En plan efter at være blevet låst ude | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In daily life, two adults make a plan after someone is locked out and decide when to contact the landlord or a locksmith..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med En plan efter at være blevet låst ude kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

私は締め出されていて、予備の鍵はアパートの中にあります。

watasji wa sjime dasarete ite, yoobi no kagi wa apaato no naka ni arimasu. Jeg er låst ude, og min ekstra nøgle er inde i lejligheden.
B

まず大家さんに連絡してみてください。

madzu ooyasan ni renraku sjite mite kudasaj. Prøv først at kontakte udlejeren.
B

それから、すぐに助けてもらえないなら、鍵屋に電話してください。

sorekara, sugu ni tasukete moraenaj nara, kagiya ni denwa sjite kudasaj. Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke snart kan få hjælp.
A

メッセージを残しましたが、大家さんはまだ返事をしていません。

messeedji o nokosjimashita ga, ooyasan wa mada hendji o sjiteemasen. Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.
B

すぐに中に入る必要がなければ、もう少し待ってください。

sugu ni naka ni hairu hitsuyoo ga nakereba, moo sukosji matte kudasaj. Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.
A

誰かが助けに来たら、ここに住んでいることを証明しなければならないかもしれません。

dareka ga tasuke ni kitara, koko ni sunde iru koto o sjoomee sjinakereba naranai kamo sjiremasen. Jeg bliver måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.
B

身分証明書をすぐ出せるようにして、暖かい場所で待ってください。

mibun sjoomeesjo o sugu daseru yoo ni sjite, atatakaj basjo de matte kudasaj. Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.
A

必要でない限り、鍵屋には電話したくありません。

hitsuyoo de naj kagiri, kagiya ni wa denwa sjitaku arimasen. Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.
B

大家さんがまだ返事をしなければ、鍵屋に電話して状況を説明してください。

ooyasan ga mada hendji o sjinakereba, kagiya ni denwa sjite djoookyoo o setsumee sjite kudasaj. Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.
A

ロビーに座って、携帯電話の電源を入れておけます。

robii ni suwatte, keetaj denwa no dengen o irete okemasu. Jeg kan sidde i lobbyen og have min telefon tændt.
B

そこで暖かくしながら、大家さんをもう少し待つことができます。

soko de atatakaku sjinagara, ooyasan o moo sukosji matsu koto ga dekimasu. Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.

Ord for ord

私 私 betyder »jeg« her og viser den talende som emne i 私は締め出されていて. Formen kan genbruges, når man vil angive, hvem en sætning handler om.
は は markerer 私 som emnet i 私は締め出されていて. Den bruges efter det, man vil gøre til sætningens tema, for eksempel når man beskriver sin egen situation.
締め出されて 締め出されて betyder her at være blevet lukket ude. I 締め出されていて beskriver formen en fortsat tilstand, som forklarer, hvorfor personen ikke kan komme ind.
いて いて forbinder den fortsatte tilstand i 締め出されて med resten af sætningen. Sammen med 締め出されて viser 締め出されていて, at personen stadig er lukket ude.
予備 予備 betyder »reserve« her og beskriver en ekstra nøgle i 予備の鍵. Det kan genbruges foran et navneord, når man taler om noget, der er gemt som erstatning eller backup.
の の forbinder 予備 og 鍵 i 予備の鍵 og viser, at nøglen er en reservenøgle. Den bruges ofte mellem to navneord, hvor det første beskriver eller præciserer det andet.
鍵 鍵 betyder »nøgle« her, nærmere bestemt i udtrykket 予備の鍵. Det bruges i en situation, hvor en nøgle skal bruges til at få adgang til en bolig.
アパート アパート betyder »lejlighed« eller »boligblok« her. I アパートの中 angiver ordet den bygning, hvis inderside omtales.
中 中 betyder »inde« eller »inderside« i アパートの中に. Sammen med に angiver det, at reservenøglen befinder sig inden i lejligheden.
に に markerer stedet i アパートの中にあります. Her viser partiklen, hvor en ting befinder sig, og den står efter stedangivelsen.
あります あります betyder her, at noget er eller befinder sig et sted, fordi det handler om en nøgle. I アパートの中にあります angiver det, at nøglen ligger inde i lejligheden.
まず まず betyder »først« og angiver det første trin i planen i まず大家さんに連絡してみてください. Det bruges, når handlinger skal udføres i en bestemt rækkefølge.
大家さん 大家さん betyder »udlejer« eller »ejer« her. さん gør tiltalen høflig, og ordet bruges i denne situation som den person, man først vil kontakte om adgang til boligen.
連絡 連絡 betyder »kontakt« her, som i at kontakte udlejeren. I 大家さんに連絡してみてください står det i mønsteret med en person efter に, som angiver, hvem man kontakter.
して して er te-formen, der forbinder 連絡 med みて i 連絡してみてください. Den gør det muligt at danne udtrykket »prøv at kontakte« sammen med resten af konstruktionen.
みて みて bidrager i 連絡してみてください med betydningen »prøv at gøre«. Sammen med verbets te-form bruges det til en høflig opfordring til at forsøge en handling.
ください ください gør 連絡してみてください til en høflig anmodning: »prøv venligst at kontakte«. Formen bruges efter en te-form, når man beder en anden om at gøre noget.
それから それから betyder »derefter« og viser, at næste trin kommer efter kontakten til udlejeren. Det er nyttigt, når man forklarer en plan med handlinger i rækkefølge.
すぐ すぐ betyder »snart« eller »med det samme« i すぐに助けてもらえないなら. Her angiver det, at hjælpen ikke kan forventes hurtigt nok.
助けて 助けて betyder »hjælpe« i begyndelsen af 助けてもらえない. Te-formen forbinder handlingen med もらえない, så hele udtrykket betyder, at man ikke kan få hjælp.
もらえない もらえない betyder her »ikke kunne få« i 助けてもらえない. Sammen med 助けて beskriver det, at personen ikke kan modtage hjælp snart nok.
なら なら gør もらえないなら til en betingelse: »hvis man ikke kan få hjælp«. Betingelsen udløser den næste handling, nemlig at ringe til en låsesmed.
鍵屋 鍵屋 betyder »låsesmed« her. I 鍵屋に電話してください er det den fagperson, man kontakter, hvis udlejeren ikke kan hjælpe hurtigt.
電話 電話 betyder »telefon« og fungerer her som »ringe« i 電話してください. I denne situation bruges ordet til at angive kontakt med låsesmeden.
メッセージ メッセージ betyder »besked« her. I メッセージを残しました er det den besked, som personen allerede har lagt til udlejeren.
を を markerer メッセージ som det direkte objekt i メッセージを残しました. Det viser, hvad handlingen 残しました blev udført på.
残しました 残しました betyder her »lagde« eller »efterlod«, som i at lægge en besked. I メッセージを残しました beskriver formen en afsluttet handling udført over for udlejeren.
が が markerer kontrasten mellem メッセージを残しました og udlejerens manglende svar. Her svarer det til »men« og forbinder de to dele af sætningen.
まだ まだ betyder »endnu« eller »stadig« i まだ返事をしていません. Sammen med den negative form viser det, at svaret ikke er kommet indtil nu.
返事 返事 betyder »svar« her. I 返事をしていません handler det om det svar, som udlejeren endnu ikke har givet.
いません いません afslutter den negative konstruktion i 返事をしていません og viser, at svaret endnu ikke er afgivet. Sammen med 返事をして beskriver det en handling, der ikke er sket indtil nu.
入る 入る betyder »gå ind« her. I 中に入る handler det om at komme ind i boligen, hvilket personen måske har brug for at gøre med det samme.
必要 必要 betyder »nødvendighed« eller »behov« i 入る必要がなければ. Her handler det om, hvorvidt det er nødvendigt at komme ind straks.
なければ なければ danner den negative betingelse i 必要がなければ: »hvis der ikke er behov«. Sammen med resten af sætningen betyder det, at man kan vente, når det ikke er nødvendigt at komme ind med det samme.
もう もう betyder »mere« i もう少し og gør ventetiden lidt længere. Udtrykket bruges, når man foreslår en lille forlængelse af noget, der allerede foregår.
少し 少し betyder »lidt« i もう少し待って. Sammen med もう angiver det en lille ekstra mængde tid.
待って 待って betyder »vent« og er te-formen i 待ってください. Sammen med ください bliver det en høflig anmodning om at vente.
誰か 誰か betyder »nogen« her. I 誰かが助けに来たら er det en ubestemt person, som muligvis kommer for at hjælpe.
助け 助け betyder »hjælp« i 助けに来たら. I denne konstruktion angiver det det formål, som personen kommer med: at komme for at hjælpe.
来たら 来たら betyder »hvis eller når nogen kommer« i 誰かが助けに来たら. Formen indleder den betingelse, der udløser behovet for at bevise, at man bor der.
ここ ここ betyder »her« i ここに住んでいる. Det peger på det sted, hvor den talende bor, nemlig den aktuelle bolig.
住んで 住んで betyder »bo« og står i te-form i 住んでいる. Sammen med いる viser det den fortsatte situation, at personen bor her.
いる いる viser i 住んでいる, at det at bo her er en fortsat tilstand. Konstruktionen bruges, når man beskriver en vedvarende bopæl eller situation.
こと こと gør ここに住んでいる til et forhold eller en kendsgerning i 住んでいることを証明. Det er dette forhold, personen skal bevise.
証明 証明 betyder »bevise« eller »dokumentere« i 証明しなければならない. Her handler det om at dokumentere, at man bor på stedet.
しなければ しなければ indleder sammen med ならない kravet i 証明しなければならない. Hele konstruktionen betyder, at man er nødt til at bevise noget, mens しなければ bidrager med betingelsen »hvis man ikke gør det«.
ならない ならない fuldender sammen med しなければ udtrykket 証明しなければならない, som betyder »måtte« eller »være nødt til at«. Formen bruges her til at udtrykke et nødvendigt krav.
かもしれません かもしれません udtrykker mulighed og usikkerhed i しなければならないかもしれません: personen »kan være nødt til« at bevise sin bopæl. かも bidrager med muligheden, og しれません fuldender den høflige formulering.
身分証明書 身分証明書 betyder »identifikationsdokument« eller »legitimation« her. I 身分証明書を出せるようにして er det det dokument, personen skal kunne forevise.
出せる 出せる betyder her »kunne tage frem« eller »kunne forevise«. I 出せるようにして handler det om at have legitimationen klar, så den kan vises ved behov.
よう よう bidrager i 出せるようにして med betydningen »sådan at« eller »så at det er muligt«. Sammen med して beskriver det en forberedelse, der gør det muligt at forevise legitimationen.
で で markerer stedet i 暖かい場所で待って. Her viser det, hvor ventetiden foregår: på et varmt sted.
暖かい 暖かい betyder »varm« i 暖かい場所. Det beskriver stedet, hvor personen skal vente for ikke at fryse.
場所 場所 betyder »sted« i 暖かい場所. Sammen med 暖かい angiver det et sted, der er varmt nok til at vente på hjælp.
ない ない udtrykker negation i 必要でない限り: noget er ikke nødvendigt. Sammen med 限り får udtrykket betydningen »medmindre det er nødvendigt«.
限り 限り betyder i 必要でない限り »medmindre« eller »så længe det ikke er tilfældet«. Her angiver konstruktionen den betingelse, hvor personen ikke vil ringe til en låsesmed.
したく したく bidrager i 電話したくありません til betydningen »have lyst til at ringe« i en negativ formulering. Sammen med ありません betyder hele udtrykket, at personen ikke ønsker at ringe.
ありません ありません fuldender den høflige negative formulering 電話したくありません: »jeg vil ikke ringe«. Her udtrykker det manglende ønske, ikke blot fravær af en ting.
状況 状況 betyder »situation« her. I 状況を説明してください er det situationen omkring at være låst ude, som skal forklares til låsesmeden.
説明 説明 betyder »forklaring« eller »forklare« i 状況を説明してください. Sammen med 状況を beskriver det handlingen at forklare, hvad der er sket.
ロビー ロビー betyder »lobby« her. I ロビーに座って angiver det det sted, hvor personen kan sidde, mens han eller hun venter.
座って 座って betyder »sidde« og står i te-form i 座って、. Her forbinder det det at sidde i lobbyen med den næste handling, at holde telefonen tændt.
携帯電話 携帯電話 betyder »mobiltelefon« her. I 携帯電話の電源 beskriver det den telefon, som personen vil holde tændt.
電源 電源 betyder »strøm« eller telefonens tændte tilstand i 電源を入れて. Sammen med 入れて handler det om at tænde telefonen.
入れて 入れて betyder her »tænde« i 電源を入れて. Te-formen forbinder denne handling med おけます, så telefonen kan blive ved med at være tændt.
おけます おけます betyder her »kan lade stå« eller »kan holde i den tilstand«. I 電源を入れておけます betyder det, at personen kan lade mobiltelefonen være tændt.
そこ そこ betyder »der« og henviser her til lobbyen. I そこで angiver det, at personen kan holde sig varm på det sted, der netop er nævnt.
暖かく 暖かく betyder »varmt« i 暖かくしながら. Sammen med して beskriver det at holde sig varm, mens man venter.
しながら しながら betyder »mens man gør« i 暖かくしながら. Her viser det, at det at holde sig varm foregår samtidig med, at personen venter på udlejeren.
待つ 待つ betyder »vente« i 大家さんをもう少し待つ. Her tager det udlejeren som det, man venter på, og もう少し angiver, at man giver lidt mere tid.
できます できます betyder »kan« eller »er i stand til« i 待つことができます. Sammen med こと gør det hele handlingen til noget, personen har mulighed for at gøre.

Grammatikpunkter

～てみてください

まず、大家さんに連絡してみてください。

madzu, ooyasan ni renraku sjite mite kudasaj.

Prøv først at kontakte udlejeren.

～てみてください bruges til høfligt at bede nogen prøve at gøre noget.

～ながら

暖かくしながら、ロビーで待ってください。

atatakaku sjinagara, robii de matte kudasaj.

Vent i lobbyen, mens du holder dig varm.

～ながら viser, at to handlinger foregår samtidig; verbet før ながら beskriver den ledsagende handling.

Japansk Ordforråd

アパート Substantiv
apaato lejlighed
すぐに Adverbium
sugu ni snart; med det samme
それから Adverbium
sorekara derefter; så
まず Adverbium
madzu først
鍵 Substantiv
kagi nøgle
鍵屋 Substantiv
kagiya låsesmed
助けてもらえない Frase
tasukete moraenaj ikke kunne få hjælp
大家さん Substantiv
ooyasan udlejer
締め出されていて Frase
sjime dasarete ite være låst ude
電話してください Frase
denwa sjite kudasaj ring venligst
予備 Substantiv
yoobi ekstra; reserve
連絡してみてください Frase
renraku sjite mite kudasaj prøv at kontakte

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

prøv at kontakte

Vis Svar連絡してみてください

være låst ude

Vis Svar締め出されていて

udlejer

Vis Svar大家さん

lejlighed

Vis Svarアパート