Om denne lektion
Med Et klinikbesøg kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
クリニックの予約があります。
kurinikku no yoyaku ga arimas Jeg har en tid på klinikken.
A
でも、最初に何をすればよいか、よく分かりません。
demo, saisjo ni nani o sureba yoi ka, yoku wakarimasen Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.
B
まず受付に行って、保険証を見せてください。
mazu uketsuke ni itte, hokensjoo o misete kudasai Gå først til receptionen, og vis dem dit sundhedskort.
A
看護師さんに会う前に、書類に記入する必要がありますか。
kangosji-san ni au mae ni, sjorui ni kinyuu suru hitsuyoo ga arimas ka Skal jeg udfylde en formular, før jeg møder sygeplejersken?
B
おそらく必要です。特に初めての受診なら、なおさらです。
osoraku hitsuyoo des. toku ni hajimete no dju-sjin nara, naosara des Det skal du sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.
A
その後は、中央の待合室で待てばよいですか。
sono ato wa, tjuuoo no matji-a-i-sjitsu de mateba yoi des ka Skal jeg så vente i det centrale venteværelse?
B
受付の人に別の場所へ行くように言われない限り、そこで待っていてください。
uketsuke no hito ni betsu no basjo e iku yoo ni iware nai kagiri, soko de matte ite kudasai Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.
A
手順が分からないと、不安になります。
tejun ga wakaranai to, fuan ni narimas Jeg bliver nervøs, når jeg ikke kender proceduren.
B
それは普通のことです。スタッフに一つ一つの手順を説明してもらうように頼むことができます。
sore wa futsuu no koto des. sutaffu ni hitotsu hitotsu no tejun o setsumei sjite morau yoo ni tanomu koto ga dekimas Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.
A
書類に記入する時間を十分に取れるように、早めに着きます。
sjorui ni kinyuu suru jikan o djuubun ni toreru yoo ni, hayame ni tsukimas Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.
B
余分な時間があれば、診察がそれほど慌ただしく感じられなくなるはずです。
yobun na jikan ga areba, sjinsatsu ga sore hodo awatadasjiku kandjirarenaku naru hazu des Den ekstra tid burde gøre besøget mindre hektisk.Ord for ord
クリニック
「クリニック」 betyder en klinik, og her er det stedet, hvor taleren har en aftale. Ordet bruges direkte foran 「の」 i 「クリニックの予約」 for at beskrive, hvilken slags aftale det er.
の
I 「クリニックの予約」 forbinder 「の」 to navneord og viser, at 予約 er knyttet til klinikken. Mønstret 「AのB」 bruges til at beskrive B gennem A.
予約
「予約」 betyder en reservation eller aftale; her er det en klinikaftale. Det står i mønstret 「予約があります」, som bruges til at sige, at man har en aftale.
が
I 「クリニックの予約があります」 markerer 「が」 det, der findes eller er til stede, nemlig aftalen. Det bruges her sammen med 「あります」 til at udtrykke, at taleren har en aftale.
あります
「あります」 udtrykker her, at der findes en aftale, hvilket på dansk svarer til at have en aftale. Mønstret 「Nがあります」 bruges om, at noget er til stede eller foreligger.
でも
「でも」 betyder »men« og skifter her fra oplysningen om aftalen til talerens usikkerhed. Det bruges ofte i begyndelsen af en sætning for at markere en modsætning.
最初
「最初」 betyder begyndelsen eller det første tidspunkt; her handler det om, hvad man skal gøre først. I 「最初に」 bruges ordet til at angive den første handling i en rækkefølge.
に
I 「最初に」 markerer 「に」 tidspunktet eller rækkefølgen for handlingen: først. Mønstret 「tidspunkt に」 kan bruges til at angive, hvornår noget sker.
何
「何」 betyder »hvad« og spørger her til den handling, taleren skal udføre. I 「何をすればよいか」 står det foran objektmarkøren og indgår i et indirekte spørgsmål.
を
I 「何をすればよいか」 markerer 「を」 det, handlingen retter sig mod: hvad man skal gøre. Det står efter det, der fungerer som handlingens objekt.
すれば
I 「何をすればよいか」 betyder 「すれば」 »gøre« i en betinget form, som her indgår i spørgsmålet om, hvad der er passende at gøre. Mønstret 「何をすればよい」 bruges til at spørge, hvilken handling man bør vælge.
よい
I 「すればよいか」 bidrager 「よい」 betydningen »være passende« eller »være den rigtige løsning«. Sammen med den foregående handling bruges det til at spørge, hvad man bør gøre.
か
I 「何をすればよいか」 markerer 「か」, at den foregående del er et spørgsmål, som er indlejret i sætningen. Det ses også i 「必要がありますか」, hvor det markerer et direkte spørgsmål.
よく
I 「よく分かりません」 betyder 「よく」 »klart« eller »ordentligt« og viser, at taleren ikke helt forstår situationen. Mønstret bruges, når man siger, at man ikke forstår noget tydeligt nok.
分かりません
「分かりません」 betyder her, at taleren ikke ved eller forstår, hvad der skal ske først. I 「何をすればよいか、よく分かりません」 bruges formen høfligt til at udtrykke usikkerhed.
まず
「まず」 betyder »først« eller »til at begynde med« og angiver den første praktiske handling ved klinikbesøget. Det står naturligt foran en handlingssætning som 「まず受付に行って」.
受付
「受付」 betyder receptionen eller modtagelsen; her er det stedet, man først skal gå til på klinikken. I 「受付に行って」 står det som destination for den første handling.
行って
「行って」 betyder »gå« og forbinder her den første handling med den næste i 「行って、見せてください」. Formen bruges til at sætte handlinger efter hinanden i en instruktion.
保険証
「保険証」 betyder forsikringskort eller sygesikringskort; her skal kortet vises ved receptionen. Det står som objekt i 「保険証を見せてください」.
見せて
I 「見せてください」 betyder 「見せて」 »vis« og indgår i en høflig anmodning. Mønstret 「Nを見せてください」 bruges til at bede nogen vise noget.
ください
「ください」 gør 「見せてください」 til en høflig anmodning om at vise forsikringskortet. Det bruges efter en handlingsform i en direkte, men høflig instruktion.
看護師
「看護師」 betyder sygeplejerske; her er det den sundhedsperson, taleren skal møde. I 「看護師さん」 står ordet sammen med en høflig tiltaleform.
さん
I 「看護師さん」 er 「さん」 en høflig titel efter betegnelsen for personen. Det gør omtalen af sygeplejersken respektfuld og bruges almindeligt ved omtale eller tiltale af personer.
会う
「会う」 betyder »møde« eller »se« en person; her handler det om at møde sygeplejersken. I 「看護師さんに会う前に」 står det før 「前に」 for at angive, hvad der sker før mødet.
前
I 「会う前に」 betyder 「前」 »før« og angiver tiden før mødet med sygeplejersken. Mønstret 「verb + 前に」 bruges til at sige, at noget sker før en handling.
書類
「書類」 betyder dokumenter eller papirarbejde; her er det det materiale, der skal udfyldes før mødet med sygeplejersken. Det står i 「書類に記入する」, hvor 「に」 angiver det, man skriver oplysninger i.
記入する
「記入する」 betyder at udfylde eller skrive oplysninger ind i et dokument; her gælder det papirerne før konsultationen. Mønstret 「書類に記入する」 bruges om at udfylde et dokument.
必要
I 「記入する必要がありますか」 udtrykker 「必要」 nødvendighed: om det er nødvendigt at udfylde dokumenterne. Mønstret 「verb + 必要がありますか」 bruges til at spørge, om en handling er nødvendig.
です
I 「必要ですか」 fungerer 「です」 som en høflig afslutning på udsagnet om nødvendighed. Det bruges også i 「なおさらです」 for høfligt at bekræfte den foregående vurdering.
おそらく
「おそらく」 betyder »sandsynligvis« og viser, at svaret om papirerne ikke er helt sikkert. Det placeres her foran 「必要です」 for at gøre vurderingen forsigtig.
特に
「特に」 betyder »især« og fremhæver situationen med et første besøg. I 「特に初めての受診なら」 bruges det til at sætte særlig vægt på den efterfølgende betingelse.
初めて
「初めて」 betyder »for første gang«; her beskriver det, at personen aldrig tidligere har været til denne type besøg. I 「初めての受診」 modificerer det hele udtrykket for den medicinske konsultation.
受診
「受診」 betyder et læge- eller klinikbesøg, hvor man bliver undersøgt eller modtager behandling. I 「初めての受診」 betegner det selve den første konsultation.
なら
I 「初めての受診なら」 betyder 「なら」 »hvis det er« eller »hvis situationen er«. Formen bruges efter den nævnte situation for at indføre en betingelse.
なおさら
「なおさら」 betyder »så meget desto mere« eller »især i så fald«. I 「初めての受診なら、なおさらです」 forstærker det vurderingen af, at papirerne sandsynligvis er nødvendige.
その
I 「その後」 henviser 「その」 til det, der netop er blevet nævnt, nemlig den foregående handling. Det bruges foran et navneord for at pege tilbage på en allerede kendt ting eller situation.
後
I 「その後」 betyder 「後」 »efter« eller »derefter«. Hele udtrykket bruges til at angive, hvad der sker efter den foregående handling.
は
I 「その後は」 gør 「は」 »derefter« til sætningens tema og fokuserer på, hvad man skal gøre på det tidspunkt. Den samme markør ses i 「それは普通のことです」, hvor temaet er »det«.
中央
I 「中央の待合室」 betyder 「中央」 »central« og beskriver, hvilken venteafdeling der menes. Det står foran 「の」 og fungerer som beskrivelse af 「待合室」.
待合室
「待合室」 betyder venteværelse; her er det det centrale venteværelse, hvor personen skal vente. I 「待合室で待てば」 angiver det stedet for ventetiden.
で
I 「待合室で待てば」 markerer 「で」 det sted, hvor handlingen foregår. Mønstret 「stedで + handling」 bruges til at sige, hvor man gør noget.
待てば
I 「待てばよいですか」 betyder 「待てば」 »vente« i en form, der indgår i spørgsmålet om, hvorvidt det er det rigtige at gøre. Mønstret 「verb + ばよいですか」 bruges til at spørge, hvad man bør gøre.
人
I 「受付の人に」 betyder 「人」 en person, nærmere bestemt personen ved receptionen. 「の」 forbinder receptionen med personen, og 「に」 markerer den person, der giver beskeden.
別
I 「別の場所」 betyder 「別」 »anderledes« eller »en anden«. Mønstret 「別の + navneord」 bruges til at henvise til et alternativt sted eller en anden ting.
場所
「場所」 betyder sted eller placering; her er det et andet sted på klinikken. I 「別の場所へ行く」 fungerer det som destination for bevægelsen.
へ
I 「別の場所へ行く」 markerer 「へ」 retningen mod et andet sted. Det bruges efter destinationen og foran et verbum for bevægelse.
行く
「行く」 betyder »gå« eller »tage hen«; her handler det om at tage til et andet sted på klinikken. I 「行くように言われない」 er handlingen det, man eventuelt får besked på at gøre.
よう
I 「行くように言われない」 forbinder 「ように」 den handling, man får besked på, med selve beskeden. Her drejer det sig om at få eller ikke få besked på at gå et andet sted hen.
言われない
「言われない」 betyder her »ikke få at vide« eller »ikke blive bedt om«. I 「別の場所へ行くように言われない限り」 beskriver det, at receptionen ikke giver en sådan instruktion.
限り
I 「言われない限り」 betyder 「限り」 »så længe« eller »medmindre«. Hele mønstret angiver, at man skal blive, hvis den nævnte undtagelse ikke indtræffer.
そこ
「そこ」 betyder »der« og henviser her til venteværelset, som netop er nævnt. I 「そこで待っていてください」 angiver det stedet, hvor personen skal blive.
待って
I 「待っていてください」 betyder 「待って」 »vente« og indgår i en høflig anmodning om at fortsætte med at vente. Formen forbindes med 「いてください」 for at beskrive, at handlingen skal fortsætte.
いて
I 「待っていてください」 bidrager 「いて」 betydningen, at man skal forblive i den beskrevne tilstand. Sammen med 「待って」 og 「ください」 bliver det en høflig anmodning om at blive ved med at vente.
手順
「手順」 betyder en procedure eller rækkefølgen af trin; her er det den procedure ved klinikbesøget, som taleren ikke kender. Det bruges naturligt i 「手順が分からない」, hvor proceduren er det, man ikke forstår.
分からない
「分からない」 betyder her »ikke forstå« eller »ikke vide«. I 「手順が分からないと、不安になります」 beskriver det manglende forståelse af proceduren.
と
I 「分からないと、不安になります」 forbinder 「と」 en betingelse med den følge, der opstår: når man ikke forstår proceduren, bliver man urolig. Mønstret bruges til en naturlig eller forventet følge af en situation.
不安
「不安」 betyder uro eller nervøsitet; her er det den følelse, der opstår, når proceduren er uklar. Det står sammen med 「なります」 i 「不安になります」 for at beskrive, at følelsen indtræffer.
なります
I 「不安になります」 betyder 「なります」 »bliver« og viser en overgang til følelsen af uro. Mønstret 「状態になります」 bruges til at sige, at nogen eller noget kommer i en bestemt tilstand.
それ
I 「それは普通のことです」 henviser 「それ」 til den nervøsitet, som taleren netop har beskrevet. Det bruges til at pege tilbage på en allerede nævnt situation.
普通
「普通」 betyder »normalt« eller »almindeligt«; her beroliger det taleren med, at følelsen ikke er usædvanlig. I 「普通のこと」 beskriver det den efterfølgende situation som noget normalt.
こと
I 「普通のことです」 gør 「こと」 den nævnte situation til »en normal ting« eller »noget normalt«. I 「頼むことができます」 gør det handlingen at bede om en forklaring til noget, man kan gøre.
スタッフ
「スタッフ」 betyder personalet; her er det klinikkens personale, som kan forklare procedurens trin. I 「スタッフに」 markerer 「に」 den gruppe, man kan bede om hjælp.
一つ一つ
「一つ一つ」 betyder »ét efter ét« eller »hvert enkelt«. Gentagelsen af 「一つ」 fremhæver, at personalet skal forklare hvert trin separat i stedet for alt på én gang.
説明して
I 「説明してもらう」 betyder 「説明して」 »forklare« og forbinder forklaringen med konstruktionen, hvor taleren får nogen til at udføre handlingen. Her er det hvert trin i proceduren, personalet skal forklare.
もらう
I 「説明してもらう」 betyder 「もらう」, at taleren får den fordel, at en anden person udfører handlingen. Her får taleren altså personalet til at forklare trinene for sig.
頼む
「頼む」 betyder »bede om« eller »anmode om«; her handler det om at bede personalet om en forklaring. Mønstret 「説明してもらうように頼む」 bruges til at bede nogen om at udføre en bestemt handling.
できます
I 「頼むことができます」 betyder 「できます」 »kan« og udtrykker, at taleren har mulighed for at bede personalet om hjælp. Mønstret 「verb + ことができます」 bruges til at sige, at man kan udføre en handling.
時間
「時間」 betyder tid; her er det tid til papirarbejdet før konsultationen. Det bruges både i 「時間を十分に取れる」 om at sikre sig nok tid og i 「余分な時間」 om ekstra tid.
十分
I 「時間を十分に取れる」 betyder 「十分」 »tilstrækkelig« eller »nok«. Sammen med 「に」 beskriver det, i hvilken grad taleren kan sikre sig tid.
取れる
I 「時間を十分に取れる」 betyder 「取れる」, at taleren kan sikre sig eller få den nødvendige tid. Mønstret 「時間を取れる」 bruges, når man kan afsætte tid til en aktivitet.
早め
「早め」 betyder »tidligt« eller »lidt tidligere«; her vil taleren ankomme tidligt for at få tid til papirarbejdet. I 「早めに着きます」 beskriver det tidspunktet for ankomsten.
着きます
「着きます」 betyder »ankomme«; her siger taleren, at vedkommende vil ankomme tidligt til klinikken. Det bruges i mønstret 「stedに着きます」, når man angiver, hvor man ankommer.
余分
I 「余分な時間」 betyder 「余分」 »ekstra« eller »mere end det nødvendige«. Det beskriver her tid, som giver besøget et mindre presset forløb.
な
I 「余分な時間」 forbinder 「な」 beskrivelsen 「余分」 med navneordet 「時間」. Det er den form, der bruges mellem denne type beskrivelse og det navneord, den beskriver.
あれば
I 「余分な時間があれば」 betyder 「あれば」 »hvis der er« eller »hvis man har«. Det indfører betingelsen for den forventede virkning på konsultationen.
診察
「診察」 betyder en lægelig undersøgelse eller konsultation; her er det selve besøget, som forventes at føles mindre hektisk. I 「診察が」 står det som det, der påvirkes af den ekstra tid.
ほど
I 「それほど慌ただしく」 angiver 「ほど」 graden »i den grad« eller »så meget«. Sammen med den negative fortsættelse viser det, at konsultationen ikke længere føles så hektisk.
慌ただしく
「慌ただしく」 betyder »travlt« eller »hektisk« på en måde, der giver en følelse af hast. I 「それほど慌ただしく感じられなくなる」 beskriver det, hvordan konsultationen opleves.
感じられなく
I 「感じられなくなる」 betyder 「感じられなく」, at noget ikke længere føles eller opleves på den nævnte måde. Her betyder det, at konsultationen ikke længere opleves som så hektisk.
なる
I 「感じられなくなる」 betyder 「なる」 »blive« og viser en ændring til en tilstand, hvor noget ikke længere føles hektisk. Mønstret bruges til at beskrive, at en oplevelse eller tilstand ændrer sig.
はず
「はず」 betyder her »bør« eller »forventes at« og viser en begrundet forventning om, at ekstra tid gør besøget mindre hektisk. I 「なるはずです」 afsluttes forventningen høfligt.
Grammatikpunkter
〜てください
保険証を見せてください。
hokensjoo o misete kudasaiVis venligst sygesikringskortet.
Bruges til høflige anmodninger. Verbet står i て-form foran ください.
〜ばよいですか
そこで待てばよいですか。
soko de mateba yoi des kaSkal jeg vente dér?
Bruges til at spørge, hvad der er bedst at gøre: “Skal jeg …?”
Japansk Ordforråd
クリニック
Substantiv
kurinikku
klinik
まず
Adverbium
mazu
først
看護師さん
Substantiv
kangosji-san
sygeplejerske
記入する
Verbum
kinyuu suru
udfylde
見せてください
Verbum
misete kudasai
vis venligst
行って
Verbum
itte
gå
最初
Substantiv
saisjo
først
受付
Substantiv
uketsuke
reception
書類
Substantiv
sjorui
dokumenter; papirer
分かりません
Verbum
wakarimasen
forstår ikke; ved ikke
保険証
Substantiv
hokensjoo
sygesikringskort
予約
Substantiv
yoyaku
aftale
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
klinik
Vis Svar
クリニックvis venligst
Vis Svar
見せてくださいforstår ikke; ved ikke
Vis Svar
分かりませんsygeplejerske