Høflig håndtering af en fejlleveret pakke | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In a shared building, one neighbor checks on a misdelivered package and arranges to pick it up from another neighbor's door..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med Høflig håndtering af en fejlleveret pakke kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

私の部屋宛ての荷物が、あなたのドアの前に置かれていました。

watasji no heya ate no nimotsu ga, anata no doa no mae ni okarete imasjita. En pakke til min lejlighed blev stillet uden for din dør.
B

気づいたので、あなたのためにドアのそばに置いておきました。

kidzuita no de, anata no tame ni doa no soba ni oite okimasjita. Jeg opdagede den og stillede den ved døren til dig.
A

なくなっていないといいと思っていました。

nakunatte inai to ii to omotte imasjita. Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.
B

たぶん、単なるラベルの取り違えだったのでしょう。

tabun, tannaru raberu no tori tjigae datta no deshoo. Det var nok bare en fejl med adresselabelen.
A

数分後に寄って、受け取れます。

suufun go ni yotte, uketoremasu. Jeg kan komme forbi om nogle få minutter og hente den.
B

そのほうがあなたにとって楽なら、私が持っていきます。

sono hoo ga anata ni totte raku nara, watasji ga motte ikimasu. Jeg kan bringe den til dig, hvis det er nemmere for dig.
A

それはありがたいですが、私はもう近くにいます。

sore wa arigatai desu ga, watasji wa moo tjikaku ni imasu. Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede i nærheden.
B

あなたがここに着くまで、私のドアのそばに置いておきます。

anata ga koko ni tsuku made, watasji no doa no soba ni oite okimasu. Jeg stiller den ved min dør, indtil du kommer.

Ord for ord

私 betyder her min i 私の部屋宛て og 私のドア. Formen henviser til den person, der taler, og bruges foran の, når man angiver ejerskab. Den kan bruges i en neutral eller høflig samtale, når man omtaler noget, der hører til taleren.
の forbinder her 私 med 部屋 og viser, at værelset eller boligen hører til taleren. I 私の部屋 står det mellem ejeren og det navneord, der beskrives. Det er et almindeligt mønster til at angive ejerskab eller en anden attributiv relation.
部屋 部屋 betyder her værelse eller bolig i 私の部屋宛て, altså det sted, som pakken er adresseret til. Det står efter 私の og før 宛ての荷物. Formen kan bruges, når man taler om sin bolig eller et bestemt rum.
宛て 宛て markerer her, hvem eller hvad noget er adresseret til, i 部屋宛ての荷物. Det står efter adressaten og før の荷物. Det bruges praktisk om post, pakker eller andre ting, der er sendt til en bestemt modtager eller adresse.
荷物 荷物 betyder her pakken eller forsendelsen, som blev placeret ved døren. I 荷物が fungerer det som det, der beskrives i resten af sætningen. Ordet bruges, når man taler om en pakke eller anden bagage, der skal håndteres eller modtages.
が markerer her 荷物 som det, der blev placeret, i 荷物が置かれていました. Det står efter det navneord, som fungerer som fokus for handlingen eller tilstanden. I denne sætning markerer det subjektet og ikke en kontrast.
あなた あなた betyder her du og bruges i あなたのドア og あなたのために om samtalepartneren. Det kan stå før の for at angive noget, der hører til modtageren. En taler kan bruge formen, når den anden person skal omtales direkte i samtalen.
ドア ドア betyder dør i ドアの前 og ドアのそば. Det er det konkrete sted, som pakken placeres ved eller foran. Ordet bruges naturligt, når man beskriver placeringen af noget i en bygning.
前 betyder her foran eller ved i ドアの前に. Sammen med の angiver det placeringen i forhold til døren. Mønstret navneordの前 kan bruges, når man beskriver, at noget er placeret foran et bestemt sted eller en bestemt genstand.
に markerer her stedet, hvor pakken blev placeret, i ドアの前に置かれていました. Det står efter en stedsangivelse før et verbum for placering. Den samme form bruges også til tidsangivelsen 数分後に og formålet あなたのために, men funktionen afhænger af konstruktionen.
置かれていました 置かれていました betyder her, at pakken var blevet placeret eller efterladt foran døren. Formen bygger på grundformen 置く og viser her en passiv, høflig fortidsform. Et genbrugeligt mønster er en stedsangivelse med に efterfulgt af noget, der er blevet placeret dér.
気づいた 気づいた betyder her lagde mærke til eller opdagede, at pakken var der. Det er fortidsformen af grundformen 気づく og står i 気づいたので som årsag til den følgende handling. Formen bruges, når man fortæller, at man blev opmærksom på noget.
ので ので betyder her fordi eller eftersom og forbinder 気づいた med den handling, der følger. I 気づいたので forklarer det, hvorfor taleren placerede pakken ved døren. Det kan sættes efter en hel sætning for at give en grund eller forklaring.
ため ため betyder her til fordel for eller for nogens skyld i あなたのために. I denne konstruktion angiver あなた den person, som handlingen er rettet til, mens ため viser formålet eller fordelen. Mønstret personのために bruges, når man gør noget for en anden.
そば そば betyder her ved siden af eller tæt på i ドアのそば. Det angiver, at pakken står tæt på døren uden nødvendigvis at være lige foran den. Det bruges efter の til at beskrive en genstands placering i forhold til noget andet.
置いて 置いて bidrager med betydningen placere eller lade stå i 置いておきました. Det er forbindelsesformen af 置く og forbinder placeringen med おきました. Formen bruges, når placering af noget forbindes med en efterfølgende handling eller tilstand.
おきました おきました betyder her lod det blive stående eller placerede det, så det var klar til senere, i 置いておきました. Som hjælpeverbum efter 置いて viser det, at resultatet blev bevaret med et bestemt formål. Det samme mønster ses i 置いておきます, når man taler om at lade noget stå på forhånd.
なくなって なくなって betyder her blive væk eller forsvinde i なくなっていない. Det er forbindelsesformen af なくなる og indgår i en beskrivelse af, hvorvidt pakken er forsvundet. Formen bruges, når en ændring til en manglende eller ikke-eksisterende tilstand forbindes med en anden del af sætningen.
いない いない betyder her, at tilstanden ikke er indtrådt, i なくなっていない. Sammen med なくなって viser det, at pakken ikke er blevet væk. Mønstret 〜ていない bruges til at sige, at en handling eller ændring ikke er sket, eller at en tilstand ikke gælder.
と markerer her indholdet af en tanke i いいと思っていました. Det forbinder vurderingen いい med 思っていました, altså det, taleren tænkte eller håbede. Det bruges efter en tanke, vurdering eller forventning, før et verbum som 思う.
いい いい betyder her godt eller ønskeligt i なくなっていないといい. Sammen med と udtrykker det håbet om, at pakken ikke er blevet væk. Mønstret 〜といい bruges, når man ønsker eller håber på et bestemt resultat.
思って 思って betyder her tænkte eller håbede i 思っていました. Det er forbindelsesformen af grundformen 思う og står før いました for at beskrive en fortsat tidligere tanke. Formen bruges, når man forklarer, hvad man havde i tankerne eller mente.
いました いました viser her, at taleren var i en fortsat tænketilstand i 思っていました. I denne brug fungerer det som en høflig fortidsform efter 思って og gør tanken til noget, der stod på tidligere. Mønstret 〜ていました bruges til en vedvarende tilstand eller handling i fortiden.
たぶん たぶん betyder sandsynligvis og gør udsagnet forsigtigt i たぶん、単なるラベルの取り違えだったのでしょう. Taleren fremsætter altså en sandsynlig forklaring snarere end en sikker konstatering. Ordet kan stå foran den vurdering eller påstand, som man kun er nogenlunde sikker på.
単なる 単なる betyder her simpel eller blot i 単なるラベルの取り違え. Det nedtoner forklaringen, så problemet fremstilles som en ren forveksling. Formen står direkte foran det navneord, den beskriver.
ラベル ラベル betyder label eller etiket i ラベルの取り違え. Her henviser det til den mærkning, som kan være blevet forvekslet. Ordet bruges naturligt om mærkningen på en pakke eller anden forsendelse.
取り違え 取り違え betyder her en forveksling eller ombytning, i dette tilfælde af en label. I ラベルの取り違え står det efter の og angiver, hvilken slags fejl der er tale om. Det bruges, når to ting eller oplysninger bliver taget for hinanden.
だった だった betyder var i だったのでしょう og knytter forklaringen til en tidligere situation. Det er fortidsformen af だ efter navneordsudtrykket 単なるラベルの取り違え. Formen bruges til at beskrive, hvad noget var.
のでしょう のでしょう fungerer samlet i だったのでしょう som en høflig og forsigtig antagelse: det var nok sådan. I konstruktionen fører ので den foregående påstand videre, mens しょう tilføjer betydningen formodentlig eller mon ikke. Formen bruges, når man giver en sandsynlig forklaring uden at fremsætte den som sikker viden.
数分後 数分後 betyder om få minutter eller nogle minutter senere i 数分後に寄って. Det angiver et tidspunkt efter den aktuelle samtale. Det kan kombineres med に for at markere, hvornår en handling finder sted.
寄って 寄って betyder her kigge forbi eller komme forbi i 数分後に寄って. Det er forbindelsesformen af grundformen 寄る og forbinder besøget med den efterfølgende handling 受け取れます. Formen bruges, når man kort kommer et sted for at gøre noget.
受け取れます 受け取れます betyder her kan modtage eller hente pakken. Det er en høflig mulighedsform af grundformen 受け取る og viser, at taleren har mulighed for at komme og tage imod den. Formen bruges, når man angiver, at man kan modtage noget på et bestemt tidspunkt eller sted.
その その betyder her den eller den mulighed, der netop er blevet nævnt, i そのほう. Det peger tilbage på tilbuddet om at få pakken bragt over. Formen står foran et navneord for at udpege noget, som samtalepartneren allerede kender fra konteksten.
ほう ほう betyder her måde eller mulighed i そのほうがあなたにとって楽なら. Sammen med その henviser det til den foreslåede løsning som en mulighed blandt de relevante løsninger. Mønstret そのほうが bruges, når man vurderer eller sammenligner en bestemt løsning.
にとって にとって betyder her for eller set fra nogens synspunkt i あなたにとって楽. I konstruktionen angiver あなた den person, hvis situation vurderes, mens にとって markerer perspektivet. Mønstret personにとって + vurdering bruges, når man beskriver, hvad der er nemt, vigtigt eller relevant for nogen.
楽 betyder her nemt, bekvemt eller mindre besværligt i あなたにとって楽なら. Det beskriver, om den foreslåede løsning er praktisk for modtageren. Ordet bruges her efter にとって og før なら for at danne betingelsen for tilbuddet.
なら なら betyder her hvis det er sådan eller hvis det er nemmere i 楽なら. Det gør den foregående vurdering til en betingelse for den følgende handling 持っていきます. Formen bruges efter en beskrivelse, når man vil sige, hvad der sker, hvis den beskrevne situation gælder.
持っていきます 持っていきます betyder her tager eller bringer pakken over til den anden person. I konstruktionen bidrager 持って med at have genstanden med, mens いきます viser bevægelsen væk fra talerens aktuelle sted; den høflige form gør tilbuddet venligt. Mønstret bruges, når man tilbyder at tage en konkret genstand med til et andet sted.
それ それ betyder her det, altså tilbuddet om at bringe pakken, i それはありがたいですが. Det peger tilbage på det, den anden person netop foreslog. Det kan bruges som et selvstændigt pronomen, når en tidligere nævnt ting eller handling skal gøres til samtaleemne.
は markerer her それ som samtaleemne i それはありがたいですが. Derefter kommer en høflig anerkendelse, som kontrasteres med meningen efter が. Mønstret navneord eller pronomenは bruges til at angive, hvad den følgende vurdering handler om.
ありがたい ありがたい betyder her det er værdsat eller det er jeg taknemmelig for i それはありがたいですが. Taleren anerkender dermed den andens tilbud, før han eller hun forklarer, at der allerede er en anden praktisk mulighed. Formen bruges som en høflig reaktion på hjælp eller et tilbud.
です です giver en høflig form til vurderingen ありがたい i ありがたいですが. Det gør udsagnet passende i en høflig samtale mellem naboer. Formen bruges efter en vurdering eller beskrivelse, når taleren vil udtrykke sig høfligt.
もう もう betyder her allerede i 私はもう近くにいます. Det viser, at taleren allerede befinder sig tæt på, så det ikke er nødvendigt at få pakken bragt. Ordet står foran udsagnet om den aktuelle tilstand og bruges til at markere, at noget er sket eller gælder på dette tidspunkt.
近く 近く betyder her i nærheden i 近くにいます. Det angiver talerens aktuelle placering i forhold til den anden person eller døren. Mønstret 近くにいます bruges, når man fortæller, at man befinder sig tæt på.
います います betyder her befinder sig eller er til stede i 近くにいます. Det er en høflig form af いる og bruges her til at beskrive en persons placering. Et genbrugeligt mønster er stedsangivelse + にいます, når man fortæller, hvor en person er.
ここ ここ betyder her i ここに着く. Det angiver det sted, som modtageren skal nå frem til. Formen bruges foran に, når man beskriver ankomst til det sted, der er relevant i samtalen.
着く 着く betyder her ankomme eller nå frem i ここに着く. Det står i grundform før まで, fordi ankomsten fungerer som slutpunktet for den periode, hvor pakken bliver stående. Mønstret stedに着く bruges, når man beskriver, at nogen når frem til et bestemt sted.
まで まで betyder her indtil eller frem til i 着くまで. Det markerer ankomsten som det tidspunkt, hvor den nuværende handling stopper eller ændres. Mønstret sætning + まで bruges til at sige, at noget fortsætter indtil en bestemt hændelse.
おきます おきます betyder her lader det blive stående eller gør det klar på forhånd i 置いておきます. Efter 置いて viser det, at pakken placeres og bliver liggende, indtil den anden person kommer. Mønstret 〜ておきます bruges, når man gør noget på forhånd eller lader resultatet være klar til senere brug.

Grammatikpunkter

Vておく

あなたのために、荷物を部屋の前に置いておきました。

anata no tame ni, nimotsu o heya no mae ni oite okimasjita.

Jeg har stillet pakken foran værelset til dig på forhånd.

置いておく betyder at gøre noget på forhånd og lade resultatet være klar til senere.

V-ので

数分後に寄るので、荷物を置いておきました。

suufun go ni yoru node, nimotsu o oite okimasjita.

Jeg kommer forbi om få minutter, så jeg har stillet pakken frem.

ので angiver en grund eller årsag og betyder ofte »fordi« eller »så« på dansk.

Japansk Ordforråd

あなた Pronomen
anata du/din
たぶん Adverbium
tabun sandsynligvis
ために Frase
tame ni for din skyld/til dig
ドア Substantiv
doa dør
なくなる Verbum
nakunaru blive væk/forsvinde なくなっていない
荷物 Substantiv
nimotsu pakke/forsendelse
気づく Verbum
kidzuku opdage/lægge mærke til 気づいた
Pronomen
watasji jeg/min
Substantiv
mae foran
置いておく Verbum
oite oku stille og lade stå 置いておきました
置く Verbum
oku stille/lægge/placere 置かれていました
部屋 Substantiv
heya værelse

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

stille/lægge/placere

Vis Svar置かれていました

opdage/lægge mærke til

Vis Svar気づいた

stille og lade stå

Vis Svar置いておきました

blive væk/forsvinde

Vis Svarなくなっていない