ダッシュボード
「ダッシュボード」 betyder dashboardet i denne dialog, altså den del af programmet hvor visningerne bruges. Ordet kan genbruges om en softwareoversigt med information eller funktioner. Det passer her som det sted, hvor brugeren vil gemme tilpassede visninger.
で
「で」 angiver her det sted eller den softwarefunktion, hvor handlingen foregår: på dashboardet. Det står efter 「ダッシュボード」 i udtrykket 「ダッシュボードで」. Brug samme mønster, når en handling foregår på en bestemt platform eller et bestemt sted.
カスタム
「カスタム」 betyder tilpasset eller brugerdefineret i denne dialog. Det beskriver 「ビュー」, altså visninger som brugeren selv har tilpasset. I software kan ordet bruges foran en funktion eller indstilling, der ikke kun er standard.
ビュー
「ビュー」 betyder en visning af dashboardet, her en bestemt opsætning af de viste oplysninger. Det står sammen med 「カスタム」 i 「カスタムビュー」. Ordet kan bruges, når man taler om forskellige visninger af de samme data.
を
「を」 markerer her 「カスタムビュー」 som det, der skal gemmes. Det står efter genstanden og før handlingen 「保存」. Brug partiklen efter det direkte objekt for en handling.
保存
「保存」 betyder at gemme i denne dialog, nærmere bestemt at gemme brugerdefinerede visninger. Her indgår det i 「保存できる」, som beskriver muligheden for at gemme noget. I software bruges ordet om at gemme indstillinger, filer eller andre oplysninger.
できる
「できる」 udtrykker her, at noget er muligt: at dashboardet kan gemme visninger. Det står efter 「保存」 i 「保存できる」. Mønstret kan genbruges med en handling foran, når man vil beskrive, hvad en funktion gør muligt.
よう
「よう」 indgår her i 「できるようにしたい」 og peger på den ønskede tilstand, hvor noget bliver muligt. Det handler derfor om at få dashboardet til at kunne gemme visninger, ikke kun om selve handlingen at gemme. Brug konstruktionen med 「ようにしたい」, når du beskriver et ønsket funktions- eller adfærdsresultat.
に
「に」 forbinder her den ønskede tilstand med 「したい」 i 「できるようにしたい」. Det viser, hvilken tilstand man ønsker at skabe. Dette mønster kan bruges efter en beskrivelse af en ønsket ændring.
したい
「したい」 udtrykker her ønsket om at gøre dashboardet sådan, at visninger kan gemmes. Formen står efter 「できるように」 og gør ønsket personligt. Brug den efter en handling eller konstruktion, når du vil sige, at du gerne vil have den situation.
です
「です」 afslutter her ønsket høfligt i 「したいです」. Det gør udsagnet passende i en høflig supportudveksling. Formen kan sættes efter et høfligt udsagn, når du vil tale respektfuldt.
複数
「複数」 betyder flere eller et antal på mere end én i denne dialog. Det beskriver 「ユーザー」 i 「複数のユーザー」. Brug det foran et navneord, når du vil fremhæve, at der er flere personer eller ting.
の
「の」 forbinder her 「複数」 med 「ユーザー」 i 「複数のユーザー」. Det gør den første del til en beskrivelse af den anden. Brug samme mønster, når et navneord eller en beskrivelse skal knyttes til et andet navneord.
ユーザー
「ユーザー」 betyder brugere i denne softwarekontekst. I 「複数のユーザーから」 er det disse brugere, som anmodningerne kommer fra. Ordet kan genbruges om personer, der anvender et program eller en tjeneste.
から
「から」 angiver her kilden til anmodningen: fra brugerne. Det står efter 「ユーザー」 i 「ユーザーから」. Brug partiklen efter en person eller gruppe, når du angiver, hvem noget kommer fra.
いつも
「いつも」 betyder her normalt eller som sædvanlig og beskriver brugerens vante indstillinger. Det står foran 「設定」 i 「いつもの設定」. Brug det foran et udtryk, når du taler om noget, der plejer at være ens eller gentage sig.
設定
「設定」 betyder indstillinger eller opsætning i denne dialog. I 「いつもの設定」 er det den opsætning, brugerne normalt arbejder med, og som de vil kunne bevare. Ordet bruges almindeligt om programindstillinger og konfigurationer.
保持
「保持」 betyder at bevare eller fastholde den sædvanlige opsætning. Her står det i 「設定を保持する」, hvor opsætningen er det, der skal bevares. Brug ordet i software- eller arbejdssammenhænge, når en tilstand skal forblive tilgængelig.
する
「する」 betyder her at udføre handlingen at bevare, fordi det står efter 「保持」 i 「保持する」. Sammen danner de udtrykket for at fastholde en opsætning. Brug 「する」 efter et handlingsnavneord, når du vil beskrive, at handlingen udføres.
方法
「方法」 betyder en måde eller metode til at gøre noget. I dialogen er det en måde at bevare den sædvanlige opsætning på. Brug det foran eller sammen med en beskrivelse af den handling, som metoden gælder for.
が
「が」 markerer her 「方法」 som den ønskede ting i 「方法がほしい」. Fokus ligger på, at der ønskes en bestemt måde at bevare opsætningen på. Brug partiklen efter det, som ønskes eller fremhæves i denne type udsagn.
ほしい
「ほしい」 udtrykker her, at brugerne ønsker eller gerne vil have en måde at bevare deres opsætning på. Det står efter 「方法が」 i 「方法がほしい」. Brug konstruktionen med et navneord og 「が」, når du siger, at du ønsker at få noget.
と
「と」 markerer her indholdet af ønsket før 「いう」 i 「ほしいという要望」. Det forbinder altså udsagnet om at ville have en metode med navneordet 「要望」. Brug det i mønstret 「という」, når et udsagn skal beskrives som indholdet af en anmodning eller påstand.
いう
「いう」 indgår her i 「ほしいという要望」 og beskriver, hvad anmodningen siger eller går ud på. Det gør udsagnet 「方法がほしい」 til indholdet af 「要望」. Mønstret kan genbruges efter et helt udsagn, når det skal knyttes til et navneord.
要望
「要望」 betyder en anmodning eller et ønske fra brugerne. Her er det en anmodning om en måde at bevare deres vante opsætning på. Ordet passer i support eller produktudvikling, når en bruger efterspørger en funktion.
ありました
「ありました」 siger høfligt, at der var eller kom sådanne anmodninger. I dialogen afslutter det udsagnet om, at flere brugere har fremsat et ønske. Brug formen til høfligt at omtale, at noget forekom eller fandtes tidligere.
週次
「週次」 betyder ugentlig eller tilbagevendende hver uge. Det beskriver 「レビュー」 i 「週次レビュー」. Brug det foran en aktivitet, der gennemføres som en del af en ugentlig rutine.
レビュー
「レビュー」 betyder her en gennemgang af dashboardoplysninger. I 「週次レビュー中」 er det den ugentlige gennemgang, hvor filtrene gentagne gange ændres. Ordet kan bruges i arbejdssammenhænge om en planlagt gennemgang eller vurdering.
中
「中」 betyder her under eller i løbet af og står efter 「レビュー」 i 「レビュー中」. Det angiver, at tidsrummet er selve gennemgangen. Brug mønstret efter en aktivitet, når du vil sige, at noget sker mens den foregår.
フィルター
「フィルター」 betyder filter i software og er her det, som brugeren skifter mellem. Det står i 「フィルターを切り替える」. Ordet kan genbruges om funktioner, der begrænser eller udvælger de viste oplysninger.
何度
「何度」 betyder her hvor mange gange, med betydningen gentagne gange i dialogen. Det står sammen med 「も」 i 「何度も」 og beskriver den gentagne ændring af filtre. Brug det med 「も」, når en handling sker mange gange.
も
「も」 understreger her mængden eller gentagelsen i 「何度も」: filtrene skiftes igen og igen. Det tilføjer ikke betydningen også i denne sammenhæng. Brug det efter et antal eller et spørgeord for at fremhæve, at noget sker mange gange.
切り替える
「切り替える」 betyder at skifte fra én indstilling eller visning til en anden. I dialogen handler det om gentagne skift mellem filtre. Brug det med det, der skiftes, og eventuelt 「間」 eller en anden angivelse af alternativerne.
時間
「時間」 betyder tid, her den tid som går til at skifte filtre under de ugentlige gennemgange. Det står som objekt for 「無駄にしてしまいます」 i 「時間を無駄にしてしまいます」. Ordet bruges, når man taler om tidsforbrug eller den tid, en opgave tager.
無駄
「無駄」 betyder spild eller noget unødvendigt. Her beskriver det tiden som noget, der bruges uden at hjælpe selve gennemgangen. Brug det sammen med 「時間」, når du vil sige, at tid går til spilde.
して
「して」 er forbindelsesformen af 「する」 i 「無駄にしてしまいます」 og forbinder handlingen med 「しまいます」. Her indgår det i betydningen at gøre tiden til spildt tid. Brug denne form, når en handling skal fortsætte ind i et efterfølgende udtryk.
しまいます
「しまいます」 viser her, at resultatet desværre bliver, at tiden går til spilde. Sammen med 「無駄にして」 fremhæver det den uønskede afslutning på handlingen. Formen bruges høfligt efter en forbindelsesform, når et resultat eller en afslutning skal fremhæves.
した
「した」 betyder her gemt eller som er blevet gemt, fordi det beskriver 「ビュー」 i 「保存したビュー」. Formen placerer gemningen før den efterfølgende beskrivelse af visningen. Brug et afsluttet udsagn foran et navneord, når du vil beskrive noget, der allerede er gjort.
あれば
「あれば」 betyder her hvis der findes eller hvis man har gemte visninger. I 「保存したビューがあれば」 opstiller det en betingelse for, at arbejdet kan gå hurtigere. Brug formen efter noget, hvis tilstedeværelse er den nødvendige betingelse.
その
「その」 peger her på den rutine, der netop er omtalt, nemlig arbejdet med filtrene. Det står foran 「作業」 i 「その作業」. Brug det foran et navneord, når du henviser til noget bestemt, som allerede er nævnt.
作業
「作業」 betyder her arbejdet eller opgaven med den ugentlige gennemgang og filtrene. I 「その作業」 henviser det til den tidligere beskrevne rutine. Ordet kan bruges om en konkret opgave i et program eller på arbejdet.
もっと
「もっと」 betyder mere eller endnu mere og forstærker her 「速く」. Det viser, at rutinen kan udføres hurtigere end nu. Brug det foran et adjektiv eller adverbium, når du vil udtrykke en større grad.
速く
「速く」 betyder hurtigere eller med højere hastighed i 「もっと速く」. Her beskriver det, hvordan rutinen kan udføres med gemte visninger. Brug formen foran et handlingsudtryk, når du beskriver den ønskede hastighed.
できそう
「できそう」 betyder her, at noget ser ud til at kunne lade sig gøre: arbejdet ser ud til at kunne blive hurtigere. Det kombinerer muligheden i 「できる」 med indtrykket 「そう」. Brug det efter en handling, når du forsigtigt vurderer, at den sandsynligvis er mulig.
チーム
「チーム」 betyder team og bruges her som første del af 「チームのメンバー」. Det angiver den gruppe, som medlemmerne tilhører. Ordet kan genbruges om en arbejdsgruppe eller et produktteam.
メンバー
「メンバー」 betyder medlem, her et medlem af teamet. I 「チームのメンバーと」 er det teammedlemmerne, som visningerne ønskes delt med. Brug ordet efter navnet på en gruppe, når du omtaler personer i gruppen.
共有
「共有」 betyder at dele noget, så flere kan bruge eller se det. I dialogen handler det om at dele visninger med teammedlemmer. Ordet bruges i software om deling af visninger, filer eller andre oplysninger.
便利
「便利」 betyder praktisk eller nyttigt i denne dialog. Her vurderes det som nyttigt, hvis visninger kan deles med teammedlemmer. Brug ordet, når en funktion gør en opgave lettere eller mere bekvem.
は
「は」 markerer her 「共有」 som samtalens tema i 「共有は」. Det leder videre til oplysningerne om, hvad deling kræver. Brug partiklen efter det emne, som resten af udsagnet kommenterer.
権限
「権限」 betyder adgangsrettigheder eller tilladelser i software. I dialogen er det de rettigheder, der skal regulere deling af visninger. Ordet kan bruges om, hvem der må se eller ændre en funktion eller et dokument.
ルール
「ルール」 betyder regler, her regler for hvilke tilladelser deling skal følge. Det står sammen med 「権限」 i 「権限のルール」. Brug ordet i software eller arbejdsgange, når adgang eller brug skal styres efter faste regler.
必要
「必要」 betyder nødvendig eller påkrævet. I dialogen beskriver 「必要になる」, at deling vil kræve regler for tilladelser. Brug det foran eller sammen med det, som skal være til stede, for at en handling kan gennemføres.
なる
「なる」 betyder her at blive eller komme til at være. I 「必要になる」 beskriver det, at reglerne bliver nødvendige, hvis deling indføres. Brug det, når en situation eller et krav opstår som følge af en ændring.
ため
「ため」 angiver her årsagen til den følgende beslutning: fordi regler for tilladelser bliver nødvendige. I 「必要になるため」 forbinder det årsagen med, at sagen kan behandles separat. Brug mønstret efter en årsag, når du vil forklare baggrunden for en handling.
それ
「それ」 henviser her til deling som den netop omtalte funktion. I 「それは」 bliver deling emnet for udsagnet om separat behandling. Brug det til at pege tilbage på en allerede nævnt ting eller idé.
別
「別」 betyder separat i 「別に扱えそう」. Her foreslås det, at deling behandles adskilt fra den første version med private visninger. Brug det foran en handling, når noget skal håndteres som en særskilt sag.
扱えそう
「扱えそう」 betyder her, at noget ser ud til at kunne håndteres. I dialogen vurderes det, at deling kan behandles separat på grund af tilladelsesreglerne. Brug formen, når du forsigtigt vurderer, at en sag eller funktion kan behandles på en bestemt måde.
個人用
「個人用」 betyder til personlig brug. I dialogen beskriver det en version eller visning, som ikke er tænkt til deling med teamet. Brug det foran et navneord, når en funktion kun gælder den enkelte bruger.
バージョン
「バージョン」 betyder version, her en personlig udgave af funktionen. I 「個人用のバージョン」 står det som det, der kan løse det meste af problemet. Ordet kan bruges om forskellige udgaver af en funktion eller et produkt.
だけ
「だけ」 betyder kun eller blot og viser her, at selv den personlige version alene ville være tilstrækkelig. Det står efter 「個人用のバージョン」 i 「個人用のバージョンだけでも」. Brug det efter den begrænsede mulighed, når du vil fremhæve, at den alene kan være nok.
私
「私」 betyder jeg eller min, og her henviser det til taleren i 「私の問題」. Partiklen 「の」 viser, at problemet tilhører taleren. Brug ordet, når du tydeligt vil angive dig selv som ejer eller deltager.
問題
「問題」 betyder problem eller udfordring. I dialogen er det talerens problem med den nuværende arbejdsgang, som en personlig version næsten helt kan løse. Ordet kan bruges om en konkret vanskelighed i software eller i en arbejdsproces.
大半
「大半」 betyder størstedelen eller det meste. Her siger taleren, at en personlig version ville løse størstedelen af problemet, men ikke nødvendigvis alt. Brug ordet, når du vil angive den største del af noget uden at sige hele mængden.
解決
「解決」 betyder at løse eller bringe et problem til en løsning. I 「問題を解決できます」 er problemet det, der kan løses. Brug det sammen med 「問題」 eller en anden konkret vanskelighed, når du beskriver en løsning.
できます
「できます」 betyder her kan løse eller er i stand til at løse. Det står efter 「解決」 i 「解決できます」 og gør udsagnet høfligt. Brug det efter en handling, når du vil sige, at en person eller funktion kan udføre den.
なら
「なら」 betyder her så eller hvis det forholder sig sådan, og det reagerer på oplysningerne om den personlige version. I 「それなら」 introducerer det den følgende konklusion om første trin. Brug det, når du drager en beslutning eller konklusion ud fra noget netop nævnt.
最初
「最初」 betyder første eller i begyndelsen. I 「最初の段階」 henviser det til den indledende del af udviklingen. Brug det foran et navneord, når du vil tale om begyndelsen af en proces eller plan.
段階
「段階」 betyder trin eller fase i en proces. Her er 「最初の段階」 den første fase, hvor private gemte visninger kan prioriteres. Brug ordet, når en plan eller udvikling består af forskellige faser.
重点
「重点」 betyder hovedfokus eller den vægt, der lægges på noget. I dialogen handler det om at gøre private gemte visninger til fokus for den første fase. Brug ordet sammen med et område eller en funktion, som en plan især koncentrerer sig om.
置けそう
「置けそう」 betyder her, at det ser ud til, at man kan lægge fokus på noget. I 「重点を置けそう」 vurderes det, at den første fase kan prioritere private gemte visninger. Brug mønstret 「重点を置く」, når du vil beskrive, hvad en plan eller indsats især koncentrerer sig om.