私たち
私たち betyder her «vi» og omfatter taleren og mindst én anden person. I 私たちの後ろ bruges det som den, der står i forhold til «bag os». Formen kan bruges, når man omtaler sig selv sammen med andre.
の
の forbinder 私たち og 後ろ og viser forholdet «vores bagved» eller «bag os». I 私たちの後ろ står det mellem den, der relateres til, og stedet eller positionen. Konstruktionen Xの後ろ bruges til at angive, hvad der er bag X.
後ろ
後ろ betyder her «bagved» og angiver positionen bag taleren og de andre. I 私たちの後ろ er det den position, hvor 人たち befinder sig. Formen bruges sammen med の, når man beskriver noget bag en person eller ting.
人たち
人たち betyder her «menneskerne» eller «personerne» som en gruppe. 人 betegner en person, og たち viser, at der er tale om en gruppe. I 私たちの後ろの人たち henviser det til de personer, der står bag os.
が
が markerer 人たち som det, der udfører handlingen i 人たちが話しています. Her viser det, hvem der taler. Partiklen bruges efter den person eller gruppe, som beskrives som den handlende.
静かな
静かな betyder her «stille» og beskriver エリア. Formen står foran et navneord i 静かなエリア. Den bruges, når man vil karakterisere et sted eller en ting som stille.
エリア
エリア betyder her «område» eller «zone», nemlig det stille område i biblioteket. I 静かなエリア er det det sted, som 静かな beskriver. Ordet kan bruges om et afgrænset område med en bestemt funktion eller regel.
で
で markerer stedet, hvor handlingen foregår, i エリアで話しています. Her betyder det, at samtalen foregår i området. Konstruktionen stedで handling bruges til at angive, hvor en aktivitet finder sted.
話して
話して betyder her «taler» som den del af 話しています, der viser selve handlingen. Sammen med います beskriver det, at personerne er i gang med at tale. Formen bruges i en て-forbindelse med います for en igangværende handling.
います
います fuldender 話しています og viser, at det at tale foregår lige nu. Her handler det ikke om, at nogen blot findes, men om en igangværende aktivitet. Konstruktionen 〜ています bruges til handlinger, der er i gang.
気が散ります
気が散ります betyder her, at koncentrationen bliver forstyrret. I udtrykket betegner 気 opmærksomhed eller koncentration, が markerer det, der beskrives, og 散ります udtrykker, at den spredes. Som helhed bruges 気が散ります til at sige, at man mister koncentrationen.
礼儀正しく
礼儀正しく betyder her «høfligt» og beskriver måden, man håndterer situationen på. I 礼儀正しく対応できます står det foran 対応 og angiver en høflig måde at reagere på. Formen bruges som en adverbiel beskrivelse af en handling.
対応
対応 betyder her «håndtering» eller at reagere på en situation. I 礼儀正しく対応できます handler det om at håndtere forstyrrelsen på en høflig måde. Ordet bruges, når man beskriver et svar eller en praktisk reaktion på et problem.
できます
できます betyder her «kan» eller «er i stand til» og viser, at en høflig håndtering er mulig. I 礼儀正しく対応できます udtrykker det, at talerne kan reagere på den måde. Formen bruges til at beskrive mulighed eller evne.
私
私 betyder her «jeg» og henviser til den person, der overvejer, hvad der skal gøres. I 私が話しかけるべきですか er 私 den, som eventuelt skal tale med dem. Ordet bruges til at gøre taleren tydelig, selv om et japansk subjekt ofte kan udelades.
その
その betyder her «de pågældende» og henviser til de mennesker, der allerede er nævnt. I その人たち står det foran 人たち og gør referencen bestemt. Formen bruges om noget eller nogen, som samtalepartneren kan identificere ud fra sammenhængen.
に
に markerer her de personer, som man henvender sig til, i その人たちに話しかける. Det viser altså, hvem talen er rettet mod. Konstruktionen personに話しかける bruges, når man tager kontakt til nogen.
話しかける
話しかける betyder her «at henvende sig til» eller «at begynde at tale med» nogen. I その人たちに話しかける er handlingen rettet mod de mennesker, der taler. Formen bruges, når man selv tager initiativ til en samtale eller kort henvendelse.
べき
べき betyder her «bør» og bruges til at spørge, om det er det rigtige at gøre. I 話しかけるべきですか handler spørgsmålet om, hvorvidt taleren bør henvende sig til dem. Det sættes efter den handling, som vurderes som passende eller nødvendig.
です
です gør vurderingen i 話しかけるべきですか høflig. Her afslutter det udtrykket om, hvad man bør gøre, før spørgsmålets か. Formen bruges som en høflig afslutning på en vurdering eller oplysning.
か
か markerer, at 話しかけるべきですか er et spørgsmål. Her gør den hele vurderingen til et høfligt spørgsmål om råd. Partiklen står normalt til sidst i den høflige spørgende formulering.
それとも
それとも betyder her «eller» og introducerer det andet alternativ i spørgsmålet. I 話しかけるべきですか、それとも司書に尋ねるべきですか sættes to mulige handlinger op mod hinanden. Det bruges især, når man vælger mellem alternativer i et spørgsmål.
司書
司書 betyder «bibliotekar» og betegner den person, som kan hjælpe med situationen. I 司書に尋ねる er bibliotekaren den, man spørger. Ordet bruges i forbindelse med en bibliotekars rolle og ansvar.
尋ねる
尋ねる betyder her «at spørge» eller «at henvende sig med et spørgsmål». I 司書に尋ねる er司書 den person, spørgsmålet rettes til. Konstruktionen personに尋ねる bruges til at angive, hvem man spørger.
まず
まず betyder her «først» og angiver, at en stille påmindelse skal være det første skridt. I まずは静かに注意して... placerer det denne handling før andre muligheder. Ordet bruges til at ordne handlinger i en rækkefølge.
は
は markerer まず som det emne eller første punkt, der tages op. I まずは betyder kombinationen «først og fremmest» eller «som første skridt». Her fremhæver partiklen den handling, der anbefales først.
静かに
静かに betyder her «stille» eller «roligt» og beskriver, hvordan man skal give påmindelsen. I 静かに注意して står det foran handlingen 注意して. Formen bruges til at beskrive en rolig måde at udføre en handling på.
注意して
注意して betyder her «gøre opmærksom på det» eller «give en påmindelse». I 静かに注意してみてください er det den handling, som personen bliver bedt om at prøve. Formen forbindes med みてください for at udtrykke en høflig opfordring til at prøve handlingen.
みて
みて betyder her «prøv at» i 注意してみてください, ikke «se». Sammen med 注意して viser det, at man opfordres til at prøve at give en stille påmindelse. Konstruktionen てみる bruges, når man prøver at udføre en handling.
ください
ください betyder her «vær venlig» eller «gør venligst» og gør 注意してみてください til en høflig opfordring. Det afslutter anmodningen om at prøve handlingen. Formen bruges efter en て-form, når man beder nogen om at gøre noget.
気まずく
気まずく betyder her «akavet» eller «ubehageligt» og beskriver følelsen i 気まずく感じる. Formen står foran 感じる og angiver, hvilken følelse man oplever. Den bruges til at beskrive en situation, hvor samværet føles pinligt eller anspændt.
感じる
感じる betyder her «føle» eller «opleve». I 気まずく感じる handler det om at opleve situationen som akavet. Konstruktionen bruges, når man beskriver sin egen oplevelse eller følelse af noget.
なら
なら betyder her «hvis det er sådan» eller «hvis du føler det sådan». I 気まずく感じるなら opstiller det følelsen af akavethed som betingelse for det følgende råd. Formen bruges til at indlede en betingelse, som bygger på den foregående oplysning.
そう
そう betyder her «sådan» og henviser til den handling, der netop er blevet foreslået. I そうしなくても handler det om ikke at udføre den foreslåede handling. Formen bruges til at pege tilbage på en handling eller situation, der allerede er kendt i samtalen.
しなくて
しなくて angiver her, at den omtalte handling ikke udføres. I そうしなくても er det den del, der betyder «uden at gøre sådan», og den forbindes med も og かまいません. Formen bruges til at forbinde en nægtet handling med det følgende udtryk.
も
も bidrager i そうしなくても med betydningen «selv om» eller «selv hvis». Sammen med resten af udtrykket betyder det, at det også er acceptabelt ikke at gøre den foreslåede handling. Her fremhæver も den alternative mulighed.
かまいません
かまいません betyder her «det er i orden» eller «det gør ikke noget». I そうしなくてもかまいません siger det, at man ikke behøver at udføre den foreslåede handling, hvis det føles akavet. かまい bidrager med betydningen at have noget imod, og ません gør udtrykket høfligt negativt.
会話
会話 betyder her «samtale» og er det, som personerne bliver bedt om at fortsætte udenfor. I 会話を続けてもらえないか er det objektet for handlingen 続ける. Ordet bruges om en udveksling af tale mellem personer.
を
を markerer 会話 som objektet i 会話を続ける. Det viser, hvad der fortsættes, nemlig samtalen. Partiklen bruges efter det, som en handling direkte retter sig mod.
外
外 betyder her «udenfor» eller «ude». I 外で続ける angiver det stedet, hvor samtalen skal fortsætte. Ordet bruges sammen med で, når en aktivitet foregår udenfor.
続けて
続けて betyder her «fortsætte» og forbinder handlingen med もらえない i 続けてもらえないか. Det er samtalen, der skal fortsættes udenfor. Formen bruges til at koble en handling til en efterfølgende anmodning eller konstruktion.
もらえない
もらえない bidrager i 続けてもらえないか til en indirekte anmodning om, at de andre vil fortsætte samtalen udenfor. Det udtrykker her ikke bogstaveligt at modtage noget, men at få en anden til at udføre en handling for en. Den negative spørgeform gør anmodningen mindre direkte.
こと
こと betyder her «det at» eller «handlingen at» og gør 尋ねる til noget, der kan kombineres med できます. I 尋ねることができます betyder det «kan spørge». Konstruktionen verb + ことができます bruges til at udtrykke, at man kan udføre en handling.
すれば
すれば betyder her «hvis man gør det» eller «hvis det gøres». I そうすれば henviser det til den foreslåede måde at håndtere situationen på. Formen bruges til at indlede resultatet af en handling eller fremgangsmåde.
失礼に
失礼に betyder her «uhøfligt» og beskriver, hvordan noget kan lyde. I 失礼に聞こえず handler det om ikke at fremstå uhøflig, når man taler klart. Formen står foran 聞こえず og beskriver den måde, noget opfattes på.
聞こえず
聞こえず betyder her «uden at lyde» eller «uden at fremstå». I 失礼に聞こえず forbinder det betydningen «uden at lyde uhøfligt» med det følgende resultat. Formen bruges til at nægte en måde, noget opfattes på, før en anden handling eller følge.
はっきり
はっきり betyder her «klart» eller «tydeligt». I はっきり伝えられます beskriver det, hvordan budskabet kan formidles. Ordet bruges foran en handling, når man vil angive, at noget gøres uden uklarhed.
伝えられます
伝えられます betyder her «kan formidle» eller «kan sige tydeligt». I はっきり伝えられます handler det om at kommunikere ønsket uden at lyde uhøflig. Formen bruges til at udtrykke, at et budskab kan formidles.
話し続ける
話し続ける betyder her «blive ved med at tale». I 話し続けるなら beskriver det den situation, hvor personerne fortsætter med at tale trods påmindelsen. Konstruktionen verb + 続ける bruges til at udtrykke, at en handling fortsætter.
間
間 betyder her «imellem» eller «mellemrum» mellem de involverede personer. I 間に入ってもらう bruges det til at beskrive, at bibliotekaren træder ind mellem parterne. Udtrykket 間に入る bruges, når nogen går ind som mellemled i en situation.
入って
入って betyder her «træde ind» i betydningen at gå ind mellem parterne. I 間に入ってもらう beskriver det bibliotekarens indgriben i situationen. Formen forbindes med もらう for at udtrykke, at en anden udfører handlingen for talerne.
もらう
もらう betyder her, at talerne får bibliotekaren til at udføre en handling for dem. I 司書に間に入ってもらう er bibliotekaren den, der træder ind mellem parterne. Konstruktionen personに handlingてもらう bruges til at beskrive, at man får hjælp fra en person til en handling.
よう
よう bidrager i 間に入ってもらうように頼めます til betydningen «at bibliotekaren skal gøre det». Det forbinder den ønskede handling med anmodningen 頼めます. Konstruktionen handlingように頼む bruges, når man beder nogen om at udføre en bestemt handling.
頼めます
頼めます betyder her «kan bede» eller «kan anmode». I 間に入ってもらうように頼めます siger det, at talerne kan bede bibliotekaren om at gribe ind. Formen bruges, når man beskriver muligheden for at fremsætte en anmodning.
騒ぎ
騒ぎ betyder her «opstyr» eller «scene». I 騒ぎになりません er det den uønskede situation, som man vil undgå. Ordet bruges om en larmende eller dramatisk offentlig situation.
なりません
なりません betyder her «bliver ikke til» eller «udvikler sig ikke til». I 騒ぎになりません siger det, at situationen ikke ender som et opstyr. Formen er den høflige negative form, der bruges i udtrykket 騒ぎになる.
大声
大声 betyder her «høj stemme» eller tale med høj volumen. I 大声で文句を言う beskriver det måden, man klager på. Konstruktionen 大声で bruges til at angive, at en handling udføres højt.
文句
文句 betyder her «klage» eller «brok». I 文句を言う bliver det sammen med 言う til betydningen «at klage» eller «at sige sin utilfredshed». Ordet bruges, når man udtrykker utilfredshed med en situation.
言う
言う betyder her «sige» og bidrager i 文句を言う med selve handlingen at udtrykke en klage. Det er altså kombinationen med 文句, der giver betydningen «klage». I dialogen sammenlignes 大声で文句を言う med en mere rolig løsning.
より
より betyder her «end» eller «frem for» og markerer det, som taleren helst ikke vil gøre. I 大声で文句を言うより sammenlignes højlydt klageri med den foretrukne handling. Konstruktionen Aより B bruges til at udtrykke, at B foretrækkes frem for A.
したい
したい betyder her «vil gerne gøre» eller «foretrækker at gøre». I そうしたいです henviser そう til den rolige løsning, som netop er blevet foreslået. Formen bruges efter する, når taleren udtrykker et ønske eller en præference for at gøre noget.
尋ねて
尋ねて betyder her «spørge og derefter...» og forbinder spørgsmålet med den næste handling. I 静かに尋ねて、それから勉強に戻りましょう skal man først spørge stille. Formen bruges til at kæde handlinger sammen i den rækkefølge, de skal udføres.
それから
それから betyder her «derefter» eller «så». I それから勉強に戻りましょう angiver det, at tilbagevenden til studierne sker efter spørgsmålet. Ordet bruges til at markere næste trin i en række handlinger.
勉強
勉強 betyder her «studier» eller «at studere». I 勉強に戻りましょう er det den aktivitet, som talerne vil vende tilbage til. Ordet bruges om skolearbejde, læsning eller anden målrettet læring.
戻りましょう
戻りましょう betyder her «lad os vende tilbage». I 勉強に戻りましょう foreslår taleren, at de efter henvendelsen genoptager deres studier. Formen bruges til en høflig fælles opfordring eller beslutning om at vende tilbage til noget.