At tale roligt om støj | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In a shared building, one neighbor calmly explains that music carries through the wall late at night and agrees on practical adjustments..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med At tale roligt om støj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

あなたの音楽が壁越しにはっきり聞こえることをお伝えしたいと思いました。

anata no ongaku ga kabe-gosji ni hakkiri kikoeru koto o otsutae sjitai to omoimasjita Jeg ville gerne sige, at din musik tydeligt kan høres gennem væggen.
B

そちら側まで聞こえているとは気づきませんでした。

sotjira-gawa made kikoete iru to wa kizukimasen desjita Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.
A

建物が静かな夜遅くには、特に音楽がよく聞こえます。

tatemono ga sjizuka na yoru osoku ni wa tokuni ongaku ga yoku kikoemas Det er især tydeligt sent om aftenen, når der er stille i bygningen.
B

低音を下げて、スピーカーを壁から離すことができます。

teion o sagete, supiikaa o kabe kara hanasu koto ga dekimas Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.
A

特に翌日仕事がある夜は、それで助かります。

tokuni yokudjitsu sjigoto ga aru yoru wa, sore de tasukarimas Det ville hjælpe, især på aftener før arbejdsdage.
B

その変更で十分でなければ、教えてください。

sono henk oo de djuubun de nakereba, osjiete kudasai Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.
A

そのことについて話し合おうとしてくれて、ありがたく思います。

sono koto ni tsuite hanasjiaoo to sjite kurete, arigataku omoimas Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.
B

緊張が生まれる前に、これを解決しておくほうがよいです。

kintjoo ga umareru mae ni, kore o kaiketsu sjite oku hoo ga yoi des Det er bedre at få løst det her, før det udvikler sig til spændinger.

Ord for ord

あなた 「あなた」は her den anden person, altså naboen, som A henvender sig til. I 「あなたの音楽」 står det foran の for at angive, hvem musikken tilhører. Det kan bruges, når man direkte henvender sig til en person om noget, der vedrører vedkommende.
の 「の」 forbinder あなた med 音楽 og viser her ejerskab eller tilhørsforhold: musikken er den andens. I den eksakte forbindelse 「あなたの音楽」 står の mellem personen og det, personen forbindes med. Den samme forbindelse bruges til at beskrive, hvem eller hvad noget hører til.
音楽 「音楽」 betyder musik og er her det, der kan høres gennem væggen. I 「あなたの音楽が壁越しにはっきり聞こえる」 er det dette ord, der står som det hørbare indhold. Det er nyttigt, når man konkret omtaler musik i en samtale om lyd.
が 「が」 markerer her 音楽 som det, der kan høres. I 「あなたの音楽が壁越しにはっきり聞こえる」 fremhæver det musikken som den hørbare ting. Et navneord kan stå foran が, når man beskriver, hvad der høres eller sker.
壁越し 「壁越し」 betyder gennem eller på tværs af væggen. I 「壁越しにはっきり聞こえる」 beskriver det, at lyden passerer gennem væggen. Det kan bruges til at forklare, at en lyd, samtale eller anden påvirkning kommer gennem en væg.
に 「に」 indgår her i 「壁越しに」 og markerer den måde eller vej, som lyden høres gennem. Sammen med 壁越し betyder det, at noget høres gennem væggen. I denne situation bruges udtrykket til roligt at forklare, hvordan støjen når naboen.
はっきり 「はっきり」 betyder tydeligt eller klart. I 「壁越しにはっきり聞こえる」 beskriver det, hvor tydeligt musikken kan høres. Det står her foran 聞こえる og kan bruges, når man vil beskrive en lyd som tydeligt hørbar.
聞こえる 「聞こえる」 betyder her, at musikken kan høres eller er hørbar, uden at fokus er på en person, der aktivt lytter. I 「音楽が壁越しにはっきり聞こえる」 beskriver det selve lydens hørbarhed. Det bruges i situationer, hvor man rapporterer, at en lyd når frem til lytteren.
こと 「こと」 gør hele udsagnet 「あなたの音楽が壁越しにはっきり聞こえる」 til noget, man kan tale om eller meddele. I 「聞こえることをお伝えしたい」 betyder det omtrent det, at musikken kan høres. Det er nyttigt, når en hel handling eller situation skal fungere som indhold for et efterfølgende udsagn.
を 「を」 markerer her det indhold, der meddeles i 「聞こえることをお伝えしたい」. Det er altså det faktum, at musikken kan høres, som A ønsker at fortælle om. Partiklen bruges her foran お伝えしたい i en høflig meddelelse.
お伝え 「お伝え」 betyder her at meddele eller fortælle noget høfligt. I 「聞こえることをお伝えしたい」 bruges det til at indlede en forsigtig besked om et problem. Det passer godt, når man vil give en følsom eller vigtig oplysning på en høflig måde.
したい 「したい」 udtrykker et ønske om at gøre noget. I 「お伝えしたい」 viser det, at A gerne vil meddele oplysningerne, snarere end at formulere det som en hård anklage. Formen kan bruges efter en handling, man ønsker at udføre.
と 「と」 markerer her indholdet af tanken i 「お伝えしたいと思いました」. Det forbinder ønsket om at meddele noget med 思いました. Konstruktionen bruges, når man forklarer, hvad man tænkte eller besluttede at sige.
思いました 「思いました」 betyder her, at taleren tænkte eller kom frem til, at noget var værd at sige. I 「お伝えしたいと思いました」 gør den høflige fortidsform indledningen mere forsigtig. Den kan bruges efter et indhold, man vil gengive som sin tanke eller overvejelse.
そちら 「そちら」 henviser her til den anden persons side eller område. I 「そちら側まで」 betyder det naboens side, som lyden også nåede. Det kan bruges, når man omtaler modtagerens sted på en indirekte eller høflig måde.
側 「側」 betyder side. I 「そちら側まで」 præciserer det, at det er den anden persons side af væggen, der omtales. Det bruges sammen med et sted eller en person, når man vil angive en bestemt side.
まで 「まで」 betyder her helt til eller så langt som. I 「そちら側まで聞こえている」 viser det, at lyden nåede hele vejen til naboens side. Det bruges til at angive grænsen eller det yderste punkt, noget når frem til.
聞こえている 「聞こえている」 beskriver her en fortsat tilstand, hvor musikken har været hørbar på den anden side. I 「そちら側まで聞こえているとは気づきませんでした」 står formen som det forhold, B ikke var klar over. Den bruges, når man vil beskrive, at en lyd stadig eller allerede er hørbar.
は 「は」 indgår her i den samlede markering 「聞こえているとは」 og fremhæver selve det uventede forhold, at musikken kunne høres. Det giver udsagnet en tematisk eller kontrasterende funktion før 気づきませんでした. I denne situation hjælper det med at præsentere det forhold, B ikke havde indset.
気づきませんでした 「気づきませんでした」 betyder, at man ikke lagde mærke til eller ikke var klar over noget. I 「聞こえているとは気づきませんでした」 siger B høfligt, at han ikke vidste, at lyden nåede naboen. Formen kan bruges, når man indrømmer manglende bevidsthed om en situation.
建物 「建物」 betyder bygning og er her den bygning, hvis stilhed gør lyden mere tydelig. I 「建物が静かな夜遅く」 står det som det, der beskrives som stille. Det bruges, når man taler om forholdene i den fælles bygning.
静かな 「静かな」 betyder stille og står her foran 「夜遅く」 for at beskrive, at bygningen er stille på det tidspunkt. I 「建物が静かな夜遅くには」 forbinder formen 建物 med den efterfølgende tidsbeskrivelse. Den bruges, når en stille situation beskrives foran et navneord.
夜 「夜」 betyder nat. I 「夜遅く」 indgår det i tidsudtrykket sent om natten, hvor musikken især kan høres. Det kan bruges til at angive tidspunktet for en lyd eller anden hændelse.
遅く 「遅く」 betyder sent i tidsudtrykket 「夜遅く」. Her præciserer det, at det er den sene del af natten, der omtales. Det bruges sammen med en tidsangivelse, når man vil sige, at noget sker sent.
特に 「特に」 betyder især eller særligt. I 「特に夜遅くには」 fremhæver det de sene nattetimer som det tidspunkt, hvor problemet er mest mærkbart. Det kan bruges foran det punkt eller tidspunkt, man vil fremhæve.
よく 「よく」 betyder her godt eller tydeligt i betydningen, at musikken høres klart. I 「よく聞こえます」 beskriver det graden af hørbarhed. Det bruges her til at forklare, at lyden når tydeligt frem, især når omgivelserne er stille.
聞こえます 「聞こえます」 betyder, at noget kan høres, og er den høflige form, der bruges i A's forklaring. I 「音楽がよく聞こえます」 rapporterer A roligt, at musikken er tydeligt hørbar. Det er en passende form, når man høfligt beskriver en lyds hørbarhed.
低音 「低音」 betyder lav tone eller bas. I 「低音を下げて」 er det den del af musikken, som B foreslår at skrue ned for. Det bruges, når man taler konkret om lydens lave frekvenser eller bas i en praktisk justering.
下げて 「下げて」 betyder her at sænke eller skrue ned. I 「低音を下げて、スピーカーを壁から離す」 forbinder formen to foreslåede handlinger. Den kan bruges, når man beskriver en justering, der følges af en anden handling.
スピーカー 「スピーカー」 betyder højttaler. I 「スピーカーを壁から離す」 er det højttalerne, B vil flytte væk fra væggen for at mindske lydens gennemtrængning. Det bruges, når man taler om udstyr, der afspiller lyd.
壁 「壁」 betyder væg. I 「壁から離す」 er væggen det faste udgangspunkt, som højttalerne skal flyttes væk fra. Det bruges her til at beskrive den fysiske placering i den fælles bygning.
から 「から」 betyder fra og angiver her udgangspunktet for bevægelsen. I 「壁から離す」 betyder det, at højttalerne flyttes væk fra væggen. Det bruges, når man beskriver, hvad noget fjernes eller flyttes væk fra.
離す 「離す」 betyder her at flytte noget væk eller skabe afstand til noget. I 「スピーカーを壁から離す」 er højttalerne det, der flyttes, og væggen det, de flyttes væk fra. Det kan bruges til praktiske ændringer af placering eller afstand.
できます 「できます」 betyder her, at en handling er mulig eller kan udføres. I 「低音を下げて、スピーカーを壁から離すことができます」 siger B, at han kan gennemføre begge justeringer. Formen bruges, når man tilbyder eller bekræfter en praktisk mulighed på en høflig måde.
翌日 「翌日」 betyder den følgende dag eller næste dag. I 「翌日仕事がある夜」 henviser det til dagen efter den pågældende aften. Det bruges, når man præcist placerer noget i forhold til en anden dag.
仕事 「仕事」 betyder arbejde eller job. I 「翌日仕事がある」 er det arbejde, der er planlagt eller skal udføres den følgende dag. Det bruges her til at forklare, hvorfor bestemte aftener kræver mere ro.
ある 「ある」 betyder her, at der er arbejde eller en arbejdsforpligtelse den følgende dag. I 「翌日仕事がある夜」 beskriver det, at der findes en sådan forpligtelse på det tidspunkt. Det bruges med en ting eller aktivitet, der er til stede eller planlagt.
それ 「それ」 betyder det og henviser her til den foreslåede ændring med at sænke bassen og flytte højttalerne. I 「それで助かります」 peger det tilbage på det, B netop tilbød. Det bruges til at undgå at gentage en allerede nævnt løsning.
で 「で」 betyder her med eller gennem den nævnte ændring. I 「それで助かります」 angiver det, at ændringen er det middel, der hjælper A. Det bruges, når man vil forklare, hvad en hjælp eller virkning opnås ved.
助かります 「助かります」 betyder her, at noget hjælper eller er en lettelse for taleren. I 「それで助かります」 viser A, at den praktiske ændring vil gøre situationen bedre. Det kan bruges høfligt, når man anerkender, at en andens handling er til stor hjælp.
その 「その」 betyder den eller det nævnte og står foran 変更. I 「その変更で十分でなければ」 henviser det til ændringen, som B netop foreslog. Det bruges til at pege tilbage på noget, der allerede er nævnt i samtalen.
変更 「変更」 betyder ændring eller justering. I 「その変更で十分でなければ」 er det den aftalte ændring af lydstyrke og højttalernes placering, der vurderes. Det bruges, når man taler om en konkret ændring af en eksisterende situation.
十分 「十分」 betyder tilstrækkelig eller nok. I 「十分でなければ」 vurderes det, om den foreslåede ændring er nok til at løse lydproblemet. Det bruges, når man vil bedømme, om en løsning eller mængde rækker.
なければ 「なければ」 markerer her betingelsen hvis det ikke er sådan eller hvis det ikke er nok. I 「十分でなければ」 betyder det hvis ændringen ikke er tilstrækkelig. Formen bruges til at opstille en betingelse for den efterfølgende opfordring 「教えてください」.
教えて 「教えて」 betyder her fortæl mig eller giv mig besked. I 「教えてください」 beder B A om at sige til, hvis ændringen ikke er nok. Formen bruges sammen med ください til en høflig anmodning om information.
ください 「ください」 gør 「教えて」 til en høflig anmodning: vær venlig at fortælle mig det. I 「教えてください」 beder B roligt om tilbagemelding. Det bruges efter en passende te-form, når man høfligt beder nogen om at gøre noget.
について 「について」 betyder om eller angående. I 「そのことについて話し合おう」 viser に, hvilket emne forbindelsen retter sig mod, mens ついて som del af konstruktionen giver betydningen om eller angående; sammen peger de på emnet for samtalen. Konstruktionen bruges her til at angive, at samtalen handler om det nævnte problem.
話し合おう 「話し合おう」 betyder lad os tale sammen om eller drøfte noget. I 「そのことについて話し合おうとしてくれて」 udtrykker det en foreslået eller tilsigtet fælles samtale om problemet. Det bruges, når man inviterer til at løse eller forstå en sag gennem samtale.
して 「して」 forbinder her 「話し合おうとする」 med 「くれて」. I den samlede forbindelse 「話し合おうとしてくれて」 bidrager det til betydningen, at den anden forsøger eller er villig til at tale om sagen og gør det for talerens skyld. Formen bruges til at forbinde handlinger eller en handling med en efterfølgende vurdering.
くれて 「くれて」 viser her, at den anden gør noget til fordel for taleren. I 「話し合おうとしてくれて」 fremhæver det, at det opleves som en venlig handling, at naboen er villig til at tale om problemet. Det bruges, når man anerkender en andens handling som noget, der hjælper en selv.
ありがたく 「ありがたく」 betyder med taknemmelighed eller som noget, man værdsætter. I 「ありがたく思います」 beskriver det den taknemmelige følelse, som 思います udtrykker. Det bruges her til høfligt at vise, at man sætter pris på en andens samarbejde.
思います 「思います」 betyder her at føle eller mene, ikke blot at tænke på en neutral oplysning. Sammen med 「ありがたく」 i 「ありがたく思います」 giver det betydningen, at A værdsætter naboens villighed til at tale. Det bruges til at formulere en personlig vurdering eller følelse høfligt.
緊張 「緊張」 betyder her spænding eller anspændthed mellem mennesker. I 「緊張が生まれる」 er det den uønskede stemning, som kan opstå, hvis problemet ikke bliver håndteret. Det bruges, når man taler om en anspændt social situation.
生まれる 「生まれる」 betyder her at opstå eller blive skabt. I 「緊張が生まれる」 beskriver det, at spænding kan udvikle sig mellem naboerne. Det bruges, når en stemning, følelse eller situation begynder at opstå.
前 「前」 betyder før. I 「生まれる前に」 placerer det løsningen før det tidspunkt, hvor spændingen eventuelt opstår. Det bruges til at sige, at noget bør gøres, inden en anden hændelse finder sted.
これ 「これ」 betyder dette og henviser her til det aktuelle problem mellem naboerne. I 「これを解決しておく」 er det dette problem, der skal løses på forhånd. Det bruges til at pege på noget konkret, som er nærværende i samtalen.
解決 「解決」 betyder at løse eller få afklaret et problem. I 「これを解決しておく」 er det det aktuelle naboproblem, der skal bringes i orden. Sammen med して indgår ordet i handlingen at løse sagen, og det bruges i samtaler om problemer, der skal håndteres.
おく 「おく」 betyder her at gøre noget på forhånd eller sørge for, at det er gjort inden et senere tidspunkt. I 「解決しておく」 viser det, at problemet bør løses, før spændinger opstår. Her handler det ikke om at placere noget, men om at forberede situationen gennem en afsluttet handling.
ほう 「ほう」 markerer i 「解決しておくほうがよいです」 den mulighed eller fremgangsmåde, som vurderes som bedre. Det hjælper med at sammenligne den foreslåede handling med at lade problemet udvikle sig. Konstruktionen bruges, når man giver en rolig anbefaling.
よい 「よい」 betyder her god eller bedre. I 「解決しておくほうがよいです」 siger det, at det er bedst at løse problemet på forhånd. Det bruges sammen med ほうが til at formulere en anbefaling eller vurdering.
です 「です」 afslutter her vurderingen høfligt i 「ほうがよいです」. Det gør anbefalingen om at løse problemet på forhånd passende i den respektfulde nabosamtale. Det bruges som en høflig afslutning på en nominal eller adjektivisk vurdering.

Grammatikpunkter

N＋越しに

壁越しに音楽がはっきり聞こえる。

kabe-gosji ni ongaku ga hakkiri kikoeru

Musikken kan tydeligt høres gennem væggen.

越しに angiver, at noget opleves eller sker gennem en adskillelse, her gennem en væg.

Vてください

教えてください

osjiete kudasai

Fortæl mig det, tak.

てください bruges til en høflig anmodning om at gøre noget.

Japansk Ordforråd

お伝えしたい Verbum
otsutae sjitai at ville fortælle eller meddele
そちら側 Frase
sotjira-gawa jeres side eller den side hos jer
はっきり Adverbium
hakkiri tydeligt
音楽 Substantiv
ongaku musik
下げる Verbum
sageru at sænke eller skrue ned for 下げて
気づく Verbum
kizuku at opdage eller lægge mærke til 気づきませんでした
建物 Substantiv
tatemono bygning
静か Adjektiv
sjizuka stille 静かな
低音 Substantiv
teion bas eller dybe toner
聞こえる Verbum
kikoeru at kunne høres
壁越しに Adverbium
kabe-gosji ni gennem væggen
夜遅く Adverbium
yoru osoku sent om aftenen eller sent på natten

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

at ville fortælle eller meddele

Vis Svarお伝えしたい

at kunne høres

Vis Svar聞こえる

at opdage eller lægge mærke til

Vis Svar気づきませんでした

tydeligt

Vis Svarはっきり