Om denne lektion
Med At afklare en ændret dagsorden kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
ローンチのチェックリストを確認するつもりで、この通話に参加しました。
roonchi no tjekku risuto o kakunin suru tsumori de, kono tsuuwa ni sanka sjimashita. Jeg kom med i opkaldet i forventning om at gennemgå tjeklisten for lanceringen.
B
顧客から新たなコンプライアンス上の懸念が出た後、議題が変わりました。
kokyaku kara arata na konpuraiansu-joo no kenen ga deta ato, gidai ga kawarimashita. Dagsordenen blev ændret, efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne.
A
スライドを準備する前に知っておけたら、助かりました。
suraido o djunbi suru mae ni sjitte oketara, tasukarimashita. Det havde været nyttigt at vide, før jeg forberedte slides.
B
私もそう思います。それに、その更新情報はもっと早く共有されるべきでした。
watashi mo soo omoimasu. sore ni, sono kousjin djoohou wa motto hayaku kyooyuu sareru beki deshita. Jeg er enig, og opdateringen burde være blevet delt tidligere.
A
新しい優先事項を簡単に確認できますか？
atarashii yuusen jikoo o kantan ni kakunin dekimasu ka? Kan vi kort afklare den nye prioritet?
B
それは理にかなっています。そうしないと、全員が異なるリスクについて話し合うかもしれません。
sore wa ri ni kanatte imasu. soo sjinai to, zen-in ga kotonaru risuku ni tsuite hanasjiau kamo sjiremasen. Det giver mening, for ellers kan alle komme til at drøfte forskellige risici.
A
その背景が明確になってからでないと、チェックリストを要約できません。
sono haikei ga meikaku ni natte kara de nai to, tjekku risuto o yooyaku dekimasen. Jeg kan først opsummere tjeklisten, når konteksten er tydelig.
B
その懸念について認識を合わせてから、何を後回しにできるか決めましょう。
sono kenen ni tsuite ninsjiki o awasete kara, nani o atomawasji ni dekiru ka kimemashoo. Lad os blive enige om bekymringen og derefter beslutte, hvad der kan vente.Ord for ord
ローンチ
「ローンチ」 betyder her lancering i projektets sammenhæng. Det er et låneord i katakana og står foran 「の」 for at beskrive tjeklisten.
の
「の」 forbinder 「ローンチ」 med 「チェックリスト」 og viser, hvordan de to navneord hænger sammen. Funktionen bruges til at knytte et navneord til et efterfølgende navneord.
チェックリスト
「チェックリスト」 betyder tjekliste, altså den liste som skal gennemgås i mødet. I 「ローンチのチェックリスト」 er det hovedordet i forbindelsen om lanceringen.
を
「を」 markerer, at 「チェックリスト」 er det, der gennemgås. Partiklen står efter genstanden for en handling.
確認する
「確認する」 betyder her at gennemgå eller kontrollere noget. I 「チェックリストを確認する」 står det efter objektet 「チェックリストを」 og beskriver den planlagte handling.
つもり
「つもり」 betyder intention eller plan; her viser 「確認するつもりで」, at taleren deltog med planen om at gennemgå tjeklisten. Efter en handling angiver det, hvad man har til hensigt at gøre.
で
「で」 forbinder intentionen med deltagelsen i 「確認するつもりで」. Her beskriver det omstændigheden eller den måde, taleren deltog på, ikke et sted.
この
「この」 betyder denne og peger på den konkrete samtale, som følger i 「この通話」. Det står foran et navneord for at udpege noget tæt på den aktuelle situation.
通話
「通話」 betyder her et opkald eller en samtale via telefon eller internet. I 「この通話に参加しました」 er det den samtale, taleren deltog i.
に
「に」 markerer den samtale, som deltagelsen retter sig mod i 「通話に参加しました」. Konstruktionen bruges med 参加する, når man angiver, hvad man deltager i.
参加しました
「参加しました」 betyder deltog eller sluttede sig til i denne sætning. Det er den høflige fortidsform, som afslutter udsagnet om, at taleren deltog i opkaldet.
顧客
「顧客」 betyder klient eller kunde. I 「顧客から」 er det kunden, der er kilden til den nye bekymring.
から
「から」 betyder fra og markerer kilden i 「顧客から」. Her viser det, at informationen eller bekymringen kom fra kunden.
新たな
「新たな」 betyder ny og beskriver den bekymring, der bliver nævnt i mødet. Det står direkte foran 「コンプライアンス上の懸念」 som en beskrivende form.
コンプライアンス
「コンプライアンス」 betyder compliance eller overholdelse af regler. Her indgår det i 「コンプライアンス上の懸念」 og angiver, hvilket område bekymringen vedrører.
上
「上」 betyder her med hensyn til eller på området for compliance. I 「コンプライアンス上の懸念」 forbinder det complianceområdet med den efterfølgende bekymring.
懸念
「懸念」 betyder bekymring eller et forhold, man er bekymret for. I 「新たなコンプライアンス上の懸念」 er det den nye sag, som ændrede agendaen.
が
「が」 markerer 「懸念」 som det, der opstod i 「懸念が出た」. Partiklen bruges her til at markere subjektet for det, der kom frem.
出た
「出た」 betyder her opstod eller kom frem. I 「懸念が出た後」 beskriver det, at bekymringen blev rejst, før agendaen ændrede sig.
後
「後」 betyder efter. I 「出た後」 angiver det tidspunktet efter, at bekymringen var kommet frem.
議題
「議題」 betyder agenda eller emne for et møde. I denne dialog er det 「議題」, der ændrede sig efter kundens bekymring.
変わりました
「変わりました」 betyder ændrede sig eller blev anderledes i denne sætning. Det er en høflig fortidsform, som fortæller, at agendaen allerede var ændret.
スライド
「スライド」 betyder slides eller præsentationssider. I dialogen er det de slides, som taleren var i gang med at forberede.
準備する
「準備する」 betyder at forberede. I 「スライドを準備する前に」 beskriver det den handling, som skulle være sket før den nye information blev kendt.
前
「前」 betyder før i 「準備する前に」. Efter en handling angiver det, at noget sker inden denne handling.
知って
「知って」 betyder at vide eller kende i denne sammenhæng. I 「知っておけたら」 forbinder formen det at vide noget med at have det på forhånd.
おけたら
「おけたら」 bidrager i 「知っておけたら」 med betydningen, at det havde været muligt at vide noget på forhånd. Hele udtrykket bruges her om en ønsket mulighed, som ikke blev realiseret.
助かりました
「助かりました」 betyder her det ville have hjulpet eller det havde været en hjælp. I 「知っておけたら、助かりました」 bruges det høfligt om den hjælp, som tidligere information ville have givet.
私
「私」 betyder jeg eller mig. I 「私も」 henviser det til taleren, som tilslutter sig den foregående vurdering.
も
「も」 betyder også eller ligeledes. I 「私も」 føjer det taleren til den person eller vurdering, der allerede er nævnt.
そう
「そう」 betyder sådan eller sådan som netop blev sagt. I 「そう思います」 henviser det til den foregående vurdering, som taleren er enig i.
思います
「思います」 betyder tænker eller mener og står her i den høflige form. I 「そう思います」 bruges det til at udtrykke enighed med det foregående udsagn.
それに
「それに」 betyder desuden eller og derudover. Det føjer et nyt punkt til en allerede fremsat vurdering.
その
「その」 betyder den eller det og henviser her til den opdatering, der omtales i samme udsagn. Det står foran 「更新情報」 for at pege på en bestemt opdatering.
更新情報
「更新情報」 betyder opdateringsinformation eller en opdatering. I dialogen er det denne information, som burde være blevet delt tidligere.
は
「は」 markerer 「更新情報」 som emnet for udsagnet. Det viser, at resten af sætningen kommenterer på, hvordan opdateringen burde være blevet delt.
もっと
「もっと」 betyder mere eller i højere grad. I 「もっと早く」 forstærker det betydningen af at gøre noget tidligere.
早く
「早く」 betyder her tidligere eller hurtigere. Det er den adverbiale form, som i 「もっと早く共有される」 beskriver tidspunktet for delingen.
共有される
「共有される」 betyder blive delt eller blive gjort fælles. I 「更新情報はもっと早く共有されるべきでした」 er det opdateringen, der burde være blevet delt.
べき
「べき」 udtrykker, at noget forventes eller burde ske. I 「共有されるべきでした」 viser det, at deling af opdateringen blev anset for at være det rigtige.
でした
「でした」 giver 「べきでした」 en høflig fortidsform. Her gør det vurderingen retrospektiv: opdateringen burde allerede have været delt.
新しい
「新しい」 betyder ny og beskriver den prioritet, som skal afklares. Det står direkte foran 「優先事項」.
優先事項
「優先事項」 betyder prioritet eller det, der skal komme først. I dialogen er det den nye prioritet, som talerne ønsker at afklare.
簡単に
「簡単に」 betyder kort eller enkelt i denne sammenhæng. I 「簡単に確認できますか」 beskriver det, at afklaringen kan ske kort.
確認できます
「確認できます」 betyder kan bekræfte, afklare eller gennemgå på en høflig måde. I spørgsmålet 「新しい優先事項を簡単に確認できますか」 spørges der, om den nye prioritet kan afklares.
か
「か」 markerer spørgsmålet i 「確認できますか」. Den gør den foregående høflige formulering til et spørgsmål.
それ
「それ」 betyder det eller den ting og henviser her til forslaget om at afklare den nye prioritet. I 「それは理にかなっています」 bliver forslaget gjort til emnet for vurderingen.
理にかなっています
「理にかなっています」 betyder giver mening eller er fornuftigt. 「理」 peger på en rationel begrundelse, 「に」 forbinder udtrykket med denne relation, og 「かなっています」 siger, at noget passer med den; sammen udtrykker de en samlet vurdering.
しない
「しない」 betyder ikke gøre. I 「そうしないと」 henviser det til, at man ikke følger den foreslåede afklaring.
と
「と」 markerer betingelsen i 「そうしないと」. Sammen med den foregående del leder det til konsekvensen, at alle måske diskuterer forskellige risici.
全員
「全員」 betyder alle eller samtlige personer. Her henviser det til alle deltagerne i mødet.
異なる
「異なる」 betyder være forskellige eller adskille sig. I 「異なるリスク」 beskriver det de risici, som deltagerne kan komme til at diskutere hver for sig.
リスク
「リスク」 betyder risiko. I dialogen står det som emnet for diskussionen i 「リスクについて話し合う」.
について
「について」 betyder om eller med hensyn til. 「に」 og 「ついて」 fungerer sammen i 「リスクについて」 som markør for det emne, man taler om, og hele forbindelsen bruges før 「話し合う」.
話し合う
「話し合う」 betyder at diskutere eller tale noget igennem sammen. I 「リスクについて話し合う」 angiver det, at deltagerne drøfter risiciene i fællesskab.
かもしれません
「かもしれません」 betyder måske eller kan være tilfældet og udtrykker usikker mulighed. 「か」 er en del af muligheden, 「も」 indgår i den faste forbindelse, og 「しれません」 giver den en høflig afslutning; sammen bruges de i 「話し合うかもしれません」.
背景
「背景」 betyder baggrund eller den sammenhæng, der forklarer en sag. I dialogen er det baggrunden for bekymringen, som skal være tydelig, før tjeklisten kan opsummeres.
明確
「明確」 betyder klar eller tydelig. I 「明確になってから」 beskriver det den tilstand, som baggrunden skal komme i.
なって
「なって」 betyder blive og forbinder ændringen til den efterfølgende betingelse i 「明確になってから」. Formen viser overgangen til en klar tilstand.
でないと
「でないと」 betyder hvis ikke eller medmindre og indgår her i 「からでないと」. 「で」 forbinder tilstanden, 「ない」 udtrykker negation, og 「と」 markerer betingelsen; sammen siger konstruktionen, at opsummeringen ikke kan ske uden den nødvendige forudgående afklaring.
要約
「要約」 betyder opsummering eller det at sammenfatte. I 「要約できません」 er det den handling, taleren ikke kan udføre endnu.
できません
「できません」 betyder kan ikke eller er ikke i stand til og er en høflig negativ form. I 「要約できません」 siger taleren, at tjeklisten ikke kan opsummeres på det tidspunkt.
認識
「認識」 betyder forståelse eller opfattelse af en sag. I 「認識を合わせて」 handler det om at få deltagerne til at have samme forståelse af bekymringen.
合わせて
「合わせて」 betyder her bringe sammen eller afstemme. I 「認識を合わせて」 bruges det om at samordne deltagernes forståelse, før de træffer en beslutning.
何
「何」 betyder hvad eller hvilken ting. I 「何を後回しにできるか」 spørger det, hvilke opgaver eller punkter der kan udsættes.
後回し
「後回し」 betyder at udskyde noget eller lade det vente. I 「後回しにできる」 er det noget, der kan prioriteres senere.
できる
「できる」 betyder kan eller er muligt. I 「後回しにできる」 siger det, at noget kan udsættes.
決めましょう
「決めましょう」 betyder lad os beslutte og bruges som en høflig fælles opfordring. I 「何を後回しにできるか決めましょう」 foreslår taleren, at de sammen beslutter, hvad der kan vente.
Grammatikpunkter
動詞の基本形＋つもりで
ローンチするつもりで、チェックリストを確認する。
roonchi suru tsumori de, tjekku risuto o kakunin suru.Jeg gennemgår tjeklisten med henblik på lanceringen.
つもりで betyder «med hensigt om at...» og står efter verbets grundform.
Nが共有される
更新情報が全員に共有される。
koushin djoohou ga zen-in ni kyooyuu sareru.De opdaterede oplysninger bliver delt med alle.
～される markerer passiv: noget bliver delt eller udført af andre.
Japansk Ordforråd
コンプライアンス
Substantiv
konpuraiansu
overholdelse af regler og bestemmelser
チェックリスト
Substantiv
tjekku risuto
tjekliste
つもりで
Frase
tsumori de
med hensigt om; i den tro at
ローンチ
Substantiv
roonchi
lancering
確認する
Verbum
kakunin suru
bekræfte; gennemgå
議題
Substantiv
gidai
dagsorden; emne til diskussion
懸念
Substantiv
kenen
bekymring
顧客
Substantiv
kokyaku
kunde
参加しました
Verbum
sanka sjimashita
deltog
新たな
Adjektiv
aratana
ny
通話
Substantiv
tsuuwa
samtale; opkald
変わりました
Verbum
kawari sjimashita
ændrede sig
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
tjekliste
Vis Svar
チェックリストlancering
Vis Svar
ローンチbekræfte; gennemgå
Vis Svar
確認するdeltog