Medarbejderinddragelse i ændringer af arbejdspladsens politikker | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med Medarbejderinddragelse i ændringer af arbejdspladsens politikker kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

方針は、従業員が変更を押しつけられていると感じると、失敗しやすくなります。

Hooshin wa, djuugyoo-in ga henkou o oshitsukerarete iru to kandjiru to, shippai shiyasuku narimas. Politikker mislykkes ofte, når medarbejdere føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

人は、その過程で実際に発言権があると、適応しやすくなります。

Hito wa, sono katei de dʑissai ni hatsugenken ga aru to, tekiou shiyasuku narimas. Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

私たちは、計画を最終決定する前に、提案を募ることができます。

Watashitachi wa, keikaku o saishuu kettei suru mae ni, teian o tsunoru koto ga dekimas. Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.

そうすれば、ここからでは見えないかもしれない実際的な問題が浮かび上がるでしょう。

Soosureba, koko kara dewa mienai kamo shirenai jissaiteki na mondai ga ukabiagaru deshoo. Det ville få praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

それによって、人々が結果を気にかける理由も増えます。

Sore ni yotte, hitobito ga kekka o ki ni kakeru riyuu mo fuemasu. Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

実行可能な計画でも、やはり人々がその計画に関わっていると感じる必要があります。

Jikkoo kanoo na keikaku demo, yahari hitobito ga sono keikaku ni kakawatte iru to kandjiru hitsuyoo ga arimas. En plan, der kan fungere, kræver stadig, at folk føler sig engagerede i den.

難しいのは、議論を建設的かつ具体的に保つことです。

Muzukashii no wa, giron o kensetsuteki katsu gutaiteki ni tamotsu koto des. Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

それなら、広く意見を求めるのではなく、焦点を絞った質問をすべきです。

Sorenara, hiroku iken o motomeru no dewa naku, shouten o shibotta shitsumon o subeki des. Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.

Ord for ord

方針「方針」 betyder politik eller retningslinje og betegner her de retningslinjer, som kan mislykkes, hvis medarbejdere føler sig presset. Ordet kan genbruges foran は eller が, når man taler om en bestemt politik eller retningslinje.

は I 「方針は」 markerer 「は」 emnet: det er politikken, der omtales. Det bruges efter det emne, man vil sætte som samtalens fokus, for eksempel i et mønster som 「AはBです」.

従業員「従業員」 betyder medarbejdere eller ansatte og er her den gruppe, der føler, at ændringer bliver påtvunget dem. Det kan bruges som navneord foran が eller は, når man beskriver medarbejdernes rolle eller holdning.

が I 「従業員が」 markerer 「が」 medarbejderne som dem, der har følelsen. Det bruges efter den person eller gruppe, der udfører eller oplever det, som verbet beskriver.

変更「変更」 betyder en ændring og henviser her til ændringer, som medarbejderne oplever at blive udsat for. Ordet kan bruges med を, når en ændring er det, man foretager eller pålægger.

を I 「変更を」 markerer 「を」 ændringen som det, der bliver påtvunget. Det står normalt efter det direkte objekt for et handlingsudtryk.

押しつけ「押しつけ」 bidrager i 「押しつけられている」 med betydningen at påtvinge eller presse noget ned over nogen. Det er stammen fra 「押しつける」 og forbindes her med 「られ」 for at danne den form, hvor medarbejderne udsættes for handlingen.

られ I 「押しつけられている」 viser 「られ」, at medarbejderne bliver udsat for at få ændringer påtvunget. Sammen med 「押しつけ」 danner det den passive del af udtrykket, som kan genbruges, når nogen bliver udsat for en handling.

て I 「押しつけられている」 forbinder 「て」 den passive handling med 「いる」 og viser, at tilstanden fortsætter. Formen bruges ofte til at forbinde en handling eller tilstand med det, der følger bagefter.

いる I 「押しつけられている」 viser 「いる」, at det at blive påtvunget noget er en igangværende eller fortsat tilstand. Det bruges her efter en て-form for at beskrive en vedvarende situation.

と I 「感じると」 betyder 「と」 når eller hvis og forbinder følelsen med den følge, der beskrives bagefter. Mønstret 「...と、...」 bruges til at vise, hvad der sker, når en bestemt situation indtræffer.

感じる「感じる」 betyder at føle eller opleve, og her beskriver det medarbejdernes oplevelse af, at ændringer bliver påtvunget dem. Det kan bruges efter en beskrivelse af den situation eller opfattelse, som nogen føler.

失敗「失敗」 betyder fiasko eller det at mislykkes og er her det, politikkerne gør. Som i 「失敗しやすく」 kan det kombineres med 「する」 for at udtrykke, at noget mislykkes.

し I 「失敗しやすく」 er 「し」 formen fra 「する」 i forbindelsen 「失敗する」 og forbinder den med 「やすい」. Det bruges her til at danne udtrykket for, at noget let kommer til at mislykkes.

やすく I 「失敗しやすく」 betyder 「やすく」 let eller tilbøjelig til og gør det klart, at politikkerne har en tendens til at mislykkes. Det er formen fra 「やすい」, der forbindes med 「なり」 i udtrykket 「...やすくなる」.

なり I 「失敗しやすくなります」 viser 「なり」, at noget bliver eller udvikler sig til en bestemt tilstand, her at blive let at mislykkes. Det er formen fra 「なる」, der forbinder tilstanden med den høflige afslutning 「ます」.

ます I 「なります」 gør 「ます」 udsagnet høfligt og afslutter verbet. Det bruges efter en verbform i høflig samtale, for eksempel når man forklarer en generel følge på en professionel arbejdsplads.

人「人」 betyder person eller mennesker og henviser her generelt til mennesker, der lettere tilpasser sig. Det kan bruges foran は eller が, når man taler om mennesker som gruppe eller enkeltpersoner.

その I 「その過程」 betyder 「その」 den nævnte eller pågældende og peger tilbage på processen, som samtalen handler om. Det står foran et navneord for at knytte navneordet til noget, der allerede er kendt i samtalen.

過程「過程」 betyder proces eller forløb og henviser her til processen omkring ændringen. Det kan bruges med 「で」 for at angive, at nogen har indflydelse i eller under et bestemt forløb.

で I 「その過程で」 betyder 「で」 i eller under og angiver den proces, hvor mennesker har indflydelse. Det bruges efter et sted, en ramme eller en situation, hvor noget foregår.

実際 I 「実際に」 betyder 「実際」 faktisk eller reelt og understreger, at indflydelsen ikke kun er formel, men virkelig. Det kan kombineres med 「に」 for at beskrive, at en handling eller tilstand faktisk gælder.

に I 「実際に」 gør 「に」 udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvordan indflydelsen eksisterer: reelt. Den samme partikel bruges i 「発言権がある」-sammenhænge til at markere forskellige relationer, men her hører den sammen med 「実際」.

発言権「発言権」 betyder retten til at sige sin mening eller have indflydelse på en beslutning. I 「発言権がある」 beskriver det, at folk reelt har en stemme i processen; udtrykket kan genbruges, når nogen har ret til at komme til orde.

ある I 「発言権がある」 betyder 「ある」, at en ret eller mulighed eksisterer, hvilket på dansk naturligt bliver til at have indflydelse eller en stemme. Det bruges efter noget ikke-levende eller abstrakt, der findes eller er til rådighed.

適応「適応」 betyder tilpasning og indgår her i 「適応しやすくなります」, hvor mennesker bliver lettere i stand til at tilpasse sig. Det kan forbindes med 「する」, når man beskriver det at tilpasse sig.

私たち「私たち」 betyder vi eller os og bruges her om de personer, der foreslår at indsamle forslag. Det kan stå foran は eller が, når gruppen selv er emnet eller aktøren.

計画「計画」 betyder plan og er her det, der skal færdiggøres efter forslagene er indsamlet. Det kan bruges med を, når planen er genstand for en handling, som i 「計画を最終決定する」.

最終決定「最終決定」 betyder den endelige beslutning eller færdiggørelsen af en beslutning. I 「最終決定する」 beskriver det handlingen at træffe den endelige beslutning, og det kan bruges foran 「する」 som et handlingsudtryk.

する I 「最終決定する」 betyder 「する」 at gøre eller træffe, så hele udtrykket betyder at træffe den endelige beslutning. Det bruges efter mange navneord for at danne et handlingsudtryk, men her er det specifikt bundet til 「最終決定」.

前 I 「最終決定する前に」 betyder 「前」 før og angiver, at forslagene indsamles, inden planen får sin endelige beslutning. Mønstret 「verbets grundform + 前に」 kan bruges til at beskrive, hvad man gør før en anden handling.

提案「提案」 betyder forslag eller forslag til en løsning og er her det, man beder folk om, før planen færdiggøres. Det kan bruges med を efterfulgt af et udtryk for at bede om eller samle forslag.

募る「募る」 betyder at indkalde, invitere eller indsamle, og her handler det om at indsamle forslag. Det kan bruges med 「提案を」 for at angive, hvad man beder en gruppe om at komme med.

こと I 「提案を募ること」 gør 「こと」 handlingen at indsamle forslag til en samlet ting eller aktivitet. Konstruktionen 「verbets grundform + こと」 kan bruges, når en handling omtales som et emne eller en mulighed.

でき I 「できます」 bidrager 「でき」 med betydningen at kunne eller være i stand til, så sætningen siger, at man kan indsamle forslag. Det er formen fra 「できる」, der forbindes med den høflige afslutning 「ます」.

そう I 「そうすれば」 betyder 「そう」 på den måde eller hvis det sker sådan og henviser til den netop foreslåede handling. Det bruges foran 「すれば」 for at præsentere den følge, som handlingen vil have.

すれ I 「そうすれば」 er 「すれ」 formen fra 「する」 i en betingelsesforbindelse og betyder gøre i betydningen hvis man gør det. Sammen med 「そう」 henviser det til at indsamle forslag, og det forbindes med 「ば」.

ば I 「そうすれば」 markerer 「ば」 betingelsen og gør udtrykket til hvis man gør det eller så vil det ske. Det bruges efter en passende verbform for at forbinde en betingelse med dens følge.

ここ「ここ」 betyder her og henviser i 「ここから」 til det sted eller perspektiv, som talerne befinder sig ved. Det kan bruges med 「から」, når man angiver udgangspunktet for at se, høre eller bevæge sig.

から I 「ここから」 betyder 「から」 fra og angiver, at problemerne ikke nødvendigvis kan ses fra dette sted eller perspektiv. Det bruges efter et sted eller udgangspunkt i mønstre som 「sted + から」.

見え I 「見えない」 bidrager 「見え」 med betydningen være synlig eller kunne ses, mens 「ない」 gør udtrykket negativt. Det er formen fra 「見える」, der forbindes med den negative form 「ない」.

ない I 「見えない」 betyder 「ない」 ikke eller kan ikke ses og siger, at problemerne ikke er synlige fra dette perspektiv. Det bruges her efter 「見え」 for at danne den negative beskrivelse af, hvad man kan se.

かもしれない「かもしれない」 udtrykker usikker mulighed: problemerne kan måske ikke være synlige herfra. Hele udtrykket består af 「かも」, 「しれ」 og 「ない」, som sammen gør udsagnet forsigtigt; det kan genbruges efter en almindelig sætning, når man ikke vil hævde noget sikkert.

実際的「実際的」 betyder praktisk og beskriver i 「実際的な問題」 problemer, der har konkret betydning for gennemførelsen. Som en beskrivende form står det her foran 「な」 og navneordet 「問題」.

問題「問題」 betyder problem eller praktisk udfordring og er her noget, som forslagene kan få frem i lyset. Det kan bruges med 「が」, når problemet er det, der bliver synligt eller opstår.

浮かび上がる「浮かび上がる」 betyder komme frem, træde frem eller blive tydelig og beskriver her, at praktiske problemer bliver synlige. Det kan bruges, når en hidtil skjult pointe, vanskelighed eller forskel gradvist bliver tydelig.

でしょう I 「浮かび上がるでしょう」 udtrykker 「でしょう」 en sandsynlig følge eller en forsigtig forudsigelse: problemerne vil sandsynligvis komme frem. Det kan sættes efter en sætning, når taleren vurderer, hvad der vil ske, uden at fremstille det som helt sikkert.

それ I 「それによって」 betyder 「それ」 det eller den nævnte handling og henviser her til at indsamle forslag. Det bruges til at pege tilbage på noget, der allerede er sagt, især når det skal forbindes med en følge.

によって I 「それによって」 betyder 「によって」 gennem det eller som følge af det og forbinder forslagsindsamlingen med den øgede interesse for resultatet. Konstruktionen består af 「に」 og 「よって」 og kan bruges til at angive middel eller årsag, når en handling fører til en virkning.

人々「人々」 betyder mennesker eller folk og henviser her til de personer, der får større grund til at interessere sig for resultatet. Det kan bruges som subjekt med 「が」, når man beskriver, hvad denne gruppe føler eller gør.

結果「結果」 betyder resultat eller udfald og er her det udfald, som folk får mere grund til at interessere sig for. Det bruges i 「結果を気にかける」 som det, man bekymrer sig om eller følger med i.

気にかける「気にかける」 betyder at bekymre sig om, interessere sig for eller tage hensyn til noget, og her handler det om resultatet. Hele udtrykket består af 「気」, 「に」 og 「かける」; det kan genbruges med et navneord foran を, som i 「結果を気にかける」.

理由「理由」 betyder grund eller årsag og er her den ekstra grund, mennesker får til at interessere sig for resultatet. Det kan bruges med 「がある」, når man siger, at der findes en grund til en handling eller holdning.

も I 「理由も」 betyder 「も」 også eller desuden og tilføjer, at der ud over andre virkninger kommer en ekstra grund. Det sættes efter det element, man vil føje til det allerede nævnte.

増え I 「理由も増えます」 betyder 「増え」 øges eller bliver flere og beskriver, at antallet eller styrken af grundene vokser. Det er formen fra 「増える」, der forbindes med den høflige afslutning 「ます」.

実行可能「実行可能」 betyder gennemførlig eller realistisk at gennemføre og beskriver her en plan, der faktisk kan fungere. Det står foran 「な」 i 「実行可能な計画」 og kan bruges til at vurdere, om en plan kan realiseres.

な I 「実行可能な計画」 forbinder 「な」 den beskrivende form 「実行可能」 med navneordet 「計画」. Det bruges efter denne type beskrivende form, når den står direkte foran et navneord.

やはり「やはり」 betyder stadig eller alligevel og understreger her, at selv en gennemførlig plan fortsat kræver, at folk føler sig engagerede. Det kan bruges, når en vigtig betingelse gælder på trods af noget, der ellers kunne synes tilstrækkeligt.

関わっ I 「関わっている」 bidrager 「関わっ」 med betydningen være involveret i eller have forbindelse til planen. Det er formen fra 「関わる」 i て-forbindelsen og viser sammen med 「いる」 en vedvarende involvering.

必要「必要」 betyder nødvendig eller behov og beskriver her, at det er nødvendigt, at folk føler sig engagerede i planen. I 「必要があります」 bruges det til at udtrykke et krav eller en nødvendig betingelse.

あり I 「必要があります」 er 「あり」 formen fra 「ある」 og udtrykker, at der findes et nødvendigt krav. Det forbindes med 「ます」 for at danne den høflige formulering af, at noget er nødvendigt.

難しい「難しい」 betyder vanskeligt og beskriver her den del af arbejdet, der kræver mest opmærksomhed: at holde diskussionen konstruktiv og konkret. Det kan efterfølges af 「のは」, når en vurdering gøres til emnet for en forklaring.

の I 「難しいのは」 gør 「の」 hele beskrivelsen 「難しい」 til det emne, der forklares bagefter. Denne nominaliserende brug kan genbruges, når man vil sige, hvad der er vanskeligt, vigtigt eller nødvendigt.

議論「議論」 betyder diskussion eller drøftelse og er her det, som skal holdes konstruktivt og konkret. Det bruges med を i 「議論を保つ」 som det, man forsøger at fastholde i en bestemt kvalitet.

建設的「建設的」 betyder konstruktiv og beskriver her en diskussion, der hjælper arbejdet fremad. I 「建設的かつ具体的」 står det sammen med 「かつ」 for at føje denne egenskab til den næste.

かつ I 「建設的かつ具体的」 betyder 「かつ」 og samtidig eller såvel som og forbinder to formelle beskrivelser af diskussionen. Det bruges især i mere formelt sprog, når to egenskaber skal præsenteres samlet.

具体的「具体的」 betyder konkret eller specifik og beskriver her, at diskussionen ikke skal forblive vag. Det står sammen med 「建設的」 i en formel opremsning af de egenskaber, diskussionen skal have.

保つ「保つ」 betyder holde eller bevare og beskriver her at holde diskussionen konstruktiv og konkret. Det kan bruges med を efter det, hvis tilstand eller kvalitet man ønsker at bevare, som i 「議論を保つ」.

です I 「ことです」 er 「です」 en høflig afslutning, der gør udsagnet til en høflig identifikation: det vanskelige er at holde diskussionen sådan. Det bruges efter et navneord eller en nominaliseret handling i formelle forklaringer.

なら I 「それなら」 betyder 「なら」 hvis det er sådan eller så og tager udgangspunkt i den foregående vurdering. Det bruges til at indlede en anbefaling eller konsekvens på baggrund af det, der netop er blevet sagt.

広く I 「広く意見を求める」 betyder 「広く」 bredt eller uden en snæver afgrænsning og beskriver, hvordan man beder om meninger. Det er formen fra 「広い」, der bruges adverbielt foran handlingen.

意見「意見」 betyder mening, synspunkt eller feedback og er her det, man kunne bede bredt om. Det kan bruges med を foran et udtryk for at søge eller indsamle folks synspunkter.

求める「求める」 betyder at bede om eller søge og beskriver her handlingen at bede om bred feedback. Det bruges med 「意見を」 for at angive, hvad man søger, og kan også bruges om at søge forslag eller information.

なく I 「広く意見を求めるのではなく」 betyder 「なく」 ikke at gøre den første handling, men markerer overgangen til det alternativ, der kommer bagefter. Hele konstruktionen 「...のではなく、...」 bruges til at sige ikke ..., men i stedet ...; her står den brede feedbackanmodning over for fokuserede spørgsmål.

焦点「焦点」 betyder fokus og indgår i 「焦点を絞った質問」, hvor spørgsmålene har et afgrænset fokus. Det bruges med を i mønstret 「焦点を絞る」, når man koncentrerer noget om et bestemt område.

絞っ I 「焦点を絞った」 betyder 「絞っ」 at indsnævre eller fokusere, så spørgsmålene bliver målrettede. Det er formen fra 「絞る」, der forbindes med 「た」 for at beskrive den færdige egenskab ved 「質問」.

た I 「絞った質問」 viser 「た」, at fokus allerede er indsnævret, og at denne færdige egenskab beskriver spørgsmålene. Det bruges her efter 「絞っ」 til at danne en beskrivende form foran navneordet.

質問「質問」 betyder spørgsmål og er her de fokuserede spørgsmål, som bør stilles i stedet for en bred feedbackanmodning. Det bruges med を i 「質問をすべき」 som det, man bør stille.

すべき I 「質問をすべき」 betyder 「すべき」 bør gøre eller det er rigtigt at gøre, så anbefalingen er at stille fokuserede spørgsmål. Konstruktionen består af 「す」, som bidrager med at gøre eller udføre, og 「べき」, som udtrykker, hvad der bør gøres; den kan genbruges efter en handling, når man giver en klar anbefaling.

Grammatikpunkter

〜やすくなる

従業員が計画に適応しやすくなります。

djuugyoo-in ga keikaku ni tekiou shiyasuku narimas.

Medarbejderne bliver bedre i stand til at tilpasse sig planen.

〜やすくなる betyder, at noget bliver lettere eller mere sandsynligt at gøre.

Nに意見を求める

従業員に意見を求める。

djuugyoo-in ni iken o motomeru.

At bede medarbejderne om deres mening.

に markerer den person, hvis mening eller feedback man beder om.

Japansk Ordforråd

押しつけられている Verbum

oshitsukerarete iru blive påtvunget

過程 Substantiv

katei proces

計画 Substantiv

keikaku plan

最終決定する Verbum

saishuu kettei suru færdiggøre; træffe den endelige beslutning om

失敗しやすくなります Verbum

shippai shiyasuku narimas have tendens til at mislykkes

実際に Adverbium

dʑissai ni reelt; faktisk

従業員 Substantiv

djuugyoo-in medarbejder

提案 Substantiv

teian forslag

適応しやすくなります Verbum

tekioo shiyasuku narimas blive bedre i stand til at tilpasse sig

発言権 Substantiv

hatsugenken ret til at få indflydelse

変更 Substantiv

henkoo ændring

方針 Substantiv

hooshin politik; retningslinje

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

blive bedre i stand til at tilpasse sig

Vis Svar

適応しやすくなります

blive påtvunget

Vis Svar

押しつけられている

have tendens til at mislykkes

Vis Svar

失敗しやすくなります

færdiggøre; træffe den endelige beslutning om

Vis Svar

最終決定する