Nyttige teknikker fra et madlavningskursus | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: After a cooking class, two adults discuss useful techniques, feedback on a dish, and growing confidence to host dinner..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Nyttige teknikker fra et madlavningskursus kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

料理教室は、思っていたより役に立ちました。

ryoo-ri kyoo-sjits wa, omot-te ita yori yaku ni tatji-masjta. Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.
B

シェフからどんな技術を学びましたか。

sjefu kara donna dji-tsutsu o manabi-masjta ka. Hvilken teknik lærte du af kokken?
A

彼女は私たちに、少しずつ味付けをして、何度も味見をする方法を教えてくれました。

kanodjo wa watasji-tatji ni, sukosji dzutsu adji-tsuke o sjite, nando mo adji-mi o suru hoohoo o osjiete kure-masjta. Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte.
B

それは、単なるレシピではなく、実用的な習慣ですね。

so-re wa, tan-na-ru resjipi dewa naku, dji-tsu-yoo-teki na sjuu-kan des ne. Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.
A

一人分の量を、もっと上手に調整する方法も学びました。

hitori-bun no ryoo o, motto djo-zu ni tjoosee suru hoohoo mo manabi-masjta. Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.
B

自分の料理についてフィードバックをもらいましたか。

dji-bun no ryoo-ri ni tsuite fiido-bakku o morai-masjta ka. Fik du feedback på din ret?
A

ソースはうまくできましたが、パスタをゆですぎました。

soosu wa umaku deki-masjta ga, pasuta o yude-sugi-masjta. Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.
B

タイミングを意識すれば、簡単に改善できます。

taimingu o isjiki sureba, kantan ni kaizen dekimas. Det er nemt at forbedre med bedre timing.
A

料理教室のおかげで、友達を夕食に招待する自信がつきました。

ryoo-ri kyoo-sjits no okage de, tomo-datji o yuu-sjoku ni sjootai suru dji-sjin ga tsuki-masjta. Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.
B

それなら、いくつかのことしか学ばなかったとしても、参加した価値はありましたね。

so-re-na-ra, ikutsuka no koto sjika manaba-nakat-ta to-sjite-mo, sanka sjita katji wa ari-masjta ne. Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.

Ord for ord

料理 料理 betyder madlavning eller mad og bruges her i 料理教室 om madlavning som undervisningsemne. Ordet kan genbruges foran 教室 for at angive, hvad undervisningen handler om.
教室 教室 betyder klasse eller undervisningslokale og bruges her i 料理教室 om en madlavningsklasse. Det sættes efter det, der undervises i, for at danne en betegnelse for en klasse.
は は markerer 料理教室 som samtalens emne i 料理教室は. Det hjælper med at sætte emnet først, hvorefter udsagnet om emnet kommer.
思って 思って bidrager i 思っていた til betydningen 'havde tænkt eller forestillet sig'. Formen forbinder denne tanke med いた, som viser, at forestillingen allerede var til stede på det relevante tidspunkt.
いた いた bidrager i 思っていた til betydningen 'havde tænkt eller forestillet sig'. Sammen med 思って beskriver det en tidligere forestilling, som sammenligningen 思っていたより tager udgangspunkt i.
より より betyder her 'end' i sammenligningen 思っていたより, altså 'end jeg havde forestillet mig'. Det bruges efter det, der fungerer som sammenligningsgrundlag.
役に立ちました 役に立ちました betyder i 役に立ちました 'var nyttig' eller 'hjalp'. Inde i udtrykket bidrager 役 med 'nytte eller funktion', に forbinder dette med resultatet, og 立ちました fuldender udtrykket om, at nytten viste sig. Udtrykket kan genbruges om noget, der hjælper i en bestemt situation.
シェフ シェフ betyder kok eller chefkok og betegner her den person, der underviste i madlavningsklassen. Det bruges som navneord for personen i spørgsmålet シェフから.
から から betyder 'fra' i シェフから og viser, at kokken er kilden til det, der blev lært. Det kan bruges efter en person eller kilde ved udsagn om at lære eller modtage noget derfra.
どんな どんな betyder 'hvilken slags' i どんな技術 og spørger til typen eller karakteren af teknikken. Det står direkte foran navneordet, som det beskriver.
技術 技術 betyder teknik eller færdighed og er her det, der blev lært fra kokken. Det kan bruges som navneord for en konkret metode eller færdighed inden for et område.
を を markerer 技術 som objektet for 学びました i 技術を学びました. Det viser, hvad der blev lært.
学びました 学びました betyder 'lærte' i 技術を学びました. Formen bruges her til høfligt at beskrive noget, taleren har lært, og 技術を står foran som det lærte indhold.
か か markerer spørgsmålet i 学びましたか. Når det står til sidst i en høflig sætning, gør det udsagnet til et spørgsmål.
彼女 彼女 betyder 'hun' og henviser her til den kvindelige kok, der viste deltagerne teknikken. Det bruges som personligt pronomen eller som betegnelse for en kvinde.
私たち 私たち betyder 'vi' eller 'os' og er her modtageren af undervisningen i 私たちに. Endelsen たち markerer en gruppe omkring 私.
に に markerer i 私たちに den gruppe, som noget bliver vist eller lært til. Det står efter modtageren i mønsteret 私たちに ... 教えてくれました.
少し 少し betyder 'en lille smule' og beskriver den lille mængde krydderi i 少しずつ. Det kan bruges foran en mængde eller handling for at angive, at den er begrænset.
ずつ ずつ betyder 'lidt ad gangen' i 少しずつ og viser en fordeling i små portioner over tid. Det sættes efter den mængde eller enhed, der gentages eller fordeles.
味付け 味付け betyder krydring eller smagssætning og er her handlingen at give maden smag. I 味付けをして fungerer det som det, man gør lidt ad gangen.
して して forbinder handlingen 味付けをして med den efterfølgende handling 何度も味見をする. Her giver det rækkefølgen 'smagssætte og derefter smage efter'. Formen bruges til at kæde handlinger sammen.
何度 何度 betyder 'hvor mange gange' eller 'flere gange' og bruges i 何度も味見をする om gentagen smagning. Sammen med も understreger det, at handlingen sker gentagne gange.
も も bidrager i 何度も til betydningen 'mange gange' eller 'igen og igen'. Her forstærker det gentagelsen efter 何度; det betyder ikke 'også' i denne sammenhæng.
味見 味見 betyder at smage på eller smagning og er her kontrol af madens smag under tilberedningen. Det bruges i mønsteret 味見をする, hvor handlingen udtrykkes med する.
する する betyder 'gøre' og bruges i 味見をする til at danne udtrykket 'smage på'. Det står efter et handlingsnavneord og gør det til en handling.
方法 方法 betyder måde eller metode og henviser her til metoden at smagssætte lidt ad gangen og smage flere gange. Det kan bruges efter en beskrivelse af det, man vil lære eller forklare, for eksempel en bestemt måde at gøre noget på.
教えて 教えて betyder 'vise eller lære fra sig' i 教えてくれました og forbinder undervisningsindholdet med くれました. Her handler det om at lære deltagerne en bestemt metode.
くれました くれました viser i 教えてくれました, at hun gjorde dette for taleren og de andre deltagere. Sammen med 教えて betyder udtrykket, at hun lærte dem metoden som en hjælp eller gave.
それ それ betyder 'det' og henviser her til den praktiske måde at arbejde med mad på, som netop blev beskrevet. Det bruges til at pege tilbage på noget allerede nævnt.
単なる 単なる betyder 'blot' eller 'ren' i 単なるレシピ og begrænser betydningen til noget, der kun er en opskrift. Det står direkte foran レシピ for at beskrive, hvordan opskriften vurderes.
レシピ レシピ betyder opskrift og betegner her de skrevne instruktioner til en ret. I 単なるレシピ sammenlignes en opskrift med en bredere, praktisk vane.
で で bidrager i レシピではなく til forbindelsen mellem レシピ og den efterfølgende benægtelse. Sammen med はなく betyder konstruktionen, at noget ikke blot er en opskrift, men noget andet.
なく なく bidrager i レシピではなく med benægtelsen 'ikke være'. Sammen med では bruges det til at forbinde 'ikke en simpel opskrift' med den kontrasterende beskrivelse 実用的な習慣.
実用的 実用的 betyder 'praktisk' eller nyttig i virkeligheden og beskriver her en vane, der kan bruges i madlavning. Det står foran な習慣, hvor な forbinder beskrivelsen med navneordet.
な な binder beskrivelsen 実用的 til navneordet 習慣 i 実用的な習慣. Det bruges her, fordi beskrivelsen fungerer som en navneordsbeskrivelse.
習慣 習慣 betyder vane og henviser her til den regelmæssige arbejdsform med at smagssætte lidt ad gangen og smage ofte. Det bruges om en måde at handle på, som kan gentages.
です です betyder 'er' og gør udsagnet 実用的な習慣ですね høfligt. Her forbinder det beskrivelsen med vurderingen af, at det er en praktisk vane.
ね ね tilføjer i 習慣ですね en invitation til enighed eller bekræftelse, omtrent 'ikke sandt?' eller 'vel?'. Det bruges ofte, når taleren forventer, at den anden kan dele vurderingen.
一人分 一人分 betyder en portion eller mængde til én person i 一人分の量. 一人 angiver én person, og 分 angiver den tilsvarende portion eller andel. Det kan bruges foran 量, når man taler om portionsstørrelse.
の の forbinder 一人分 med 量 i 一人分の量 og viser, at mængden hører til eller er bestemt af en portion til én person. Det står mellem to navneord i denne type beskrivelse.
量 量 betyder mængde og henviser her til, hvor meget mad der beregnes til én person. I 一人分の量 er det den mængde, som skal justeres.
もっと もっと betyder 'mere' og viser i もっと上手に, at taleren ønsker en højere grad af dygtighed eller bedre udførelse. Det står foran det, der skal øges eller forbedres.
上手 上手 betyder 'dygtig' eller 'godt udført' og bidrager i 上手に調整する til betydningen at justere på en bedre måde. Det bruges her om kvaliteten af handlingen, ikke om selve mængden.
調整 調整 betyder justering eller at tilpasse og henviser her til at tilpasse portionsmængden. I 調整する kombineres det med する for at udtrykke handlingen at justere.
自分 自分 betyder 'ens egen' eller 'sig selv' og bruges i 自分の料理 om talerens egen ret. Det står med の foran et navneord for at knytte noget til den relevante person.
について について betyder 'om' eller 'angående' i 自分の料理について og angiver emnet for feedbacken. に markerer det, man retter opmærksomheden mod, og ついて danner sammen konstruktionen 'om eller angående'. Konstruktionen kan genbruges foran et emne, som man spørger til eller taler om.
フィードバック フィードバック betyder feedback og er her vurderinger eller kommentarer til 自分の料理. Det bruges som navneord for respons på en præstation eller et resultat.
もらいました もらいました betyder 'fik' eller 'modtog' i フィードバックをもらいました. Her beskriver det, at taleren modtog feedback om sin ret, og フィードバックを står som det modtagne.
ソース ソース betyder sauce og er her den del af retten, som lykkedes. Det bruges som navneord for saucen i modsætning til pastaen i samme sætning.
うまく うまく betyder 'godt' eller 'vellykket' i うまくできました. Det beskriver, at noget blev lavet med et godt resultat, og står foran できました.
できました できました betyder her 'lykkedes' eller 'blev færdig' i うまくできました. Sammen med うまく beskriver det, at saucen kom godt ud. Udtrykket kan bruges om noget, der blev lavet med et tilfredsstillende resultat.
が が forbinder i ソースはうまくできましたが den første vurdering med en kontrast. Her svarer det til 'men', fordi saucen lykkedes, mens pastaen blev kogt for længe.
パスタ パスタ betyder pasta og er her den mad, som blev kogt for længe. Det står som det, der påvirkes af handlingen i パスタをゆですぎました.
ゆですぎました ゆですぎました betyder 'kogte for længe' eller 'kogte for meget' i パスタをゆですぎました. Formen beskriver, at pastaen overskred den passende kogetid. Den kan genbruges om mad, der er blevet kogt længere end ønsket.
タイミング タイミング betyder timing og henviser her til at være opmærksom på det rigtige tidspunkt under tilberedningen. Det bruges i タイミングを意識すれば som det, man skal holde øje med.
意識 意識 betyder bevidsthed eller opmærksomhed og bruges i タイミングを意識すれば om bevidst at holde timing for øje. Det kan bruges med を om det, man aktivt er opmærksom på.
すれば すれば betyder her 'hvis man gør' eller 'ved at gøre' og danner betingelsen タイミングを意識すれば. Hele betingelsen betyder, at forbedringen bliver mulig, når man er opmærksom på timingen.
簡単 簡単 betyder 'let' eller 'enkelt' og beskriver i 簡単に改善できます, at forbedringen ikke er vanskelig. Med に bruges det til at beskrive, hvordan handlingen kan udføres.
改善 改善 betyder forbedring eller at forbedre og henviser her til at rette problemet med pastaens kogetid. I 改善できます står det som den handling, der er mulig.
できます できます betyder 'kan' eller 'er muligt' i 改善できます. Her udtrykker det, at problemet kan forbedres, hvis man er opmærksom på timingen.
おかげ おかげ betyder 'takket være' i 料理教室のおかげで og angiver, at madlavningsklassen har bidraget positivt til resultatet. Konstruktionen bruges om en person eller ting, som man takker for en god virkning.
友達 友達 betyder venner og er her de personer, som taleren nu føler sig i stand til at invitere. Det bruges som navneord for venner i 友達を招待する.
夕食 夕食 betyder aftensmad eller middag og er her anledningen til invitationen. Det bruges i 夕食に til at angive det måltid, som vennerne inviteres til.
招待 招待 betyder at invitere eller invitation og henviser her til at invitere venner til middag. I 招待する kombineres det med する for at danne handlingen at invitere.
自信 自信 betyder selvtillid eller tillid til egne evner og er her den tryghed, taleren har fået til at invitere venner. Det bruges i 自信がつきました om selvtillid, der er blevet opbygget.
つきました つきました betyder i 自信がつきました, at noget er kommet eller blevet opnået. Sammen med 自信 udtrykker det, at taleren har fået selvtillid som følge af madlavningsklassen.
なら なら betyder her 'så' eller 'hvis det forholder sig sådan' og tager udgangspunkt i den netop nævnte selvtillid. Det bruges til at drage en konklusion ud fra det, den anden har fortalt.
いくつか いくつか betyder 'nogle få' eller 'flere enkelte' og begrænser her antallet af lærte ting uden at angive et præcist tal. Det står foran のこと i いくつかのこと.
こと こと betyder her 'ting' eller 'sager' i いくつかのこと og henviser til det indhold, der blev lært. Sammen med の gør det den ubestemte mængde til 'nogle få ting'.
しか しか betyder 'kun' i いくつかのことしか学ばなかった. Det bruges sammen med den negative form 学ばなかった og begrænser betydningen til, at kun nogle få ting blev lært.
学ばなかった 学ばなかった betyder 'lærte ikke' eller i konstruktionen いくつかのことしか学ばなかった 'lærte ikke mere end nogle få ting'. Formen er negativ og beskriver det begrænsede læringsresultat, som sammenlignes med værdien af at deltage.
としても としても betyder samlet 'selv om' eller 'selv hvis' i いくつかのことしか学ばなかったとしても. と markerer den antagne situation, して bidrager til betydningen at betragte eller antage den sådan, og も tilføjer 'selv'. Konstruktionen bruges til at indrømme en betingelse, før hovedudsagnet kommer.
参加 参加 betyder deltagelse eller at deltage og henviser her til deltagelsen i madlavningsklassen. I 参加した価値 er det den aktivitet, hvis værdi bliver vurderet.
した した betyder 'gjorde' eller 'deltog' i 参加した, hvor det fuldender udtrykket 'deltog'. Formen står foran 価値 for at beskrive værdien af den allerede gennemførte deltagelse.
価値 価値 betyder værdi og bruges i 参加した価値 om, hvorvidt deltagelsen var værdifuld eller det værd. Det kan bruges til at vurdere nytten eller betydningen af en handling.
ありました ありました betyder 'var' eller 'fandtes' i 価値がありました. Sammen med 価値が udtrykker det, at deltagelsen havde værdi, altså at det var det værd.

Grammatikpunkter

～ば

タイミングを意識すれば、料理は簡単です。

taimingu o isjiki sureba, ryoo-ri wa kantan des.

Hvis man er opmærksom på timingen, er madlavningen nem.

～ば bruges til at udtrykke en betingelse: Hvis man gør A, sker eller gælder B.

～すぎる

パスタをゆですぎました。

pasuta o yude-sugi-masjta.

Jeg kogte pastaen for længe.

～すぎる sættes efter verbets stamme for at vise, at noget sker i overdreven grad.

Japansk Ordforråd

シェフ Substantiv
sjefu kok
何度も Adverbium
nando mo mange gange
学ぶ Verbum
manabu lære 学びました
技術 Substantiv
dji-tsutsu teknik
思っていた Verbum
omot-te ita have tænkt eller forventet
実用的 Adjektiv
dji-tsu-yoo-teki praktisk
習慣 Substantiv
sjuu-kan vane
少しずつ Adverbium
sukosji dzutsu lidt ad gangen
味見 Substantiv
adji-mi smagning eller at smage
味付け Substantiv
adji-tsuke krydring eller at krydre
役に立つ Verbum
yaku ni tatsu være nyttig 役に立ちました
料理教室 Substantiv
ryoo-ri kyoo-sjitsu madlavningskursus

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

have tænkt eller forventet

Vis Svar思っていた

lidt ad gangen

Vis Svar少しずつ

madlavningskursus

Vis Svar料理教室

lære

Vis Svar学びました