Ansvarlig parafrasering og kildehenvisning | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: During an academic tutoring session, a student and tutor discuss how to paraphrase sources responsibly and cite ideas even when wording changes..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med Ansvarlig parafrasering og kildehenvisning kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

自分の言い換えが、出典に近すぎるままになっているのではないかと心配です。

djibun no iikae ga, sjutten ni tjikasugiru mama ni natte iru no dewa nai ka to sjimpai des Jeg er bekymret for, at mine parafraser stadig ligger for tæt på kilderne.
B

有効な確認方法は、文の構造が変わっているかどうかです。

yuukoo na kakunin hoohou wa, bun no koozoo ga kawatte iru ka doo ka des En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.
A

私はときどき語彙は変えますが、元の論理はそのままにしています。

watashi wa tokidoki goi wa kaemasu ga, moto no ronri wa sono mama ni sjite imasu Nogle gange ændrer jeg ordvalget, men bevarer den oprindelige logik.
B

そうすると、その言い換えはまだ出典に頼りすぎているかもしれません。

soo suru to, sono iikae wa mada sjutten ni tayori-sugite iru kamo sjiremasen Så kan parafrasen stadig være for stærkt afhængig af kilden.
A

下書きを始める前に、記事を閉じておいたほうがよさそうです。

sjitagaki o hadjimeru mae ni, kidji o todjite oita hoo ga yosasoo des Jeg bør nok lukke artiklen, før jeg skriver et udkast.
B

そうすれば、自分の言葉でその考えを組み立て直さざるを得なくなることがあります。

soo sureba, djibun no kotoba de sono kangae o kumitate-naosazaru o enaku naru koto ga arimas Det kan tvinge dig til at genskabe idéen med dine egne formuleringer.
A

私は、表現が異なっていても、主張には出典を示すべきです。

watashi wa, hyoogen ga kotonatte itemo, sjutjoo ni wa sjutten o sjimesu beki des Jeg bør også angive kilder til påstande, selv når formuleringen er anderledes.
B

それは不可欠です。考えにも出典を示す必要があるからです。

sore wa fukaketsu des. kangae ni mo sjutten o sjimesu hitsuyoo ga aru kara des Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.

Ord for ord

自分 Her betyder 自分 ens egen, altså den talendes egen. I 自分の言い換え henviser det til den studerendes egne omformuleringer.
の I 自分の forbinder の 自分 med 言い換え og viser, at omformuleringerne hører sammen med den talende. Det bruges på samme måde mellem et ejende eller beskrivende ord og et navneord.
言い換え 言い換え betyder her en omformulering eller parafrase af en kilde. Det er det, der beskrives som værende for tæt på出典.
が I 自分の言い換えが markerer が 自分の言い換え som det, der har den beskrevne tilstand. Det står før prædikatet 近すぎるままになっている.
出典 出典 betyder her den kilde, som idéen eller teksten stammer fra. I 出典に近すぎる angiver det, hvad omformuleringen ligger for tæt på.
に I 出典に近すぎる markerer に det mål eller referencepunkt, som noget er tæt på. Det kan også markere en kilde eller et forhold, som handlingen retter sig mod.
近すぎる 近すぎる betyder her at være for tæt på, nemlig at omformuleringen ligner kilden for meget. Formen kombinerer betydningen af at være tæt på med すぎる, som angiver, at graden er for høj.
まま まま angiver, at en tilstand fortsætter uændret. I 近すぎるままになっている betyder det, at omformuleringen bliver ved med at være for tæt på.
なって なって er forbindelsesformen i ままになっている og viser, at noget er kommet ind i eller endt i den pågældende tilstand. Her forbindes tilstanden med den fortsatte tilstand i いる.
いる I ままになっている viser いる, at tilstanden fortsat gælder. Det gør ikke alene betydningen til 'at være'; hele udtrykket beskriver, at tilstanden stadig består.
で I ではないか forbinder で den beskrivende del med は og ない. Her er で ikke et ord for 'med' eller 'ved', men en del af den høflige nominale konstruktion.
は I ではないか markerer は konstruktionen som emne eller fremhævet mulighed. Sammen med で og ない indgår det i spørgsmålet om, hvorvidt noget er tilfældet.
ない I ではないか giver ない den negative betydning 'ikke'. Sammen med か udtrykker konstruktionen usikkerhed om, hvorvidt noget ikke er tilfældet.
か I ではないか markerer か et spørgsmål eller en usikker mulighed. Her står det inde i den bekymrede overvejelse, ikke som et direkte spørgsmål til samtalepartneren.
と I ではないかと心配 forbinder と den overvejede mulighed med 心配. Det markerer altså indholdet af det, den talende er bekymret for.
心配 心配 betyder her bekymring over, at ens omformuleringer muligvis stadig er for tæt på kilderne. I 心配です bliver det gjort til en høflig udsagnsform.
です I 心配です gør です udsagnet høfligt og afslutter den nominale beskrivelse. Det svarer her til en høflig formulering af 'det er bekymrende' eller 'jeg er bekymret'.
有効 有効 betyder her nyttig eller effektiv i betydningen egnet til at kontrollere noget. I 有効な確認方法 beskriver det metoden som en metode, der kan bruges til en pålidelig kontrol.
な I 有効な確認方法 forbinder な det beskrivende ord 有効 med navneordet 確認方法. Denne forbindelse bruges, når en nominal beskrivelse står direkte foran et navneord.
確認方法 確認方法 betyder her en metode til at kontrollere, om noget er korrekt eller opfylder et kriterium. I dialogen er det metoden til at undersøge, om sætningens struktur er ændret.
文 文 betyder her en sætning. I 文の構造 er det den sætning, hvis opbygning bliver vurderet.
構造 構造 betyder struktur eller opbygning. I 文の構造 henviser det til, hvordan sætningen er bygget op, ikke blot til de enkelte ord.
変わって 変わって betyder her at være blevet ændret eller at have ændret sig. I 変わっているか undersøges det, om strukturen nu er anderledes.
かどうか かどうか gør hele delen til et indlejret spørgsmål om, hvorvidt noget er tilfældet. か markerer spørgsmålet, mens どうか bidrager betydningen 'om eller ej'; her gælder det, om sætningens struktur er ændret.
私 私 betyder her jeg, altså den studerende, der taler. I 私は markerer は, at 私 er samtalens emne.
ときどき ときどき betyder nogle gange eller fra tid til anden. Det angiver, at den beskrevne handling ikke sker hver gang, men kun lejlighedsvis.
語彙 語彙 betyder her ordforråd eller de valgte ord. I 語彙は変えます bliver ordvalget gjort til emnet for den handling, den talende ændrer.
変えます 変えます betyder her ændrer, med et underforstået eller angivet objekt, som i 語彙は変えます. Formen bruges høfligt om at ændre noget med vilje.
元 元 betyder her den oprindelige eller tidligere version. I 元の論理 beskriver det den logik, der fandtes i kilden før omformuleringen.
論理 論理 betyder logik eller den måde, en idé hænger sammen på. I 元の論理 er det netop kildens oprindelige tankegang, som bliver bevaret.
そのまま そのまま betyder her uændret eller som det er. I そのままにしています viser det, at den oprindelige logik ikke bliver ændret.
して I そのままにして bruger して する til at udtrykke, at noget holdes eller efterlades i en bestemt tilstand. Her forbindes det med います, så tilstanden fortsætter.
います I そのままにしています viser います, at handlingen eller tilstanden fortsætter. Hele udtrykket betyder, at den oprindelige logik stadig holdes uændret.
そう そう betyder her sådan eller på den måde og henviser til den netop beskrevne fremgangsmåde. I そうすると peger det frem mod den konsekvens, der følger.
すると すると betyder her så eller når man gør det, og knytter den foregående handling til dens konsekvens. Det bruges til at føre samtalen videre fra en betingelse eller handling til resultatet.
その その betyder her den pågældende og peger tilbage på den omformulering, som netop er blevet omtalt. I その言い換え står det direkte foran navneordet og identificerer det.
まだ まだ betyder her stadig eller endnu. I まだ出典に頼りすぎている viser det, at problemet fortsat findes, selv efter ændring af ordvalget.
頼りすぎて 頼りすぎて betyder her at være for afhængig af eller stole for meget på noget. I 出典に頼りすぎている viser に, at kilden er det, omformuleringen stadig støtter sig for meget til.
かもしれません かもしれません udtrykker en høflig mulighed: noget kan være tilfældet, men taleren er ikke sikker. かも gør muligheden usikker, og しれません fuldender den høflige formulering; her gælder det, at omformuleringen måske stadig afhænger for meget af kilden.
下書き 下書き betyder her en kladde eller et første udkast. I 下書きを始める er det det udkast, som den talende overvejer at begynde på.
を I 下書きを始める markerer を 下書き som det direkte objekt for 始める. Det viser, hvad der bliver begyndt.
始める 始める betyder her at begynde på et udkast. I 下書きを始める står det efter objektet 下書きを og beskriver selve begyndelsen.
前 I 始める前に betyder 前 før det tidspunkt, hvor man begynder. Konstruktionen bruges til at placere én handling før en anden.
記事 記事 betyder her den artikel, som den studerende bruger som kilde. I artiklen bliver lukket, før den studerende skriver et udkast.
閉じて 閉じて er forbindelsesformen af at lukke og står i 閉じておいた. Her beskriver den den forberedende handling, at artiklen bliver lukket.
おいた I 閉じておいた betyder おいた, at artiklen er blevet lukket på forhånd som forberedelse til den næste handling. Formen hænger sammen med 〜ておく, som bruges om noget, man gør på forhånd.
ほう I ほうがよさそう henviser ほう til den foretrukne mulighed eller fremgangsmåde. Sammen med resten af konstruktionen giver det et forsigtigt råd om, hvad der ser bedst ud at gøre.
よさそう よさそう betyder her ser ud til at være godt eller fornuftigt. I 閉じておいたほうがよさそう fremstilles det som en anbefaling, der virker passende, snarere end som en hård ordre.
すれば すれば betyder her hvis eller når man gør det. I そうすれば introducerer det den konsekvens, der kan følge af at lukke artiklen først.
言葉 言葉 betyder her ord eller egne formuleringer. I 自分の言葉で beskriver det de ord, som den studerende selv bruger til at gengive idéen.
考え 考え betyder her den idé eller tanke, der skal gengives. I その考え henviser その tilbage til idéen fra kilden.
組み立て直さざるを得なくなる 組み立て直さざるを得なくなる betyder her at ende med at blive nødt til at bygge eller formulere idéen op igen. 組み立て直さざる angiver ikke at rekonstruere, を markerer denne handling i konstruktionen, og 得なくなる betyder, at det bliver umuligt at undgå den; hele udtrykket beskriver derfor en tvang til at rekonstruere idéen med egne formuleringer.
こと I ことがあります gør こと handlingen til et forhold eller en hændelse, som kan forekomme. Her handler det om, at man kan ende med at blive nødt til at rekonstruere idéen.
あります I ことがあります betyder あります, at en sådan situation kan forekomme. Det gør udsagnet mindre absolut: det kan ske, at man bliver nødt til at rekonstruere idéen.
表現 表現 betyder her formulering eller sproglig udtryksmåde. I 表現が異なっていても handler det om, at ordlyden er anderledes.
異なって 異なって betyder her at være forskellig eller afvige. I 異なっていても beskriver det, at formuleringen er anderledes end kildens formulering.
いて I 異なっていても forbinder いて den beskrevne tilstand med も. Det giver sammen med も betydningen 'selv om formuleringen er anderledes'.
も I 異なっていても betyder も selv om eller også i den forstand, at forskellen i formulering ikke ændrer den følgende regel. Her skal påstanden stadig have en kilde, selv når ordlyden er ændret.
主張 主張 betyder her en påstand eller et udsagn, som skribenten fremsætter. I 主張には bliver påstande det område, hvor kilder skal angives.
示す 示す betyder her at vise eller angive, konkret at angive en kilde i 出典を示す. Det bruges om at gøre information eller grundlaget for en påstand tydeligt.
べき I 示すべき udtrykker べき, at den talende mener, at man bør angive kilden. Det formulerer en norm eller anbefaling, her også når formuleringen er anderledes.
それ それ betyder her det og henviser til den foregående regel om at angive kilder til påstande. I それは gør は dette til emnet for den næste vurdering.
不可欠 不可欠 betyder her uundværlig eller essentiel. I それは不可欠 vurderes kildehenvisning som noget, man ikke kan undvære.
必要 必要 betyder her nødvendighed eller behov. I 必要がある beskriver det, at der er et nødvendigt krav om at angive kilder til idéer.
ある I 必要がある betyder ある, at en nødvendighed findes eller gælder. Hele udtrykket 必要がある siger, at det er nødvendigt at gøre det, der er nævnt.
から I 必要があるからです markerer から årsagen til den foregående vurdering. Her forklarer det, at kildehenvisning er uundværlig, fordi idéer også kræver kildeangivelse.

Grammatikpunkter

動詞辞書形＋べきです

出典を示すべきです

sjutten o sjimesu beki des

Man bør angive kilden.

Bruges til at udtrykke en anbefaling eller pligt: «bør ...».

動詞て形＋おく（過去：〜ておいた）

閉じておいた

todjite oita

Jeg havde lukket den på forhånd.

〜ておく viser, at en handling udføres på forhånd eller med et bestemt resultat for øje.

Japansk Ordforråd

確認方法 Substantiv
kakunin hoohou kontrolmetode; måde at kontrollere på

有効な確認方法

元 Substantiv
moto oprindelig; original 元の

元の論理

言い換え Substantiv
iikae omformulering

自分の言い換えが、出典に近すぎるままになっている

語彙 Substantiv
goi ordforråd; vokabular

語彙は変えます

構造 Substantiv
koozoo struktur

文の構造

自分 Pronomen
djibun selv; ens egen

自分の言い換え

出典 Substantiv
sjutten kilde; kildehenvisning

出典に近すぎる

心配 Substantiv
sjimpai bekymring; at være bekymret 心配です

心配です

文 Substantiv
bun sætning

文の構造

変わる Verbum
kawaru ændre sig; forandre sig 変わっている

文の構造が変わっている

有効 Adjektiv
yuukoo effektiv; nyttig 有効な

有効な確認方法

論理 Substantiv
ronri logik

元の論理

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

omformulering

Vis Svar言い換え

kontrolmetode; måde at kontrollere på

Vis Svar確認方法

bekymring; at være bekymret

Vis Svar心配です

ændre sig; forandre sig

Vis Svar変わっている