ノートパソコン
I denne dialog betyder 「ノートパソコン」 en bærbar computer. Det bruges som navneord om en bærbar enhed, som i 「ノートパソコンの近く」.
の
「の」 forbinder en bærbar computer med det sted, der beskrives, i 「ノートパソコンの近く」. Det bruges til at vise tilknytning mellem to navneord.
近く
「近く」 betyder her området tæt på noget, nemlig i 「ノートパソコンの近くに」. Det kan bruges, når man angiver en placering nær en person eller ting.
に
I 「ノートパソコンの近くに」 markerer 「に」 det sted, hvor noget befinder sig eller sker. Det bruges ofte efter et sted, når man angiver en bestemt placering.
コーヒー
「コーヒー」 betyder kaffe, som er det, der blev spildt i dialogen. Det bruges som navneord og står her foran objektmarkøren i 「コーヒーをこぼして」.
を
I 「コーヒーをこぼして」 markerer 「を」 kaffe som det direkte objekt for handlingen. Det bruges efter det, som en handling direkte påvirker.
こぼして
「こぼして」 beskriver, at kaffe blev spildt, og forbinder denne handling med den næste hændelse. I 「コーヒーをこぼして、少し液体がキーボードの下に入りました」 kommer væsken ind under tastaturet efter spildet.
少し
「少し」 betyder lidt og angiver her en lille mængde væske i 「少し液体」. Det kan bruges foran et navneord, når man vil angive, at mængden er begrænset.
液体
「液体」 betyder væske og er det, der kom ind under tastaturet. I 「少し液体がキーボードの下に入りました」 fungerer det som det, der bevæger sig ind.
が
I 「少し液体がキーボードの下に入りました」 markerer 「が」 væsken som det, der kom ind. Det bruges her til at fremhæve det, der udfører eller gennemgår hændelsen.
キーボード
「キーボード」 betyder tastatur. I 「キーボードの下」 angiver det, hvilken genstands underside der menes.
下
「下」 betyder under eller nedenfor og bruges her i 「キーボードの下に」 om området under tastaturet. Det kan bruges til at beskrive en fysisk placering under noget.
入りました
「入りました」 betyder her kom ind eller gik ind, fordi væsken bevægede sig ind under tastaturet. Den høflige form bruges til at fortælle om denne hændelse i 「液体がキーボードの下に入りました」.
すぐに
「すぐに」 betyder straks og angiver, at handlingen skal ske uden forsinkelse. I 「すぐに電源コードを抜いて」 står det foran handlingen, der skal udføres med det samme.
電源コード
「電源コード」 betyder strømkabel, som skal trækkes ud i denne situation. Det bruges som objekt i 「電源コードを抜いて」.
抜いて
「抜いて」 betyder her træk ud, nærmere bestemt træk strømkablet ud, og forbinder handlingen med den næste instruktion. I 「電源コードを抜いて、まだ動いていたら」 kommer den næste betingelse efter udtrækningen.
まだ
「まだ」 betyder stadig og viser, at en tilstand fortsætter på det tidspunkt, der tales om. I 「まだ動いていたら」 beskriver det, at computeren fortsat kører.
動いていたら
「動いていたら」 betyder hvis den stadig kører eller er i gang. I 「まだ動いていたら、電源を切ってください」 er den fortsatte funktion betingelsen for at slukke den.
電源
「電源」 betyder strøm eller strømforsyning. I 「電源を切ってください」 indgår det i udtrykket for at slukke en enhed.
切って
「切って」 betyder her sluk, som i at afbryde strømmen til computeren, og står før den høflige anmodning 「ください」. I 「電源を切ってください」 udgør de to dele tilsammen en venlig instruktion.
ください
「ください」 gør 「電源を切ってください」 til en høflig anmodning om at slukke strømmen. Det bruges efter en handling, når man beder en anden om at udføre den.
ドライヤー
「ドライヤー」 betyder hårtørrer og er det redskab, der overvejes til tørring. I 「ドライヤーで乾かして」 står det sammen med markøren for det anvendte middel.
で
I 「ドライヤーで乾かしてみた」 markerer 「で」 hårtørreren som det middel, man bruger til at tørre med. Det bruges efter et redskab eller en metode, der anvendes til en handling.
乾かして
「乾かして」 betyder tørre og forbinder tørringen med forsøget i 「乾かしてみた」. Det beskriver den handling, som personen overvejer at prøve.
みた
I 「乾かしてみたほうがいいですか」 viser 「みた」 sammen med den foregående handling, at man overvejer at prøve at tørre den. Konstruktionen bruges, når man taler om at prøve en handling for at se, hvad der sker.
ほう
I 「乾かしてみたほうがいいですか」 indgår 「ほう」 i et spørgsmål om, hvorvidt det er bedst eller tilrådeligt at gøre noget. Det bruges her til at sammenligne handlingen med ikke at gøre den.
いい
I 「ほうがいいですか」 betyder 「いい」 at noget er godt eller tilrådeligt. Hele udtrykket bruges til høfligt at spørge, om en bestemt handling er det bedste valg.
です
「です」 gør spørgsmålet 「乾かしてみたほうがいいですか」 høfligt. Det afslutter her en høflig vurdering af, hvad man bør gøre.
か
「か」 markerer, at 「乾かしてみたほうがいいですか」 er et spørgsmål. Det står til sidst i den høflige spørgende sætning.
熱
「熱」 betyder varme og er i dialogen den faktor, der kan gøre situationen værre. I 「熱で被害がさらに大きくなる」 står det som årsagen til den mulige forværring.
被害
「被害」 betyder skade eller skadeomfang. I 「被害がさらに大きくなる」 er det skaden, der kan blive større.
さらに
「さらに」 betyder yderligere eller endnu mere. I 「被害がさらに大きくなる」 forstærker det betydningen af, at skadeomfanget vokser mere.
大きく
「大きく」 betyder i større grad i 「被害がさらに大きくなる」. Her beskriver formen en ændring i skadeomfangets størrelse.
なる
「なる」 betyder blive og viser i 「大きくなる」 en overgang til en større tilstand. Konstruktionen bruges her om, at skaden bliver mere omfattende.
こと
I 「被害がさらに大きくなることがあります」 gør 「こと」 den beskrevne hændelse til et forhold, der kan forekomme. Det hjælper med at tale om muligheden for, at skaden bliver større.
あります
I 「被害がさらに大きくなることがあります」 betyder 「あります」, at en sådan hændelse kan forekomme. Sammen med 「こと」 bruges det til at udtrykke en mulig situation.
技術者
「技術者」 betyder tekniker, den person som kan undersøge den beskadigede computer. Det bruges både i 「技術者に点検してもらいましょう」 og 「技術者なら」 om fagpersonen.
点検
「点検」 betyder eftersyn eller teknisk kontrol. I 「点検してもらいましょう」 er det den undersøgelse, som teknikeren skal udføre.
して
I 「点検してもらいましょう」 forbinder 「して」 eftersynet med konstruktionen, hvor taleren får en anden til at udføre handlingen. Det er handlingen at udføre eftersynet, ikke hele betydningen af den samlede konstruktion.
もらい
I 「点検してもらいましょう」 viser 「もらい」, at man får teknikeren til at udføre eftersynet for sig. Sammen med 「点検して」 beskriver det, at man modtager hjælp eller en service.
ましょう
「ましょう」 gør 「点検してもらいましょう」 til et høfligt forslag om at få en tekniker til at undersøge computeren. Det kan bruges, når taleren foreslår en fælles eller aftalt næste handling.
その
「その」 betyder den eller det pågældende og henviser her til den bærbare computer, som allerede er nævnt. I 「そのノートパソコンに」 står det foran navneordet og peger tilbage på den kendte genstand.
プロジェクト
「プロジェクト」 betyder projekt. I 「プロジェクトのファイル」 beskriver det, hvilken type filer der er tale om.
ファイル
「ファイル」 betyder fil og bruges her om de digitale projektfiler. I 「プロジェクトのファイルが入っている」 er filerne det, der befinder sig på computeren.
入っている
「入っている」 betyder her er inde i eller ligger på, fordi projektfilerne er gemt på computeren. I 「プロジェクトのファイルが入っている」 beskriver det en eksisterende tilstand.
ので
「ので」 betyder fordi og forbinder årsagen med bekymringen i 「入っているので、心配です」. Det bruges her til at give en forklaring på, hvorfor taleren er bekymret.
心配
「心配」 beskriver en bekymret tilstand, som i 「心配です」. Her skyldes bekymringen, at projektfilerne ligger på den beskadigede computer.
もう一度
「もう一度」 betyder igen eller én gang til i 「もう一度ノートパソコンに触る」. 「もう」 tilføjer betydningen af igen, mens 「一度」 betyder én gang; sammen angiver de en gentagelse.
触る
「触る」 betyder røre ved, og i 「ノートパソコンに触る前に」 handler det om at røre ved computeren igen. Det bruges her med 「に」 efter den genstand, man rører ved.
前
「前」 betyder før eller inden i 「触る前に」. Konstruktionen placerer en handling før den handling, der nævnes bagefter.
別
「別」 betyder anden eller separat i 「別の端末」. Det viser, at enheden er forskellig fra den bærbare computer.
端末
「端末」 betyder enhed eller terminal og henviser her til den anden enhed, som bruges til at kontrollere backup. Det kan bruges om en elektronisk enhed, der anvendes til en digital handling.
から
I 「別の端末からクラウドのバックアップを確認して」 markerer 「から」 den enhed, som handlingen udføres fra. Det bruges her til at angive udgangspunktet for kontrollen.
クラウド
「クラウド」 betyder cloud og beskriver, hvor backupen er lagret. I 「クラウドのバックアップ」 står det foran backup og angiver dens type eller placering.
バックアップ
「バックアップ」 betyder sikkerhedskopi. I 「クラウドのバックアップを確認して」 er det den kopi af filerne, som personen skal kontrollere.
確認
「確認」 betyder kontrollere eller bekræfte, og i 「バックアップを確認して」 handler det om at se, om sikkerhedskopien er tilgængelig. Det bruges her som den handling, der udføres på backupen.
ほとんど
「ほとんど」 betyder det meste eller næsten alle. I 「ほとんどのファイル」 angiver det, at langt størstedelen af filerne var synkroniseret.
は
I 「ほとんどのファイルは」 markerer 「は」 filerne som samtalens tema. Det gør dem til det, som den følgende information handler om.
すでに
「すでに」 betyder allerede og viser, at synkroniseringen var sket før det tidspunkt, der tales om. I 「すでに同期されていました」 står det foran den beskrevne tilstand.
同期
「同期」 betyder synkronisering. I 「同期されていました」 handler det om, at filerne var blevet synkroniseret med en anden lagringsplacering eller tjeneste.
されていました
「されていました」 viser i 「すでに同期されていました」, at filerne befandt sig i en tidligere synkroniseret tilstand. Sammen med 「同期」 fortæller formen, at synkroniseringen allerede var gennemført.
まま
「まま」 betyder i samme tilstand eller uden ændring. I 「電源は切ったままにして」 betyder det, at computeren skal forblive slukket.
起動
「起動」 betyder opstart eller at starte en enhed. I 「起動しようとしないでください」 handler det om ikke at forsøge at starte computeren.
しよう
「しよう」 viser i 「起動しようとしないでください」 en intention eller et forsøg på at starte. Det er den del, der angiver den handling, man ikke skal forsøge.
と
I 「起動しようとしないでください」 forbinder 「と」 intentionen om at starte med verbet, der benægter forsøget. Konstruktionen bruges til at sige, at man ikke skal forsøge at udføre den nævnte handling.
しない
「しない」 betyder ikke gøre. I 「起動しようとしないでください」 bruges det til at forbyde eller fraråde forsøget på at starte computeren.
ところ
「ところ」 betyder her stedet hos eller hvor en person befinder sig, i 「技術者のところに」. Det kan bruges, når man taler om at tage hen til en bestemt person.
持って
「持って」 betyder tage med eller bære med. I 「持って行って」 beskriver det, at computeren tages med til teknikeren.
行って
「行って」 betyder tage hen eller gå hen og forbinder rejsen med den næste handling. I 「技術者のところに持って行って、次に何をすればいいか聞きます」 tager personen computeren med til teknikeren og spørger derefter.
次
「次」 betyder næste og henviser i 「次に何をすればいいか」 til det næste trin i håndteringen. Det bruges her om den handling, der skal komme efter den aktuelle situation.
何
「何」 betyder hvad og indgår i spørgsmålet 「何をすればいいか」 om den rigtige næste handling. Det bruges her i en indlejret formulering, som personen vil spørge teknikeren om.
すれば
「すれば」 betyder her gøre eller bør gøre i 「何をすればいいか」. Formen bruges til at spørge, hvilken handling der er den rigtige i situationen.
聞きます
「聞きます」 betyder spørger i denne dialog, fordi personen vil spørge teknikeren om næste skridt. Det står efter indholdet 「次に何をすればいいか」, som angiver, hvad der spørges om.
なら
I 「技術者なら」 sætter 「なら」 teknikeren som den person, der kan udføre kontrollen. Det bruges her til at knytte en evne eller egnet handling til den nævnte person.
これ
「これ」 betyder dette og henviser i 「これ以上」 til det nuværende eller allerede nævnte omfang. Sammen med 「以上」 bruges det til at sætte en grænse for, hvor meget skaden må vokse.
以上
I 「これ以上大きくせずに」 betyder 「以上」 mere end dette eller yderligere end det nuværende omfang. Det bruges her til at sige, at skaden ikke skal gøres større end den allerede er.
せず
「せず」 betyder uden at gøre og indgår i 「これ以上大きくせずに」. Hele konstruktionen betyder, at teknikeren kan kontrollere computeren uden at gøre skadeomfanget større.
できます
「できます」 betyder kan eller er i stand til og bruges her i 「点検できます」 om teknikerens mulighed for at udføre kontrollen. Det udtrykker, at handlingen er mulig under den beskrevne betingelse.