Om denne lektion
Med At håndtere modstand konstruktivt i workshops kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
一部の参加者は、そのテーマが既存の習慣に疑問を投げかけるため、抵抗するかもしれません。
Itjibu no sanka-sja wa, sono teema ga kizon no sjookan ni gimon o nagedakeru tame, teikoo suru kamo sjiremasen. Nogle deltagere kan gøre modstand, fordi emnet udfordrer eksisterende vaner.
B
過去の判断を責められていると感じると、抵抗が起きる可能性が高いです。
Kako no handan o semerarete iru to kandjiru to, teikoo ga okiru kanoosei ga takai des. Modstand er sandsynlig, hvis de føler sig bebrejdet for tidligere beslutninger.
A
セッションでは、個人ではなくシステムを軸にすべきです。
Sesjon de wa, kodjin dewa naku sjisutemu o djiku ni subeki des. Vi bør rammesætte sessionen omkring systemer frem for enkeltpersoner.
B
それなら防御的な反応が減り、より率直な議論につながります。
Sore nara boogjoteki na hannoo ga heri, jori sot-tjoku na giron ni tsunagarimas. Det mindsker forsvarsreaktioner og lægger op til en mere ærlig diskussion.
A
合理的な人々の意見が分かれた例を含めることはできますか。
Gooriteki na hitobito no iken ga wakareta ree o fukumeru koto wa dekimas ka. Kunne vi medtage eksempler, hvor fornuftige mennesker var uenige?
B
そうした例なら、誰かを悪者にすることなく、複雑さを示せます。
Soosjita ree nara, dareka o warumono ni suru koto naku, fukudzatsusa o sjimesemas. De eksempler ville vise kompleksiteten uden at udpege skurke.
A
参加者には、建設的に意見の違いを扱う練習をしてほしいです。
Sanka-sja ni wa, kensetsuteki ni iken no tjigai o atsukau rensjoo o sjite hosjii des. Jeg vil gerne have, at deltagerne øver sig i at være uenige på en konstruktiv måde.
B
それなら、根拠と話し方について明確なルールが必要です。
Sore nara, konkjo to hanasjikata ni tsuite meikaku na ruuru ga hitsujoo des. Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.Ord for ord
一部
「一部」 betyder her en del eller nogle af deltagerne, ikke alle. Det bruges i mønsteret 「一部の参加者」 foran et navneord for at angive en del af en gruppe.
の
「の」 forbinder 「一部」 med 「参加者」 og viser, hvilken gruppe delen hører til. Det bruges her i mønsteret 「一部の参加者」 mellem en angivelse af del og det tilhørende navneord.
参加者
「参加者」 betyder deltagere i workshoppen. I 「一部の参加者」 er det navneordet for de personer, der deltager, og det kan bruges efter en beskrivelse af gruppen.
は
「は」 markerer 「参加者」 som samtalens emne: det er deltagerne, der muligvis gør modstand. Den bruges efter det emne, som resten af sætningen kommenterer på.
その
「その」 henviser her til det tema, som samtalen allerede handler om, altså det pågældende tema. Det står foran et navneord i 「そのテーマ」 for at pege på noget identificerbart i sammenhængen.
テーマ
「テーマ」 betyder temaet for workshoppen. I 「そのテーマ」 er det det emne, der udfordrer eksisterende vaner, og ordet bruges foran eller sammen med beskrivelser af et emne.
が
「が」 markerer 「そのテーマ」 som det, der udfører eller forårsager handlingen 「疑問を投げかける」. Den bruges her efter det fokuserede subjekt i årsagsleddet.
既存
「既存」 betyder eksisterende, som i allerede etableret. I 「既存の習慣」 beskriver det vaner, der allerede findes, og det forbindes med det følgende navneord gennem 「の」.
習慣
「習慣」 betyder vane eller vaner, her deltagernes allerede etablerede vaner. I 「既存の習慣に疑問を投げかける」 er det de vaner, som temaet udfordrer.
に
「に」 viser her, hvad der rettes et spørgsmål eller en udfordring mod: 「習慣」. Mønsteret 「習慣に疑問を投げかける」 bruges, når man sætter spørgsmålstegn ved noget.
疑問
「疑問」 betyder tvivl eller et spørgsmål, som rejses over for noget. I 「疑問を投げかける」 er det direkte objekt for handlingen at rejse et spørgsmål.
を
「を」 markerer 「疑問」 som det direkte objekt for 「投げかける」. Den står typisk efter det, man udfører en handling på, og før verbet.
投げかける
「投げかける」 betyder her at rejse eller stille et spørgsmål, ikke at kaste noget fysisk. I 「疑問を投げかける」 bruges det om at få nogen til at overveje noget kritisk.
ため
「ため」 angiver årsagen til modstanden: temaet udfordrer vaner, og derfor kan deltagerne reagere. I 「疑問を投げかけるため」 forbindes det foregående indhold med en forklaring på hvorfor.
抵抗する
「抵抗する」 betyder her at gøre modstand mod temaet eller dets konsekvenser. Det bruges som en handling, som deltagerne kan udføre i en situation, hvor deres vaner udfordres.
かもしれません
「かもしれません」 udtrykker, at noget er muligt, men ikke sikkert, her at deltagerne måske gør modstand. I den faste konstruktion bidrager 「かも」 til muligheden, 「しれ」 er den midterste del, og 「ません」 giver den høflige afslutning.
過去
「過去」 betyder fortid eller tidligere tid. I 「過去の判断」 afgrænser det de beslutninger, der blev truffet tidligere, og det står foran navneordet med 「の」.
判断
「判断」 betyder en beslutning eller vurdering, her tidligere beslutninger. I 「過去の判断を責められている」 er det det, som personerne føler sig bebrejdet for.
責められている
「責められている」 betyder her at føle, at man bliver bebrejdet eller holdt ansvarlig. Formen beskriver en oplevet igangværende situation i 「責められていると感じる」 og kan bruges om en persons oplevelse af andres kritik.
と
「と」 markerer her indholdet af følelsen: hvad personerne føler, nemlig 「責められている」. Mønsteret 「責められていると感じる」 bruges til at sige, at man føler, at noget er tilfældet.
感じる
「感じる」 betyder at føle eller opleve noget. I 「責められていると感じる」 beskriver det en subjektiv oplevelse og tager den oplevede sætning foran 「と」.
抵抗
「抵抗」 betyder modstand som en reaktion eller tilstand. I 「抵抗が起きる」 er det det, der opstår, når deltagerne føler sig bebrejdet.
起きる
「起きる」 betyder her at opstå eller ske. I 「抵抗が起きる」 beskriver det, at modstand opstår i workshoppen, og mønsteret kan bruges med noget, der sker eller opstår.
可能性
「可能性」 betyder mulighed eller sandsynlighed. I 「可能性が高い」 bruges det sammen med 「高い」 til at sige, at noget sandsynligvis vil ske.
高い
「高い」 betyder her høj i betydningen høj sandsynlighed, ikke fysisk højde. I 「可能性が高い」 beskriver det graden af sandsynlighed.
です
「です」 giver en høflig afslutning på udsagnet 「可能性が高いです」. Her afslutter det en høflig konstatering om sandsynligheden.
セッション
「セッション」 betyder sessionen, altså den del af workshoppen, som kollegerne planlægger. I 「セッションでは」 angiver det den situation eller ramme, som udsagnet gælder for.
では
「では」 betyder her i eller under sessionen og fremhæver sessionen som ramme for udsagnet. 「で」 angiver den relevante situation, mens 「は」 gør den til samtalens emne eller kontrast.
個人
「個人」 betyder enkeltpersoner som modsætning til systemer. I 「個人ではなく」 er det den side af kontrasten, som workshoppen ikke skal centrere omkring.
ではなく
「ではなく」 betyder ikke at være eller fokusere på det nævnte, men i stedet noget andet; her ikke enkeltpersoner, men systemer. I konstruktionen bidrager 「で」 som forbindende del, 「は」 markerer kontrasten, og 「なく」 udtrykker benægtelsen.
システム
「システム」 betyder systemer, her de systemer som påvirker situationen. I 「システムを軸に」 er systemerne det centrale udgangspunkt for sessionen.
軸
「軸」 betyder bogstaveligt en akse og fungerer her som omdrejningspunkt eller centralt fokus. I 「システムを軸に」 viser det, at systemerne skal være grundlaget for, hvordan sessionen rammesættes.
すべき
「すべき」 udtrykker, hvad man bør gøre, her at centrere sessionen omkring systemer. I 「軸にすべきです」 følger det efter den anbefalede handling og gør udsagnet til en tydelig anbefaling.
それなら
「それなら」 betyder så eller i så fald og tager udgangspunkt i det, den anden netop har foreslået. Det bruges her til at knytte konsekvensen til den foreslåede rammesætning.
防御的
「防御的」 betyder defensiv, altså præget af en beskyttende reaktion. I 「防御的な反応」 beskriver det den type reaktion, som forventes at blive mindre.
な
「な」 forbinder det beskrivende ord 「防御的」 med navneordet 「反応」. Formen bruges her i 「防御的な反応」 for at beskrive reaktionen som defensiv.
反応
「反応」 betyder reaktion. I 「防御的な反応」 er det de defensive reaktioner, som den systemorienterede rammesætning kan mindske.
減り
「減り」 betyder her bliver mindre eller mindskes og beskriver, hvad der sker med de defensive reaktioner. Formen forbinder ændringen med det næste led i 「減り、より率直な議論につながります」.
より
「より」 betyder her mere eller i højere grad. I 「より率直な議論」 øger det graden af åbenhed eller direkte tale, som diskussionen får.
率直
「率直」 betyder åben, direkte eller ligefrem. I 「より率直な議論」 beskriver det en diskussion, hvor deltagerne taler mere ærligt uden unødige omsvøb.
議論
「議論」 betyder diskussion eller debat. I 「より率直な議論につながります」 er det den konstruktive samtale, som den mindre defensive reaktion kan føre til.
つながります
「つながります」 betyder her fører til eller hænger sammen med. I 「議論につながります」 beskriver det, at en ændring i reaktionerne skaber forbindelse til en mere åben diskussion.
合理的
「合理的」 betyder fornuftig eller rationel. I 「合理的な人々」 beskriver det personer, som kan have velbegrundede synspunkter, selv om de ikke er enige.
人々
「人々」 betyder mennesker eller personer. I 「合理的な人々」 henviser det til de personer, hvis forskellige vurderinger bruges som eksempel i workshoppen.
意見
「意見」 betyder mening eller synspunkt. I 「意見が分かれた」 er det meningerne, der gik i forskellige retninger.
分かれた
「分かれた」 betyder her blev delt eller endte med at være forskellige, så personerne var uenige. Mønsteret 「意見が分かれた」 bruges om en situation, hvor synspunkter ikke samler sig om én vurdering.
例
「例」 betyder eksempel. I 「例を含める」 er det de konkrete eksempler på uenighed, som man foreslår at tage med i sessionen.
含める
「含める」 betyder at inkludere eller tage med. I 「例を含めることができますか」 bruges det om at føje eksempler til workshopmaterialet eller sessionen.
こと
「こと」 gør handlingen 「含める」 til noget, man kan tale om som en mulighed. I 「含めることができますか」 fungerer det som forbindelsen mellem handlingen og 「できます」.
できます
「できます」 betyder her kan eller er muligt, og det gør forslaget høfligt: om man kan inkludere eksemplerne. I 「含めることができますか」 står det efter en nominaliseret handling for at spørge om mulighed eller gennemførlighed.
か
「か」 markerer hele 「できますか」 som et spørgsmål. Den står til sidst i den høflige forespørgsel og gør forslaget mindre direkte.
そうした
「そうした」 betyder sådanne eller af den slags og henviser til de eksempler, der netop er blevet nævnt. I 「そうした例」 står det foran 「例」 for at samle dem under en fælles beskrivelse.
なら
「なら」 betyder her hvis det gælder sådanne eksempler eller når man vælger sådanne eksempler. I 「そうした例なら」 opstiller det eksemplerne som grundlag for den følgende vurdering.
誰か
「誰か」 betyder nogen eller en bestemt person uden at sige hvem. I 「誰かを悪者にする」 er det den person, som man ellers kunne udpege som skyldig.
悪者
「悪者」 betyder en skurk eller en person, der bliver gjort til den skyldige. I 「誰かを悪者にする」 handler det om at fremstille nogen som den dårlige part i en konflikt.
ことなく
「ことなく」 betyder uden at gøre den nævnte handling, her uden at udpege nogen som skurk. 「こと」 gør handlingen til et indhold, mens 「なく」 udtrykker, at handlingen ikke finder sted.
複雑さ
「複雑さ」 betyder kompleksitet eller det komplekse ved situationen. I 「複雑さを示せます」 er det kompleksiteten, som eksemplerne kan vise, og endelsen 「さ」 gør egenskaben til et navneord.
示せます
「示せます」 betyder kan vise eller kan demonstrere. I 「複雑さを示せます」 udtrykker det, at eksemplerne har mulighed for at gøre kompleksiteten tydelig.
建設的
「建設的」 betyder konstruktiv, altså orienteret mod en nyttig og fremadrettet håndtering. I 「建設的に意見の違いを扱う」 beskriver det måden, man håndterer uenighed på.
違い
「違い」 betyder forskel eller uenighed. I 「意見の違いを扱う」 henviser det specifikt til forskelle mellem menneskers synspunkter.
扱う
「扱う」 betyder her at håndtere eller behandle et emne. I 「意見の違いを扱う」 handler det om at arbejde med uenighed på en konstruktiv måde.
練習
「練習」 betyder øvelse eller træning. I 「練習をしてほしい」 er det den praksis, deltagerne skal have for at kunne håndtere uenighed konstruktivt.
してほしい
「してほしい」 udtrykker ønsket om, at andre udfører en handling, her at deltagerne øver sig. 「して」 forbinder handlingen med 「ほしい」, mens 「ほしい」 viser talerens ønske om, at handlingen bliver udført.
根拠
「根拠」 betyder begrundelse, belæg eller grundlag for en påstand. I 「根拠と話し方」 er det den dokumentation eller argumentation, som skal reguleres af klare workshopregler.
話し方
「話し方」 betyder måde at tale på eller talestil, her den tone deltagerne bruger i diskussionen. I 「根拠と話し方について」 står det som et emne, man skal fastsætte regler for.
について
「について」 betyder om eller med hensyn til. I 「根拠と話し方について」 forbinder det de to emner med de regler, som samtalen siger er nødvendige.
明確
「明確」 betyder klar eller tydelig. I 「明確なルール」 beskriver det regler, som deltagerne let kan forstå og følge.
ルール
「ルール」 betyder regler. I 「明確なルール」 er det de fælles retningslinjer for, hvordan man bruger evidens og taler under workshoppen.
必要
「必要」 betyder nødvendig eller noget, der er behov for. I 「必要です」 fastslår det høfligt, at klare regler for 「根拠と話し方」 er påkrævede.
Grammatikpunkter
〜に疑問を投げかける
参加者は既存の習慣に疑問を投げかける。
Sanka-sja wa kizon no sjookan ni gimon o nagedakeru.Deltagerne sætter spørgsmålstegn ved eksisterende vaner.
Udtrykket bruges til at sige, at man kritisk undersøger eller udfordrer en eksisterende vane eller idé.
〜られている
個人が責められている。
Kodjin ga semerarete iru.Enkeltpersonen bliver bebrejdet.
Passivformen med いる viser, at en person er i den tilstand at blive bebrejdet.
Japansk Ordforråd
一部
Substantiv
itjibu
en del
可能性
Substantiv
kanoosei
mulighed; sandsynlighed
過去
Substantiv
kako
fortid; tidligere
既存
Adjektiv
kizon
eksisterende
既存の
疑問を投げかける
Frase
gimon o nagedakeru
stille spørgsmålstegn ved
個人
Substantiv
kodjin
individ; enkeltperson
参加者
Substantiv
sanka-sja
deltager
軸
Substantiv
djiku
akse; omdrejningspunkt
習慣
Substantiv
sjookan
vane
責める
Verbum
semeru
bebrejde; bebrejde nogen
責められている
抵抗する
Verbum
teikoo suru
gøre modstand
判断
Substantiv
handan
beslutning; vurdering
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
gøre modstand
Vis Svar
抵抗するbebrejde; bebrejde nogen
Vis Svar
責められているstille spørgsmålstegn ved
Vis Svar
疑問を投げかけるeksisterende