Om denne lektion
Med Et klart hovedargument kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
私のエッセイは研究をもとにしていますが、中心的な主張が曖昧に感じられます。
watashi no essei wa kenkyuu o moto ni shiteimasu ga, chuushinteki na shuchou ga aimai ni kanjiraremasu. Mit essay bygger på forskning, men hovedargumentet virker uklart.
B
証拠は関連していますが、主張の範囲をもっと明確にする必要があります。
shouko wa kanren shiteimasu ga, shuchou no hani o motto meikaku ni suru hitsuyou ga arimasu. Belæggene er relevante, men påstanden har brug for en skarpere afgrænsning.
A
私は多すぎる質問に答えようとしていると思います。
watashi wa oosugiru shitsumon ni kotaeyou to shiteiru to omoimasu. Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.
B
それは、テーマが興味深い一方で幅広いときによく起こります。
sore wa, teema ga kyoumi-bukai ippou de habahiroi toki ni yoku okorimasu. Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.
A
どうすれば、単純化しすぎずにテーマを絞れますか。
dou sureba, tanjunka shisugizu ni teema o shiboremasu ka. Hvordan kan jeg afgrænse emnet uden at gøre det for simpelt?
B
複数の資料に現れる対立点を一つ選んでください。
fukusuu no shiryou ni arawareru tairitsuten o hitotsu erande kudasai. Vælg én modsætning, der går igen i flere kilder.
A
そうすれば、中心的な論点を見失わずに視点を比較できます。
sou sureba, chuushinteki na ronten o miushinawazu ni shiten o hikaku dekimasu. Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.
B
その焦点によって、各段落が同じ主張を支えるようになります。
sono shouten ni yotte, kaku danraku ga onaji shuchou o sasaeru you ni narimasu. Det fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.Ord for ord
私
「私」 betyder her »jeg« og står i 「私のエッセイ」 som den person, essayet tilhører. Det kan bruges foran 「の」 for at angive ejerskab eller tilknytning. I en ny sætning kan 「私の研究」 for eksempel betyde »min forskning«.
の
「の」 forbinder 「私」 med 「エッセイ」 og viser, at essayet hører sammen med eller tilhører taleren. Mønstret 「AのB」 bruges ofte, når B er knyttet til A. I en ny formulering kan 「大学の資料」 betyde »universitetets materiale«.
エッセイ
「エッセイ」 betyder »essay« og er det skriftlige arbejde, som taleren omtaler. Det står efter 「私の」 i 「私のエッセイ」. Ordet kan genbruges med andre ejere eller beskrivelser, for eksempel 「長いエッセイ」 for »et langt essay«.
は
「は」 gør 「私のエッセイ」 til sætningens emne i 「私のエッセイは研究をもとにしています」. Her sætter det essayet som udgangspunkt for den efterfølgende beskrivelse. Det kan også bruges til at markere kontrast mellem to emner.
研究
「研究」 betyder »forskning« i 「研究をもとにしています」. Det er det materiale, som essayet bygger på. Mønstret 「Aをもとにしています」 kan bruges, når noget er baseret på A.
を
「を」 markerer 「研究」 som det, der fungerer som grundlag i 「研究をもとにしています」. Det står foran udtrykket 「もとにしています」. En lignende struktur er 「資料をもとにする」, hvor materialet er grundlaget.
もと
「もと」 betyder her »grundlag« i det sammenhængende udtryk 「研究をもとにしています」. Sammen med 「を」 og 「にしています」 viser det, at essayet er baseret på forskningen. Mønstret 「Aをもとにする」 kan bruges om noget, der bygger på A.
に
「に」 indgår i 「研究をもとにしています」 og forbinder grundlaget 「もと」 med den beskrevne tilstand. I dette udtryk hjælper det med at vise, at noget er baseret på et bestemt grundlag. Det kan genbruges i mønstret 「Aをもとにする」.
しています
「しています」 betyder her »er baseret på« som afslutningen på 「研究をもとにしています」. Det beskriver essayets nuværende forhold til forskningen. Mønstret 「Aをもとにしています」 kan bruges, når man forklarer grundlaget for en tekst eller beslutning.
が
「が」 forbinder de to dele i 「中心的な主張が曖昧に感じられますが」 og svarer her til »men«. Det indleder en kontrast mellem det, der er relevant eller baseret på forskning, og det uklare resultat. Mønstret 「Aですが、B」 bruges til en høflig kontrast.
中心的
「中心的」 betyder »central« i 「中心的な主張」. Det beskriver den påstand, som essayet især skal samle sig om. Det bruges foran 「な」 og et navneord, som i 「中心的な主張」.
な
「な」 forbinder 「中心的」 med navneordet 「主張」 i 「中心的な主張」. Det gør hele udtrykket til »den centrale påstand«. Mønstret 「な-adjektiv + な + navneord」 kan bruges til andre beskrivelser.
主張
「主張」 betyder »påstand« eller »det, man hævder« i 「中心的な主張」. Her er det essayets centrale argument, hvis afgrænsning skal være tydelig. Det kan bruges med 「明確な」 i en ny formulering om en klar påstand.
曖昧
「曖昧」 betyder her »uklar« eller »tvetydig« i 「曖昧に感じられます」. Det beskriver, hvordan den centrale påstand opleves af taleren. I 「曖昧な主張」 står ordet foran et navneord med 「な」.
感じられます
「感じられます」 betyder her »føles« eller »opleves som« i 「曖昧に感じられます」. Det præsenterer uklarheden som en oplevelse eller vurdering af påstanden. Mønstret 「Aに感じられます」 kan bruges, når noget opleves som A.
証拠
「証拠」 betyder »evidens« eller »bevis« i 「証拠は関連しています」. Her er det den evidens, som essayet bruger til at støtte sin påstand. Det kan genbruges i mønstret 「証拠を示す」, når man viser evidens.
関連しています
「関連しています」 betyder »er relevant« eller »hænger sammen med« i 「証拠は関連しています」. Det beskriver evidensens forbindelse til den akademiske argumentation. Mønstret 「AはBに関連しています」 kan bruges om en relevant forbindelse.
範囲
「範囲」 betyder »omfang« eller »afgrænset område« i 「主張の範囲」. Her er det det område, som påstanden skal dække. Mønstret 「Aの範囲」 kan bruges til at tale om omfanget af A.
もっと
「もっと」 betyder »mere« i 「もっと明確にする」. Det viser, at påstanden skal gøres tydeligere end nu. Det kan stå foran en beskrivelse eller handling for at angive en større grad.
明確
「明確」 betyder »klar« eller »tydelig« i 「明確にする」. Her beskriver det det ønskede resultat for påstandens rækkevidde. Mønstret 「明確にする」 betyder at gøre noget klart.
する
「する」 betyder »gøre« i 「明確にする」, altså at gøre noget tydeligt. Her bruges det sammen med 「明確に」 om en ændring af påstandens klarhed. Mønstret 「Aにする」 kan bruges, når man gør noget til eller får noget til at være A.
必要
「必要」 betyder »nødvendighed« eller »behov« i 「必要があります」. Her siger udtrykket, at det er nødvendigt at gøre påstandens område klarere. Mønstret 「〜する必要があります」 bruges til at sige, at man er nødt til at gøre noget.
あります
「あります」 betyder her, at der »er« et behov i 「明確にする必要があります」. Sammen med 「必要」 udtrykker det nødvendighed. Mønstret 「〜する必要があります」 kan bruges om en nødvendig handling.
多すぎる
「多すぎる」 betyder »for mange« i 「多すぎる質問」. Det viser, at antallet af spørgsmål overskrider det passende for denne argumentation. Mønstret 「Aすぎる」 kan bruges, når noget er for meget eller går for langt.
質問
「質問」 betyder »spørgsmål« i 「多すぎる質問」. Det er de mange spørgsmål, som taleren forsøger at besvare i essayet. Det kan bruges med et antal eller en beskrivelse, for eksempel 「一つの質問」.
答えよう
「答えよう」 indgår i 「答えようとしている」 og viser et forsøg eller en intention om at svare. Her handler det om at svare på 「質問」. Mønstret 「V-ようとしている」 kan bruges om noget, man er ved at forsøge eller planlægge at gøre.
と
「と」 forbinder 「答えよう」 med 「している」 i 「答えようとしている」. Det gør volitionsformen til indholdet i forsøget. Mønstret 「V-ようとしている」 bruges til at beskrive et forsøg på at gøre noget.
している
「している」 viser i 「答えようとしている」, at forsøget eller intentionen er i gang. Sammen med 「答えようと」 betyder udtrykket, at taleren prøver at svare. Det kan bruges efter en volitionsform i samme mønster.
思います
「思います」 betyder »tror« eller »mener« i 「私は多すぎる質問に答えようとしていると思います」. Det gør udsagnet til talerens egen vurdering. Mønstret 「〜と思います」 bruges til høfligt at udtrykke en mening eller antagelse.
それ
「それ」 betyder »det« i 「それは、テーマが興味深い一方で幅広いときによく起こります」. Det henviser til den situation, der netop er blevet nævnt. Det kan bruges som emne med 「それは」, når man kommenterer på noget tidligere sagt.
テーマ
「テーマ」 betyder »tema« eller »emne« i 「テーマが興味深い」. Her er det emnet for essayet, som både er interessant og bredt. Det kan bruges som emne i en sætning med 「テーマは」 eller 「テーマが」.
興味深い
「興味深い」 betyder »interessant« i 「テーマが興味深い一方で幅広い」. Det er den positive egenskab, som sættes i kontrast til, at temaet er bredt. Det kan stå direkte foran et navneord, som i 「興味深いテーマ」.
一方で
「一方で」 betyder her »samtidig med at« og markerer kontrasten mellem 「興味深い」 og 「幅広い」. 「一方」 peger på den ene side, mens 「で」 forbinder den med den kontrasterende del. Mønstret 「A一方でB」 kan bruges til at præsentere to sider af samme sag.
幅広い
「幅広い」 betyder »bredt« eller »omfattende« i 「テーマが興味深い一方で幅広い」. Her forklarer det, hvorfor temaet kan føre til for mange spørgsmål. Det kan bruges foran et navneord, som i 「幅広いテーマ」.
とき
「とき」 betyder »når« i 「テーマが興味深い一方で幅広いとき」. Det indleder den situation, hvor noget ofte sker. Mønstret 「Aとき」 bruges til at angive tidspunktet eller betingelsen for en handling.
よく
「よく」 betyder »ofte« i 「よく起こります」. Det viser, at situationen sker hyppigt, når temaet både er interessant og bredt. Det står her foran 「起こります」 for at beskrive hyppigheden.
起こります
「起こります」 betyder »sker« i 「それはよく起こります」. Det beskriver, at den nævnte situation opstår under den angivne betingelse. Mønstret 「Aが起こります」 kan bruges til at fortælle, at en hændelse finder sted.
どう
「どう」 betyder »hvordan« i spørgsmålet 「どうすれば」. Det spørger efter den måde eller handling, der kan føre til et ønsket resultat. Mønstret 「どうすれば〜」 bruges til at spørge, hvad man skal gøre for at opnå noget.
すれば
「すれば」 indgår i 「どうすれば」 og spørger, hvad man skal gøre for at kunne afgrænse emnet. Formen forbinder handlingen med det forventede resultat i spørgsmålet. Mønstret 「どうすれば〜できますか」 kan bruges til at spørge, hvordan man kan gøre noget.
単純化
「単純化」 betyder »forenkling« i 「単純化しすぎずに」. Her handler det om ikke at gøre argumentet så enkelt, at vigtige nuancer forsvinder. Det kan bruges sammen med 「する」 om at gøre noget enklere.
しすぎずに
「しすぎずに」 betyder her »uden at gøre for meget af det« og indgår i 「単純化しすぎずに」, »uden at overforenkle«. 「すぎ」 viser, at handlingen går for langt, og 「ずに」 viser, at den undgås. Mønstret 「Vすぎずに」 kan bruges om at gøre noget uden at overdrive handlingen.
絞れますか
「絞れますか」 betyder her »kan du/jeg afgrænse eller indsnævre?« i spørgsmålet 「どうすれば、単純化しすぎずにテーマを絞れますか」. Det handler om at gøre essayets tema smallere. Mønstret 「テーマを絞る」 kan bruges, når man afgrænser et emne.
複数
「複数」 betyder »flere« eller »flere forskellige« i 「複数の資料」. Det viser, at der er mere end ét materiale eller én kilde. Mønstret 「複数のA」 bruges til at beskrive flere A'er.
資料
「資料」 betyder »materiale« eller »kilde« i 「複数の資料」. Her er det de materialer, som essayets argument bygger på og sammenlignes med. Det kan bruges efter 「複数の」 eller med 「資料を使う」 i en ny formulering.
現れる
「現れる」 betyder »optræde« eller »komme frem« i 「対立点が現れる」. Her beskriver det, at et konfliktpunkt kan ses i flere kilder. Mønstret 「Aに現れる」 kan bruges om noget, der kommer til syne i et materiale eller en situation.
対立点
「対立点」 betyder »konfliktpunkt« eller »modsætning« i 「一つの対立点」. Det er den spænding mellem perspektiver, som vejlederen foreslår at vælge. Det kan bruges sammen med 「見つける」 eller 「比較する」 i en akademisk sammenhæng.
選んで
「選んで」 betyder »vælg« i 「一つ選んでください」. Det er en høflig opfordring til at vælge ét konfliktpunkt. Mønstret 「Aを選んでください」 bruges til høfligt at bede nogen vælge A.
ください
「ください」 gør 「選んでください」 til en høflig anmodning. Hele udtrykket betyder »vælg venligst«. Mønstret 「て-form + ください」 bruges, når man beder nogen om at udføre en handling.
そう
「そう」 betyder her »så« eller »på den måde« i 「そうすれば」. Det henviser til den foreslåede handling med at vælge ét konfliktpunkt. Mønstret 「そうすれば」 kan bruges til at præsentere et forventet resultat af det foregående.
論点
「論点」 betyder »hovedpunkt« eller »argumentationspunkt« i 「主な論点」. Her er det det centrale punkt, som ikke må mistes under sammenligningen. Det kan bruges med 「見失う」, som i 「論点を見失う」.
見失わずに
「見失わずに」 betyder »uden at miste af syne« i 「主な論点を見失わずに」. Her beskriver det, at man sammenligner perspektiver, mens man holder fast i hovedpunktet. Mønstret 「Vずに」 kan bruges til at sige, at man gør noget uden at gøre den nævnte handling.
視点
「視点」 betyder »perspektiv« eller »synspunkt« i 「視点を比較できます」. Det er de forskellige måder, som kilderne ser på emnet, og som kan sammenlignes. Mønstret 「視点を比較する」 kan bruges i akademisk analyse.
比較できます
「比較できます」 betyder »kan sammenligne« i 「視点を比較できます」. Her udtrykker det, at taleren får mulighed for at sammenligne perspektiver. Mønstret 「Aを比較できます」 bruges, når A er det, man kan sammenligne.
その
「その」 betyder »den« eller »det nævnte« i 「その焦点」. Det peger tilbage på det fokus, som blev valgt i den foregående sætning. Det står foran et navneord, som i 「その焦点」.
焦点
「焦点」 betyder »fokus« i 「その焦点によって」. Her er det det valgte fokus, som gør, at hvert afsnit kan støtte samme påstand. Det kan bruges med 「当てる」 i en ny formulering om at rette fokus mod noget.
によって
「によって」 betyder her »ved hjælp af« eller »gennem« og viser, at 「その焦点」 er det middel, der fører til resultatet. 「に」 forbinder fokus med 「よって」, som udtrykker den måde eller årsag, resultatet opnås på. Mønstret 「AによってB」 kan bruges, når A frembringer eller muliggør B.
各
「各」 betyder »hver enkelt« i 「各段落」. Det viser, at udsagnet gælder for hvert afsnit individuelt. Mønstret 「各 + navneord」 bruges til at omtale hver del i en gruppe.
段落
「段落」 betyder »afsnit« i 「各段落」. Her er det de enkelte afsnit i essayet, som skal støtte den samme påstand. Det kan bruges med 「書く」 eller 「支える」 i forbindelse med en tekst.
同じ
「同じ」 betyder »samme« i 「同じ主張」. Det viser, at alle afsnit skal støtte én fælles påstand. Det står direkte foran navneordet i 「同じ主張」.
支える
「支える」 betyder »støtte« i 「同じ主張を支える」. Her betyder det, at hvert afsnit leverer støtte til den samme centrale påstand. Mønstret 「Aを支える」 bruges, når A er det, der bliver støttet.
よう
「よう」 indgår i 「支えるようになります」 og beskriver den måde eller tilstand, som opstår. Sammen med 「なります」 betyder det, at noget kommer til at fungere sådan, at hvert afsnit støtter påstanden. Mønstret 「Vるようになる」 bruges om en ændring til en ny måde eller tilstand.
なります
「なります」 betyder her »bliver« eller »kommer til at« i 「支えるようになります」. Det viser, at fokusset medfører en ændring i afsnittenes funktion. Mønstret 「Vるようになります」 bruges til at beskrive, at noget fremover kommer til at ske på en bestemt måde.
Grammatikpunkter
Nをもとにしています
エッセイは研究をもとにしています。
essei wa kenkyuu o moto ni shiteimasu.Essayet er baseret på forskning.
「Nをもとにする」viser grundlaget for noget; 〜ています beskriver en vedvarende tilstand.
〜ようになります
視点を比較するようになります。
shiten o hikaku suru you ni narimasu.Man kommer til at sammenligne perspektiver.
「〜ようになる」beskriver en ændring: at begynde at gøre noget eller komme til at kunne noget.
Japansk Ordforråd
エッセイ
Substantiv
essei
essay
もとにする
Frase
moto ni suru
basere på
もとにしています
関連する
Verbum
kanren suru
være relevant eller hænge sammen med
関連しています
研究
Substantiv
kenkyuu
forskning
私
Pronomen
watashi
jeg
主張
Substantiv
shuchou
påstand
証拠
Substantiv
shouko
belæg eller bevis
中心的な
Adjektiv
chuushinteki na
central
範囲
Substantiv
hani
område eller afgrænsning
必要がある
Frase
hitsuyou ga aru
have brug for eller være nødvendigt
必要があります
明確にする
Verbum
meikaku ni suru
gøre tydelig
曖昧に
Adjektiv
aimai ni
uklart
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
essay
Vis Svar
エッセイcentral
Vis Svar
中心的なbasere på
Vis Svar
もとにしていますvære relevant eller hænge sammen med