelsen om dagen mindre kategorisk.
もっと
「もっと」 betyder “mere” i 「もっと大変になります」. Her viser det, at dagen sandsynligvis ville blive vanskeligere end ellers.
大変
「大変」 betyder “svært” eller “besværligt” i 「大変になります」. Det beskriver, hvordan dagen ville blive, hvis planen blev presset igennem.
なります
「なります」 betyder “bliver” i 「大変になります」. Det viser en ændring til en vanskeligere tilstand og står her i høflig form.
引き受ける
「引き受ける」 betyder “påtage sig” eller “forpligte sig til” i 「引き受ける前に」. Det handler her om at acceptere en opgave eller aftale, før man vurderer sin kapacitet.
前
「前」 betyder “før” i 「引き受ける前に」. Mønsteret 「〜前に」 placerer en handling før en anden handling.
自分
「自分」 betyder “sig selv” eller “ens egen” i 「自分にどれだけ余力があるか」. Her henviser det til talerens egen kapacitet.
どれだけ
「どれだけ」 betyder “hvor meget” eller “i hvilken grad” i 「どれだけ余力があるか」. Det bruges til at spørge indirekte om omfanget af noget.
余力
「余力」 betyder det overskud eller den kapacitet, man stadig har i 「どれだけ余力があるか」. Her handler det om, hvor meget energi taleren havde til rådighed.
ある
「ある」 betyder her “have” eller “være til stede” i 「余力がある」. Sammen udtrykker det, at der findes et vist overskud eller en vis kapacitet.
か
I 「どれだけ余力があるか」 markerer 「か」 et indirekte spørgsmål. Hele delen betyder “hvor meget overskud jeg havde”.
確認
「確認」 betyder “kontrollere” eller “tjekke” i 「余力があるか確認すべきでした」. Det handler om at undersøge sin egen kapacitet, før man siger ja.
すべき
「すべき」 betyder “burde” eller “bør” i 「確認すべきでした」. Sammen med 「でした」 udtrykker det, at kontrollen burde være blevet foretaget tidligere.
でした
I 「確認すべきでした」 afslutter 「でした」 udsagnet høfligt og placerer det som en tidligere vurdering. Hele formuleringen betyder, at taleren burde have tjekket det.
そういう
「そういう」 betyder “sådan noget” eller “af den slags” i 「そういうこと」. Det henviser til den situation, der netop er blevet beskrevet.
こと
「こと」 betyder her “ting”, “forhold” eller “situation” i 「そういうこと」. Sammen henviser udtrykket til, at man kan komme til at overbooke sig.
あります
I 「そういうことはあります」 betyder 「あります」, at sådan noget forekommer eller sker. Den høflige formulering bruges her til at berolige samtalepartneren.
特に
「特に」 betyder “især” i 「特に何もかもが急を要する」. Det fremhæver situationer, hvor alt føles hastende.
何もかも
「何もかも」 betyder “alt” eller “det hele” i 「何もかもが急を要する」. Det samler alle de ting, der opleves som hastende.
急
「急」 bidrager med betydningen “akut” eller “hastende” i 「急を要する」. Sammen beskriver udtrykket noget, der kræver hurtig opmærksomhed.
要する
I 「急を要する」 bidrager 「要する」 med betydningen “kræve”. Hele udtrykket betyder, at noget er akut eller kræver hurtig handling.
よう
I 「急を要するように感じる」 viser 「ように」 den måde, noget opleves på: det føles, som om alt kræver hast. Det forbinder indtrykket med verbet 「感じる」.
感じる
「感じる」 betyder “føle” eller “opleve” i 「急を要するように感じる」. Her beskriver det talerens oplevelse af, at alt føles akut.
とき
「とき」 betyder “når” eller “tidspunkt” i 「感じるとき」. Det bruges til at angive den situation, hvor denne følelse opstår.
代わり
「代わり」 betyder “i stedet” i 「代わりに」. Her introducerer det forslaget om en enklere aktivitet i stedet for den oprindelige plan.
会う
「会う」 betyder “mødes” i 「会うとき」. Sammen med 「とき」 angiver det tidspunktet, hvor de mødes.
簡単
「簡単」 betyder “enkel” eller “simpel” i 「簡単なこと」. Det beskriver et alternativ, som er mindre krævende at gennemføre.
しません
I 「何かをしませんか」 bruges 「しません」 som en høflig invitation eller et forslag, ikke blot som en afvisning. Her foreslår taleren, at de gør noget enklere, når de mødes.
ほう
I 「そのほうが」 betyder 「ほう」 den nævnte mulighed eller løsning. Hele udtrykket sammenligner det enklere alternativ med den oprindelige plan.
私たち
「私たち」 betyder “vi” eller “os” i 「私たち二人にとって」. Det henviser her til begge personer i samtalen.
二人
「二人」 betyder “de to” eller “begge” i 「私たち二人」. Det præciserer, at vurderingen gælder de to samtalepartnere.
とって
I 「私たち二人にとって」 indgår 「とって」 i udtrykket “for os begge” eller “set fra vores perspektiv”. Det angiver, hvem vurderingen gælder.
進めやすい
「進めやすい」 betyder, at noget er lettere at komme videre med eller få til at fungere. I 「進めやすいです」 beskriver det, hvorfor den enklere løsning passer bedre for begge.
Grammatikpunkter
動詞のます形の語幹＋やすい
この予定は進めやすい。
kono yotee wa susumeyasuiDenne plan er nem at gå videre med.
ます-stammen＋やすい danner et い-adjektiv, der beskriver, at en handling er let at udføre.
Japansk Ordforråd
がっかりする
Verbum
gakkari suru
blive skuffet
がっかりしています
会いに行く
Frase
ai ni iku
tage hen for at mødes
会いに行きたくない
送る
Verbum
okuru
sende
メッセージを送る
直接
Adverbium
tjokusetsu
direkte
直接あなたに伝える
伝える
Verbum
tsutaeru
fortælle; meddele
あなたに伝える
疲れ切った
Adjektiv
tsukarekitta
helt udmattet
疲れ切った状態
必要
Substantiv
hitsuyoo
nødvendig; behov
変更する必要がある
変更する
Verbum
hengkoo suru
ændre
予定を変更する
無理に
Adverbium
muri ni
med tvang; på en urealistisk måde
無理に予定を実行する
予定
Substantiv
yotee
plan; aftale
予定を変更する
予定を入れすぎる
Frase
yotee o iresugiru
påtage sig for meget; fylde kalenderen for meget
予定を入れすぎてしまう
曖昧
Adjektiv
aimai
vag; uklar
曖昧なメッセージ
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
ændre
Vis Svar
変更するhelt udmattet
Vis Svar
疲れ切ったpåtage sig for meget; fylde kalenderen for meget
Vis Svar
予定を入れすぎるblive skuffet