At bede om privatliv i receptionen | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med At bede om privatliv i receptionen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

受付でデリケートな内容について話すのは、あまり気が進みません。

uketsuke de derikeeto na naiyoo ni tsuite hanasu no wa, amari ki ga susumimasen. Jeg føler mig ikke tryg ved at drøfte følsomme oplysninger ved receptionsskranken.

個人的なことなら、プライバシーに配慮した場所へ移動できます。

kojinteki na koto nara, puraibasjii ni hairyo sjita basjo e idoo dekimasu. Vi kan gå ind i et afskærmet område, når det handler om noget personligt.

待合室がすぐ近くにあるので、それは助かります。

matjiai sjitsu ga sugu tjikaku ni aru no de, sore wa tasukarimasu. Det ville hjælpe, fordi venteværelset ligger meget tæt på.

プライバシーは大切ですし、そうした内容は人前で話すべきではありません。

puraibasjii wa taisetsu desu sji, soosjita naiyoo wa hitomae de hanasu beki dewa arimasen. Dit privatliv er vigtigt, og den slags oplysninger bør ikke drøftes offentligt.

代わりに、背景情報の大半を記入用紙に書いてもよいでしょうか。

kawari ni, haikei joohoo no taihan o kinyuu yoosji ni kaite mo yoi desjoo ka. Kunne jeg i stedet skrive de fleste baggrundsoplysninger i formularerne?

できますが、診察担当者が個室で質問することもあります。

dekimasu ga, sjinsatsu tantoo sja ga kosjitsu de sjitsumon suru koto mo arimasu. Du kan godt, selv om klinikeren stadig kan stille spørgsmål i et privat rum.

そうしていただけると、私にとって話すのがずっと楽になります。

soosjite itadakeru to, watasji ni totte hanasu no ga zutto raku ni narimasu. Det ville gøre samtalen meget lettere for mig.

お呼びする前に、ご希望を記録しておきます。

oyobi suru mae ni, gokiboo o kiroku sjite okimasu. Jeg noterer dit ønske, før du bliver kaldt ind.

Ord for ord

受付 «受付» betyder reception eller receptionsområde og angiver her stedet, hvor man henvender sig på klinikken. Det bruges naturligt i mønsteret «受付で» om en handling ved receptionen. På en klinik kan man bruge det, når man taler om, hvor man skal henvende sig.

で I «受付で» markerer «で» stedet, hvor samtalen foregår: ved receptionen. Mønsteret «stedで + handling» bruges til at angive, hvor en handling finder sted. Det er nyttigt, når man beskriver samtaler eller andre handlinger på et bestemt sted.

デリケート «デリケート» betyder her følsom eller delikat og beskriver indhold, som kræver takt. Det står foran «内容» med «な» i udtrykket «デリケートな内容». På en klinik kan det bruges om personlige eller følsomme emner.

な I «デリケートな内容» forbinder «な» beskrivelsen «デリケート» med navneordet «内容». Det viser, at det følgende indhold er følsomt. Det samme mønster bruges med en beskrivelse foran et navneord, når beskrivelsen fungerer som «な»-forbindelse.

内容 «内容» betyder her indhold eller nærmere detaljer i det, der skal tales om. I «デリケートな内容» er det de følsomme oplysninger, som personen ikke ønsker at drøfte ved receptionen. Det kan bruges om indholdet i en samtale, en besked eller et dokument.

について «について» betyder «om» eller «vedrørende» og angiver samtalens emne i «内容について話す». «に» knytter emnet til relationen, mens «ついて» fuldender udtrykket for «om eller vedrørende». Mønsteret «Xについて話す» bruges, når man taler om X.

話す «話す» betyder her at tale om eller drøfte noget, nemlig «内容について». Formen bruges i «話すのは» til at omtale selve det at tale som et emne. Den kan bruges i mønsteret «Xについて話す» om at tale om et bestemt emne.

の I «話すのは» gør «の» handlingen «話す» til noget, der kan omtales som et emne. Det er altså selve det at tale, der derefter vurderes i resten af sætningen. Mønsteret «Vのは…» bruges til at kommentere eller vurdere en handling.

は I «話すのは» markerer «は» det nominaliserede emne som samtalens fokus: det at tale om indholdet. Det leder videre til vurderingen «あまり気が進みません». Mønsteret «Vのは…» bruges til at sige noget om en bestemt handling.

あまり «あまり» betyder her «ikke særlig» eller «ikke så meget» og forstærker den negative vurdering i «あまり気が進みません». Det bruges sammen med en negativ formulering for at gøre udsagnet mindre direkte. I denne situation gør det modviljen høfligt og afdæmpet.

気が進みません «気が進みません» betyder som helhed, at man ikke har lyst til eller ikke føler sig tryg ved at gøre noget. I udtrykket bidrager «気» med følelsen eller sindstilstanden, «が» markerer den som fokus, og «進みません» viser, at følelsen ikke bevæger sig i retning af handlingen. Mønsteret «Vるのは気が進みません» bruges, når man høfligt vil sige, at man er tilbageholdende med en handling.

個人的 «個人的» betyder personlig og beskriver her noget, der vedrører den enkelte person. I «個人的なこと» står det foran «こと» for at beskrive personlige forhold. Det kan bruges, når man vil skelne personlige emner fra offentlige eller generelle emner.

こと «こと» betyder her ting eller forhold og gør «個人的なこと» til «personlige forhold». Det peger ikke på en bestemt fysisk genstand, men på noget, man taler om eller håndterer. Mønsteret «Xなこと» bruges til at omtale forhold af den beskrevne slags.

なら I «個人的なことなら» betyder «なら» «hvis det drejer sig om» eller «når det gælder». Det afgrænser den situation, hvor tilbuddet om at flytte sig gælder. Mønsteret «Xなら、…» bruges til at knytte et svar til en bestemt betingelse eller situation.

プライバシー «プライバシー» betyder privatliv og indgår her i beskrivelsen af et sted, hvor man tager hensyn til privatliv. I «プライバシーに配慮した場所» er privatliv det hensyn, stedet er indrettet med. Det bruges i klinikker og andre situationer, hvor personlige oplysninger skal beskyttes.

に I «プライバシーに配慮した» markerer «に» det hensyn, som handlingen tager: privatliv. Sammen med «配慮した» viser det, hvad man tager hensyn til. Mønsteret «Xに配慮する» bruges om at tage hensyn til X.

配慮 «配慮» betyder hensyn eller omtanke og beskriver her hensynet til privatliv. I «プライバシーに配慮した場所» er det et hensyn, som stedet er udformet med. Det bruges ofte i mønsteret «Xに配慮する» om at tage hensyn til X.

した I «プライバシーに配慮した場所» viser «した», at hensynet er taget i den beskrivelse, der står foran «場所». Formen gør hele «プライバシーに配慮した» til en beskrivelse af stedet. Mønsteret «Xに配慮したY» kan bruges om Y, der er udformet med hensyn til X.

場所 «場所» betyder sted eller område og er her det sted, klinikken kan flytte samtalen til. Det beskrives som «プライバシーに配慮した». Det kan bruges, når man skal angive et sted til en samtale eller en anden aktivitet.

へ I «場所へ移動できます» markerer «へ» retningen mod det sted, man kan flytte til. Det viser altså destinationen for «移動». Mønsteret «stedへ移動する» bruges, når man beskriver bevægelse mod et sted.

移動 «移動» betyder at flytte sig eller flytning og bruges her om at gå fra receptionen til et mere afskærmet sted. I «場所へ移動できます» er stedet angivet som destination. Det kan bruges i praktiske instruktioner om at flytte til et andet område.

できます «できます» betyder her «kan» eller «det er muligt» og giver et høfligt tilbud om at flytte til et andet sted. Det står sammen med «移動» i «移動できます». Mønsteret «Vできます» bruges til at sige, at en handling er mulig.

待合室 «待合室» betyder venteværelse og er her det rum, som ligger tæt på receptionen. Det forklarer, hvorfor samtalen ved skranken ikke føles privat. Det kan bruges, når man taler om, hvor patienter venter før en aftale.

が I «待合室がすぐ近くにある» markerer «が» «待合室» som det, der er placeret tæt på. Det knytter venteværelset til beskrivelsen af dets placering. Mønsteret «stedがある» bruges til at sige, at et sted eller en ting findes eller ligger et sted.

すぐ I «すぐ近く» betyder «すぐ» «lige» eller «meget» og fremhæver, at noget er helt tæt på. Her handler det om nærhed, fordi det står sammen med «近く». Udtrykket «すぐ近く» bruges om noget, der ligger lige i nærheden.

近く «近く» betyder i nærheden og beskriver her venteværelsets placering i forhold til receptionen. Sammen med «すぐ» bliver det «すぐ近く», altså lige i nærheden. Det kan bruges efter et sted eller med «に» til at beskrive, hvor noget ligger.

ある I «待合室がすぐ近くにある» betyder «ある», at venteværelset findes eller ligger lige i nærheden. Det beskriver placeringen af venteværelset. Mønsteret «stedが場所にある» bruges til at angive, hvor noget befinder sig.

ので «ので» betyder «fordi» eller «da» og forbinder her årsagen med udsagnet «それは助かります». Årsagen er, at venteværelset ligger meget tæt på. Mønsteret «…ので、…» bruges til at give en begrundelse for det følgende.

それ «それ» betyder «det» og henviser her til muligheden for at flytte samtalen til et privat sted. Det er dette, som personen siger vil være en hjælp. Det kan bruges til at pege tilbage på noget, der netop er blevet nævnt.

助かります «助かります» betyder her «det hjælper» eller «det vil være en stor hjælp». Det udtrykker taknemmelighed over, at den foreslåede løsning gør situationen lettere. Det kan bruges som et høfligt svar, når nogen tilbyder praktisk hjælp.

大切 «大切» betyder vigtig eller værdifuld og beskriver her, at privatliv skal behandles som noget vigtigt. I «プライバシーは大切です» er privatliv samtalens vurderede emne. Det kan bruges i mønsteret «Xは大切です» om noget, man vil fremhæve som vigtigt.

です I «大切です» fungerer «です» som den høflige afslutning, der siger, at privatliv er vigtigt. Det gør vurderingen høflig og fuldstændig. Mønsteret «Xです» bruges til en høflig konstatering eller vurdering.

し I «大切ですし» tilføjer «し» endnu et punkt eller en yderligere begrundelse, før sætningen fortsætter med «そうした内容は…». Det binder altså vurderingen af privatliv sammen med den næste vurdering. Mønsteret «Aですし、B» bruges til at nævne flere relevante grunde eller egenskaber.

そうした «そうした» betyder «sådanne» eller «den slags» og henviser her til de følsomme oplysninger, der netop er blevet omtalt. Det beskriver «内容» i «そうした内容». Det kan bruges til at henvise til noget af samme slags, som allerede er nævnt.

人前 «人前» betyder foran andre mennesker eller offentligt. I «人前で話す» angiver det, at samtalen foregår, hvor andre kan høre den. Mønsteret «人前で話す» bruges, når man taler om at tale foran andre.

べき I «話すべきではありません» udtrykker «べき» en norm om, hvad man bør gøre. Sammen med benægtelsen siger udtrykket, at indholdet ikke bør drøftes offentligt. Mønsteret «Vるべきです» bruges til at sige, at en handling bør udføres.

ではありません «ではありません» giver i «べきではありません» den høflige benægtelse, så helheden betyder, at noget ikke bør gøres. «で» er en del af forbindelsen, «は» fremhæver den vurderede tilstand, og «ありません» benægter den høfligt. Mønsteret «Vるべきではありません» bruges til at sige, at en handling ikke bør udføres.

代わり «代わり» betyder i «代わりに» i stedet eller som alternativ. Her markerer det, at personen foreslår at skrive oplysningerne på formularerne i stedet for at fortælle dem ved receptionen. Mønsteret «Aの代わりにB» bruges, når B erstatter A.

背景情報 «背景情報» betyder baggrundsinformation og er her de oplysninger om personens baggrund, som kan skrives ned. Det er objektet for «書いて». Det kan bruges om oplysninger, der giver baggrund for en sag, en samtale eller en vurdering.

大半 «大半» betyder størstedelen eller det meste. I «背景情報の大半» angiver det, at det meste af baggrundsinformationen kan skrives på formularerne, men ikke nødvendigvis alt. Det bruges foran eller sammen med det, som mængden gælder.

を I «背景情報の大半を» markerer «を» den mængde information, der er genstand for handlingen «書いて». Det viser altså, hvad personen vil skrive. Mønsteret «objektを + handling» bruges til at markere handlingens direkte objekt.

記入用紙 «記入用紙» betyder en formular eller et ark, som man udfylder. I dialogen er det stedet, hvor størstedelen af baggrundsinformationen kan skrives. Det bruges i klinikker og andre situationer, hvor oplysninger indsamles skriftligt.

書いて I «記入用紙に書いてもよいでしょうか» betyder «書いて» at skrive eller udfylde oplysninger på formularen. Te-formen forbinder handlingen med tilladelseskonstruktionen «もよい». Mønsteret «Vてよいですか» bruges til høfligt at spørge, om man må gøre noget.

も I «書いてもよい» indgår «も» i konstruktionen, der spørger, om handlingen er acceptabel eller tilladt. Det er ikke en selvstændig betydning af «også» her, men en del af tilladelsesudtrykket. Mønsteret «Vてもよいですか» bruges til at bede om tilladelse.

よい I «書いてもよい» betyder «よい», at det er i orden eller acceptabelt at udføre handlingen. Sammen med «も» giver det spørgsmålet om, hvorvidt personen må skrive på formularerne. Mønsteret «Vてもよい» bruges til at udtrykke tilladelse.

でしょう I «書いてもよいでしょうか» gør «でしょう» spørgsmålet mere forsigtigt og høfligt. Det passer her til en respektfuld anmodning om tilladelse. Mønsteret «…でしょうか» bruges til forsigtigt at spørge om noget.

か I «書いてもよいでしょうか» markerer «か», at ytringen er et spørgsmål. Sammen med resten gør det en tilladelsesanmodning til et høfligt spørgsmål. Det står normalt ved slutningen af en høflig spørgende sætning.

診察担当者 «診察担当者» betyder den person eller det medicinske personale, der står for undersøgelsen eller konsultationen. I dialogen er denne person den, der eventuelt stiller spørgsmål i et privat rum. Det kan bruges, når man vil omtale den ansvarlige kliniker uden at angive en bestemt titel.

個室 «個室» betyder et privat eller separat rum. I «個室で質問する» er det stedet, hvor klinikeren eventuelt stiller yderligere spørgsmål. Det kan bruges om et rum, hvor en samtale kan foregå uden andre til stede.

質問 «質問» betyder spørgsmål og indgår her i handlingen at stille spørgsmål. I «質問する» handler det om, at klinikeren kan spørge ind til oplysningerne i et privat rum. Det bruges i mønsteret «質問する» om at stille et spørgsmål eller spørgsmål.

する I «質問する» gør «する» navneordet «質問» til handlingen at stille spørgsmål. Det er altså hele «質問する», der betyder at spørge eller stille spørgsmål. Mange handlinger kan dannes på samme måde med «navneord + する», når navneordet beskriver aktiviteten.

あります I «質問することもあります» betyder «あります», at en sådan situation kan forekomme. Det handler her ikke om, at en fysisk ting findes, men om at klinikeren nogle gange stiller spørgsmål. Mønsteret «Vることがあります» bruges til at sige, at noget kan ske eller forekomme.

そうして «そうして» betyder «ved at gøre sådan» eller «på den måde» og henviser her til den tidligere beskrevne måde at håndtere oplysningerne på. Det forbinder denne handling med resultatet for personen. Mønsteret «そうして…» bruges til at henvise til en netop nævnt fremgangsmåde.

いただける I «そうしていただけると» udtrykker «いただける» på høflig måde muligheden for at modtage den andens hjælp til at gøre det nævnte. Det gør formuleringen respektfuld over for den, der hjælper. Mønsteret «Vていただけると» bruges til høfligt at knytte en ønsket hjælp til dens følge.

と I «そうしていただけると» betyder «と» her «hvis» eller «når» og forbinder den mulige handling med resultatet «楽になります». Det viser, hvad der sker, hvis den anden gør det nævnte. Mønsteret «Vると、…» eller «Vていただけると、…» bruges til at angive en betingelse og dens følge.

私 «私» betyder «jeg» eller «mig» og er her den person, som samtalen bliver lettere for. Det står i «私にとって» for at angive talerens perspektiv. Det bruges, når man vil gøre det tydeligt, hvem en vurdering gælder for.

にとって «にとって» betyder «for» eller «set fra …s synspunkt» og angiver her, at samtalen bliver lettere set fra talerens perspektiv. «に» knytter personen til vurderingen, mens «とって» danner udtrykket for dette perspektiv. Mønsteret «Xにとって、…» bruges til at sige, hvordan noget er for X.

ずっと I «ずっと楽» betyder «ずっと» «meget» eller «langt» og forstærker forskellen i, hvor let samtalen føles. Det modificerer «楽» og siger, at den bliver betydeligt lettere. Det kan bruges foran en beskrivelse, når man vil fremhæve en tydelig gradsforskel.

楽 I «話すのがずっと楽になります» betyder «楽», at det bliver lettere eller mere behageligt at tale. Det beskriver talerens oplevelse af samtalen efter den foreslåede løsning. Mønsteret «Xが楽になる» bruges, når noget bliver lettere eller mindre belastende.

なります I «楽になります» betyder «なります», at noget bliver eller kommer til at være på en bestemt måde. Her bliver det at tale lettere for personen. Mønsteret «Xになる» bruges til at beskrive en ændring til en ny tilstand.

して I «記録しておきます» er «して» te-formen af handlingen «記録する» og forbinder den med «おきます». Den viser, hvad der bliver gjort på forhånd. Mønsteret «Vておく» bruges, når man gør noget for at være forberedt eller have det ordnet.

お呼びする «お呼びする» betyder her at kalde personen ind på en respektfuld måde. «お» markerer den høflige form, «呼び» bærer betydningen at kalde, og «する» fuldender udtrykket «お呼びする». På en klinik kan personalet bruge det, når en patient skal kaldes ind.

前 I «お呼びする前に» betyder «前» «før» og angiver tidspunktet før personen bliver kaldt ind. Det forbindes med «に» i tidsudtrykket «前に». Mønsteret «Vる前に» bruges til at sige, at noget sker før en anden handling.

ご希望 «ご希望» betyder her personens ønske eller præference, især ønsket om at håndtere følsomme oplysninger privat. «ご» gør udtrykket høfligt over for den, hvis ønske omtales. Det kan bruges i service- og kliniksituationer, når man omtaler en persons ønsker respektfuldt.

記録 «記録» betyder at notere eller registrere, og i «記録しておきます» lover personalet at notere ønsket. Det er den handling, der bliver gjort før personen kaldes ind. Det bruges i mønsteret «記録する» om at registrere oplysninger.

おきます I «記録しておきます» viser «おきます», at noteringen bliver gjort på forhånd og står klar til senere brug. Sammen med «して» danner det konstruktionen «しておきます». Mønsteret «Vておきます» bruges, når man ordner noget på forhånd.

Grammatikpunkter

〜べきではありません

そうした内容は人前で話すべきではありません。

soosjita naiyoo wa hitomae de hanasu beki dewa arimasen.

Man bør ikke tale om den slags oplysninger foran andre.

「〜べきではありません」 bruges til at sige, at noget ikke bør gøres, eller at det er uhensigtsmæssigt.

〜てもよいでしょうか

記入用紙に書いてもよいでしょうか。

kinyuu yoosji ni kaite mo yoi desjoo ka.

Må jeg skrive på formularen?

「〜てもよいでしょうか」 er en høflig måde at bede om tilladelse på.

Japansk Ordforråd

あまり気が進みません Frase

amari ki ga susumimasen jeg har ikke rigtig lyst til det

すぐ近く Frase

sugu tjikaku lige i nærheden

デリケートな Adjektiv

derikeeto na følsom, delikat

プライバシー Substantiv

puraibasjii privatliv

移動する Verbum

idoo suru flytte sig, gå et andet sted hen 移動できます

個人的なこと Frase

kojinteki na koto personlige ting, personlige forhold

受付 Substantiv

uketsuke receptionen

場所 Substantiv

basjo sted

待合室 Substantiv

matjiai sjitsu venteværelse

内容 Substantiv

naiyoo indhold, oplysninger

配慮した Verbum

hairyo sjita taget hensyn til

話す Verbum

hanasu tale, snakke

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

privatliv

Vis Svar

プライバシー

jeg har ikke rigtig lyst til det

Vis Svar

あまり気が進みません

taget hensyn til

Vis Svar

配慮した

personlige ting, personlige forhold

Vis Svar

個人的なこと