Om denne lektion
Med Evaluering af en workshops praktiske effekt kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
ワークショップの後は、満足度の点数だけでは不十分です。
waaku sjoppu no ato wa, mandzokudo no tensuu dake de wa fudjuubun desu. Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.
B
参加者が後でその方法を実践するかどうかを測るべきです。
sankasja ga ato de sono hoohoo o djissen suru ka doo ka o hakaru beki desu. Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.
A
実践は測定するのが難しいですが、より重要です。
djissen wa sokutee suru no ga mudzukashii desu ga, yori djuuyoo desu. Anvendelse er sværere at måle, men det betyder mere.
B
実施後に、短い振り返りのメモを書いてもらうこともできます。
djissji-go ni, mijikai furikaeri no memo o kaite morau koto mo dekimasu. Vi kunne bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.
A
それなら、何が変わり、何が難しいままだったのかが分かります。
sore nara, nani ga kawari, nani ga mudzukashii mama datta no ka ga wakarimasu. Det ville vise, hvad der ændrede sig, og hvad der stadig var svært.
B
次回のセッションを改善するための材料にもなります。
dji-kai no sessjon o kaizen suru tame no zairyou ni mo narimasu. Det giver os også materiale til at forbedre den næste session.
A
正直に記入できるくらい、フォームを短くしておきましょう。
sjoodjiki ni kinyuu dekiru kurai, foomu o mijikaku sjite okimashoo. Lad os holde formularen så kort, at den kan udfyldes ærligt.
B
過度な評価は、しばしば雑な回答につながります。
kado na hyoooka wa, sjibasjiba dzatsu na kaitoo ni tsunagarimasu. For omfattende evalueringer fører ofte til sjuskede svar.Ord for ord
ワークショップ
「ワークショップ」は、ここで betyder workshoppen, altså den faglige workshop, som omtales. Det er et låneord, der kan bruges om en organiseret workshop eller et kursus.
の
I 「ワークショップの後」 forbinder 「の」 workshoppen med det efterfølgende tidsord og giver betydningen »efter workshoppen«. Mønstret 「名詞の名詞」 bruges til at forbinde to navneord.
後
「後」 betyder her »efter« eller »bagefter« og angiver tiden efter workshoppen. I 「ワークショップの後」 står det efter en begivenhed for at angive, hvad der sker bagefter.
は
「は」 markerer workshoppen bagefter som sætningens tema og fremhæver den situation, der bliver vurderet. Det kan også markere en kontrast, som her mellem tilfredshedsscorer alene og en bredere evaluering.
満足度
「満足度」 betyder tilfredshedsniveauet eller graden af tilfredshed. I 「満足度の点数」 beskriver det, hvilken type score der tales om; mønstret kan genbruges med andre målinger.
点数
「点数」 betyder et pointtal eller en score. I 「満足度の点数」 er det de tal, der viser deltagernes tilfredshed.
だけ
「だけ」 begrænser grundlaget til »kun« eller »alene«. I 「満足度の点数だけでは不十分です」 begrænser det vurderingen til tilfredshedsscorer; mønstret 「名詞だけ」 bruges om noget, der står alene.
で
I 「満足度の点数だけでは不十分です」 angiver 「で」 det grundlag eller middel, som vurderingen bygger på. Sammen med 「は」 danner det her en begrænsning: med kun disse scorer er det ikke tilstrækkeligt.
不十分
「不十分」 betyder utilstrækkelig eller ikke nok. I 「不十分です」 vurderes tilfredshedsscorer alene som utilstrækkelige til evalueringen.
です
「です」 afslutter udsagnet høfligt og præsenterer 「不十分」 som en vurdering. Det bruges her i en høflig, saglig samtale om evaluering.
参加者
「参加者」 betyder deltager eller deltagere. I 「参加者が」 er deltagerne dem, der senere skal anvende metoden.
が
「が」 markerer 「参加者」 som det subjekt, der skal udføre handlingen i den underordnede sætning. Mønstret 「名詞が動詞」 bruges til at vise, hvem eller hvad der gør noget.
その
「その」 betyder »den pågældende« og peger her på den metode, som samtalen handler om. I 「その方法」 står det foran et navneord for at identificere noget allerede omtalt eller kendt i situationen.
方法
「方法」 betyder metode eller fremgangsmåde. I 「その方法を実践する」 er det metoden, som deltagerne skal anvende i praksis.
を
「を」 markerer 「その方法」 som det direkte objekt for 「実践する」. Mønstret 「名詞を動詞」 bruges til at vise, hvad handlingen retter sig mod.
実践
「実践」 betyder praktisk anvendelse eller at føre noget ud i praksis. I 「実践する」 handler det om faktisk at bruge metoden efter workshoppen.
する
I 「実践する」 bidrager 「する」 med betydningen »gøre« og danner sammen med 「実践」 udtrykket »anvende i praksis«. Mønstret 「名詞する」 bruges også til at danne handlinger af visse navneord.
かどうか
「かどうか」 betyder »om hvorvidt« og gør hele 「参加者が後でその方法を実践するかどうか」 til et spørgsmål om, hvorvidt deltagerne anvender metoden senere. 「か」 markerer spørgsmålsalternativet, mens 「どうか」 bidrager med betydningen »om det er sådan eller ej«.
測る
「測る」 betyder »måle« og bruges her om at måle, om deltagerne anvender metoden. Det kan genbruges med det, der skal måles, foran 「を」, som i 「何を測る」.
べき
「べき」 udtrykker, at noget bør gøres. I 「測るべきです」 siger taleren, at man bør måle dette; et almindeligt mønster er 「動詞の辞書形＋べきです」.
測定
「測定」 betyder måling eller det at måle. I 「測定するのが難しい」 betegner det selve målingen af den praktiske anvendelse.
難しい
「難しい」 betyder svært eller vanskeligt. I 「測定するのが難しい」 beskriver det, at målingen er vanskelig at gennemføre.
より
「より」 betyder her »mere« eller »i højere grad« og står foran 「重要」 i sammenligningen 「より重要です」. Det bruges til at markere en højere grad af en egenskab.
重要
「重要」 betyder vigtig. I 「より重要です」 vurderes den praktiske anvendelse som vigtigere end det, der blev nævnt tidligere.
実施
「実施」 betyder gennemførelse eller implementering af noget planlagt. I 「実施後」 henviser det til, at metoden er blevet gennemført i praksis.
に
I 「実施後に」 markerer 「に」 tidspunktet, hvor noget sker, nemlig efter gennemførelsen. Mønstret 「時間表現に動詞」 bruges til at angive, hvornår en handling finder sted.
短い
「短い」 betyder kort. I 「短い振り返りのメモ」 beskriver det noterne som korte og begrænsede i omfang.
振り返り
「振り返り」 betyder refleksion eller et tilbageblik på det, der er sket. I 「振り返りのメモ」 er det noter, hvor deltagerne ser tilbage på implementeringen.
メモ
「メモ」 betyder en note eller et kort notat. I 「振り返りのメモ」 er det det skriftlige materiale, deltagerne bliver bedt om at lave.
書いて
「書いて」 betyder »skrive« i den form, der forbinder handlingen med det følgende 「もらう」. I 「書いてもらう」 bruges mønstret til at få en anden person til at skrive noget.
もらう
I 「書いてもらう」 betyder 「もらう」, at taleren får en anden til at udføre handlingen som en hjælp. Mønstret 「動詞て＋もらう」 bruges, når man modtager denne form for hjælp eller tjeneste.
こと
I 「書いてもらうこと」 gør 「こと」 hele handlingen til en ting eller mulighed, der kan omtales. Her handler det om muligheden for at få deltagerne til at skrive noter.
も
「も」 betyder »også« og føjer forslaget om refleksionsnoter til det tidligere forslag om at måle anvendelsen. Det bruges til at tilføje endnu et element med samme relevans.
できます
「できます」 betyder »kan« eller »det er muligt«. I 「書いてもらうこともできます」 siger taleren høfligt, at denne løsning også er mulig.
それ
「それ」 peger tilbage på den netop nævnte idé om at få korte refleksionsnoter. I 「それなら」 bidrager det med »det«, mens hele udtrykket betyder »i så fald«.
なら
I 「それなら」 opstiller 「なら」 den nævnte idé som betingelse for den følgende konklusion. Det kan genbruges efter et emne eller en oplysning, når man vil sige »hvis det er sådan« eller »i så fald«.
何
「何」 betyder »hvad« og spørger her, hvad der ændrede sig, eller hvad der fortsat var svært. I 「何が変わり」 og 「何が難しいままだったのか」 står det sammen med 「が」 om det, der identificeres.
まま
「まま」 udtrykker, at en tilstand fortsætter uden at ændre sig. I 「難しいまま」 betyder det, at noget forbliver vanskeligt.
だった
「だった」 markerer den tidligere tilstand i 「難しいままだった」. Sammen med 「まま」 betyder udtrykket, at noget forblev vanskeligt.
か
I 「何が難しいままだったのか」 markerer 「か」 et indlejret spørgsmål om, hvad der forblev vanskeligt. Det står ikke som et direkte spørgsmål alene, men inde i det, som bliver klart.
分かります
「分かります」 betyder her, at man kan se eller forstå, hvad resultatet var. I 「何が変わり、何が難しいままだったのかが分かります」 bruges det om information, der bliver tydelig gennem svarene.
次回
「次回」 betyder næste gang eller den næste session. I 「次回のセッション」 angiver det den session, der kommer efter den nuværende.
セッション
「セッション」 betyder session eller en enkelt del af et kursus eller en workshop. I 「次回のセッション」 henviser det til den næste planlagte session.
改善
「改善」 betyder forbedring eller det at forbedre noget. I 「改善する」 handler det om at gøre den næste session bedre på baggrund af materialet.
ため
I 「改善するための材料」 markerer 「ため」 formålet: materialet skal bruges til at forbedre den næste session. Mønstret 「動詞の辞書形＋ための＋名詞」 bruges om noget, der er til et bestemt formål.
材料
「材料」 betyder materiale eller grundlag for noget. I 「改善するための材料」 er refleksionsnoterne et grundlag for at forbedre den næste session.
なります
「なります」 betyder »bliver« eller »kommer til at fungere som«. I 「材料にもなります」 siger det, at oplysningerne også kan fungere som materiale til forbedring.
正直
「正直」 betyder ærligt eller oprigtigt. I 「正直に記入できる」 beskriver det, at formularen udfyldes med ærlige svar.
記入
「記入」 betyder at udfylde eller skrive oplysninger ind i en formular. I 「記入できる」 handler det om at udfylde evalueringsformularen.
できる
「できる」 betyder »kunne« eller »være i stand til«. I 「正直に記入できる」 viser det, at deltagerne skal have mulighed for at udfylde formularen ærligt.
くらい
「くらい」 angiver her en grad eller et passende omfang. I 「正直に記入できるくらい」 betyder det »i en sådan grad, at man kan udfylde den ærligt«.
フォーム
「フォーム」 betyder formular eller skema. I 「フォームを短くしておきましょう」 er det den evalueringsformular, som kollegerne vil gøre kort.
短く
「短く」 betyder »kort« i en form, der kan forbindes med en handling. I 「短くして」 beskriver det resultatet af at gøre formularen kort.
して
I 「短くしておきましょう」 forbinder 「して」 handlingen »gøre kort« med 「おく」. Mønstret 「状態にして」 bruges til at sætte noget i en bestemt tilstand.
おき
I 「短くしておきましょう」 bidrager 「おき」 med betydningen, at formularen gøres kort på forhånd som forberedelse. Mønstret 「動詞て＋おく」 bruges om noget, man gør på forhånd eller lader være i en bestemt tilstand.
ましょう
「ましょう」 udtrykker et høfligt forslag om at gøre noget sammen. I 「短くしておきましょう」 betyder det »lad os gøre den kort på forhånd«.
過度
「過度」 betyder overdreven eller større end passende. I 「過度な評価」 beskriver det en evaluering, der er for omfattende.
な
I 「過度な評価」 forbinder 「な」 det beskrivende ord 「過度」 med navneordet 「評価」. Det bruges efter denne type beskrivende ord, når de står foran et navneord.
評価
「評価」 betyder evaluering eller vurdering. I 「過度な評価」 handler det om en evalueringsproces, der kan blive for omfattende.
しばしば
「しばしば」 betyder »ofte« og angiver, at noget sker gentagne gange. I sætningen beskriver det, hvor ofte overdreven evaluering fører til sjuskede svar.
雑
「雑」 betyder her sjusket eller overfladisk. I 「雑な回答」 beskriver det svar, der ikke er udført omhyggeligt.
回答
「回答」 betyder svar, især et svar på et spørgsmål eller i en evaluering. I 「雑な回答」 er det deltagernes svar, som kan blive sjuskede.
つながります
「つながります」 betyder her »fører til« eller »resulterer i«. I 「雑な回答につながります」 viser det, at overdreven evaluering kan føre til sjuskede svar; mønstret 「名詞につながる」 bruges om en forbindelse til et resultat.
Grammatikpunkter
〜かどうか
満足度を測るべきかどうか、参加者に書いてもらいます。
mandzokudo o hakaru beki ka doo ka, sankasja ni kaite moraimasu.Deltagerne skal skrive, om man bør måle tilfredshedsniveauet eller ej.
かどうか bruges efter en sætning for at udtrykke usikkerhed eller spørgsmålet 'om ... eller ej'.
〜てもらう
参加者に振り返りを書いてもらいます。
sankasja ni furikaeri o kaite moraimasu.Vi får deltagerne til at skrive en evaluering.
てもらう viser, at man får eller beder en anden om at udføre en handling for sig.
Japansk Ordforråd
かどうか
Frase
ka doo ka
om hvorvidt
ワークショップ
Substantiv
waaku sjoppu
workshop
参加者
Substantiv
sankasja
deltager
実践
Substantiv
djissen
anvendelse i praksis
実践する
Verbum
djissen suru
anvende i praksis
測る
Verbum
hakaru
måle
測るべきです
Frase
hakaru beki desu
bør måle
測定する
Verbum
sokutee suru
måle
点数
Substantiv
tensuu
score eller pointtal
不十分
Adjektiv
fudjuubun
utilstrækkelig
方法
Substantiv
hoohoo
metode
満足度
Substantiv
mandzokudo
tilfredshedsniveau
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
anvende i praksis
Vis Svar
実践するworkshop
Vis Svar
ワークショップom hvorvidt
Vis Svar
かどうかmåle