Om denne lektion
Med Bedre statusopdateringer ved driftsforstyrrelser kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
プラットフォームは利用できませんでしたが、ステータスページは更新されないままでした。
purattofoomu wa riyoo dekimasen desjta ga, suteetasu peedji wa koosjin sarenai mama desjta. Platformen var utilgængelig, men statussiden forblev uændret.
B
そのため深刻な情報共有の不足が生じ、ご不満は理解しています。
sono tame sjinkoku na djoohou kyoo- yoo no fusoku ga sjooji, gofuman wa rikai sjiteimas. Det skabte et alvorligt kommunikationssvigt, og jeg forstår frustrationen.
A
私は必要もないのに、自分の接続を確認するのに時間を使いました。
watasji wa hitsuyoo mo nai noni, djibun no setsuzoku o kakunin suru no ni djikan o tsukaimasjta. Jeg brugte unødig tid på at kontrollere min egen forbindelse.
B
原因が分かる前でも、更新情報はすぐに表示されるべきです。
genin ga wakaru mae demo, koosjin djoohou wa sugu ni hjooodji sareru beki des. Opdateringer bør vises hurtigt, selv før årsagen er kendt.
A
問題が認められていれば、混乱は少なくなっていたでしょう。
mondai ga mitomerarete ireba, konran wa sukunaku natteita desjoo. Hvis problemet var blevet anerkendt, ville forvirringen være blevet mindre.
B
私たちはインシデントのエスカレーションプロセスを見直しています。
watasjitatsji wa insjidento no esukareesjon purosesu o minaosjiteimas. Vi gennemgår eskaleringsprocessen for hændelser.
A
フォローアップは、あまり一般的なものではなく、具体的な内容にしてください。
forooappu wa, amari ippanteki na mono dewa naku, gutaiteki na naiyoo ni sjite kudasai. Gør venligst opfølgningen konkret i stedet for alt for generel.
B
そこには時系列と再発防止の詳細が含まれます。
soko ni wa djikeiretsu to saihatsu boosji no sjoosai ga fuk umaremas. Den vil indeholde en tidslinje og oplysninger om forebyggelse.Ord for ord
プラットフォーム
「プラットフォーム」 betyder platform og er her det system, som ikke kunne bruges. Det er et låneord, der bruges om en digital tjeneste eller teknisk platform. Det kan genbruges som navneord for den platform, man arbejder på eller bruger.
は
「は」 markerer 「プラットフォーム」 som samtalens tema: hvad angår platformen, kunne den ikke bruges. Her hjælper partiklen med at sætte temaet op før kontrasten i 「が」. Et almindeligt genbrugsmønster er at sætte 「は」 efter det, man vil tale om.
利用
「利用」 betyder brug eller anvendelse og bidrager i 「利用できませんでした」 med betydningen at bruge platformen. Det står sammen med 「できませんでした」, som udtrykker, at brugen ikke var mulig. 「利用」 bruges ofte foran en form, der beskriver, om noget kan bruges.
できませんでした
「できませんでした」 udtrykker, at noget ikke kunne lade sig gøre i den høflige form, der passer til den afsluttede situation. Sammen med 「利用」 betyder 「利用できませんでした」, at platformen ikke kunne bruges. Formen kan genbruges efter en handling for høfligt at sige, at den ikke var mulig.
が
「が」 forbinder her to dele med en kontrast: platformen kunne ikke bruges, men statussiden ændrede sig heller ikke. I denne sætning fungerer det som forbindelsen svarende til »men«, ikke som den vigtigste subjektmarkør. Det kan genbruges mellem to udsagn, hvor den anden del står i kontrast til den første.
ステータス
「ステータス」 betyder status og beskriver her den aktuelle drifts- eller systemtilstand. Det står sammen med 「ページ」 i 「ステータスページ」. Ordet kan genbruges i tekniske sammenhænge om en tjenestes eller sags aktuelle tilstand.
ページ
「ページ」 betyder side og henviser her til en webside. Sammen med 「ステータス」 bliver det til statussiden, hvor systemets tilstand vises. Det bruges almindeligt efter et andet navneord for at præcisere, hvilken slags side der er tale om.
更新
「更新」 betyder opdatering eller det at opdatere. I 「更新されない」 er det den opdatering, som ikke bliver udført på statussiden. Ordet kan genbruges i tekniske sammenhænge om opdatering af sider, data eller indhold.
されない
「されない」 udtrykker, at en handling ikke bliver udført. I 「更新されない」 betyder det, at opdateringen ikke bliver foretaget, så siden forbliver uden ændring. Formen kan genbruges efter et handlingsnavneord, når man beskriver, at handlingen ikke sker.
まま
「まま」 betyder, at noget forbliver i den samme tilstand. I 「更新されないままでした」 viser det, at statussiden blev ved med ikke at være opdateret. Det kan genbruges efter en beskrivelse af en tilstand, når denne tilstand fortsætter.
でした
「でした」 er den høflige afslutning for en afsluttet tilstand eller beskrivelse. I 「更新されないままでした」 afslutter den udsagnet om, hvordan siden var på det tidspunkt. Den bruges efter en navneords- eller tilstandsbeskrivelse i høflig datidskontekst.
そのため
「そのため」 betyder derfor eller på grund af det og forbinder her den manglende opdatering med det efterfølgende kommunikationssvigt. 「その」 peger tilbage på den allerede nævnte situation, mens 「ため」 angiver årsagen eller grunden. Udtrykket kan genbruges i begyndelsen af en sætning, når man forklarer en følge af det foregående.
深刻
「深刻」 betyder alvorlig og beskriver her, hvor alvorligt kommunikationssvigtet var. I 「深刻な」 står det foran et navneord og gør beskrivelsen direkte til en egenskab ved det. Det kan genbruges foran problemer eller situationer, der har alvorlige følger.
な
「な」 forbinder 「深刻」 med navneordet 「情報共有の不足」, så betydningen bliver »alvorlig mangel på informationsdeling«. Partiklen viser her, at beskrivelsen står foran et navneord. Den bruges på samme måde efter denne type beskrivende ord, når de placeres foran et navneord.
情報
「情報」 betyder information. I denne sætning indgår det i 「情報共有」 og peger på den information, som skulle have været delt. Det kan genbruges som navneord i sammenhænge om meddelelser, data eller oplysninger.
共有
「共有」 betyder deling eller fælles adgang. I 「情報共有」 beskriver det, at information bliver delt mellem relevante personer eller parter. Det kan genbruges efter et navneord for at beskrive deling af netop den type indhold.
の
「の」 forbinder 「情報共有」 med 「不足」 og viser, hvad manglen består i: mangel på informationsdeling. Her svarer relationen til »på« eller »af« på dansk. Det kan genbruges mellem to navneordsled, hvor det første præciserer det andet.
不足
「不足」 betyder mangel eller utilstrækkelighed. I 「情報共有の不足」 er det selve manglen på informationsdeling, der beskrives som årsag til problemet. Ordet kan genbruges efter et navneordsled for at angive, hvad der mangler.
生じ
「生じ」 betyder her opstod eller opstod som følge af situationen. Formen står som forbindende del før 「、」 i 「不足が生じ、ご不満は理解しています」. Den kan genbruges i mere formelle beskrivelser af, at et problem, en forskel eller en situation opstår.
ご不満
「ご不満」 betyder utilfredshed eller kundens frustration. 「ご」 gør udtrykket høfligt, og i 「ご不満は理解しています」 anerkendes den anden parts utilfredshed. Det bruges især, når man omtaler en kundes eller samtalepartners utilfredshed respektfuldt.
理解
「理解」 betyder forståelse eller det at forstå. I 「理解しています」 handler det om, at taleren forstår kundens frustration. Ordet kan genbruges med 「しています」 eller en anden passende form, når man udtrykker forståelse for en situation eller følelse.
しています
「しています」 udtrykker her en gældende eller igangværende handlingstilstand. Sammen med 「理解」 betyder 「理解しています」, at taleren forstår frustrationen. Formen kan genbruges efter et handlingsnavneord for at beskrive noget, man er i gang med eller fortsat gør.
私
「私」 betyder jeg og henviser her til taleren, som fortæller om sin egen handling. I 「私は」 bliver taleren gjort til sætningens tema. Det er en almindelig måde at angive, hvem der taler eller handler.
必要
「必要」 betyder nødvendighed eller nødvendigt. I 「必要もない」 beskriver det, at det ikke var nødvendigt at kontrollere forbindelsen. Det kan genbruges med en handling eller ting for at angive, om den er nødvendig.
も
「も」 betyder her selv eller endda og forstærker 「必要もない」: det var ikke engang nødvendigt. Partiklen føjer altså en ekstra betoning til benægtelsen. Den kan genbruges efter et ord eller udtryk, man vil fremhæve som »selv« eller »også«.
ない
「ない」 benægter her nødvendigheden i 「必要もない」. Sammen betyder udtrykket, at noget ikke er eller ikke var nødvendigt. Formen kan genbruges efter et beskrivende udtryk, når man vil sige, at det ikke gælder.
のに
「のに」 betyder her selv om eller på trods af, at det ikke var nødvendigt, og hele konstruktionen forbinder den unødvendige forudsætning med den udførte handling. 「の」 gør den foregående beskrivelse til et led, mens 「に」 giver konstruktionen den kontrasterende betydning. Det kan genbruges efter en hel sætning, når resultatet står i kontrast til forudsætningen.
自分
「自分」 betyder ens egen eller sig selv. I 「自分の接続」 henviser det til talerens egen forbindelse. Det kan genbruges med 「の」 for at præcisere, at noget tilhører eller vedrører den person, der allerede er i fokus.
接続
「接続」 betyder forbindelse og henviser her til forbindelsen til platformen eller tjenesten. Det står som objekt i 「接続を確認する」. Ordet kan genbruges i tekniske sammenhænge om en netværks- eller systemforbindelse.
を
「を」 markerer 「自分の接続」 som det direkte objekt for 「確認する」. Det viser altså, hvad taleren kontrollerede. Partiklen kan genbruges efter det, som en handling direkte retter sig mod.
確認
「確認」 betyder kontrol eller bekræftelse. I 「接続を確認する」 handler det om at kontrollere, om forbindelsen fungerer. Det kan genbruges foran 「する」 for at danne en handling, der betyder at kontrollere eller bekræfte noget.
する
「する」 betyder gøre eller udføre og danner sammen med 「確認」 handlingen »kontrollere«. I 「確認するのに時間を使いました」 står det i den form, der beskriver selve handlingen, som tiden blev brugt på. Det kan genbruges efter mange handlingsnavneord for at danne et verbum.
時間
「時間」 betyder tid. I 「時間を使いました」 er det den tid, som blev brugt på at kontrollere forbindelsen. Det kan genbruges med 「を使う」, når man beskriver, hvad tiden bliver brugt på.
使いました
「使いました」 betyder brugte eller anvendte i en høflig afsluttet form. Her betyder 「時間を使いました」, at taleren brugte tid på en bestemt handling. Formen kan genbruges efter et objekt, når man fortæller høfligt, at man brugte noget.
原因
「原因」 betyder årsag og henviser her til årsagen til driftsforstyrrelsen. I 「原因が分かる」 er det årsagen, der bliver kendt eller forstået. Ordet kan genbruges, når man spørger til eller beskriver årsagen til et problem.
分かる
「分かる」 betyder her blive kendt eller blive forstået. I 「原因が分かる前」 betyder det, at årsagen endnu ikke er kendt. Det kan genbruges efter det, som bliver forstået eller kommer frem, ofte med 「が」.
前
「前」 betyder før og placerer en begivenhed tidligere end noget andet. I 「原因が分かる前」 betyder det før årsagen bliver kendt. Det kan genbruges efter en handling eller begivenhed for at angive, at noget sker tidligere.
でも
「でも」 betyder her selv før og understreger, at opdateringer bør vises, selv på et tidligt tidspunkt. I 「原因が分かる前でも」 gælder kravet altså også, før årsagen er kendt. Det kan genbruges efter et tidspunkt eller en betingelse, når man vil sige »selv da«.
すぐ
「すぐ」 betyder straks eller hurtigt. I 「すぐに表示される」 beskriver det, hvor hurtigt opdateringerne bør blive vist. Det kan genbruges med en handling for at angive, at den sker uden unødig forsinkelse.
に
「に」 gør her 「すぐ」 til en måde at beskrive handlingen på i 「すぐに表示される」. Sammen giver det betydningen »blive vist med det samme«. Det kan genbruges efter tids- eller mådesudtryk, der skal forbindes direkte med en handling.
表示
「表示」 betyder visning eller det at vise noget på en skærm. I 「表示される」 er det opdateringerne, der bliver vist. Ordet kan genbruges i tekniske sammenhænge om indhold, der vises på en side eller skærm.
される
「される」 udtrykker her, at en handling bliver udført på noget. Sammen med 「表示」 betyder 「表示される」, at opdateringerne bliver vist. Formen kan genbruges efter handlingsnavneord, når fokus er på det, der modtager handlingen.
べき
「べき」 udtrykker en stærk forventning eller pligt: opdateringer bør vises hurtigt. I 「表示されるべきです」 knytter det denne vurdering til handlingen at blive vist. Det kan genbruges efter en handling, når man siger, hvad der bør ske.
です
「です」 afslutter 「表示されるべきです」 høfligt. Her gør det vurderingen om, hvad der bør ske, til et høfligt udsagn. Det kan genbruges efter en beskrivelse eller vurdering i høflig kommunikation.
問題
「問題」 betyder problem og henviser her til den konkrete hændelse, som burde være blevet anerkendt. I 「問題が認められていれば」 er problemet det, der skulle have været erkendt. Det kan genbruges som navneord om en fejl, vanskelighed eller sag, der kræver opmærksomhed.
認められて
「認められて」 betyder her blevet anerkendt eller erkendt. Det er den forbindende del af 「認められていれば」, hvor problemet beskrives som noget, der burde have været erkendt. Formen kan genbruges foran 「いる」, når man beskriver en opnået eller fortsat tilstand.
いれば
「いれば」 giver i 「認められていれば」 en betingelse: hvis problemet havde været anerkendt. Det beskriver den tilstand, som forudsætningen bygger på. Formen kan genbruges efter en beskrivelse af en tilstand, når man vil formulere en betingelse.
混乱
「混乱」 betyder forvirring eller uro. I sætningen er det den forvirring, som ville være blevet mindre, hvis problemet var blevet anerkendt. Det kan genbruges om en uklar eller uoverskuelig situation.
少なく
「少なく」 betyder mindre eller i mindre grad. I 「少なくなっていた」 beskriver det, at mængden af forvirring ville have været reduceret. Det kan genbruges foran 「なる」, når noget bliver mindre i omfang eller grad.
なっていた
「なっていた」 udtrykker, at noget ville have været blevet eller havde nået en bestemt tilstand. I 「少なくなっていたでしょう」 gælder det den reducerede mængde forvirring. Det kan genbruges efter et beskrivende ord for at tale om en tidligere opnået tilstand.
でしょう
「でしょう」 gør udsagnet mindre kategorisk og udtrykker her en forventet eller vurderet følge: forvirringen ville sandsynligvis have været mindre. Det står efter 「少なくなっていた」 og afrunder den hypotetiske vurdering høfligt. Det kan genbruges, når man fremsætter en forsigtig vurdering eller forventning.
私たち
「私たち」 betyder vi og henviser her til den gruppe, der arbejder med supportens proces. Det er flertalsformen af talerens »jeg«. Det kan genbruges som subjekt eller tema, når taleren taler på vegne af sig selv og andre.
インシデント
「インシデント」 betyder incident og bruges her om en drifts- eller supportrelateret hændelse. Det står foran 「エスカレーションプロセス」 og præciserer, hvilke hændelser processen gælder. Det kan genbruges i teknisk support om konkrete hændelser, der kræver håndtering.
エスカレーション
「エスカレーション」 betyder eskalering, altså at en sag føres videre i en support- eller behandlingsproces. Her indgår det i 「エスカレーションプロセス」. Det kan genbruges i arbejdssammenhænge om at føre en hændelse videre til et højere eller mere specialiseret niveau.
プロセス
「プロセス」 betyder proces. I 「エスカレーションプロセス」 henviser det til den fastlagte fremgangsmåde for eskalering af hændelser. Det kan genbruges efter et andet navneord for at beskrive en bestemt arbejdsgang.
見直して
「見直して」 betyder gennemgår på ny eller revurderer. I 「見直しています」 beskriver det, at processen bliver undersøgt med henblik på forbedring. Formen kan genbruges foran 「います」, når man taler om en igangværende revurdering.
います
「います」 udtrykker her en igangværende aktivitet sammen med 「見直して」. 「見直しています」 betyder derfor, at man er i gang med at gennemgå processen på ny. Formen kan genbruges efter en forbindende handlingsform for at beskrive noget, der foregår nu.
フォローアップ
「フォローアップ」 betyder opfølgning og henviser her til den information, der skal gives efter driftsforstyrrelsen. I 「フォローアップは」 bliver opfølgningen gjort til tema for en anmodning om mere specifikt indhold. Ordet kan genbruges om en senere besked, rapport eller handling, der følger op på en sag.
あまり
「あまり」 betyder her for meget eller i for høj grad. I 「あまり一般的なものではなく」 begrænser det beskrivelsen af opfølgningen, så den ikke bør være alt for generel. Det bruges ofte sammen med en benægtende konstruktion, når man vil sige, at noget ikke gælder i særlig høj grad.
一般的
「一般的」 betyder generel eller overordnet. I 「一般的なもの」 beskriver det en opfølgning, der mangler specifikke detaljer. Det kan genbruges foran et navneord, når man vil beskrive noget som generelt frem for specifikt.
もの
「もの」 betyder her noget eller en sådan opfølgning og gør beskrivelsen 「一般的な」 til et navneordsled. I 「一般的なものではなく」 henviser det til den type opfølgning, som ikke ønskes. Det kan genbruges efter en beskrivelse, når man taler om »noget, der er ...«.
ではなく
「ではなく」 betyder ikke at være X, men snarere Y, og hele konstruktionen kontrasterer 「あまり一般的なもの」 med 「具体的な内容」. 「で」 forbinder beskrivelsen med en tilstand, 「は」 fremhæver kontrasten, og 「なく」 fører benægtelsen videre til næste led. Et sikkert genbrugsmønster er at bruge 「AではなくB」, når man vil afvise A og angive B.
具体的
「具体的」 betyder konkret eller specifik. I 「具体的な内容」 beskriver det det detaljerede indhold, som opfølgningen bør have. Det kan genbruges foran et navneord, når man vil efterspørge klare og specifikke oplysninger.
内容
「内容」 betyder indhold. I 「具体的な内容」 henviser det til de konkrete oplysninger, som opfølgningen skal indeholde. Det kan genbruges om indholdet i en besked, rapport eller anden meddelelse.
して
「して」 betyder her gøre eller udforme og indgår i 「具体的な内容にしてください」. Sammen med 「ください」 bliver det en høflig anmodning om at gøre opfølgningen til konkret indhold. Formen kan genbruges foran 「ください」, når man beder nogen om at udføre en handling.
ください
「ください」 udtrykker en høflig anmodning. I 「具体的な内容にしてください」 beder taleren modtageren om at gøre opfølgningen konkret. Det kan genbruges efter en handlingsform, når man vil bede nogen om noget på en høflig måde.
そこ
「そこ」 betyder der eller i det, der henvises til, og peger her frem mod indholdet i opfølgningen. I 「そこには」 angiver det det sted eller den sag, hvor tidslinjen og detaljerne findes. Det kan genbruges til at pege på et sted eller en allerede nævnt sammenhæng.
時系列
「時系列」 betyder tidslinje eller kronologisk rækkefølge. Her er det en del af det materiale, som opfølgningen skal indeholde. Det kan genbruges i rapporter eller forklaringer, hvor begivenheder skal præsenteres i den rækkefølge, de skete.
と
「と」 forbinder her 「時系列」 og 「再発防止の詳細」 som to ting, der skal inkluderes. I denne sætning svarer det til »og«. Det kan genbruges mellem navneord, når man opregner flere elementer.
再発
「再発」 betyder gentagelse eller genopståen af et problem. I 「再発防止」 handler det om, at en tidligere hændelse ikke skal ske igen. Det kan genbruges sammen med 「防止」 i sammenhænge om at forhindre gentagelse.
防止
「防止」 betyder forebyggelse eller forhindring. Sammen med 「再発」 i 「再発防止」 betyder det forebyggelse af, at problemet gentager sig. Det kan genbruges efter det, man ønsker at forhindre.
詳細
「詳細」 betyder detaljer eller nærmere oplysninger. I 「再発防止の詳細」 henviser det til de konkrete oplysninger om, hvordan gentagelse skal forebygges. Det kan genbruges i rapporter eller opfølgninger, når modtageren har brug for mere præcis information.
含まれます
「含まれます」 betyder bliver inkluderet eller er indeholdt. I 「時系列と再発防止の詳細が含まれます」 siger det, at tidslinjen og oplysningerne om forebyggelse kommer med i opfølgningen. Det kan genbruges efter en opremsning af indhold, når man forklarer, hvad noget indeholder.
Grammatikpunkter
〜必要もないのに
必要もないのに、更新情報を確認しました。
hitsuyoo mo nai noni, koosjin djoohou o kakunin sjimasjta.Selv om det ikke var nødvendigt, tjekkede jeg opdateringsinformationen.
のに viser en uventet modsætning: handlingen sker, selv om den første del taler imod den.
〜ないままでした
ステータスページは更新されないままでした。
suteetasu peedji wa koosjin sarenai mama desjta.Statussiden forblev uopdateret.
まま angiver, at en tilstand fortsætter uændret; ないまま betyder, at noget fortsætter uden at blive gjort.
Japansk Ordforråd
ご不満
Substantiv
gofuman
utilfredshed
ステータスページ
Substantiv
suteetasu peedji
statusside
そのため
Konjunktion
sono tame
derfor; på grund af det
プラットフォーム
Substantiv
purattofoomu
platform
確認する
Verbum
kakunin suru
kontrollere; tjekke
更新される
Verbum
koosjin sareru
blive opdateret
更新されないままでした
情報共有
Substantiv
djoohou kyoo- yoo
informationsdeling
深刻な
Adjektiv
sjinkoku na
alvorlig
接続
Substantiv
setsuzoku
forbindelse
必要もないのに
Frase
hitsuyoo mo nai noni
selv om det ikke var nødvendigt
不足
Substantiv
fusoku
mangel; utilstrækkelighed
利用できる
Verbum
riyoo dekiru
være tilgængelig; kunne bruges
利用できませんでした
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
blive opdateret
Vis Svar
更新されないままでしたinformationsdeling
Vis Svar
情報共有derfor; på grund af det
Vis Svar
そのためplatform