明細
明細 betyder her en kontoudtogslinje eller oversigt, som i 「明細」. Ordet bruges om de detaljer, der vises på en regning eller kontooversigt.
に
に markerer her, hvor en opkrævning findes eller er registreret, i 「明細に」. Det kan genbruges efter et sted eller en oversigt, når man angiver, hvor noget står eller findes.
心当たり
心当たり betyder her kendskab til eller forbindelse med noget, i 「心当たり」. Sammen med 「心当たりのない請求」 beskriver det en opkrævning, man ikke kan huske eller genkende; mønsteret kan bruges om noget, man har en forbindelse til.
の
の forbinder her 「心当たり」 med 「ない」 i 「心当たりのない請求」. Hele forbindelsen betyder en opkrævning uden noget, man kan huske eller forbinde med sig, mens の binder beskrivelsen til 請求.
ない
ない betyder her, at noget ikke findes eller ikke er til stede, i 「心当たりのない」. I denne konstruktion beskriver det 請求 som noget, der ikke har en kendt forbindelse for taleren.
請求
請求 betyder her en opkrævning eller et beløb, der kræves betalt, i 「請求」. Ordet kan bruges om en betaling, der fremgår af en明細 eller skal behandles i en formel sag.
が
が markerer her den opkrævning, der findes i sætningen 「請求がある」. Det bruges til at fremhæve det, som eksisterer eller forekommer.
ある
ある betyder her, at en opkrævning findes på明細en, i 「請求がある」. Mønstret kan genbruges efter et navneord, når man siger, at en ting eller hændelse findes.
こと
こと gør her hele hændelsen 「請求がある」 til det, taleren opdager, i 「請求があることに気づきました」. Konstruktionen bruges, når man vil sige, at man lægger mærke til, at noget er tilfældet.
気づきました
気づきました betyder her lagde mærke til eller blev opmærksom på, i 「ことに気づきました」. Formen bruges høfligt om en opdagelse, og konstruktionen 「ことに気づく」 tager en hel situation som det, man opdager.
加盟店
加盟店 betyder her en tilsluttet forretning eller butik, som er med i betalingsordningen, i 「加盟店」. Ordet bruges i forbindelse med betalinger, kortsystemer og den forretning, hvor købet er foretaget.
表示
表示 betyder her den tekst eller det navn, der vises på kontoudtoget, i 「加盟店の表示」. Det kan genbruges om information, der bliver vist på en skærm, oversigt eller et dokument.
を
を markerer her 表示 som det, der skal kontrolleres, i 「表示を確認して」. Partiklen står efter det direkte objekt for en handling.
確認
確認 betyder her at kontrollere eller bekræfte oplysningerne, i 「表示を確認して」. Ordet bruges naturligt sammen med et objekt som 表示, når man undersøger, om en oplysning er korrekt.
して
して betyder her kontrollér og fortsæt derefter, i 「確認してから」. Formen forbinder handlingen 確認 med den efterfølgende handling og viser rækkefølgen.
から
から betyder her efter at eller når noget først er gjort, i 「確認してから」. Mønstret 「てから」 bruges til at angive, at den næste handling sker efter den første.
異議申し立て
異議申し立て betyder her en formel indsigelse mod en betaling, i 「異議申し立て」. 異議 bidrager med betydningen indsigelse eller modstand, og 申し立て betyder, at man officielt fremsætter den; hele udtrykket bruges i en formel betalings- eller klagesag.
開始
開始 betyder her igangsættelse af den formelle indsigelse, i 「異議申し立てを開始」. Ordet bruges om at begynde en procedure, sag eller anden organiseret aktivitet.
できます
できます betyder her kan eller er muligt, i 「開始できます」. Det bruges efter en handling eller et navneord med を for at sige, at handlingen kan gennemføres.
その
その betyder her den pågældende, nemlig den tidligere nævnte visning, i 「その表示」. Det står foran et navneord, når taleren henviser til noget, der allerede er kendt i samtalen.
は
は markerer her 表示 som sætningens emne, i 「その表示は曖昧」. Det sætter fokus på emnet, hvorefter taleren beskriver det.
曖昧
曖昧 betyder her vag eller uklar, i 「曖昧」. Ordet bruges om en visning eller formulering, der ikke giver nok information til at identificere kilden sikkert.
な
な forbinder her 曖昧 med den efterfølgende beskrivelse i 「曖昧なので」. Det er forbindelsesformen, der bruges efter dette な-adjektiv, før ので angiver årsagen.
ので
ので betyder her fordi eller da, i 「曖昧なので」. Det forklarer, hvorfor taleren ikke kan afgøre, hvor opkrævningen kom fra, og bruges til at give en forholdsvis neutral årsag.
どこ
どこ betyder her hvor, i 「どこから」. Det bruges til at spørge efter eller omtale et sted eller en kilde, og med から spørges der om, hvor noget kommer fra.
来た
来た betyder her kom fra, i 「どこから来た」. Formen beskriver den tidligere oprindelse for noget, og den indgår her i spørgsmålet om, hvor opkrævningen stammer fra.
もの
もの betyder her det, der er tale om, i 「来たもの」. Det gør den foregående beskrivelse til en ting eller sag, som man forsøger at identificere.
か
か markerer her usikkerhed eller et indirekte spørgsmål, i 「どこから来たものか」. Konstruktionen bruges, når taleren ikke ved eller ikke kan afgøre, hvad svaret er.
判断
判断 betyder her at afgøre eller vurdere, i 「判断できません」. Det bruges om at nå frem til en vurdering, ofte med et spørgsmål eller en oplysning som grundlag.
できません
できません betyder her kan ikke, i 「判断できません」. Det viser, at taleren ikke er i stand til at afgøre, hvor den uklare opkrævning kom fra.
決済代行会社
決済代行会社 betyder her et firma, der håndterer betalinger på vegne af andre, i 「決済代行会社」. Ordet bruges i forklaringer om, hvorfor navnet på en betaling kan afvige fra butikkens navn.
によっては
によっては betyder her afhængigt af eller i nogle tilfælde, i 「決済代行会社によっては」. に og よって angiver, at forholdet varierer efter betalingsformidleren, mens は fremhæver disse tilfælde; mønstret kan bruges, når noget gælder for nogle aktører eller situationer, men ikke nødvendigvis alle.
店
店 betyder her den butik, hvor kunden handler, i 「店で」. Ordet bruges om det fysiske eller kommercielle sted, hvor en betaling eller anden aktivitet foregår.
で
で markerer her stedet, hvor navnet vises for kunden, i 「店で」. Det bruges efter et sted for at angive, hvor en handling eller hændelse finder sted.
お客様
お客様 betyder her kunden, i 「お客様に表示される」. Det er en høflig måde at omtale den person, der modtager eller ser informationen.
される
される betyder her bliver vist eller vises for kunden, i 「表示される」. Formen beskriver, at visningen sker for modtageren, og den kan bruges, når man fokuserer på det, der bliver gjort eller vist.
名前
名前 betyder her det navn, der vises ved betalingen, i 「名前」. Ordet kan bruges om et butiksnavn, personnavn eller andet navn, der identificerer nogen eller noget.
と
と markerer her sammenligningen med butikkens navn, i 「名前とは違う」. Konstruktionen 「Aとは違う」 bruges til at sige, at A er anderledes end noget andet.
違う
違う betyder her er anderledes end, i 「名前とは違う」. Det beskriver forskellen mellem navnet, som betalingsformidleren bruger, og navnet, som kunden ser i butikken.
使う
使う betyder her bruger, i 「違う名前を使う」. Det tager navnet som objekt og bruges om at vælge eller anvende en bestemt betegnelse.
あります
あります bidrager i 「使うことがあります」 med betydningen, at sådanne tilfælde forekommer. Hele konstruktionen siger, at nogle betalingsformidlere nogle gange bruger et andet navn; den kan genbruges til at nævne, at en bestemt situation kan forekomme.
正式
正式 betyder her formel eller officiel, i 「正式な異議申し立て」. Det beskriver en procedure, der gennemføres som en officiel indsigelse og ikke blot som en uformel forespørgsel.
行う
行う betyder her gennemføre eller foretage, i 「異議申し立てを行う」. Det bruges ofte om formelle handlinger eller procedurer, hvor et navneord med を angiver, hvad der gennemføres.
前
前 betyder her før eller inden, i 「行う前に」. Mønstret 「動詞の辞書形+前に」 bruges til at angive, at noget sker før en handling.
最近
最近 betyder her for nylig eller den seneste periode, i 「最近の領収書」. Det står her foran et navneord og afgrænser kvitteringerne til dem fra den nyere tid.
領収書
領収書 betyder her kvitteringer, der dokumenterer betalinger, i 「最近の領収書」. Ordet bruges, når man vil kontrollere tidligere køb eller dokumentere, hvad man har betalt.
します
します betyder her gør eller foretager i høflig form, i 「確認します」. Det bruges efter 確認 for at sige, at taleren vil kontrollere kvitteringerne.
あれば
あれば betyder her hvis der er eller hvis man har, i 「心当たりがあれば」. Sammen med 心当たり betyder hele udtrykket, at man har kendskab til eller kan genkende opkrævningen; formen bruges til at opstille en betingelse.
手続き
手続き betyder her den procedure eller sagsgang, der følger efter en indsigelse, i 「手続きの遅れ」. Ordet bruges om formelle trin, som skal gennemføres i en sag.
遅れ
遅れ betyder her en forsinkelse, i 「手続きの遅れ」. Det er den forsinkelse i sagsgangen, som ifølge samtalen kan undgås, hvis opkrævningen genkendes.
防げます
防げます betyder her kan forhindre eller undgå, i 「遅れを防げます」. Det bruges med を efter det problem, man ønsker at stoppe, for eksempel forsinkelser i en procedure.
それでも
それでも betyder her selv da eller alligevel, i 「それでもはっきりしなければ」. Det viser, at uklarheden fortsætter trods den tidligere kontrol, og bruges til at føre samtalen videre til næste mulighed.
はっきり
はっきり betyder her klart eller tydeligt, i 「はっきりしなければ」. Det beskriver, om situationen er blevet tydelig nok til at kunne afgøre, hvad opkrævningen gælder.
しなければ
しなければ betyder her hvis det ikke bliver klart, i 「はっきりしなければ」. I denne faste sammenhæng fungerer det som en betingelse for det næste trin: hvis sagen stadig ikke er tydelig, ønskes transaktionen undersøgt.
取引
取引 betyder her den konkrete finansielle transaktion, i 「取引を調査」. Ordet bruges om en handel eller betaling, der kan identificeres og undersøges i bankens system.
調査
調査 betyder her undersøge eller foretage en undersøgelse, i 「取引を調査して」. Det bruges med 取引を som objekt, når man beder om, at en bestemt betaling bliver undersøgt.
ほしい
ほしい betyder her ønsker, at nogen gør noget, i 「調査してほしい」. Efter en て-form udtrykker 「てほしい」 et ønske om, at den anden part udfører handlingen; her ønsker taleren en undersøgelse af transaktionen.
です
です gør her ønsket høfligt i 「調査してほしいです」. Det står efter ほしい og giver en høflig afslutning på talerens anmodning.
ご懸念
ご懸念 betyder her Deres bekymring eller bekymringen, som kunden har udtrykt, i 「ご懸念」. ご gør omtalen høflig, og udtrykket bruges i professionel kommunikation om en kundes problem eller uro.
記録し
記録し betyder her registrerer og går videre til den næste handling, i 「記録し、確認を始めます」. Formen forbinder registreringen af bekymringen med, at gennemgangen begynder, og bruges til at kæde to handlinger sammen.
始めます
始めます betyder her begynder eller sætter i gang, i 「確認を始めます」. Det tager 確認を som det, der startes, og bruges her som et høfligt løfte om at begynde gennemgangen.