Reservering af et studierum | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med Reservering af et studierum kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

グループプロジェクトのために、学習室を予約したいです。

guruupu purodjekuto no tame ni, gakusjuusjitsu o yoyaku sjitai des. Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppearbejde.

どのくらいの大きさの部屋が必要ですか？

dono kurai no ookisa no heya ga hitsuyou des ka? Hvor stort et rum har du brug for?

いつ使いたいですか？

itsu tsukaitai des ka? Hvornår vil du gerne bruge det?

私たちは、今日の午後、4人で使える静かな部屋が必要です。

watashitachi wa, kyou no gogo, yonin de tsukaeru sjizuka na heya ga hitsuyou des. Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.

今日の午後、2時間使える部屋が一つ空いています。

kyou no gogo, ni djikan tsukaeru heya ga hitotsu aiteimas. Der er et rum, der er ledigt i to timer i eftermiddag.

それなら、スライドを見直して、誰がそれぞれの部分を発表するか決めるのに十分な時間があります。

sorenara, suraido o minaoshite, dare ga sorezore no bubun o happyou suru ka kimeru no ni juubun na djikan ga arimas. Det giver os tid nok til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.

あなたの図書館アカウントで予約します。

anata no toshokan akaunto de yoyaku sjimas. Jeg reserverer det på din bibliotekkonto.

予定が変わったら、オンラインでキャンセルできます。

yotei ga kawattara, onrain de kyanseru dekimas. Du kan annullere reservationen online, hvis planerne ændrer sig.

私たちはこのカウンターで鍵を受け取りますか？

watashitachi wa kono kauntaa de kagi o uketorimas ka? Henter vi nøglen ved denne skranke?

ここで受け取って、次の予約が始まる前に返してください。

koko de uketotte, tsugi no yoyaku ga hajimaru mae ni kaeshite kudasai. Hent den her, og aflever den så, før den næste reservation begynder.

私たちは部屋をきれいに保ち、時間どおりに出ます。

watashitachi wa heya o kirei ni tamochi, djikan doori ni demas. Vi holder rummet rent og går derfra til tiden.

そうすれば、次のグループは待たずに始められます。

sousureba, tsugi no guruupu wa matazu ni hajimeraremas. På den måde kan den næste gruppe begynde uden at vente.

Ord for ord

グループプロジェクト Betyder her et gruppeprojekt og er det navneord, der beskriver projektets formål. I den fulde formulering står det i 「グループプロジェクトのために」, som bruges til at angive, hvad noget er til.

の Binder 「グループプロジェクト」 sammen med 「ため」 og gør det første navneord til en bestemmelse af det næste. Her bruges det i formuleringen 「グループプロジェクトのために」 for at angive formål.

ため Betyder her formål eller hensigt i 「グループプロジェクトのために」. Konstruktionen bruges efter en navneordsbestemmelse, når man forklarer, hvad noget gøres for.

に Markerer her formålet i 「グループプロジェクトのために」 og kan gengives som “for”. Det står efter 「ため」, når man angiver hensigten med en handling.

学習室 Betyder studierum og er det rum, som taleren vil reservere i 「学習室を予約したいです」. Det kan bruges som navneord for det sted, man har brug for eller vil reservere.

を Markerer 「学習室」 som det, reservationen retter sig mod i 「学習室を予約したいです」. Det bruges efter den direkte genstand for en handling.

予約 Betyder reservation eller booking og indgår i ønsket 「予約したいです」 om at reservere rummet. Det bruges sammen med en handling, når man taler om at lave en reservation.

し Er den form af handlingen i 「予約したいです」, der forbinder reservationen med ønsket 「たい」. Her er det ikke en selvstændig betydning, men den del, der gør det muligt at udtrykke “vil gerne reservere” høfligt.

たい Udtrykker talerens ønske i 「予約したいです」, altså at taleren gerne vil reservere. Det sættes efter verbets stamme for at beskrive, hvad man ønsker at gøre.

です Giver den ønskede handling en høflig afslutning i 「予約したいです」. Det gør udsagnet egnet til en høflig samtale ved en biblioteksskranke.

どの Indgår i spørgsmålet 「どのくらいの大きさ」 og hjælper med at spørge, hvor stor noget er. Sammen med 「くらい」 bruges det til at spørge om grad eller omfang før et navneord.

くらい Angiver her graden eller omfanget i 「どのくらいの大きさ」, altså “hvor stor”. Det bruges sammen med 「どの」, når man spørger om størrelsen eller mængden af noget.

大きさ Betyder størrelse i 「どのくらいの大きさの部屋」. Det er navneordet, der angiver den egenskab, bibliotekaren spørger til, og det kan bruges efter et spørgsmål om, hvor stor noget er.

部屋 Betyder værelse eller rum og er det, hvis størrelse bliver spurgt om i 「どのくらいの大きさの部屋」. Det bruges også som det nødvendige objekt i 「部屋が必要です」.

が Markerer 「部屋」 som det, der er nødvendigt i 「部屋が必要です」. Denne brug kan genanvendes efter det, man siger, at man har brug for.

必要 Betyder nødvendig eller nødvendig at have i 「部屋が必要です」. Det bruges til at beskrive et behov og står her sammen med det, der er nødvendigt.

か Gør 「必要です」 til et spørgsmål i 「必要ですか？」. Det står til sidst i en høflig spørgende sætning, som her bruges til at spørge om rummets størrelse.

いつ Betyder hvornår i 「いつ使いたいですか？」 og spørger om tidspunktet for brugen. Det bruges foran den handling eller plan, hvis tidspunkt man vil kende.

使い Er verbstammen i 「使いたいですか？」 og bidrager med betydningen “bruge”. Sammen med 「たい」 udtrykker den, hvad personen ønsker at gøre, og hele spørgsmålet bruges til at spørge om ønsket brugstidspunkt.

私たち Betyder vi eller os og henviser her til gruppen, der skal bruge rummet i 「私たちは」. Det kan bruges som den person eller gruppe, der gøres til samtalens emne.

は Markerer 「私たち」 som emnet i 「私たちは」. Det gør gruppen til udgangspunktet for oplysningerne om, hvad den har brug for.

今日 Betyder i dag og indgår i tidsudtrykket 「今日の午後」. Det bruges her til at præcisere, hvilken eftermiddag der menes.

午後 Betyder eftermiddag i 「今日の午後」. Sammen med en tidsangivelse som 「今日」 bruges det til at angive, hvornår rummet skal bruges.

人 Er tælleordet for personer i 「4人で」 og viser, at gruppen består af fire personer. Det står efter tallet, når man angiver, hvor mange mennesker der deltager.

で Angiver i 「4人で使える」, at rummet kan bruges af en gruppe på fire personer. Her knytter det antallet af personer sammen med den planlagte brug.

使える Betyder kan bruges eller er egnet til brug i 「4人で使える」. Formen bruges til at sige, at noget er muligt eller passende for en bestemt bruger eller situation.

静かな Betyder stille i 「静かな部屋」 og beskriver rummet som et sted uden meget støj. Formen står foran et navneord, når den beskriver dets egenskab.

時間 Betyder tid eller timer og indgår i varigheden 「2時間」. Det bruges efter et tal for at angive, hvor længe noget varer.

空いて Betyder her er ledig eller står tom i 「空いています」 om rummet. Formen beskriver en tilstand, der gælder nu, og bruges derfor sammen med 「います」.

い Er den del af 「空いています」, der sammen med 「ます」 beskriver, at rummet befinder sig i en ledig tilstand. Her hjælper den med at udtrykke en vedvarende tilstand snarere end en enkelt handling.

ます Giver 「空いています」 en høflig verbafslutning. Den bruges her, fordi bibliotekaren taler høfligt om, at et rum er ledigt.

それ Henviser i 「それなら」 til den netop nævnte mulighed for et ledigt rum i to timer. Her betyder det omtrent “i så fald” og bruges til at knytte den næste vurdering til den foregående information.

なら Giver 「それなら」 betydningen “hvis det er sådan” eller “så”. Det bruges til at reagere på en oplysning og indlede en konklusion eller vurdering.

スライド Betyder slides og er det materiale, gruppen vil gennemgå i 「スライドを見直して」. Det bruges som genstand for en handling, når man taler om at se præsentationsmateriale igennem igen.

見直し Betyder her gennemgå eller se efter igen i 「見直して」. Formen forbinder gennemgangen af slides med den næste handling og kan bruges om at kontrollere eller vurdere noget på ny.

て Forbinder handlingen i 「見直して」 med den følgende handling i samme sætning. Her viser den rækkefølgen, hvor gruppen først gennemgår slidesene og derefter træffer en beslutning.

誰 Betyder hvem i spørgsmålet om, hvem der skal præsentere de enkelte dele. I 「誰が」 markerer det den person, der skal udføre handlingen.

それぞれ Betyder hver især eller henholdsvis i 「それぞれの部分」. Det bruges foran et navneord, når flere dele eller personer skal behandles enkeltvis.

部分 Betyder del eller afsnit i 「それぞれの部分」. Her henviser det til de forskellige dele af præsentationen, som gruppen skal fordele.

発表 Betyder præsentation eller det at præsentere og indgår i 「発表する」. Sammen med 「する」 beskriver det handlingen, som en person skal udføre for hver del.

する Betyder gøre eller udføre i 「発表する」 og gør 「発表」 til en handling. Konstruktionen bruges her til at udtrykke, hvem der skal præsentere en del.

決める Betyder beslutte i sætningen om at fastlægge, hvem der skal præsentere hver del. Det bruges, når man vælger eller fastlægger en person, en plan eller en opgave.

十分 Betyder tilstrækkelig eller nok i 「十分な時間」. Det beskriver her, at den tilgængelige tid rækker til de planlagte opgaver.

な Forbinder 「十分」 med navneordet 「時間」 i 「十分な時間」. Denne form bruges, når et navneordsbeskrivende ord står foran det navneord, det beskriver.

あり Er den del af 「あります」, der udtrykker, at der findes eller er tilstrækkelig tid. Her bruges den i en høflig formulering om, at gruppen har nok tid til opgaverne.

あなた Betyder du eller din i 「あなたの図書館アカウント」. Sammen med 「の」 knytter det bibliotekskontoen til den person, som reservationen registreres under.

図書館 Betyder bibliotek og indgår i sammensætningen 「図書館アカウント」. Her præciserer det, hvilken type konto der bruges til reservationen.

アカウント Betyder konto i 「あなたの図書館アカウント」. Det henviser her til den konto, som bibliotekaren bruger til at registrere reservationen.

予定 Betyder planer eller tidsplan i 「予定が変わったら」. Her er det planerne, der eventuelt ændrer sig, og som udløser muligheden for at annullere reservationen.

変わっ Er den del af 「変わったら」, der udtrykker, at planerne ændrer sig. Sammen med 「たら」 danner den betingelsen “hvis eller når planerne ændrer sig”.

たら Gør 「変わった」 til en betingelse i 「変わったら」. Det bruges her til at sige, hvad man kan gøre, hvis en ændring i planerne indtræffer.

オンライン Betyder online i 「オンラインで」 og angiver, hvordan reservationen kan annulleres. Det bruges som en måde eller kanal for en handling.

キャンセル Betyder annullering eller at annullere i 「キャンセルできます」. Her beskriver det den handling, brugeren har mulighed for at udføre online, hvis planerne ændrer sig.

でき Er den del af 「できます」, der udtrykker mulighed eller evne i 「キャンセルできます」. Sammen med 「キャンセル」 betyder det, at man kan annullere reservationen.

この Betyder denne i 「このカウンター」 og peger på skranken, der er tæt på eller tydeligt identificeret i situationen. Det står direkte foran det navneord, som det bestemmer.

カウンター Betyder disk eller skranke i 「このカウンター」. Her er det stedet, hvor gruppen spørger, om den kan hente nøglen.

鍵 Betyder nøgle og er det, gruppen skal hente og senere aflevere. I 「鍵を受け取りますか？」 er det genstanden for at modtage nøglen.

受け取り Betyder modtage eller hente i 「受け取りますか？」. Her bruges det om at hente nøglen ved skranken og kan bruges med den ting, man modtager.

ここ Betyder her i 「ここで受け取って」 og angiver stedet for afhentningen. Det bruges sammen med 「で」, når man angiver, hvor en handling foregår.

ください Gør 「返してください」 til en høflig anmodning om at aflevere eller returnere nøglen. Konstruktionen bruges efter en te-form, når man beder nogen om at udføre en handling.

次 Betyder næste i 「次の予約」. Det beskriver den reservation, der kommer efter gruppens booking, og står foran det navneord, det bestemmer.

始まる Betyder begynde eller starte i 「次の予約が始まる前に」. Her beskriver det, hvornår den næste reservation begynder, og bruges efter reservationen som det, der starter.

前 Betyder før i 「始まる前に」. Det bruges efter en handling for at angive, at noget skal ske tidligere end denne handling.

返し Er den del af 「返してください」, der betyder returnere eller give tilbage. Sammen med 「ください」 bliver det en høflig anmodning om at aflevere nøglen før den næste reservation.

きれい Betyder ren i 「きれいに保ち」 og beskriver den tilstand, gruppen skal holde rummet i. Formen 「きれいに」 bruges foran en handling, når man angiver, hvilken tilstand noget skal holdes i.

保ち Betyder holde eller bevare i 「きれいに保ち」. Her handler det om at holde rummet rent, og formen forbinder denne forpligtelse med den følgende handling.

どおり Betyder som aftalt eller i overensstemmelse med i 「時間どおりに」. Her bruges det til at sige, at gruppen går, når den aftalte tid er nået.

出 Er den del af 「出ます」, der betyder gå ud eller forlade stedet. Her bruges den om at forlade rummet til tiden, og høflighed markeres med 「ます」.

そうすれば Betyder her “så kan” eller “på den måde”, og henviser til at holde rummet rent og gå til tiden. 「そう」 peger på den netop beskrevne måde, mens 「すれば」 danner betingelsen “hvis man gør sådan”; tilsammen indleder 「そうすれば」 en forventet følge.

待たず Betyder uden at vente i 「待たずに」. Formen bruges til at beskrive, at den næste gruppe kan begynde uden først at vente på den foregående gruppe.

始められ Er den del af 「始められます」, der udtrykker, at den næste gruppe kan begynde. Sammen med 「ます」 bruges formen høfligt til at beskrive en mulig handling under den nævnte betingelse.

Grammatikpunkter

〜ために

グループプロジェクトのために、学習室を予約します。

guruupu purodjekuto no tame ni, gakusjuusjitsu o yoyaku sjimas.

Jeg reserverer et studierum til gruppeprojektet.

〜ために angiver formålet med en handling og betyder «for at» eller «til».

〜たら

予定が変わったら、オンラインでキャンセルできます。

yotei ga kawattara, onrain de kyanseru dekimas.

Hvis planen ændrer sig, kan du annullere online.

〜たら bruges til betingelser og betyder «hvis» eller «når» noget sker.

Japansk Ordforråd

4人 Talord

yonin fire personer

グループプロジェクト Substantiv

guruupu purodjekuto gruppeprojekt

ために Frase

tame ni for; med henblik på

どのくらい Adverbium

dono kurai hvor meget; i hvilken grad

学習室 Substantiv

gakusjuusjitsu studierum

今日の午後 Frase

kyou no gogo i eftermiddag

使いたい Verbum

tsukaitai vil gerne bruge

静かな Adjektiv

sjizuka na stille; rolig

大きさ Substantiv

ookisa størrelse

必要 Adjektiv

hitsuyou nødvendig; behov

部屋 Substantiv

heya værelse; rum

予約 Substantiv

yoyaku reservation

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

vil gerne bruge

Vis Svar

使いたい

gruppeprojekt

Vis Svar

グループプロジェクト

hvor meget; i hvilken grad

Vis Svar

どのくらい

i eftermiddag

Vis Svar

今日の午後