Konkret feedback om retternes timing | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: At a restaurant, a guest gives specific feedback about uneven course timing while a staff member notes it as a service issue..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med Konkret feedback om retternes timing kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

食事は楽しめましたが、料理の間隔が不均一に感じられました。

sjokudji wa tanosjime masjita ga, ryoori no kankaku ga fukin'itsu ni kandziraremasjita Måltidet var dejligt, men tidsintervallerne mellem retterne virkede ujævne.
B

料理の出るペースが食事の邪魔をしてしまい、申し訳ありません。

ryoori no deru peesu ga sjokudji no dzjama o sjite sjimai, moosjiwake arimasen Jeg beklager, at tempoet kom i vejen for måltidet.
A

忙しかったことは理解しています。

isogasjikatta koto wa rikai sjiteimasu Jeg forstår, at der var travlt.
A

ただ、いくつかの料理は間を置かずに出てきて、ほかの料理は遅れました。

tada, ikutsuka no ryoori wa ma o okazu ni detekite, hoka no ryoori wa okuremasjita Men nogle retter kom for tæt på hinanden, mens andre blev forsinkede.
B

テーブル全体で、もっときちんと調整されるべきでした。

teeburu zentai de, motto kitsjinto sjoosee sareru beki desjita Det burde have været bedre koordineret mellem alle ved bordet.
A

特別なことを求めているわけではありません。

tokubetsu na koto o motomete iru wake dewa arimasen Jeg er ikke ude efter noget ekstra.
A

ただ、何が起きたかを知っておいてほしかっただけです。

tada, nani ga okita ka o sjitte oite hosjikatta dake des Jeg ville bare gerne have, at I vidste, hvad der skete.
B

詳しく教えていただけてありがたいです。私たちが改善できるサービス上の問題が見えてきます。

kuwasjiku osjiete itadakete arigatai des. watasjitatsi ga kaizen dekiru saabisu-djoo no mondai ga miete kimasu Jeg sætter pris på detaljerne, for de peger på et serviceproblem, som vi kan løse.
A

スタッフは終始丁寧でしたので、個人的なことというより、運営上の問題のようです。

staffu wa sjuusji teinee desjita node, kodjinteki na koto to iu yori, un'ee-djoo no mondai no yoo des Personalet var høfligt hele vejen igennem, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.
B

その違いをマネージャーに伝えます。

sono tjigai o maneedzjaa ni tsutaemasu Jeg giver den forskel videre til lederen.

Ord for ord

食事 Her betyder 「食事」 selve måltidet eller maden, som taleren beskriver positivt. Det bruges, når man omtaler et måltid som en samlet oplevelse.
は Her markerer 「は」 「食事」 som sætningens emne: måltidet var noget, taleren kunne nyde. Det er en almindelig måde at sætte det, man vil beskrive, først i sætningen.
楽しめました Her betyder 「楽しめました」 at taleren kunne nyde måltidet, og formen beskriver en afsluttet oplevelse høfligt. Den kan genbruges, når man fortæller, at man nød en aktivitet, en begivenhed eller et måltid.
が Her forbinder 「が」 den positive vurdering med en efterfølgende indvending og betyder derfor omtrent men. Det gør det muligt at give kritik efter først at have anerkendt noget positivt.
料理 Her betyder 「料理」 de enkelte retter, der bliver serveret under måltidet. Det bruges ofte om mad eller retter i en restaurantsammenhæng.
の Her forbinder 「の」 「料理」 med 「間隔」 og viser, at der er tale om retternes mellemrum eller intervaller. Det bruges til at knytte et navneord til det, som beskriver eller specificerer det.
間隔 Her betyder 「間隔」 tidsmellemrummet mellem retterne. Ordet kan genbruges, når man beskriver afstanden eller pausen mellem gentagne begivenheder.
不均一 Her beskriver 「不均一」, at mellemrummene ikke var ensartede eller jævne. Det bruges til en konkret vurdering af noget, der varierer uregelmæssigt.
に Her gør 「に」 「不均一」 til den måde eller det resultat, som noget opleves på i 「不均一に感じられました」. Det kan bruges efter en beskrivelse, når man angiver, hvordan noget fremstår eller opleves.
感じられました Her betyder 「感じられました」 at noget blev oplevet eller føltes sådan, uden at taleren fremstiller vurderingen som en objektiv måling. Den høflige datidsform passer til en afsluttet oplevelse eller observation.
出る I 「料理の出るペース」 betyder 「出る」, at retterne kommer ud eller bliver serveret. Det kan genbruges, når man taler om, hvornår mad eller andre ting ankommer eller kommer frem.
ペース Her betyder 「ペース」 tempoet eller hastigheden i serveringen. Det bruges til at vurdere, hvor hurtigt eller langsomt en række begivenheder forløber.
邪魔 Her betyder 「邪魔」 en forstyrrelse eller hindring for måltidet i 「食事の邪魔をしてしまい」. Det kan genbruges, når noget kommer i vejen for en aktivitet eller oplevelse.
を Her markerer 「を」 「邪魔」 som det, der udføres med する i 「邪魔をしてしまい」. Det viser altså objektet for handlingen i denne konstruktion.
してしまい Her viser 「してしまい」, at noget endte med at ske på en uønsket eller beklagelig måde: serveringstempoet kom til at forstyrre måltidet. Formen forbinder denne beklagelse med den efterfølgende undskyldning.
申し訳ありません 「申し訳ありません」 er en høflig og formel undskyldning for det, der skete. 「申し訳」 udtrykker, at der ikke er en tilstrækkelig undskyldning, mens 「ありません」 nægter, at en sådan undskyldning findes; sammen udgør de den faste beklagelse.
忙しかった Her betyder 「忙しかった」, at der var travlt i den tidligere situation. Formen beskriver den travle omstændighed som noget, der allerede fandt sted.
こと Her gør 「こと」 hele udsagnet 「忙しかった」 til et forhold eller en kendsgerning, som taleren forstår. Det kan genbruges efter en sætning, når man vil omtale den som en samlet sag eller omstændighed.
理解しています Her betyder 「理解しています」, at taleren forstår eller anerkender situationen med travlhed. Formen udtrykker en gældende forståelse og bruges til at vise, at man har taget en forklaring til sig.
ただ Her indleder 「ただ」 en begrænsende indvending og betyder omtrent dog eller men. Det hjælper taleren med at fortsætte en kritisk forklaring uden at afvise den tidligere forståelse.
いくつか Her betyder 「いくつか」 nogle få eller flere, men uden at angive et bestemt antal. I 「いくつかの料理」 står det foran navneordet og angiver, hvilke retter der omtales.
間 Her betyder 「間」 et tidsmellemrum eller en pause i 「間を置かずに」. Det bruges, når man beskriver, om der bliver lagt en pause mellem to hændelser.
置かずに Her betyder 「置かずに」 uden at lægge eller lade et mellemrum være, så retterne kom uden tilstrækkelig pause. Formen bruges til at forbinde en handling med betydningen uden at gøre noget.
出てきて Her betyder 「出てきて」, at retterne kom frem eller blev serveret, og formen forbinder denne hændelse med den næste del af beskrivelsen. Den er nyttig, når noget kommer frem i den situation, man taler om.
ほか Her betyder 「ほか」 de andre i 「ほかの料理」. Det står foran et navneord for at skelne andre medlemmer af samme gruppe fra dem, der allerede er nævnt.
遅れました Her betyder 「遅れました」, at nogle af retterne blev forsinkede eller kom for sent. Den høflige datidsform bruges til at rapportere en afsluttet forsinkelse.
テーブル Her betyder 「テーブル」 restaurantens bord som ramme for serveringen. I 「テーブル全体」 bruges det om alle gæster eller retter, der hører til ved bordet.
全体 Her betyder 「全体」 helheden eller hele bordet i 「テーブル全体で」. Det bruges efter et navneord for at vise, at vurderingen eller handlingen gælder det hele og ikke kun en del.
で Her angiver 「で」 det samlede bord som det område eller den ramme, hvor koordineringen skulle foregå. Det kan bruges til at markere den sammenhæng, hvor en handling finder sted.
もっと Her betyder 「もっと」 i højere grad eller mere, og det forstærker 「きちんと」. Det bruges til at bede om en større grad af kvalitet eller omhyggelighed.
きちんと Her betyder 「きちんと」 ordentligt og på en velordnet måde. Det beskriver, hvordan koordineringen af retterne burde have været udført.
調整される Her betyder 「調整される」, at noget bliver koordineret eller tilpasset, især retternes timing på tværs af bordet. Formen bruges til at beskrive en nødvendig koordinering uden at fokusere på, hvem der udfører den.
べき Her markerer 「べき」, at koordineringen var den handling, der burde have været udført. Det bruges efter en handling til at udtrykke, hvad der er forventet eller rigtigt at gøre.
でした Her gør 「でした」 udsagnet høfligt og fortidigt. Sammen med 「べき」 betyder 「べきでした」, at noget burde have været gjort tidligere, ikke blot at det var sådan.
特別 Her betyder 「特別」 noget særligt eller ekstra i 「特別なこと」. Det bruges til at afgrænse, at taleren ikke efterspørger en særlig ekstra behandling.
な Her forbinder 「な」 「特別」 med navneordet 「こと」, så der dannes betydningen noget særligt. Det er den forbindelsesform, der bruges efter denne type beskrivende ord før et navneord.
求めている Her betyder 「求めている」, at taleren søger eller efterspørger noget ekstra. Formen beskriver en aktuel hensigt eller efterspørgsel, som taleren netop benægter.
わけ Her indgår 「わけ」 i konstruktionen 「求めているわけではありません」 og gør den foregående handling til den påstand, der bliver afvist. Udtrykket betyder, at det ikke er sådan, at taleren efterspørger noget ekstra.
ではありません 「ではありません」 danner sammen med 「求めているわけ」 en høflig benægtelse: taleren siger, at det ikke er sådan, at vedkommende efterspørger noget ekstra. 「で」 forbinder med 「わけ」, 「は」 fremhæver den påstand, der afvises, og 「ありません」 giver den høflige negative betydning.
何 Her betyder 「何」 hvad i det indirekte spørgsmål 「何が起きたか」. Det bruges til at spørge efter den konkrete hændelse eller information, der skal forklares.
起きた Her betyder 「起きた」 skete eller fandt sted. Datidsformen viser, at hændelsen allerede er afsluttet, og den indgår i spørgsmålet om, hvad der skete.
か Her markerer 「か」, at 「何が起きた」 er et indirekte spørgsmål inde i en større sætning. Det gør spørgsmålet til det indhold, som den anden person ønskes at kende.
知っておいて Her betyder 「知っておいて」 at vide det eller have det i tankerne på forhånd. Formen bruges, når taleren ønsker, at en anden skal bevare kendskab til en bestemt oplysning.
ほしかった Her betyder 「ほしかった」, at taleren ønskede, at den anden person skulle vide, hvad der skete. Sammen med 「知っておいて」 udtrykker det et tidligere ønske om, at modtageren skulle have denne viden.
だけ Her begrænser 「だけ」 udsagnet til kun dette ønske: taleren ville ikke have noget yderligere. Det bruges til at understrege, at ens krav eller hensigt er begrænset.
です Her afslutter 「です」 udsagnet høfligt, og i 「だけです」 betyder helheden, at det er det hele. Det giver en rolig og respektfuld afslutning på forklaringen.
詳しく Her betyder 「詳しく」 detaljeret eller grundigt og beskriver måden, informationen blev givet på. Det kan genbruges, når man giver eller efterspørger konkret feedback.
教えていただけて I 「教えていただけて」 betyder 「教えて」 at forklare eller fortælle noget, mens 「いただけて」 udtrykker, at taleren høfligt modtager denne hjælp fra den anden. Hele formen forbinder den detaljerede forklaring med den efterfølgende taknemmelighed.
ありがたい Her betyder 「ありがたい」, at taleren er taknemmelig for den detaljerede information og værdsætter den. Det bruges, når en andens hjælp eller forklaring opleves som værdifuld.
私たち Her betyder 「私たち」 vi eller os og henviser til restaurantens medarbejdere som gruppe. Det er den gruppe, der i 「私たちが改善できる」 kan forbedre problemet.
改善できる Her betyder 「改善できる」, at noget kan forbedres eller rettes. Det beskriver en mulig forbedring, som personalet selv kan arbejde med.
サービス上 Her betyder 「サービス上」 i servicemæssig henseende eller relateret til servicen i 「サービス上の問題」. 「上」 afgrænser det område eller perspektiv, som problemet vedrører.
問題 Her betyder 「問題」 et problem eller en serviceudfordring, som kan løses. Ordet bruges neutralt om en sag, der skal forbedres, uden nødvendigvis at placere personlig skyld.
見えてきます Her betyder 「見えてきます」, at problemet begynder at blive tydeligt gennem den information, man har fået. Det bruges også billedligt, når en hidtil uklar sag efterhånden tegner sig.
スタッフ Her betyder 「スタッフ」 personalet, altså de medarbejdere, som betjente gæsterne. Det bruges om medarbejdergruppen i en virksomhed eller serviceinstitution.
終始 Her betyder 「終始」 hele tiden eller fra begyndelse til slutning i vurderingen 「終始丁寧でした」. Det bruges, når man vil beskrive en persons adfærd gennem hele en situation.
丁寧 Her betyder 「丁寧」 høflig og respektfuld i personalets måde at opføre sig på. I denne sammenhæng vurderer det medarbejdernes omgang med gæsten, ikke selve timingen.
ので Her forbinder 「ので」 personalets høflighed med konklusionen om problemets art og betyder derfor fordi eller så. Det bruges til at give en forklaring eller begrundelse for den efterfølgende vurdering.
個人的 Her betyder 「個人的」 personlig i 「個人的なこと」 og bruges om noget, der vedrører en person eller en personlig sag. Formen knyttes til navneordet 「こと」 gennem 「な」.
というより 「というより」 betyder snarere end eller mere præcist end at kalde det sådan, og hele udtrykket bruges til at korrigere eller nuancere en beskrivelse. 「と」 markerer det, der siges eller kaldes noget, 「いう」 udtrykker at sige eller kalde, og 「より」 markerer sammenligningen.
運営上 Her betyder 「運営上」 driftsmæssig eller relateret til den måde, virksomheden fungerer på i 「運営上の問題」. 「上」 afgrænser problemet til et bestemt driftsmæssigt perspektiv.
ようです Her betyder 「ようです」, at noget ser ud til eller virker som en bestemt sag, uden at taleren påstår det med fuld sikkerhed. Det bruges til en forsigtig konklusion baseret på den foregående vurdering.
その Her betyder 「その」 den pågældende eller denne tidligere omtalte og står foran 「違い」. Det henviser tilbage til skellet mellem et personligt og et driftsmæssigt problem.
違い Her betyder 「違い」 forskellen eller skelnen mellem de to forklaringer på problemet. Det bruges, når man vil videregive eller fremhæve en bestemt nuancering.
マネージャー Her betyder 「マネージャー」 manageren, som skal modtage informationen om skelnen. Ordet bruges om den ansvarlige leder i restaurantens organisation.
伝えます Her betyder 「伝えます」 at videregive eller informere om noget, og den høflige ikke-datidsform udtrykker her en plan om at gøre det. Det bruges i mønsteret med en modtager markeret med 「に」 og den information, der skal gives videre.

Grammatikpunkter

〜べきでした

テーブル全体で調整されるべきでした。

teeburu zentai de sjoosee sareru beki desjita

Det burde have været koordineret på tværs af hele bordet.

Bruges til at sige, at noget burde være sket, men ikke skete. される er passivformen af する.

〜ていただけてありがたいです

詳しく教えていただけてありがたいです。

kuwasjiku osjiete itadakete arigatai des

Jeg er taknemmelig for, at De fortalte det så detaljeret.

En høflig måde at udtrykke taknemmelighed for, at nogen gør noget for én.

Japansk Ordforråd

いくつかの料理 Frase
ikutsuka no ryoori nogle retter
ただ Adverbium
tada men / dog
楽しめました Verbum
tanosjime masjita kunne nyde
間を置かずに Frase
ma o okazu ni uden pause imellem
邪魔をしてしまい Frase
dzjama o sjite sjimai komme i vejen for
食事 Substantiv
sjokudji måltid
申し訳ありません Frase
moosjiwake arimasen jeg beklager
不均一に Adverbium
fukin'itsu ni ujævnt
忙しかった Adjektiv
isogasjikatta havde travlt
理解しています Verbum
rikai sjiteimasu forstår
料理の間隔 Frase
ryoori no kankaku intervallet mellem retterne
料理の出るペース Frase
ryoori no deru peesu tempoet, som retterne bliver serveret i

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

kunne nyde

Vis Svar楽しめました

jeg beklager

Vis Svar申し訳ありません

intervallet mellem retterne

Vis Svar料理の間隔

ujævnt

Vis Svar不均一に