Færre unødvendige videomøder | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med Færre unødvendige videomøder kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

可能な場合は、不要なビデオ会議を減らしたいです。

kanou na baai wa, fuyou na bideo kaigi o herashitai des Jeg vil gerne reducere unødvendige videomøder, hvor det er muligt.

わかりますが、反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

wakarimas ga, hannou ga mieru koto de yuueki ni naru hanasji-ai mo arimas Det forstår jeg, men nogle drøftelser har gavn af, at man kan se reaktionerne.

複雑な決定はリアルタイムで話し合う価値がありますが、更新情報には必要ないことが多いです。

fukuzatsu na kettee wa riaru taimu de hanasjiau katsi ga arimas ga, kousjin djoouhou ni wa hitsuyou nai koto ga ooi des Komplekse beslutninger fortjener en diskussion i realtid, men det gør opdateringer ofte ikke.

では、意思決定の会議と情報共有の会議を分けるべきです。

dewa, isji kettee no kaigi to djoouhou kyouyuu no kaigi o wakeru beki des Så bør vi skelne mellem beslutningsmøder og møder, hvor vi deler oplysninger.

書面での更新なら、人々はよりよく考えて返答できます。

sjomen de no kousjin nara, hitobito wa yori yoku kangaete hentou dekimas Skriftlige opdateringer ville give folk mulighed for at svare mere velovervejet.

また、後で役立つ記録にもなります。

mata, ato de jakudatsu kiroku ni mo narimas De skaber også dokumentation, som er nyttig senere.

その方法を定例会議で試験的に導入してみませんか。

sono houhou o teiree kaigi de sjikenteki ni dounyuu sjite mimasen ka Kunne vi afprøve den tilgang i et tilbagevendende møde?

試して、結果の質を比較できます。

tamesjite, kekka no sjitsu o hikaku dekimas Vi kan teste det og sammenligne kvaliteten af resultaterne.

Ord for ord

可能 I 「可能な場合は」 betyder 「可能」, at noget er muligt. Her beskriver det 「場合」 og bruges til at angive en mulig situation. Konstruktionen 「可能な場合は」 kan bruges, når en handling kun gælder, hvis noget er muligt.

な I 「可能な場合」 forbinder 「な」 ordet 「可能」 med substantivet 「場合」. Det gør betydningen til »tilfælde, hvor noget er muligt«. Den samme forbindelsesform bruges efter denne type beskrivende ord før et substantiv.

場合 I 「可能な場合は」 betyder 「場合」 »tilfælde« eller »situation«. Sammen med 「可能な」 henviser det til situationer, hvor noget er muligt. Det bruges ofte i mønsteret 「...場合」, når man beskriver en betinget situation.

は I 「可能な場合は」 markerer 「は」 situationen som det overordnede tema: »hvad angår tilfælde, hvor det er muligt«. Her efterfølges det af resten af udsagnet. Det bruges til at fremhæve det emne eller den situation, man taler om.

不要 I 「不要なビデオ会議」 betyder 「不要」 »unødvendig« eller »ikke påkrævet«. Det beskriver 「ビデオ会議」 og viser, at møderne ikke anses for nødvendige. I denne form står det foran et substantiv med 「な」.

ビデオ I 「ビデオ会議」 betyder 「ビデオ」 »video«. Sammen med 「会議」 præciserer det, at der er tale om videomøder. Det bruges her som første del af et sammensat substantiv.

会議 I 「ビデオ会議」 betyder 「会議」 »møde« eller »konference«. Sammen med 「ビデオ」 henviser det til et møde med video. Ordet kan bruges om formelle møder og drøftelser.

を I 「ビデオ会議を減らしたいです」 markerer 「を」, at 「ビデオ会議」 er det, man ønsker at reducere. Det står mellem objektet og verbet. Denne partikel bruges til at markere det direkte objekt for en handling.

減らし I 「減らしたいです」 er 「減らし」 den form af 「減らす」, der står foran 「たい」. Det betyder her »reducere« eller »gøre antallet mindre«. Formen bruges til at bygge et ønske om at udføre handlingen.

たい I 「減らしたいです」 viser 「たい」, at taleren ønsker at reducere noget: »vil gerne reducere«. Det sættes efter verbets stamme, her 「減らし」. Konstruktionen bruges til at udtrykke talerens eget ønske om en handling.

です I 「減らしたいです」 gør 「です」 udsagnet høfligt. Det afslutter her en høflig formulering af ønsket »vil gerne reducere«. Det bruges ofte i høflig samtale efter denne type udsagn.

わかり I 「わかりますが」 er 「わかり」 formen af 「わかる」, der står foran 「ます」. Her betyder det »forstå« eller »jeg forstår«. Formen bruges til at danne den høflige nutidsform.

ます I 「わかりますが」 gør 「ます」 verbet høfligt. Sammen med 「わかり」 bliver betydningen »forstår«. Denne endelse bruges i høflige udsagn med verbet.

が I 「わかりますが」 betyder 「が」 »men« og forbinder forståelsen med en efterfølgende indvending. Det viser, at taleren både forstår synspunktet og vil tilføje noget andet. Denne brug markerer kontrast mellem to dele af udsagnet.

反応 I 「反応が見える」 betyder 「反応」 »reaktioner«. Her handler det om de reaktioner, som andre deltagere viser, og som kan ses. Ordet kan bruges om en persons eller gruppes reaktion på noget.

見える I 「反応が見える」 betyder 「見える」, at noget kan ses eller er synligt. Her er det reaktionerne, der er synlige for deltagerne. Det bruges til at beskrive noget, der fremtræder for synet, snarere end en bevidst handling at se.

こと I 「反応が見えることで」 gør 「こと」 hele tilstanden 「反応が見える」 til noget, man kan tale om som en faktor. Udtrykket betyder her »ved at reaktionerne kan ses« eller »det, at reaktionerne kan ses«. Det bruges til at forbinde en situation med dens virkning.

で I 「反応が見えることで」 viser 「で」, at det at reaktionerne kan ses, fungerer som middel eller årsag til, at noget bliver nyttigt. Sammen med 「こと」 danner det forbindelsen »ved at ...«. Konstruktionen bruges til at forklare, hvad der bidrager til en virkning.

有益 I 「有益になる」 betyder 「有益」 »nyttig« eller »gavnlig«. Her beskriver det værdien af nogle diskussioner, når reaktionerne kan ses. Ordet bruges ofte om noget, der giver en praktisk eller faglig fordel.

に I 「有益になる」 markerer 「に」 den tilstand, som noget bliver til. Sammen med 「なる」 betyder det »blive nyttig«. Denne brug ses i konstruktioner, hvor man beskriver en overgang til en bestemt tilstand.

なる I 「有益になる」 betyder 「なる」 »blive«. Her bliver en diskussion nyttig under den beskrevne betingelse. Det bruges sammen med 「に」 til at angive den nye tilstand.

話し合い I 「話し合いもあります」 betyder 「話し合い」 »diskussion« eller »samtale, hvor man drøfter noget sammen«. Her henviser det til nogle diskussioner, som kan være gavnlige. Ordet bruges om en fælles drøftelse mellem flere personer.

も I 「話し合いもあります」 betyder 「も」 »også«. Det føjer disse diskussioner til den sammenhæng, der allerede er nævnt. Partiklen bruges til at tilføje et element med betydningen »også«.

あり I 「あります」 er 「あり」 formen af 「ある」, der står foran 「ます」. Her betyder det, at der findes eller forekommer sådanne diskussioner. Formen bruges i den høflige udtryksform for eksistens af ting eller begivenheder.

複雑 I 「複雑な決定」 betyder 「複雑」 »kompleks«. Det beskriver 「決定」 som en beslutning med flere vanskelige eller sammenhængende aspekter. I denne form står det foran et substantiv med 「な」.

決定 I 「複雑な決定」 betyder 「決定」 »beslutning«. Her er det beslutninger, som ifølge taleren fortjener en samtale i realtid. Ordet bruges om det resultat eller den afgørelse, man når frem til.

リアルタイム I 「リアルタイムで」 betyder 「リアルタイム」 »realtid«. Her beskriver det en diskussion, der foregår, mens deltagerne er til stede og kan reagere med det samme. Det bruges sammen med 「で」 i udtrykket 「リアルタイムで」.

話し合う I 「話し合う価値があります」 betyder 「話し合う」 »at diskutere« eller »at drøfte noget sammen«. Her handler det om at drøfte komplekse beslutninger live. Verbet bruges om en fælles samtale, hvor flere personer overvejer noget sammen.

価値 I 「話し合う価値があります」 betyder 「価値」 »værdi«. Sammen med 「話し合う」 udtrykker det, at der er værdi i at diskutere noget. Mønsteret bruges til at sige, at en handling er værd at udføre.

更新情報 I 「更新情報には必要ない」 betyder 「更新情報」 »opdateringsinformation« eller »opdateringer«. Her står det i kontrast til komplekse beslutninger og behøver ofte ikke en live diskussion. Ordet bruges om information, der bringer modtageren ajour.

必要 I 「必要ない」 betyder 「必要」 »nødvendig«. Sammen med 「ない」 udtrykker 「必要ない」, at noget ikke er nødvendigt. Her siger taleren, at opdateringsinformation ofte ikke kræver den samme form for diskussion.

ない I 「必要ない」 ophæver 「ない」 betydningen af 「必要」, så resultatet bliver »ikke nødvendigt«. Det bruges her til at sige, at en live diskussion ikke er påkrævet for opdateringer. Formen står efter 「必要」 i denne faste betydning.

多い I 「必要ないことが多いです」 betyder 「多い」 »ofte« gennem konstruktionen 「ことが多い」. Den siger, at det ofte er sådan, at noget ikke er nødvendigt. Konstruktionen bruges til at beskrive en hyppig situation eller tendens.

では I 「では、意思決定の会議と」 betyder 「では」 »så« eller »i så fald«. Det markerer overgangen fra den foregående vurdering til et forslag. Det bruges ofte til at indlede en konklusion eller næste handling i en samtale.

意思決定 I 「意思決定の会議」 betyder 「意思決定」 »beslutningstagning«. Det beskriver møder, hvor man træffer beslutninger, i modsætning til møder, hvor man kun deler information. Ordet bruges her som første del af forbindelsen med 「の会議」.

の I 「意思決定の会議」 forbinder 「の」 beslutningstagning med møderne. Udtrykket betyder »møder til beslutningstagning«. Partiklen bruges her til at forbinde to substantiver, hvor det første beskriver det andet.

と I 「意思決定の会議と情報共有の会議」 forbinder 「と」 de to mødekategorier med betydningen »og«. De to dele er dem, som taleren foreslår at adskille. Denne partikel bruges til at forbinde klart afgrænsede substantiver.

情報共有 I 「情報共有の会議」 betyder 「情報共有」 »informationsdeling«. Det beskriver møder, hvor deltagerne deler oplysninger, snarere end træffer beslutninger. Ordet bruges som beskrivelse foran 「の会議」.

分ける I 「会議を分けるべきです」 betyder 「分ける」 »adskille« eller »dele«. Her handler det om at holde beslutningsmøder og informationsdelingsmøder adskilt. Verbet bruges med det, der skal opdeles, markeret med 「を」.

べき I 「分けるべきです」 udtrykker 「べき」, at man bør adskille møderne. Det giver forslaget karakter af en anbefaling eller passende handling. Det står efter verbets grundform i denne type udsagn.

書面 I 「書面での更新」 betyder 「書面」 »skriftlig form« eller »skriftligt materiale«. Her handler det om opdateringer, der gives skriftligt i stedet for gennem et møde. Ordet bruges til at beskrive den form, informationen leveres i.

更新 I 「書面での更新」 betyder 「更新」 »opdatering«. Her er det en opdatering, der gives på skrift. Ordet bruges om ny information, der bringer modtageren ajour.

なら I 「書面での更新なら」 betyder 「なら」 »hvis det drejer sig om« eller »hvis det er«. Det opstiller skriftlige opdateringer som den situation, der forklarer den følgende mulighed. Denne form bruges til at angive en betingelse eller et udgangspunkt for en vurdering.

人々 I 「人々は」 betyder 「人々」 »menneskerne« eller »folk«. Her henviser det til de personer, der modtager opdateringerne og kan svare. Ordet bruges om mennesker som en gruppe.

より I 「よりよく考えて」 bidrager 「より」 med betydningen »mere« eller »i højere grad«. Det gør tænkningen mere grundig sammenlignet med den underforståede normale måde. Det bruges her foran 「よく」 for at danne en sammenligning i graden.

よく I 「よりよく考えて」 betyder 「よく」 »godt« eller »grundigt«. Sammen med 「より」 betyder udtrykket, at man tænker mere grundigt, før man svarer. Det står her foran verbet 「考えて」 og beskriver måden at tænke på.

考えて I 「考えて返答できます」 er 「考えて」 te-formen af 「考える」 og betyder »tænke over«. Den forbinder tænkningen med den efterfølgende handling at svare: man tænker over sagen og kan derefter svare. Te-formen bruges her til at kæde handlinger sammen.

返答 I 「返答できます」 betyder 「返答」 »svar« eller »besvarelse«. Her er det den respons, som folk kan give efter at have tænkt sig om. Ordet bruges i sammenhænge, hvor man svarer på en meddelelse eller et spørgsmål.

でき I 「返答できます」 er 「でき」 formen af 「できる」, der står foran 「ます」. Sammen med 「返答」 betyder det »kan svare« eller »er i stand til at give et svar«. Formen bruges til at udtrykke mulighed eller evne.

また I 「また、後で役立つ」 betyder 「また」 »også« eller »desuden«. Det tilføjer en anden fordel ved skriftlige opdateringer, nemlig at de skaber dokumentation. Det bruges ofte til at føje et nyt punkt til en forklaring.

後 I 「後で役立つ」 betyder 「後」 »senere« eller »bagefter«. Sammen med 「で」 angiver det tidspunktet, hvor dokumentationen kan blive nyttig. Udtrykket bruges om noget, der får betydning på et senere tidspunkt.

役立つ I 「後で役立つ記録」 betyder 「役立つ」 »være nyttig« eller »komme til nytte«. Her beskriver det de dokumenterede oplysninger som noget, man kan få brug for senere. Verbet står foran 「記録」 og beskriver, hvilken funktion optegnelsen har.

記録 I 「役立つ記録」 betyder 「記録」 »optegnelse« eller »dokumentation«. Her er det den skriftlige sporbarhed, som opdateringerne skaber. Ordet kan bruges om information, der bevares, så den kan findes frem senere.

その I 「その方法」 henviser 「その」 til den metode eller tilgang, der netop er blevet nævnt. Det betyder »den metode« eller »den fremgangsmåde«. Det står foran 「方法」 og peger tilbage på noget kendt i samtalen.

方法 I 「その方法」 betyder 「方法」 »metode« eller »fremgangsmåde«. Her henviser det til den foreslåede måde at erstatte nogle møder med skriftlige opdateringer på. Ordet bruges om, hvordan man vil gennemføre noget.

定例会議 I 「定例会議で」 betyder 「定例会議」 »fast tilbagevendende møde« eller »regelmæssigt møde«. Her er det det møde, hvor den nye tilgang skal afprøves. Ordet bruges om et møde, der finder sted efter en fast tilbagevendende ordning.

試験的 I 「試験的に導入して」 betyder 「試験的」 »på prøve« eller »som pilot«. Det viser, at tilgangen ikke indføres endeligt med det samme, men først afprøves. Med 「に」 beskriver det måden, som tilgangen indføres på.

導入 I 「試験的に導入して」 betyder 「導入」 »indførelse« eller »at tage i brug«. Her handler det om at indføre den foreslåede tilgang i et tilbagevendende møde. Det indgår sammen med 「して」 i handlingen »indføre og prøve«.

して I 「導入してみませんか」 er 「して」 te-formen af 「する」 i forbindelsen med 「導入」. Sammen danner 「導入して」 handlingen »indføre«. Te-formen forbindes her med 「みませんか」 for at foreslå, at man prøver handlingen.

みません I 「導入してみませんか」 bruges 「みません」 ikke alene, men i konstruktionen 「してみませんか」 som en høflig invitation til at prøve noget. Hele udtrykket betyder her »skal vi ikke prøve at indføre det?«. Konstruktionen bruges til forsigtigt at foreslå en handling.

か I 「導入してみませんか」 markerer 「か」, at den høflige invitation er formuleret som et spørgsmål. Det gør forslaget åbent for den anden persons svar. Partiklen står her til sidst i spørgsmålet.

試して I 「試して、結果の質を比較できます」 er 「試して」 te-formen af 「試す」 og betyder »prøve« eller »teste«. Den forbinder testningen med den næste handling, at sammenligne resultaternes kvalitet. Te-formen bruges her til at kæde de to handlinger sammen.

結果 I 「結果の質」 betyder 「結果」 »resultat«. Her er det de resultater, som kommer ud af at teste tilgangen. Sammen med 「の」 beskriver det, hvis kvalitet der vurderes.

質 I 「結果の質」 betyder 「質」 »kvalitet«. Det handler her om, hvor gode resultaterne er, efter at tilgangen er blevet testet. Mønsteret 「結果の質」 bruges til at beskrive kvaliteten af bestemte resultater.

比較 I 「結果の質を比較できます」 betyder 「比較」 »sammenligning« eller »sammenligne«. Sammen med 「できます」 udtrykker det, at man kan sammenligne kvaliteten af resultaterne. Det bruges, når to eller flere ting vurderes op mod hinanden.

Grammatikpunkter

〜たい

ビデオ会議を減らしたいです。

bideo kaigi o herashitai des

Jeg vil gerne reducere videomøder.

「〜たいです」は、自分の希望や意欲を表します。動詞のます形から「ます」を取って付けます。

可能な場合は〜

可能な場合は、書面での情報共有を分ける方法を試してみます。

kanou na baai wa, sjomen de no djoouhou kyouyuu o wakeru houhou o tamesjite mimas

Når det er muligt, vil jeg prøve en metode til at adskille informationsdeling i skriftlig form.

「可能な場合は」は「når det er muligt」に相当し、条件や状況を示します。

Japansk Ordforråd

ビデオ会議 Substantiv

bideo kaigi videomøde

不要なビデオ会議を減らしたいです。

リアルタイム Substantiv

riaru taimu realtid リアルタイムで

複雑な決定はリアルタイムで話し合う価値があります。

わかる Verbum

wakaru forstå わかります

わかりますが、反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

可能な場合 Frase

kanou na baai når det er muligt 可能な場合は

可能な場合は、不要なビデオ会議を減らしたいです。

決定 Substantiv

kettee beslutning

複雑な決定はリアルタイムで話し合う価値があります。

見える Verbum

mieru kunne ses

反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

減らす Verbum

herasu reducere 減らしたい

不要なビデオ会議を減らしたいです。

反応 Substantiv

hannou reaktion

反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

不要な Adjektiv

fuyou na unødvendig

不要なビデオ会議を減らしたいです。

複雑な Adjektiv

fukuzatsu na kompleks

複雑な決定はリアルタイムで話し合う価値があります。

有益な Adjektiv

yuueki na gavnlig 有益になる

反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

話し合い Substantiv

hanasji-ai drøftelse

有益になる話し合いもあります。

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

reducere

Vis Svar

減らしたい

forstå

Vis Svar

わかります

gavnlig

Vis Svar

有益になる

videomøde

Vis Svar

ビデオ会議