Om denne lektion
Med At ændre et møde på grund af isglatte veje kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
道路は凍っていて、今朝は視界が悪いです。
dooro wa kootte ite, kesa wa shikai ga warui des Vejene er isglatte, og sigtbarheden er dårlig i morges.
B
車で会議に行くのは危険そうです。
kuruma de kaigi ni iku no wa kiken soo des Det lyder risikabelt at køre til mødet.
A
会議の日程を変更したくはありませんが、安全を第一にすべきです。
kaigi no nittei o henkou shitaku wa arimasen ga, anzen o daiichi ni subeki des Jeg bryder mig ikke om at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.
B
今すぐ相手にメッセージを送り、道路の状況をはっきり説明してください。
ima sugu aite ni messeeji o okuri, dooro no jookyoo o hakkiri setsumee shite kudasai Send dem en besked nu, og forklar tydeligt, hvordan vejforholdene er.
A
私が、完全に中止する代わりにオンラインで会うことを提案しましょうか。
watashi ga, kanzen ni chuushi suru kawari ni onrain de au koto o teean shimashoo ka Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for at aflyse helt?
B
それなら、誰も移動せずに仕事を進められます。
sore nara, dare mo idoo sezu ni shigoto o susumeraremas Det vil holde arbejdet i gang, uden at nogen behøver at rejse.
A
相手に、ビデオで参加しても大丈夫か聞いてみます。
aite ni, bideo de sanka shite mo daijoobu ka kiite mimas Jeg kan spørge dem, om det vil fungere for dem at deltage via video.
B
道路がもっと安全になったら、直接会うことも提案してください。
dooro ga motto anzen ni nattara, chokusetsu au koto mo teean shite kudasai Tilbyd også, at vi mødes fysisk, når vejene er mere sikre.
A
もし相手が待つほうがいいなら、私は明日でも大丈夫です。
moshi aite ga matsu hoo ga ii nara, watashi wa ashita demo daijoobu des Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også for mig.
B
明確な選択肢があれば、変更を受け入れやすくなるはずです。
meekaku na sentakushi ga areba, henkoo o ukeire yasuku naru haz des Tydelige muligheder bør gøre det lettere at acceptere ændringen.Ord for ord
道路
「道路」 betyder vejene i beskrivelsen af de isglatte veje. I «道路は凍っていて、今朝は視界が悪いです» er det det, der beskrives.
は
I «道路は» markerer 「は」 vejene som samtalens emne. Den samme partikel står i «今朝は視界が悪いです» og fremhæver tidspunktet som rammen for udsagnet.
凍っていて
「凍っていて」 beskriver, at vejene er frosne, og forbinder denne tilstand med den næste oplysning. Formen bruges her i «道路は凍っていて、今朝は視界が悪いです».
今朝
「今朝」 betyder i morges. I «今朝は視界が悪いです» angiver det, hvornår sigtbarheden er dårlig.
視界
「視界」 betyder synsfeltet eller sigtbarheden; her er det den synlighed, der er dårlig. Det bruges som emnet i «視界が悪いです».
が
I «視界が悪いです» markerer 「が」 det, der har den beskrevne egenskab. I «私が、完全に中止する代わりにオンラインで会うことを提案しましょうか» markerer den også taleren som den, der vil foreslå noget.
悪い
「悪い」 betyder dårlig og beskriver her sigtbarheden i «視界が悪いです». Det kan bruges efter et emne for at beskrive, at en tilstand eller kvalitet ikke er god.
です
I «視界が悪いです» afslutter 「です」 udsagnet på en høflig måde. Det er ikke selve ordet for dårlig, men afslutter hele beskrivelsen.
車
「車」 betyder bil og bruges her som transportmiddel i «車で会議に行く». Det er den bil, man kører i til mødet.
で
I «車で会議に行く» angiver 「で」 transportmiddel: med bil. I «ビデオで参加しても大丈夫か» angiver den i stedet, at deltagelsen foregår via video.
会議
「会議」 betyder møde eller konference. I «会議に行く» er det mødet, man tager til, og i «会議の日程» er det mødet, hvis tidsplan ændres.
に
I «会議に行く» markerer 「に」 destinationen for at tage af sted. I «相手にメッセージを送り» markerer den også modtageren.
行く
「行く」 betyder at gå eller tage til. I «車で会議に行く» beskriver det, at man tager til mødet i bil.
の
I «会議に行くのは危険そうです» gør 「の」 handlingen at tage til mødet til det, der vurderes som farligt. Det står foran «は» for at gøre hele handlingen til emnet.
危険そう
「危険そう」 betyder, at noget ser farligt eller risikabelt ud. I «車で会議に行くのは危険そうです» er det selve køreturen til mødet, der virker farlig.
日程
「日程」 betyder tidsplanen eller de fastlagte datoer for et arrangement. I «会議の日程を変更したくはありません» er det mødeplanen, taleren ikke ønsker at ændre.
を
I «会議の日程を変更したくはありません» markerer 「を」 det, der skal ændres: mødeplanen. Den står mellem det berørte element og handlingen.
変更
「変更」 betyder ændring eller at ændre. I «日程を変更したくはありません» handler det konkret om at ændre mødeplanen.
したく
I «日程を変更したくはありません» viser 「したく」 ønsket om at foretage ændringen. Sammen med «ありません» udtrykker det, at taleren ikke ønsker at ændre planen.
ありません
I «変更したくはありません» gør 「ありません» ønsket negativt, så betydningen bliver, at taleren ikke ønsker at ændre mødet. Formen står efter «したくは».
安全
「安全」 betyder sikkerhed eller det at være sikkert. I «安全を第一にすべきです» er sikkerhed det hensyn, der skal prioriteres.
第一
「第一」 betyder førsteprioritet. I «安全を第一にすべきです» bruges det i udtrykket, at sikkerheden skal komme først.
すべき
「すべき」 udtrykker, hvad man bør gøre. I «安全を第一にすべきです» siger det, at man bør sætte sikkerheden først.
今
「今」 betyder nu. I «今すぐ相手にメッセージを送り» placerer det handlingen på det aktuelle tidspunkt.
すぐ
「すぐ」 betyder straks eller med det samme. Sammen med «今» i «今すぐ相手にメッセージを送り» understreger det, at beskeden skal sendes uden forsinkelse.
相手
「相手」 betyder den anden part eller de personer, man har kontakt med. I «相手にメッセージを送り» er det modtageren, og i «相手に、ビデオで参加しても大丈夫か聞いてみます» er det den person, man spørger.
メッセージ
「メッセージ」 betyder besked. I «相手にメッセージを送り» er det den besked, der skal sendes til den anden part.
送り
I «メッセージを送り、道路の状況をはっきり説明してください» betyder 「送り」 at sende beskeden. Formen forbinder afsendelsen med den efterfølgende forklaring.
状況
「状況」 betyder situation eller forhold. I «道路の状況» henviser det til de aktuelle forhold på vejene, som skal forklares.
はっきり
「はっきり」 betyder klart eller tydeligt. I «道路の状況をはっきり説明してください» beskriver det, hvordan vejforholdene skal forklares.
説明
「説明」 betyder forklaring eller at forklare. I «はっきり説明してください» er formålet at give en tydelig forklaring på vejforholdene.
して
I «説明してください» forbinder 「して」 handlingen at forklare med den høflige anmodning. Det gør sammen med «ください» udtrykket til en bøn om, at modtageren forklarer det.
ください
I «説明してください» udtrykker 「ください» en høflig anmodning: vær venlig at forklare. Det bruges her til at bede nogen om en konkret handling.
私
「私」 betyder jeg eller mig. I «私が、完全に中止する代わりにオンラインで会うことを提案しましょうか» er det taleren, der tilbyder at foreslå en løsning.
完全
「完全」 betyder fuldstændig eller helt. I «完全に中止する» understreger det, at mødet aflyses helt, ikke blot ændres.
中止
「中止」 betyder aflysning eller standsning. I «完全に中止する» handler det om at aflyse mødet fuldstændigt.
する
I «完全に中止する» betyder 「する」 at udføre handlingen, her at aflyse. Det står efter «中止» og gør udtrykket til en handling.
代わり
I «中止する代わりにオンラインで会う» betyder 「代わり» i stedet for. Hele udtrykket sætter et onlinemøde op som alternativ til at aflyse helt.
オンライン
「オンライン」 betyder online. I «オンラインで会う» beskriver det, at mødet foregår online i stedet for som et fysisk møde.
会う
「会う」 betyder at mødes eller træffe hinanden. I «オンラインで会うこと» bruges det om at mødes online.
こと
I «オンラインで会うことを提案しましょうか» gør 「こと」 handlingen at mødes online til noget, man kan foreslå. Det står foran «を提案» som det, forslaget handler om.
提案
「提案」 betyder forslag eller det at foreslå. I «提案しましょうか» foreslår taleren et onlinemøde, og i «提案してください» foreslås et senere fysisk møde.
しましょう
I «提案しましょうか» udtrykker 「しましょう» talerens tilbud eller forslag om selv at foreslå noget. Sammen med «か» bliver det et høfligt spørgsmål.
か
I «提案しましょうか» markerer 「か」 spørgsmålet. Det gør tilbuddet om at foreslå et onlinemøde til et spørgsmål til samtalepartneren.
それなら
「それなら」 betyder i så fald eller hvis det er sådan. I «それなら、誰も移動せずに仕事を進められます» henviser det til den netop nævnte mulighed og angiver dens konsekvens.
誰
I «誰も移動せずに仕事を進められます» henviser 「誰」 til personer generelt. Sammen med «も» og «移動せずに» bliver betydningen, at ingen behøver at flytte sig.
も
I «誰も移動せずに» bidrager 「も» til betydningen uden at nogen rejser eller flytter sig. I «会うことも提案してください» betyder den derimod også, fordi et fysisk møde føjes til forslaget.
移動
「移動」 betyder at flytte sig eller rejse fra et sted til et andet. I «誰も移動せずに» handler det om, at ingen skal rejse til mødet.
せずに
I «誰も移動せずに仕事を進められます» betyder 「せずに» uden at gøre det foregående. Her betyder hele forbindelsen, at arbejdet kan fortsætte uden at nogen flytter sig.
仕事
「仕事」 betyder arbejde. I «仕事を進められます» er det arbejdet, der kan fortsætte, selv om ingen rejser.
進められます
I «仕事を進められます» betyder 「進められます» kan føre arbejdet videre eller få arbejdet til at fortsætte. Formen bruges her om en mulig løsning, hvor arbejdet fortsætter online.
ビデオ
「ビデオ」 betyder video. I «ビデオで参加しても大丈夫か» er video den måde, personen kan deltage på.
参加
「参加」 betyder deltagelse eller at deltage. I «ビデオで参加しても大丈夫か» handler det om at deltage i mødet via video.
大丈夫
「大丈夫」 betyder i orden eller acceptabelt. I «参加しても大丈夫か» spørger taleren, om det er i orden at deltage på den måde.
聞いて
I «大丈夫か聞いてみます» betyder 「聞いて» at spørge. Det bruges her om at spørge den anden part, om videodeltagelse fungerer.
みます
I «聞いてみます» viser 「みます», at taleren vil prøve at spørge. Sammen med «聞いて» udtrykker det et forsøg på at få afklaret sagen.
もっと
「もっと」 betyder mere. I «道路がもっと安全になったら» betyder det, at vejene skal blive mere sikre end nu.
なったら
「なったら」 betyder når eller hvis noget bliver sådan. I «道路がもっと安全になったら» angiver det den betingelse, at vejene først skal blive mere sikre.
直接
「直接」 betyder direkte eller personligt. I «直接会うことも提案してください» står det i kontrast til at mødes online og beskriver et fysisk møde.
もし
「もし」 betyder hvis og indleder en betingelse. I «もし相手が待つほうがいいなら» introducerer det muligheden for, at den anden part helst vil vente.
待つ
「待つ」 betyder at vente. I «相手が待つほうがいいなら» handler det om muligheden for, at den anden part foretrækker at vente.
ほう
I «待つほうがいいなら» henviser 「ほう」 til alternativet eller måden at vente på. Sammen med «いい» bruges det til at vurdere, hvad der er bedst at gøre.
いい
I «待つほうがいいなら» betyder 「いい» at det er bedre eller at foretrække, ikke blot at noget er godt. Udtrykket vurderer venten som den foretrukne mulighed.
なら
I «待つほうがいいなら» betyder 「なら» hvis det er sådan eller hvis det gælder. Det knytter betingelsen om at foretrække venten til udsagnet om i morgen.
明日
「明日」 betyder i morgen. I «明日は大丈夫です» angiver det den alternative dag, som passer taleren.
明確
「明確» betyder klar eller tydelig. I «明確な選択肢» beskriver det valgmuligheder, som er lette at forstå.
な
I «明確な選択肢» forbinder 「な» ordet «明確» med navneordet «選択肢». Det viser her, at «明確» beskriver valgmulighederne.
選択肢
「選択肢」 betyder valgmulighed eller alternativ. I «明確な選択肢があれば» handler det om klare muligheder for, hvordan mødet kan håndteres.
あれば
I «明確な選択肢があれば» betyder 「あれば» hvis der er eller hvis man har. Det indleder betingelsen om, at klare muligheder gør ændringen lettere at acceptere.
受け入れやすく
I «変更を受け入れやすくなる» betyder 「受け入れやすく» lettere at acceptere. Formen beskriver, at ændringen bliver nemmere for modtageren at acceptere.
なる
「なる」 betyder at blive. I «変更を受け入れやすくなる» viser det, at ændringen kommer til at være lettere at acceptere.
はず
I «受け入れやすくなるはずです» udtrykker 「はず» en forventning om, at noget bør eller sandsynligvis vil ske. Her forventes det, at klare muligheder gør ændringen lettere at acceptere.
Grammatikpunkter
動詞のない形＋ずに
移動せずに、オンラインで仕事を進められます。
idoo sezu ni, onrain de shigoto o susumeraremasMan kan føre arbejdet videre online uden at flytte sig.
「～ずに」は en skriftlig eller formel måde at sige «uden at gøre ～» på. Ved する bruges せずに.
動詞のますstamme＋たくはありません
会議を変更したくはありません。
kaigi o henkou shitaku wa arimasenJeg ønsker ikke at ændre mødet.
「～たくはありません」は en tydelig, men ofte lidt blødere benægtelse af et ønske; は giver kontrast.
Japansk Ordforråd
悪い
Adjektiv
warui
dårlig
安全
Substantiv
anzen
sikkerhed
会議
Substantiv
kaigi
møde
危険そう
Adjektiv
kiken soo
ser farligt ud
今すぐ
Adverbium
ima sugu
med det samme
今朝
Substantiv
kesa
i morges
視界
Substantiv
shikai
sigtbarhed
車
Substantiv
kuruma
bil
第一に
Adverbium
daiichi ni
først og fremmest
凍る
Verbum
kooru
fryse
凍っていて
道路
Substantiv
dooro
vej
変更する
Verbum
henkoo suru
ændre
変更したくはありません
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
ændre
Vis Svar
変更したくはありませんfryse
Vis Svar
凍っていてser farligt ud
Vis Svar
危険そうsigtbarhed