Om denne lektion
Med Skånsom tilpasning af en ny løbevane kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
私はジョギングを始めましたが、走るたびに膝が痛くなります。
watashi wa jogingu o hajimemashita ga, hashiru tabi ni hiza ga itaku narimasu. Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.
B
ペースを上げたり、距離を伸ばしたりするのが速すぎるのかもしれません。
pees u o agetari, kyori o nobashitari suru no ga hayasugiru no kamo shiremasen. Du sætter måske tempoet op eller øger distancen for hurtigt.
A
早く上達したかったので、無理をしすぎました。
hayaku jootatsu shitakatta node, muri o shisugimashita. Jeg ville gerne gøre hurtige fremskridt, så jeg pressede mig selv for hårdt.
B
体がまだ慣れていないと、けがにつながることがあります。
karada ga mada narete inai to, kega ni tsunagaru koto ga arimasu. Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.
A
トレーニングを軽くして、ストレッチを加えたほうがいいでしょうか。
toreeningu o karuku shite, sutoretchi o kuwaeta hoo ga ii deshoo ka. Bør jeg gøre min træningsrutine lettere og strække ud?
B
休む日を設けて、短い距離を走れば、体が回復する時間を取れます。
yasumu hi o mookete, mijikai kyori o hashireba, karada ga kaifuku suru jikan o toremasu. Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.
A
目標は速さではなく、続けることにしたほうがよいかもしれません。
mokuhyoo wa hayasa dewa naku, tsuzukeru koto ni shita hoo ga yoi kamo shiremasen. Måske bør mit mål være regelmæssighed og ikke fart.
B
走り始めたばかりの人には、そのほうが現実的です。
hashiri hajimeta bakari no hito ni wa, sono hoo ga genjitsuteki desu. Det er mere realistisk for en ny løber.
A
歩く時間をはさんで、無理のないペースで走るほうが、よい計画でしょう。
aruku jikan o hasande, muri no nai peesu de hashiru hoo ga, yoi keikaku deshoo. Et langsommere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.
B
趣味は健康を支えるものであって、健康を害するものではありません。
shumi wa kenk oo o sasaeru mono de atte, kenk oo o gaisuru mono dewa arimasen. En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.Ord for ord
私
私 betyder “jeg” og er den person, der udfører handlingen i 私はジョギングを始めました. Formen bruges til at angive talerens rolle eller identitet. Den kan genbruges som emne foran は.
は
は markerer 私 som samtalens emne i 私は. Det viser, at resten af udsagnet handler om taleren. Partiklen bruges efter det emne, man vil fremhæve som samtalens udgangspunkt.
ジョギング
ジョギング betyder jogging og er aktiviteten, som taleren er begyndt på. I 私はジョギングを始めました står det som det, der begyndes på. Det bruges naturligt som objekt for 始める.
を
を markerer ジョギング som objektet for 始めました i ジョギングを始めました. Det viser, hvad handlingen retter sig mod. Partiklen bruges typisk efter det direkte objekt for en handling.
始め
始め betyder her “begynde” og er den form, der forbindes med ました i 始めました. Sammen udtrykker formen, at joggingen blev påbegyndt. Formen bruges efter et objekt, når man beskriver at starte en aktivitet.
ました
ました gør 始めました høflig og viser, at begyndelsen allerede er sket. Det er afslutningen på den høflige, afsluttede handling. Den bruges efter verbets forbindelsesform i høflige udsagn om noget, der er sket.
が
が betyder “men” i 私はジョギングを始めましたが, hvor det forbinder begyndelsen med problemet bagefter. Her markerer det en modsætning eller uventet fortsættelse. Det kan forbinde to udsagn, hvor det andet ændrer perspektivet på det første.
走る
走る betyder “at løbe” i 走るたびに, altså hver gang man løber. Formen står foran たび for at beskrive en gentagen situation. Den bruges her som grundform før et udtryk for gentagelse.
たび
たび betyder “hver gang” i 走るたびに. Sammen med 走る beskriver det, at knæene gør ondt ved hver løbetur. Det bruges efter en handling for at angive, at noget sker ved hver gentagelse.
に
に angiver her tidspunktet eller anledningen i 走るたびに: hver gang løbshandlingen finder sted. Det binder gentagelsesudtrykket til virkningen bagefter. I sådanne mønstre står に efter たび.
膝
膝 betyder “knæ” og er den kropsdel, der beskrives i 膝が痛くなります. Det bruges som det, der bliver smertefuldt. Kropsdele kan stå som emne eller subjekt for en fysisk tilstand.
痛く
痛く betyder her “smertefuldt” eller “ømt” i 痛くなります. Sammen med なります beskriver det, at knæene bliver smertefulde. Formen bruges foran なる, når en egenskab eller tilstand ændrer sig.
なり
なり betyder her “blive” og forbinder 痛く med ます i 痛くなります. Udtrykket beskriver overgangen til en smertefuld tilstand. Det bruges efter en beskrivende form, når noget bliver på en bestemt måde.
ます
ます gør 痛くなります høflig og udtrykker en nutidig eller gentagen situation. Her beskriver det, hvad der sker efter hver løbetur. Det bruges som høflig afslutning efter verbets forbindelsesform.
ペース
ペース betyder “tempo” i ペースを上げたり. Det er den hastighed, som løberen muligvis øger for hurtigt. Det bruges som objekt for 上げる, når man taler om at øge tempoet.
上げ
上げ betyder her “øge” eller “sætte op” i ペースを上げたり. Det beskriver, at tempoet bliver højere. Formen bruges før たり for at liste denne handling sammen med en anden.
たり
たり lister eksempler på handlinger i ペースを上げたり、距離を伸ばしたりする. Her nævnes tempoøgning og afstandsøgning som mulige årsager, ikke nødvendigvis som en komplet liste. Mønstret bruges med gentaget たり og afsluttes her med する.
距離
距離 betyder “afstand” i 距離を伸ばしたり. Det er den distance, løberen muligvis øger. Det bruges som objekt for 伸ばす, når en længde eller afstand gøres større.
伸ばし
伸ばし betyder her “forlænge” eller “øge” i 距離を伸ばしたり. Det beskriver, at løbeafstanden gøres længere. Formen forbindes med たり for at nævne handlingen som et eksempel.
する
する afslutter opremsningen i ペースを上げたり、距離を伸ばしたりする. Det samler de nævnte handlinger som mulige aktiviteter. Det bruges her efter たり-former for at beskrive, hvad man gør generelt.
の
の gør den foregående handling til noget, der kan beskrives med 速すぎる i するのが速すぎる. Her handler vurderingen om, at det at gøre disse ting sker for hurtigt. Det bruges til at gøre en handling eller situation til fokus for en beskrivelse.
速すぎる
速すぎる betyder “være for hurtigt” i するのが速すぎる. Det vurderer tempoet i ændringen af træningen som overdrevent højt. Formen bruges efter en handling eller egenskab, når noget går ud over det passende niveau.
かもしれません
かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at” og gør udsagnet forsigtigt i 速すぎるのかもしれません. Taleren giver en mulig forklaring uden at fastslå den sikkert. Det bruges efter den form, som den mulige forklaring bygger på.
早く
早く betyder her “hurtigt” i 早く上達したかった. Det beskriver ønsket om at forbedre sig på kort tid. Formen står foran 上達する for at angive, hvordan forbedringen ønskedes at ske.
上達
上達 betyder “forbedring” eller “at blive bedre” i 上達したかった. Her handler det om at gøre hurtige fremskridt i løb. Det bruges sammen med する, når man beskriver, at en færdighed forbedres.
し
し er forbindelsesformen af する i 上達したかった og bærer handlingen “gøre” i udtrykket 上達する. Sammen med 上達 beskriver det at forbedre sig. Formen forbindes her med たかった for at udtrykke et tidligere ønske.
たかった
たかった betyder “ville gerne” eller “ønskede at” i 上達したかった. Det viser, at taleren tidligere ønskede at blive bedre hurtigt. Det bruges efter den relevante verbale form for at tale om et ønske, der gjaldt tidligere.
ので
ので betyder “fordi” eller “så” i 上達したかったので. Det forklarer, hvorfor taleren pressede sig selv. Det bruges efter årsagen og forbinder den med resultatet eller den følgende handling.
無理
無理 betyder her overanstrengelse i 無理をしすぎました. Det handler om at gøre mere, end kroppen kunne klare. Sammen med をする bruges det om at presse sig selv eller overanstrenge sig.
しすぎ
しすぎ betyder her “gøre for meget” i 無理をしすぎました. し bidrager med handlingen at gøre, mens すぎ viser, at handlingen overskrider det passende niveau. Mønstret bruges efter en handling, når man vil sige, at man overdriver den.
体
体 betyder “krop” i 体がまだ慣れていない og 体が回復する. Det er kroppen, der endnu ikke er tilvænnet, og som senere skal komme sig. Det bruges som subjekt eller emne for fysiske tilstande og processer.
まだ
まだ betyder “endnu” eller “stadig” i まだ慣れていない. Det viser, at tilvænningen ikke er sket på dette tidspunkt. Det bruges ofte sammen med en negativ form for at betyde “endnu ikke”.
慣れて
慣れて betyder her “være blevet vant til” i 慣れていない. Formen forbindes med いない for at beskrive en tilvænning, der endnu ikke er opnået. Den bruges med den ting eller situation, som kroppen skal vænne sig til.
いない
いない betyder her “ikke være” i 慣れていない og viser, at tilvænningen ikke er til stede endnu. Sammen med 慣れて beskriver det, at kroppen endnu ikke har vænnet sig til belastningen. Formen bruges efter て-formen i dette fortsatte tilstandsudtryk.
と
と betyder her “hvis” eller “når” i 慣れていないと. Det opstiller den manglende tilvænning som betingelse for resultatet bagefter. Det bruges efter en betingelse, når den følgende konsekvens fremstilles som en naturlig følge.
けが
けが betyder “skade” i けがにつながることがあります. Det er den mulige negative følge af for hård træning. Det bruges med に i udtrykket for at føre til en skade.
つながる
つながる betyder her “føre til” eller “resultere i” i けがにつながる. Det beskriver en forbindelse mellem manglende tilvænning og en skade. Det bruges med に foran det resultat, som noget fører til.
こと
こと gør udsagnet けがにつながる til noget, der kan forekomme, i けがにつながることがあります. Her handler det om, at det kan ske, at noget fører til en skade. Det bruges efter en verbal handling, når den skal indgå i et udtryk om mulighed eller forekomst.
あり
あり er forbindelsesformen i ことがあります og bidrager til betydningen “det forekommer” eller “det kan ske”. Sammen med ます gør det muligheden høflig. Mønstret bruges efter en handling for at sige, at den nogle gange forekommer.
トレーニング
トレーニング betyder “træning” i トレーニングを軽くして. Det er den rutine, taleren overvejer at gøre mindre belastende. Det bruges som objekt for 軽くする.
軽く
軽く betyder her “lettere” eller “mindre belastende” i トレーニングを軽くして. Det beskriver en ændring af træningen, så den belaster kroppen mindre. Formen bruges foran する, når man gør noget lettere eller mildere.
して
して betyder her “gøre” og forbinder トレーニングを軽くして med den næste handling. I udtrykket gør taleren træningen lettere og tilføjer stretching. て-formen bruges til at forbinde to handlinger i rækkefølge eller som samlet forslag.
ストレッチ
ストレッチ betyder “stretching” i ストレッチを加えた. Det er den aktivitet, som taleren vil føje til træningsrutinen. Det bruges som objekt for 加える.
加えた
加えた betyder “tilføjede” i ストレッチを加えた. Her beskriver formen den foreslåede eller overvejede tilføjelse af stretching. Den bruges med を efter det, der bliver føjet til noget.
ほう
ほう betyder her “den mulighed eller måde, der er bedre” i ほうがいいでしょうか. Sammenligningen gælder at gøre træningen lettere og tilføje stretching. Mønstret bruges til at spørge eller rådgive om, hvilken handling der er bedst.
いい
いい betyder “bedre” i ほうがいいでしょうか. Det vurderer den nævnte mulighed som anbefalelsesværdig. Formen bruges i ほうがいい til at give eller spørge om et råd.
でしょう
でしょう gør spørgsmålet forsigtigt i ほうがいいでしょうか og svarer her til “mon ikke” eller “ville det være”. Det viser, at taleren beder om en høflig vurdering. Det bruges før か i et forsigtigt spørgsmål.
か
か markerer spørgsmålet i ほうがいいでしょうか. Det gør hele udsagnet til et høfligt spørgsmål om råd. Partiklen står normalt til sidst i et direkte spørgsmål.
休む
休む betyder “hvile” i 休む日. Her beskriver det de dage, hvor man ikke træner. Formen står foran 日 for at beskrive, hvilken slags dage der menes.
日
日 betyder “dag” i 休む日. Sammen betyder det hviledage, altså dage afsat til hvile. Det bruges efter en handling eller egenskab for at beskrive typen af dag.
設けて
設けて betyder her “sætte af” eller “indlægge” i 休む日を設けて. Det handler om at planlægge hviledage som en del af rutinen. て-formen forbinder denne ændring med forslaget om kortere løbeture.
短い
短い betyder “kort” i 短い距離. Det beskriver en mindre løbeafstand, som kroppen lettere kan klare. Det står foran 距離 for at beskrive længden.
走れ
走れ er formen, der står foran ば i 走れば, og den indgår i betingelsen “hvis man løber”. Sammen med ば gør den løb til forudsætningen for at få restitutionstid. Formen bruges her til at knytte en betingelse til det forventede resultat.
ば
ば markerer betingelsen i 走れば: hvis man løber på den beskrevne måde. Det forbinder betingelsen med muligheden for at give kroppen tid til at komme sig. Det bruges efter den særlige betingelsesform af verbet.
回復する
回復する betyder “komme sig” eller “restituere” i 回復する時間. Det beskriver kroppens tilbagevenden efter belastning. Det bruges foran 時間 for at angive tid, der er nødvendig til restitution.
時間
時間 betyder “tid” i 回復する時間を取れます. Det er den tid, kroppen kan få til at komme sig. Det bruges som objekt for 取れる, når man taler om at få eller sikre tid.
取れ
取れ er formen i 取れます og betyder her “kan få” eller “kan afsætte” tid. Sammen med 時間 beskriver det, at kroppen får den nødvendige restitutionstid. Det bruges efter et tidsudtryk, når man siger, at man kan skaffe eller afsætte tid.
目標
目標 betyder “mål” i 目標は速さではなく. Det er det, taleren overvejer at ændre fra fart til regelmæssighed. Det bruges som emne, når man beskriver, hvad ens mål er.
速さ
速さ betyder “fart” eller “hastighed” i 速さではなく. Det er det, taleren ikke længere vil prioritere som mål. Det bruges som det første led i en kontrast mellem fart og det at fortsætte.
で
で er en del af 速さではなく og forbinder navneordet 速さ med den efterfølgende nægtelse. Sammen med なく udtrykker det “ikke fart, men snarere” noget andet. Konstruktionen bruges til at afvise det første alternativ i en kontrast.
なく
なく er en del af 速さではなく og betyder her “ikke” i kontrasten “ikke fart, men fortsættelse”. Det nægter, at 速さ er det valgte mål. Formen forbindes med det næste led i en sammenligning eller kontrast.
続ける
続ける betyder “fortsætte” i 続けること. Her handler det om at holde fast i aktiviteten over tid. Det bruges foran こと, når handlingen skal behandles som et mål eller en idé.
た
た er den afsluttede del af した i ことにした og viser, at beslutningen blev truffet. Sammen med ことにする udtrykker det, at man besluttede at gøre noget til sit valg eller mål. Her viser formen, at beslutningen allerede er taget.
よい
よい betyder “god” eller “bedre” i ほうがよい. Her vurderes det som bedre at gøre det på den nævnte måde. Konstruktionen bruges til at udtrykke råd eller en anbefaling.
走り
走り er den forbindende form af 走る i 走り始めた. Den bidrager med handlingen “løbe” i sammensætningen med “begynde”. Formen bruges foran 始める for at sige, at man begynder at løbe.
始めた
始めた betyder “begyndte” i 走り始めた. Sammen med 走り betyder det, at personen begyndte at løbe. Formen bruges efter en anden handling for at beskrive begyndelsen på den handling.
ばかり
ばかり betyder her “lige” eller “for nylig” i 走り始めたばかり. Det viser, at personen kun lige er begyndt at løbe. Det bruges efter en afsluttet handling for at fremhæve, at den skete for kort tid siden.
人
人 betyder “person” i 走り始めたばかりの人. Det er den person, som beskrivelsen “lige begyndt at løbe” gælder for. Det bruges efter の til at danne en beskrivelse af en bestemt type person.
その
その betyder “den” eller “det” i そのほうが現実的です. Det henviser til den tidligere nævnte løsning med et mere realistisk mål. Det bruges foran et navneord eller udtryk, som taleren allerede har i tankerne.
現実的
現実的 betyder “realistisk” i そのほうが現実的です. Her vurderes den mere rolige tilgang som bedre egnet til en ny løber. Det bruges til at beskrive, om en plan eller mulighed kan gennemføres på en rimelig måde.
です
です gør vurderingen høflig i そのほうが現実的です. Det afslutter udsagnet om, at den nævnte mulighed er realistisk. Det bruges efter et beskrivende ord i høflige sætninger.
歩く
歩く betyder “gå” i 歩く時間をはさんで. Her handler det om at indlægge perioder med gang under løbeturen. Formen står foran 時間 for at beskrive, hvilken slags tid der indlægges.
はさんで
はさんで betyder her “med noget indlagt imellem” i 歩く時間をはさんで. Det beskriver, at gangperioder placeres mellem løbeperioder. Formen bruges til at forklare, at noget indsættes mellem andre dele af et forløb.
ない
ない betyder “ikke” i 無理のないペース. Her beskriver det et tempo, der ikke indebærer overanstrengelse. Det bruges efter 無理の for at nægte, at tempoet er præget af overdreven belastning.
計画
計画 betyder “plan” i よい計画でしょう. Det er den foreslåede, mere skånsomme måde at fortsætte på. Det bruges som navneord for en organiseret fremgangsmåde eller beslutning.
趣味
趣味 betyder “hobby” i 趣味は健康を支えるもの. Det er den aktivitet, der bør være gavnlig for helbredet. Det bruges som emne, når man taler generelt om en hobby.
健康
健康 betyder “helbred” i 健康を支える. Det er det, hobbyen bør støtte og ikke skade. Det bruges som objekt for 支える eller 害する, når man taler om en påvirkning af helbredet.
支える
支える betyder “støtte” i 健康を支える. Her betyder det at bidrage positivt til helbredet. Det bruges med を efter det, der støttes.
もの
もの betyder her “noget” eller “en ting, der” i 趣味は健康を支えるもの. Det gør hobbyen til noget, der har den beskrevne funktion. Konstruktionen bruges til at beskrive, hvad noget bør være eller gøre.
あって
あって er en forbindende form i ものであって, hvor udsagnet fortsætter fra “være noget, der støtter helbredet” til kontrasten bagefter. Formen holder den første beskrivelse sammen med den følgende nægtelse. Den bruges i en mere formel eller skriftlig måde at forbinde to beskrivelser på.
害する
害する betyder “skade” eller “forringe” i 健康を害する. Her handler det om at skade helbredet, hvilket hobbyen ikke bør gøre. Det bruges med を efter det helbred eller den tilstand, som påvirkes negativt.
ません
ません er den høflige nægtelse i ではありません. Her siger den, at hobbyen ikke bør være noget, der skader helbredet. Den bruges som negativ høflig afslutning efter である-udtryk.
Grammatikpunkter
〜たり、〜たりする
ペースを上げたり、距離を伸ばしたりします。
pees u o agetari, kyori o nobashitari shimasu.Jeg øger tempoet og forlænger distancen, blandt andet.
Bruges til at nævne flere eksempler på handlinger. Verber får formen 〜たり, og します står til sidst.
〜すぎる
無理をしすぎました。
muri o shisugimashita.Jeg overanstrengte mig for meget.
Sættes efter verbets ます-stamme for at betyde “gøre for meget”. I datid bliver det 〜すぎました.
Japansk Ordforråd
ジョギング
Substantiv
jogingu
jogging
ペース
Substantiv
pees u
tempo
距離
Substantiv
kyori
distance
始める
Verbum
hajimeru
begynde
始めました
上げる
Verbum
ageru
sætte op, øge
上げたり
上達する
Verbum
jootatsu suru
blive bedre, forbedre sig
上達したかった
伸ばす
Verbum
nobasu
forlænge, øge
伸ばしたり
走る
Verbum
hashiru
løbe
速すぎる
Adjektiv
hayasugiru
være for hurtig
痛くなる
Frase
itaku naru
begynde at gøre ondt
痛くなります
膝
Substantiv
hiza
knæ
無理をする
Frase
muri o suru
overanstrenge sig
無理をしすぎました
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
sætte op, øge
Vis Svar
上げたりbegynde at gøre ondt
Vis Svar
痛くなりますbegynde
Vis Svar
始めましたforlænge, øge