Motivation under guitarøvelse | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: At home during guitar practice, two adults discuss rhythm exercises, patience, recording progress, and keeping motivation steady..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Motivation under guitarøvelse kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

ギターを習うのは楽しいですが、リズムの練習をすると、いらいらします。

gitaa o narau no wa tanoshii desu ga, rizumu no renshuu o suru to, iraira shimasu. Jeg kan godt lide at lære at spille guitar, men jeg bliver frustreret over rytmeøvelser.
B

それは普通です。最初は、リズム感が良くなるまでに時間がかかることが多いです。

sore wa futsuu desu. saisho wa, rizumukan ga yoku naru made ni jikan ga kakaru koto ga ooi desu. Det er normalt. Din rytmesans bliver ofte langsomt bedre i begyndelsen.
A

私は曲を練習しますが、つまらなく感じるので、練習課題はしません。

watashi wa kyoku o renshuu shimasu ga, tsumaranaku kanjiru no de, renshuu kadai wa shimasen. Jeg øver mig på sange, men jeg springer øvelserne over, fordi de føles kedelige.
B

短い練習メニューなら、楽しさと上達のバランスを取れます。

mijikai renshuu menyuu nara, tanoshisa to joutatsu no baransu o toremasu. En kort øverutine kan skabe balance mellem fornøjelse og fremskridt.
A

曲を弾く前に短いリズム練習をすると、役に立つかもしれません。

kyoku o hiku mae ni mijikai rizumu renshuu o suru to, yaku ni tatsu kamo shiremasen. Måske ville det hjælpe at lave en kort rytmeøvelse, før jeg spiller sange.
B

自分の演奏を録音するのも、上達に気づくのに役立ちます。

jibun no ensou o rokuon suru no mo, joutatsu ni kizuku no ni yakudachimasu. At optage dig selv kan også hjælpe dig med at lægge mærke til, at du bliver bedre.
A

すぐに結果を期待せず、もっと辛抱強くなる必要があります。

sugu ni kekka o kitai sezu, motto shinbou tsuyoku naru hitsuyou ga arimasu. Jeg skal være mere tålmodig i stedet for at forvente hurtige resultater.
B

小さな進歩を定期的に確認することが、モチベーションを安定させます。

chiisana shinpo o teikiteki ni kakunin suru koto ga, mochibeeshon o antei sasemasu. At se små fremskridt regelmæssigt er det, der holder motivationen stabil.
A

簡単な曲を一つ選んで、タイミングに集中するほうが、取り組みやすそうです。

kantan na kyoku o hitotsu erande, taimingu ni shuuchuu suru hou ga, torikumiyasusou desu. At vælge én enkel sang og fokusere på timingen virker mere overkommeligt.
B

明確な目標があると、練習が無計画に感じにくくなります。

meikaku na mokuhyou ga aru to, renshuu ga mukeikaku ni kanjinikuku narimasu. Klare mål får øvningen til at føles mindre tilfældig.

Ord for ord

ギター 「ギター」は her et guitar, som personen lærer at spille på. Det bruges som det, man kan lære, med objektmarkøren を bagefter. I denne lektion står det i 「ギターを習う」.
「を」 markerer objektet for handlingen; i 「ギターを習う」 viser det, at guitar er det, man lærer. Det står normalt mellem det, handlingen gælder, og verbet.
習う 「習う」 betyder her at lære guitar, typisk gennem undervisning eller øvelse. I 「ギターを習う」 står det efter objektet を. Brug formen, når du beskriver noget, du lærer.
I 「習うのは楽しい」 gør 「の」 handlingen 習う til det emne, der beskrives som sjovt. Det bruges altså til at tale om selve det at lære guitar, før は.
「は」 markerer emnet i 「習うのは楽しい」 og sætter det at lære guitar op som samtalens emne. Den samme placering bruges, når man vil beskrive eller vurdere et bestemt emne.
楽しい 「楽しい」 betyder her, at det er sjovt eller behageligt at lære guitar. I 「習うのは楽しいですが」 beskriver det oplevelsen og efterfølges af den høflige afslutning です. Det kan bruges efter en handling, man vurderer positivt.
です 「です」 afslutter 「楽しいですが」 høfligt og gør udsagnet om, at det er sjovt, formelt i tonen. Det bruges her efter 楽しい, før が forbinder udsagnet med en kontrast.
I 「楽しいですが」 forbinder 「が」 to dele med betydningen “men”. Det gør det muligt først at sige, at guitar er sjovt, og derefter nævne frustrationen.
リズム 「リズム」 betyder rytme og handler her om den rytmiske del af guitarøvelsen. Det står i 「リズムの練習」, hvor の forbinder rytme med det, der øves.
練習 「練習」 betyder øvelse eller træning; i 「リズムの練習をすると」 er det rytmeøvelsen, der udføres. Det bruges med を, når øvelsen er genstand for する.
する 「する」 betyder her at udføre eller lave rytmeøvelsen i 「練習をすると」. Formen står efter objektet 練習を og kan bruges til aktiviteter, der udføres.
I 「練習をすると、いらいらします」 betyder 「と」 “når” eller “så snart”, så irritationen præsenteres som noget, der sker, når personen øver sig. Det forbinder en handling med dens naturlige følge.
いらいら 「いらいら」 udtrykker irritation eller frustration. I 「いらいらします」 beskriver det den følelse, personen får under rytmeøvelsen. Det bruges sammen med します for at beskrive, at man oplever denne følelse.
します I 「いらいらします」 gør 「します」 følelsen til et høfligt udsagn: personen bliver eller føler sig irriteret. Formen bruges efter いらいら til at beskrive den oplevede tilstand.
それ 「それ」 betyder “det” og henviser i 「それは普通です」 til den situation, den anden person netop har beskrevet. Mønstret それは〜 bruges til at kommentere på noget, der allerede er nævnt.
普通 「普通」 betyder her normalt eller ikke usædvanligt. I 「それは普通です」 beroliger taleren den anden ved at sige, at situationen er almindelig. Det bruges her efter それは og før です.
最初 「最初」 betyder begyndelsen eller den første periode. I 「最初は」 begrænser は udsagnet til begyndelsen af læringsforløbet. Det kan bruges til at angive, hvornår en udvikling starter.
リズム感 「リズム感」 betyder rytmesans, altså evnen til at mærke og holde rytmen. I 「リズム感が良くなる」 er rytmesansen det, der bliver bedre. Det bruges med が som det, der ændrer sig.
良く 「良く」 betyder her bedre i 「良くなる」 og beskriver en forbedring af rytmesansen. Det er den form, der står foran なる, når noget går i retning af at blive bedre. Mønstret bruges til at beskrive forbedring.
なる 「なる」 betyder blive; i 「リズム感が良くなる」 betyder det, at rytmesansen bliver bedre. Det følger efter 良く og viser en ændring til en ny tilstand.
まで I 「良くなるまでに」 markerer 「まで」 det tidspunkt eller den grænse, hvor rytmesansen er blevet bedre. Det kan bruges til at angive, hvor længe man venter på en udvikling.
I 「良くなるまでに時間がかかる」 markerer 「に」 det tidspunkt, som handlingens tidsforløb relaterer sig til. Her betyder hele forbindelsen, at der går tid, før rytmesansen bliver bedre.
時間 「時間」 betyder tid; i 「時間がかかる」 er det den tid, udviklingen kræver. Det bruges med が som det, der tager en bestemt mængde tid.
かかる 「かかる」 betyder her at tage tid, som i 「時間がかかる」. Det bruges sammen med tid for at fortælle, at en proces ikke sker med det samme.
こと I 「時間がかかることが多い」 gør 「こと」 den foregående situation til noget, man kan sige ofte forekommer. Det bruges her før が多い for at beskrive hyppighed.
多い 「多い」 betyder her ofte, fordi 「時間がかかることが多い」 siger, at det ofte tager tid. Det står efter こと og beskriver, hvor hyppigt situationen forekommer.
「私」 betyder jeg og er talerens selvhenvisning i 「私は曲を練習します」. Det står som emne før は. Det kan bruges til at gøre det tydeligt, hvem der udfører handlingen.
「曲」 betyder her en sang eller et musikstykke. I 「曲を練習します」 og 「曲を弾く」 er det musikken, personen øver eller spiller. Det bruges som objekt før を.
つまらなく 「つまらなく」 betyder kedeligt eller uinteressant i 「つまらなく感じる」. Formen står foran 感じる og beskriver, hvordan øvelserne opleves. Den bruges, når noget opleves på en bestemt måde.
感じる 「感じる」 betyder at føle eller opleve; i 「つまらなく感じる」 oplever personen øvelserne som kedelige. Det kan bruges efter en beskrivelse af den måde, noget føles på.
ので 「ので」 betyder fordi eller eftersom og giver grunden i 「つまらなく感じるので」. Her forklarer det, hvorfor personen springer øvelserne over. Det bruges efter en årsag før hovedudsagnet.
練習課題 「練習課題」 betyder øvelsesopgaver eller konkrete opgaver til træningen. I 「練習課題はしません」 er det disse opgaver, personen siger, at han eller hun ikke laver. Det bruges her som emne før は.
しません 「しません」 betyder gør ikke eller laver ikke i 「練習課題はしません」. Det er den høflige negative form, som afviser handlingen i stedet for blot at beskrive den. Mønstret 〜はしません bruges til at sige, at man ikke udfører noget bestemt.
短い 「短い」 betyder kort; i 「短い練習メニュー」 beskriver det en træningsrutine, der ikke tager lang tid. Det står direkte foran navneordet, som det beskriver.
メニュー 「メニュー」 betyder her en fast rutine eller plan for øvelsen, ikke en madmenu. I 「短い練習メニュー」 handler det om en kort plan for guitartræningen. Det kan bruges om en sammensat rækkefølge af aktiviteter.
なら I 「短い練習メニューなら」 præsenterer 「なら」 en betingelse eller løsning: hvis det er en kort træningsrutine. Det bruges efter det, man foreslår eller tager som udgangspunkt, før man beskriver resultatet.
楽しさ 「楽しさ」 betyder glæden eller det sjove ved noget; i 「楽しさと上達」 står det over for fremgang som to ting, der skal balanceres. Det er en navneordsform, der gør egenskaben 楽しい til noget, man kan sammenligne.
上達 「上達」 betyder forbedring eller fremgang i en færdighed. I 「楽しさと上達のバランス」 er det den læringsmæssige fremgang, der skal balanceres med glæden. Det bruges her sammen med の til at beskrive, hvad balancen gælder.
バランス 「バランス」 betyder balance mellem to hensyn. I 「楽しさと上達のバランス」 handler det om at forene glæde og fremgang i træningen. Det bruges med と, når de to sider nævnes sammen.
取れます 「取れます」 betyder her kan skabe eller opnå, som i 「バランスを取れます」. Formen udtrykker, at den korte rutine gør det muligt at finde en balance. Den bruges efter det, man kan opnå, markeret med を.
弾く 「弾く」 betyder at spille på et instrument; i 「曲を弾く前に」 handler det om at spille en sang eller et musikstykke. Det står efter objektet 曲を. Formen bruges om at spille musik på et instrument.
「前」 betyder før eller foran; i 「曲を弾く前に」 betyder det før man spiller sangene. Mønstret 〜前に placerer en handling før en anden handling.
役に立つ 「役に立つ」 betyder samlet at være nyttig eller hjælpe. I 「役に立つかもしれません」 siger taleren, at rytmeøvelsen måske kan hjælpe. 「役」 bidrager med idéen om nytte, 「に」 forbinder den med den nyttige funktion, og 「立つ」 indgår i det faste udtryk; sammen betyder de ikke bogstaveligt “stå”. Det bruges, når noget har praktisk nytte for en person eller et mål.
かもしれません 「かもしれません」 betyder måske eller det er muligt, at noget er tilfældet, som i 「役に立つかもしれません」. 「かも」 markerer muligheden, 「しれ」 fortsætter mulighedsudtrykket, og 「ませ」 sammen med 「ん」 giver den høflige afslutning i denne form. Det bruges, når man vil give et forsigtigt forslag uden at hævde, at resultatet er sikkert.
自分 「自分」 betyder sig selv eller ens egen; i 「自分の演奏」 henviser det til talerens egen musikalske fremførelse. Det står før の for at vise, hvem noget tilhører. Mønstret 自分の + navneord bruges om noget, man selv ejer eller udfører.
演奏 「演奏」 betyder musikalsk fremførelse eller spil. I 「自分の演奏を録音する」 er det personens eget spil, der bliver optaget. Det bruges som det, man kan optage.
録音 「録音」 betyder optagelse eller det at optage lyd. I 「録音するのも」 handler det om at optage sin egen fremførelse som en ekstra hjælp til at opdage fremgang. Det bruges sammen med する om selve optagelseshandlingen.
「も」 betyder også i 「録音するのも」 og tilføjer optagelse som endnu en nyttig mulighed. Det står efter den handling, der føjes til de tidligere forslag. Det kan bruges til at tilføje et andet element med betydningen “også”.
気づく 「気づく」 betyder at lægge mærke til eller opdage; i 「上達に気づく」 opdager man sin egen fremgang. Det bruges med に for det, man bliver opmærksom på. Her hjælper optagelsen personen med at se en udvikling, der ellers kan være svær at bemærke.
役に立ちます 「役に立ちます」 betyder samlet at være nyttig eller hjælpe i høflig form. I 「上達に気づくのに役に立ちます」 siger det, at optagelse er nyttig til at opdage fremgang. 「役」 handler om nytte, 「に」 indgår i forbindelsen, 「立ち」 er verbets form i udtrykket, og 「ます」 gør udsagnet høfligt. Det bruges til at vurdere, om noget hjælper med et bestemt formål.
すぐ 「すぐ」 betyder straks eller hurtigt; i 「すぐに結果を期待せず」 handler det om at forvente resultater med det samme. Det står før に og beskriver, hvor hurtigt forventningen ligger. Det bruges ofte foran en handling, der ønskes udført straks.
結果 「結果」 betyder resultat. I 「結果を期待せず」 er det de hurtige resultater, personen bør lade være med at forvente. Det bruges som objekt før を, når man taler om noget, man forventer.
期待 「期待」 betyder at forvente eller have forventninger til noget. I 「結果を期待せず」 handler det om at forvente resultater fra træningen. Det forbindes her med det, man forventer, nemlig 結果.
せず 「せず」 betyder uden at gøre noget; i 「結果を期待せず」 betyder det uden at forvente resultater. Formen forbinder handlingen 期待 med resten af sætningen som noget, der ikke skal gøres. Den bruges til at angive en handling, man undlader.
もっと 「もっと」 betyder mere; i 「もっと辛抱強く」 opfordrer det personen til at være mere tålmodig end nu. Det står foran det, der skal øges, og bruges til at angive en større grad.
辛抱強く 「辛抱強く」 betyder tålmodigt eller med udholdenhed i 「もっと辛抱強くなる」. Formen beskriver den egenskab, personen har brug for at udvikle. Den bruges til at beskrive, hvordan man fortsætter med en vanskelig aktivitet.
必要 「必要」 betyder nødvendighed eller behov. I 「もっと辛抱強くなる必要があります」 siger det, at det er nødvendigt at blive mere tålmodig. Mønstret 〜必要があります bruges til at udtrykke, at noget er nødvendigt.
あります I 「なる必要があります」 viser 「あります」 høfligt, at en nødvendighed findes: personen har brug for at blive mere tålmodig. Det er den høflige form i forbindelsen 必要があります. Det bruges her efter det, der er nødvendigt.
小さな 「小さな」 betyder lille; i 「小さな進歩」 beskriver det små, men mærkbare fremskridt. Det står direkte foran navneordet 進歩. Formen bruges til at beskrive størrelsen eller omfanget af noget.
進歩 「進歩」 betyder fremskridt eller forbedring. I 「小さな進歩を定期的に確認する」 er det de små forbedringer, man jævnligt lægger mærke til. Det bruges som objekt for 確認する.
定期的 「定期的」 betyder regelmæssig; i 「定期的に確認する」 beskriver det, at man kontrollerer fremgangen med faste eller gentagne mellemrum. に gør beskrivelsen til måden, handlingen udføres på. Det bruges foran en handling, der gentages på en stabil måde.
確認 「確認」 betyder at kontrollere eller bekræfte. I 「進歩を定期的に確認する」 handler det om at se efter, om der er sket fremgang. Det bruges efter det, man undersøger, her 進歩を.
モチベーション 「モチベーション」 betyder motivation eller lysten til at fortsætte. I 「モチベーションを安定させます」 er det motivationen, der skal holdes stabil. Det bruges som objekt før を.
安定 「安定」 betyder stabilitet eller en stabil tilstand. I 「モチベーションを安定させます」 handler det om at gøre motivationen mere stabil. Det bruges sammen med させる, når noget bringes i en stabil tilstand.
させます I 「安定させます」 betyder 「させます」 at få noget til at blive eller holde sig i den nævnte tilstand, her at gøre motivationen stabil. 「させ」 bærer betydningen “få til at”, og 「ます」 gør formen høflig. Mønstret bruges, når en person eller handling ændrer noget til en bestemt tilstand.
簡単 「簡単」 betyder enkel eller let; i 「簡単な曲」 beskriver det en sang, der er overskuelig at vælge som fokus. Det står før な og derefter navneordet 曲. Det bruges til at beskrive en opgave eller ting som ikke kompliceret.
I 「簡単な曲」 forbinder 「な」 beskrivelsen 簡単 med navneordet 曲. Det viser, at “enkel” beskriver sangen. Den samme placering bruges efter denne type beskrivelse og før et navneord.
選んで 「選んで」 betyder vælg og gør derefter den næste handling; i 「曲を一つ選んで、タイミングに集中する」 vælger personen først én sang. Formen forbinder den første handling med den næste. Den bruges, når handlinger udføres i rækkefølge.
タイミング 「タイミング」 betyder timing, altså hvornår noget skal ske i musikken. I 「タイミングに集中する」 er timingen det, personen retter fokus mod. Det bruges her med に som fokusområde.
集中 「集中」 betyder koncentration eller fokus; i 「タイミングに集中する」 betyder det at fokusere på timingen. Det bruges sammen med する om selve fokus-handlingen og med に for det, man fokuserer på.
ほう I 「ほうが取り組みやすそう」 præsenterer 「ほう」 den valgte mulighed som den, der virker lettere at arbejde med. Sammen med が bruges det til at fremhæve én side i en sammenligning. Det kan bruges, når man vurderer, hvilken mulighed der er mere passende eller overskuelig.
取り組みやすそう 「取り組みやすそう」 betyder ser ud til at være lettere at arbejde med eller gå i gang med. I 「ほうが取り組みやすそうです」 er vurderingen, at den foreslåede måde virker mere overskuelig. 「やすそう」 giver både idéen om lethed og et indtryk, ikke en sikker konstatering. Det bruges om en opgave eller aktivitet, der ser overkommelig ud.
明確 「明確」 betyder klar eller tydelig; i 「明確な目標」 beskriver det mål, der er præcist formuleret. Det står med な foran 目標. Det bruges om noget, hvis indhold eller retning er let at forstå.
目標 「目標」 betyder mål eller det, man vil opnå. I 「明確な目標があると」 er et tydeligt mål det, der gør træningen mindre planløs. Det bruges som det, der findes, før があると.
ある 「ある」 betyder her at findes eller være til stede; i 「目標があると」 betyder det, at der er et mål. Det bruges med が for det, der findes. Her danner det en betingelse: når der er et klart mål.
無計画 「無計画」 betyder uden plan eller planløs. I 「無計画に感じにくくなります」 beskriver det den oplevelse, som træningen bliver mindre tilbøjelig til at give. に viser, hvordan træningen opleves.
感じにくく 「感じにくく」 betyder sværere at føle eller opleve; i 「無計画に感じにくくなります」 bliver træningen sværere at opleve som planløs. 「感じ」 kommer fra 感じる, og にくく forbinder betydningen med なります. Det bruges, når noget bliver mindre let at opleve på en bestemt måde.
なります 「なります」 betyder bliver i høflig form. I 「感じにくくなります」 viser det, at oplevelsen ændrer sig, så træningen bliver mindre tilbøjelig til at føles planløs. Det bruges efter en beskrivelse af den nye tilstand.

Grammatikpunkter

動詞ます形の語幹+やすい+そうです

簡単な練習課題は取り組みやすそうです。

kantan na renshuu kadai wa torikumiyasusou desu.

En enkel øvelsesopgave ser ud til at være nem at gå i gang med.

「やすい」betyder, at noget er nemt at gøre. 「そうです」udtrykker, at noget ser sådan ud.

動詞ない形の語幹+ず

結果を期待せず、定期的に練習します。

kekka o kitai sezu, teikiteki ni renshuu shimasu.

Jeg øver mig regelmæssigt uden at forvente et resultat.

「ず」er en mere formel måde at sige 「ないで」, altså “uden at gøre”.

Japansk Ordforråd

いらいらする Verbum
iraira suru blive frustreret; blive irriteret いらいらします
ギター Substantiv
gitaa guitar
リズム Substantiv
rizumu rytme
リズム感 Substantiv
rizumukan rytmesans
楽しい Adjektiv
tanoshii sjov
Substantiv
kyoku sang; musikstykke
最初 Substantiv
saisho begyndelsen; i starten
時間がかかる Frase
jikan ga kakaru tage tid
習う Verbum
narau lære
普通 Adjektiv
futsuu normal
良くなる Verbum
yoku naru blive bedre
練習 Substantiv
renshuu øvelse; træning

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

blive frustreret; blive irriteret

Vis Svarいらいらします

rytmesans

Vis Svarリズム感

blive bedre

Vis Svar良くなる

tage tid

Vis Svar時間がかかる