Interesse og kapacitetsgrænser | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: After a professional networking exchange, two adults discuss interest in a proposal while keeping capacity limits and follow-up pressure clear..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med Interesse og kapacitetsgrænser kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

メッセージを受け取り、提案の詳細をありがたく思いました。

messeedi o uketori, teean no sjoosai o arigataku omoimasjita. Jeg modtog din besked og satte pris på detaljerne i forslaget.
B

役に立ったようでよかったです。どんなフィードバックでも歓迎します。

yaku ni tatta yoo de yokatta desu. donna fiido bakku demo kangee sjimasu. Jeg er glad for, at den var nyttig, og jeg tager gerne imod feedback.
A

そのアイデアに興味があります。

sono aidea ni kyoomi ga arimasu. Idéen interesserer mig.
A

ただ、私は今、これ以上引き受ける余裕があまりありません。

tada, watasi wa ima, kore ijoo hikiukeru yoyuu ga amari arimasen. Men jeg har ikke meget overskud til at påtage mig mere lige nu.
B

それはもっともです。タイミングも、興味と同じくらい大切なことがあります。

sore wa mottomo desu. taimingu mo, kyoomi to onadji kurai taisetsu na koto ga arimasu. Det giver mening; tidspunktet kan være lige så vigtigt som interessen.
A

今のプロジェクトの負担が軽くなったら、その件を再検討してもよろしいでしょうか。

ima no purodjekuto no futan ga karuku nattara, sono ken o saikentoo sjitemo yorosjii desjoo ka. Kunne vi tage det op igen, når mit nuværende projekt bliver mindre krævende?
B

後で、プレッシャーをかけないように、やんわりとリマインドを送れます。

ato de, puressjaa o kakenai yoo ni, yanwari to rimaindo o okuremasu. Jeg kan sende en venlig påmindelse senere uden at lægge yderligere pres på.
A

簡潔にしていただければ、私が確認しやすくなります。

kanketsu ni sjite itadakereba, watasi ga kakunin sjiyasuku narimasu. Hold den kort, så bliver det lettere for mig at gennemgå den.
B

要点をまとめ、選択肢は残しておきます。

yoouten o matome, sentakusi wa nokosite okimasu. Jeg opsummerer det vigtigste og holder mulighederne åbne.

Ord for ord

メッセージ メッセージ betyder her den besked, som taleren har modtaget. Ordet bruges om en skriftlig eller digital besked, for eksempel i professionel kontakt.
を を markerer メッセージ som det, handlingen retter sig mod i メッセージを受け取り. Den står normalt efter det direkte objekt og før verbet.
受け取り 受け取り betyder her at modtage beskeden og er den handling, der forbindes med den næste handling i sætningen. Formen kan bruges, når en modtagelse beskrives som det første led i en række handlinger.
提案 提案 betyder her et forslag eller en idé, der er blevet præsenteret. Ordet bruges ofte om forslag i arbejds- eller samarbejdssituationer.
の の forbinder 提案 med 詳細 og viser, at 詳細 hører til eller vedrører forslaget. Den bruges på samme måde til at knytte et navneord til et andet navneord.
詳細 詳細 betyder her de nærmere oplysninger eller detaljer i forslaget. Ordet er nyttigt, når man taler om det konkrete indhold i et dokument eller en plan.
ありがたく ありがたく udtrykker her, at taleren værdsatte detaljerne med taknemmelighed. I ありがたく思いました beskriver det, hvordan taleren forholdt sig til det, der blev modtaget.
思いました 思いました betyder her, at taleren syntes eller følte, at detaljerne var værdifulde. Formen bruges til høfligt at udtrykke en personlig vurdering eller reaktion.
役に立った 役に立った betyder her, at noget var nyttigt eller hjalp. I udtrykket bidrager 役 med idéen om en rolle eller nytte, に forbinder denne idé med funktionen, og 立った fuldender udtrykket om at være til hjælp; hele udtrykket kan bruges til at vurdere, om noget har været nyttigt.
よう よう udtrykker her indtrykket af, at noget ser ud til at være tilfældet i ようでよかった. Konstruktionen bruges, når man reagerer på noget, som man opfatter ud fra tegn eller oplysninger.
で で forbinder よう med よかった i ようでよかった og gør indtrykket til grundlaget for reaktionen. Den slags forbindelse bruges til at knytte en tilstand eller vurdering til det, man derefter siger.
よかった よかった betyder her, at det var godt eller glædeligt, at noget var nyttigt. Udtrykket bruges ofte til at vise lettelse eller tilfredshed med et resultat.
です です afslutter her udsagnet høfligt i よかったです. Formen bruges til at give en neutral og høflig afslutning i samtaler.
どんな どんな spørger her bredt efter hvilken type feedback, især i kombinationen どんなフィードバックでも. Det bruges foran et navneord, når alle typer inden for den nævnte kategori holdes åbne.
フィードバック フィードバック betyder her tilbagemeldinger på forslaget eller materialet. Ordet bruges i arbejdssammenhænge, når man beder andre om deres vurdering eller kommentarer.
でも でも gør her udtrykket åbent for enhver type i どんなフィードバックでも. Sammen med どんな kan det bruges til at signalere, at ingen bestemt type er udelukket.
歓迎 歓迎 betyder her at tage imod noget positivt eller byde det velkommen. I arbejdssammenhænge kan ordet bruges om at være åben over for feedback eller forslag.
します します er den høflige verbale afslutning i 歓迎します og gør betydningen til, at taleren byder noget velkommen. Konstruktionen kan bruges til høfligt at udtrykke, at man tager imod noget.
その その henviser her til den idé, som allerede er nævnt, i そのアイデア. Det bruges foran et navneord, når taleren peger tilbage på noget, samtalepartneren kender fra sammenhængen.
アイデア アイデア betyder her den idé eller det forslag, som samtalen handler om. Ordet bruges om et muligt projekt, en løsning eller en tanke, der bliver drøftet.
に に markerer her det, som 興味 er rettet mod, i アイデアに興味があります. Den bruges blandt andet til at vise målet for interesse eller opmærksomhed.
興味 興味 betyder her interesse for idéen. Udtrykket 興味があります bruges til at sige, at man er interesseret i et emne, en idé eller en mulighed.
が が markerer her 興味 som det, der findes i 興味があります. Den står i dette mønster mellem det, man har, og あります.
あります あります betyder her, at der er interesse, altså at taleren har interesse for idéen i 興味があります. Mønstret kan bruges til høfligt at udtrykke, at en bestemt interesse eller egenskab er til stede.
ただ ただ betyder her men eller dog og indleder en begrænsning efter den positive interesse. Det bruges til at tilføje et vigtigt forbehold uden at afvise det foregående direkte.
私 私 betyder her jeg og henviser til den talende person. Det bruges til at gøre talerens egen kapacitet eller vurdering til samtalens emne.
は は markerer 私 som samtalens tema i 私は. Den bruges til at præsentere taleren som det, der derefter gives oplysninger om.
今 今 betyder her nu og afgrænser manglen på kapacitet til den aktuelle periode. Ordet bruges, når man vil understrege, at en situation gælder på dette tidspunkt.
これ これ betyder her dette i betydningen den nuværende mængde eller situation i これ以上. Sammen med 以上 bruges det til at tale om mere end det niveau, der allerede er nævnt eller forstået.
以上 以上 betyder her yderligere eller mere end dette i これ以上引き受ける. Udtrykket bruges til at sætte en grænse for, hvor meget mere man kan påtage sig.
引き受ける 引き受ける betyder her at påtage sig eller acceptere mere ansvar. Det bruges om opgaver, arbejde eller andre forpligtelser, som man tager ansvar for.
余裕 余裕 betyder her råderum eller kapacitet til at påtage sig mere. Ordet kan bruges om den tid, energi eller plads, man har til rådighed i en travl situation.
あまり あまり betyder her ikke særlig meget i den negative sammenhæng あまりありません. Det bruges sammen med en nægtelse, når mængden eller graden er lav.
ありません ありません betyder her, at der ikke er eller ikke findes tilstrækkeligt af noget, nemlig余裕 i sætningen. Formen bruges høfligt til at sige, at en mulighed, egenskab eller mængde mangler.
それ それ betyder her det og henviser til den begrænsning, som den anden taler netop har beskrevet. Det bruges til at reagere på en allerede nævnt situation uden at gentage den.
もっとも もっとも betyder her rimeligt eller forståeligt i vurderingen af den andens situation. Det bruges i en samtale til at anerkende, at den andens synspunkt giver mening.
タイミング タイミング betyder her tidspunktet eller timingen for at gå videre med idéen. Ordet bruges, når det rette tidspunkt påvirker, om noget er praktisk muligt.
も も betyder her også og føjer タイミング til det, der er vigtigt. I タイミングも fremhæver det, at timing er vigtig ud over den allerede nævnte interesse.
と と markerer her det sammenligningspunkt, som タイミング vurderes op imod, i 興味と同じくらい. Den bruges i sammenligninger til at forbinde det ene med det andet.
同じ 同じ betyder her samme grad i sammenligningen 興味と同じくらい. Det bruges til at vise, at to ting vurderes på et tilsvarende niveau.
くらい くらい betyder her lige så meget eller i samme grad i 興味と同じくらい. Det bruges efter sammenligningspunktet for at angive graden af lighed.
大切 大切 betyder her vigtig eller betydningsfuld. I denne samtale beskriver det, at timing kan have samme betydning som interesse.
な な forbinder 大切 med こと i 大切なこと, så vurderingen bliver knyttet til et navneord. Den bruges efter denne type beskrivende form før et navneord.
こと こと betyder her et forhold eller en sag, der kan være vigtig. I 大切なこと gør det udsagnet mere generelt ved at tale om noget som et vigtigt forhold.
プロジェクト プロジェクト betyder her det aktuelle projekt, som kræver talerens tid og energi. Ordet bruges om en afgrænset arbejdsopgave eller et samarbejdsforløb.
負担 負担 betyder her den belastning, som projektet medfører. Ordet bruges til at beskrive, hvor krævende en opgave eller situation er for en person.
軽く 軽く betyder her mindre tungt eller mindre belastende i 軽くなったら. Formen beskriver en ændring, hvor projektets belastning bliver lettere at håndtere.
なったら なったら betyder her når det er blevet eller bliver sådan, i 軽くなったら. Konstruktionen bruges til at angive den betingelse eller det tidspunkt, hvor en anden handling kan blive aktuel.
件 件 betyder her den pågældende sag eller det forslag, der allerede er blevet drøftet. Ordet bruges til at henvise kort til en konkret sag i en professionel samtale.
再検討 再検討 betyder her at genoverveje eller tage sagen op til ny vurdering. Ordet bruges, når man vil vurdere et forslag igen på et senere tidspunkt.
して して forbinder 再検討 med den høflige formulering i 再検討してよろしいでしょうか. Her fører formen handlingen videre til spørgsmålet om, hvorvidt den er acceptabel.
よろしい よろしい betyder her acceptabelt eller i orden i spørgsmålet om at genoverveje sagen. Det bruges i høflige forespørgsler, når man beder om tilladelse eller accept.
でしょう でしょう blødgør spørgsmålet i 再検討してよろしいでしょうか og gør forespørgslen mere høflig og forsigtig. Det passer især, når taleren ønsker at foreslå noget uden at lægge pres på modparten.
か か markerer her, at 再検討してよろしいでしょうか er et spørgsmål. Den står til sidst og gør en høflig forespørgsel tydelig.
後 後 betyder her senere i 後で og angiver et tidspunkt efter nu. Det bruges til at placere en handling på et senere tidspunkt uden at angive præcis dato eller klokkeslæt.
プレッシャー プレッシャー betyder her pres på modparten for at få en reaktion eller beslutning. Ordet bruges i professionelle relationer, når man taler om at følge op uden at presse nogen.
かけない かけない betyder her ikke at lægge eller påføre i プレッシャーをかけないように. Det er den nægtende del af en formulering, der beskriver, at opfølgningen skal ske uden pres.
やんわり やんわり betyder her blidt eller på en indirekte og ikke-påtrængende måde. Det bruges, når en besked eller påmindelse skal formuleres skånsomt.
リマインド リマインド betyder her en påmindelse eller en venlig opfølgning. Ordet bruges om en besked, der minder modtageren om en tidligere sag eller aftale.
送れます 送れます betyder her kan sende, nemlig en påmindelse senere. Formen bruges til høfligt at tilbyde eller beskrive muligheden for at sende noget.
簡潔 簡潔 betyder her kortfattet og uden unødvendige detaljer i 簡潔にしていただければ. Det bruges om beskeder, dokumenter eller forklaringer, som skal være nemme at overskue.
いただければ いただければ gør her anmodningen høflig og forsigtig i 簡潔にしていただければ. Sammen med den foregående handling udtrykker det, at hvis modparten vil gøre noget, bliver resultatet lettere for taleren.
確認 確認 betyder her at gennemgå eller kontrollere materialet. Ordet bruges, når man skal se noget efter for at forstå eller godkende det.
しやすく しやすく betyder her lettere at gøre i 確認しやすくなります. Det bruges efter en handling for at beskrive, at handlingen bliver nemmere.
なります なります betyder her bliver i 確認しやすくなります. Konstruktionen bruges til at beskrive en ændring i, hvor let eller svært noget er.
要点 要点 betyder her de vigtigste punkter eller hovedindholdet. Ordet bruges, når man vil samle det væsentlige i en besked, præsentation eller forklaring.
まとめ まとめ betyder her at samle eller opsummere要点. I denne sætning beskriver formen den første af to handlinger, som taleren vil udføre.
選択肢 選択肢 betyder her de mulige valg eller løsninger, der fortsat skal være åbne. Ordet bruges, når en beslutning endnu ikke skal begrænses til én mulighed.
残して 残して betyder her at lade mulighederne blive eller holde dem til rådighed i 選択肢は残しておきます. Formen forbinder handlingen med おきます og viser, hvad taleren vil bevare.
おきます おきます betyder her at lade noget være på sin plads eller bevare det til senere i 残しておきます. Konstruktionen bruges, når man gør noget nu med henblik på, at resultatet fortsat skal være til rådighed.

Grammatikpunkter

～たら

負担が軽くなったら、再検討します。

futan ga karuku nattara, saikentoo sjimasu.

Når belastningen bliver mindre, genovervejer jeg det.

～たら udtrykker en betingelse eller et tidspunkt: “når/hvis ...”. Handlingen kommer efter ændringen.

～しやすい

要点を確認しやすくする。

yoouten o kakunin sjiyasuku suru.

Gøre det vigtigste lettere at gennemgå.

～しやすい sættes efter verbets ます-stamme og betyder, at noget er let at gøre.

Japansk Ordforråd

アイデア Substantiv
aidea idé
これ以上 Adverbium
kore ijoo mere end dette
フィードバック Substantiv
fiido bakku feedback
メッセージ Substantiv
messeedi besked
引き受ける Verbum
hikiukeru påtage sig
歓迎します Verbum
kangee sjimasu byde velkommen
興味があります Frase
kyoomi ga arimasu være interesseret
受け取り Verbum
uketori modtage
詳細 Substantiv
sjoosai detalje
提案 Substantiv
teean forslag
役に立った Verbum
yaku ni tatta være nyttig
余裕 Substantiv
yoyuu overskud eller kapacitet

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

være interesseret

Vis Svar興味があります

være nyttig

Vis Svar役に立った

feedback

Vis Svarフィードバック

byde velkommen

Vis Svar歓迎します