Om denne lektion
Med At afgrænse lokalhistorisk forskning kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
地域史を調べていて、もっと確かな資料が必要です。
tjiiki-sji o sjirabete ite, motto tasjika-na sjiryoo ga hitsuyoo des Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.
B
まずテーマを絞って、データベース検索で役立つ記録が出るようにしましょう。
mazu teema o sjibotte, deetabeesu kensaku de yakudatsu kiroku ga deru yoo ni sjimashoo Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige optegnelser.
A
幅広いキーワードを試しましたが、結果がばらばらでした。
habahiroi kiiwaado o tamesjimashita ga, kekka ga barabara desjita Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var meget spredte.
B
地域名、日付の範囲、資料の種類をフィルターとして使ってください。
tjiiki-mee, hizuke no han-i, sjiryoo no sjurui o firutaa to sjite tsukatte kudasai Brug navnet på kvarteret, en datoperiode og kildetypen som filtre.
A
新聞アーカイブにアクセスする方法を教えていただけますか。
sjimbun aakaibu ni akusesu suru hoohoo o osjiete itadakemasu ka Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?
B
一部のアーカイブは、図書館のネットワークでしか開けません。
itjibu no aakaibu wa, tosjokan no nettowaaku de sjika akemasen Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.
B
では、このカタログページから始めてください。
dewa, kono katalogu peeji kara hadjimete kudasai Så begynd på denne katalogside.
A
それで、アーカイブが自宅から読み込めなかった理由が分かりました。
sore de, aakaibu ga djitaku kara yomikomenakatta riyuu ga wakarimasjita Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.
B
今はこのコンピューターを使ってください。
ima wa kono konpyuutaa o tsukatte kudasai Brug denne computer nu.
B
または、アーカイブのリンクから図書館カードでログインしてください。
mata wa, aakaibu no rinku kara tosjokan kaado de roguin sjite kudasai Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.
A
それなら、私はかなり時間を節約できそうです。
sore nara, watasji wa kanari djikan o setsuyaku dekisoo des Det burde spare mig for meget tid.
B
それなら、引用しやすい資料も手に入るはずです。
sore nara, in'yoo sjiyasui sjiryoo mo te ni hairu hazu des Det bør også give dig kilder, der er lettere at citere.Ord for ord
地域史
「地域史」 betyder her lokalhistorie, altså historie knyttet til et bestemt område. Det bruges som emne i 「地域史を調べていて」. En naturlig genbrugelig forbindelse er 「地域史を調べて」, når man beskriver forskning i lokalhistorie.
を
I 「地域史を調べていて」 markerer 「を」 det direkte objekt for handlingen, nemlig det der undersøges. Det står efter objektet og før verbet. Mønstret 「地域史を調べて」 viser denne placering.
調べて
「調べて」 betyder her at undersøge eller researche. Formen forbinder undersøgelsen med den fortsatte situation i 「調べていて」. Mønstret 「地域史を調べていて」 kan bruges, når man fortæller, hvad man er i gang med at undersøge.
いて
I 「調べていて」 viser 「いて」, at handlingen fortsætter eller er i gang. Sammen med 「調べて」 beskriver det, at personen er i gang med at undersøge lokalhistorie. Hele udtrykket 「地域史を調べていて」 bruges som baggrund for den efterfølgende information.
もっと
「もっと」 betyder her mere og viser, at der ønskes en højere grad af sikkerhed eller kvalitet. Det står foran 「確かな資料」 i 「もっと確かな資料」. Det kan genbruges foran et udtryk, når man ønsker en større grad af den pågældende egenskab.
確かな
「確かな」 beskriver資料 som pålidelige eller sikre i 「もっと確かな資料」. Formen står direkte foran det navneord, den beskriver. Forbindelsen 「確かな資料」 passer her til kilder, man kan stole mere på.
資料
「資料」 betyder her kildemateriale eller materiale, der kan bruges i en undersøgelse. Det er det, der er nødvendigt i 「資料が必要です」. Forbindelsen 「もっと確かな資料」 kan bruges, når man efterspørger mere pålideligt materiale.
が
I 「資料が必要です」 markerer 「が」 det, der er nødvendigt. Her er det altså資料, der behøves. Mønstret 「資料が必要です」 kan genbruges, når man siger, at et bestemt materiale er nødvendigt.
必要
「必要」 udtrykker her, at資料 er nødvendigt eller behøves. Det indgår i den høflige sætning 「資料が必要です」. Mønstret 「資料が必要です」 bruges til at sige, at man har brug for et bestemt materiale.
です
I 「資料が必要です」 afslutter 「です」 udsagnet høfligt og gør det til en høflig konstatering. Det står efter 「必要」. Den samme høflige afslutning ses i 「結果がばらばらでした」, hvor fortidsformen bruges.
まず
「まず」 betyder først og angiver det første trin i en rækkefølge. Her står det i 「まずテーマを絞って」. Det kan bruges, når man vil prioritere én handling før andre.
テーマ
「テーマ」 betyder her emnet for undersøgelsen. Det er det, der skal afgrænses i 「テーマを絞って」. Forbindelsen 「テーマを絞って」 passer til en situation, hvor man gør et forskningsemne smallere.
絞って
「絞って」 betyder her at afgrænse eller indsnævre et emne. Det forbinder handlingen med formålet i 「テーマを絞って、データベース検索で」. Mønstret 「テーマを絞って」 kan bruges, når man først gør et emne mere præcist.
データベース
「データベース」 betyder database. Her betegner det den database, hvor søgningen udføres i 「データベース検索」. Det bruges naturligt foran 「検索」 for at angive, hvilken type søgning der er tale om.
検索
「検索」 betyder her søgning, især en søgning i en database. Det står i forbindelsen 「データベース検索で」. Forbindelsen 「データベース検索」 kan bruges, når man taler om at søge efter registrerede oplysninger i en database.
で
I 「データベース検索で」 markerer 「で」 det middel eller den sammenhæng, hvor noget sker. I dialogen bruges det også i 「図書館のネットワークで」 og 「図書館カードで」 om netværk og kort som middel eller adgang. Betydningen afhænger derfor af den forbindelse, det indgår i.
役立つ
「役立つ」 betyder nyttig eller til hjælp. I 「役立つ記録」 beskriver det de registreringer, som kan hjælpe forskeren. Forbindelsen 「役立つ記録」 kan bruges om oplysninger, der er relevante for en bestemt opgave.
記録
「記録」 betyder her en registrering eller optegnelse, som en databasesøgning kan finde. Det står efter 「役立つ」 i 「役立つ記録」. En naturlig forbindelse i denne sammenhæng er 「役立つ記録が出る」.
出る
「出る」 betyder her, at søgeresultater eller registreringer kommer frem eller vises. Det indgår i 「記録が出るように」. Mønstret 「記録が出る」 kan bruges, når registreringer bliver vist som resultat af en søgning.
よう
I 「記録が出るようにしましょう」 indgår 「よう」 i en konstruktion, der angiver det ønskede resultat: at nyttige registreringer kommer frem. Det er altså ikke alene hele betydningen af konstruktionen. Forbindelsen 「出るようにしましょう」 bruges her til at foreslå handlinger med et bestemt resultat.
に
I 「出るようにしましょう」 er 「に」 en del af forbindelsen, der retter handlingen mod et ønsket resultat. Det ses også i 「手に入る」, hvor det indgår i en fast forbindelse. Dets præcise funktion afhænger derfor af den konstruktion, det står i.
しましょう
「しましょう」 betyder her lad os gøre det og fremsætter en høflig fælles opfordring. Det afslutter 「出るようにしましょう」. Hele udtrykket bruges, når taleren foreslår, at begge parter arbejder mod det nævnte resultat.
幅広い
「幅広い」 betyder her bred eller omfattende og beskriver søgeordene i 「幅広いキーワード」. Formen står direkte foran det navneord, den beskriver. Forbindelsen passer til søgeord, der dækker mange mulige emner.
キーワード
「キーワード」 betyder søgeord. I 「幅広いキーワード」 er det de ord, forskeren allerede har brugt i søgningen. Forbindelsen kan bruges, når man beskriver ord, der indtastes for at finde information.
試しました
「試しました」 betyder her prøvede, nemlig at personen prøvede brede søgeord. Det er en høflig afslutning på den tidligere handling i 「幅広いキーワードを試しました」. Denne forbindelse kan bruges til at fortælle, hvilke søgeord man har afprøvet.
結果
「結果」 betyder her resultatet af databasesøgningen. Det er det, der beskrives i 「結果がばらばらでした」. Forbindelsen kan bruges, når man vurderer, hvad en søgning eller anden handling førte til.
ばらばら
「ばらばら」 betyder her spredt og uden tydelig sammenhæng. I 「結果がばらばらでした」 beskriver det, at søgeresultaterne ikke samlede sig om et klart emne. Det kan bruges om resultater eller elementer, der ligger adskilt fra hinanden.
でした
I 「結果がばらばらでした」 er 「でした」 den høflige fortidsform, som gør udsagnet til en beskrivelse af en tidligere situation. Her siger den, at resultaterne var spredte. Den følger efter 「ばらばら」 i denne høflige fortidsbeskrivelse.
地域名
「地域名」 betyder områdets eller regionens navn. Det er ét af de filtre, der nævnes i 「地域名、日付の範囲、資料の種類」. Forbindelsen kan bruges, når et bestemt stednavn skal indgå i en søgning.
日付
「日付」 betyder dato. I 「日付の範囲」 indgår det i et interval af datoer, som kan bruges som filter. Forbindelsen kan bruges, når man afgrænser en søgning efter tid.
の
I 「日付の範囲」 forbinder 「の」 「日付」 med 「範囲」 og viser, at intervallet gælder datoer. Det står mellem de to navneord. Det samme forbindende mønster ses i 「資料の種類」.
範囲
「範囲」 betyder her et område eller interval. I 「日付の範囲」 er det det tidsinterval, der skal bruges som filter. Forbindelsen kan bruges, når en søgning afgrænses til bestemte datoer.
種類
「種類」 betyder her type eller slags. I 「資料の種類」 handler det om, hvilken type kildemateriale der søges efter. Forbindelsen kan bruges, når man sorterer materiale efter kategori.
フィルター
「フィルター」 betyder filter. Her bruges地域名, et datointerval og資料の種類 som filtre i en søgning. Forbindelsen 「フィルターとして使って」 bruges, når noget anvendes til at begrænse søgeresultater.
と
I 「フィルターとして使って」 indgår 「と」 i konstruktionen 「として」, som angiver rollen som filter. Det betyder her som eller i funktionen som. Hele forbindelsen viser, hvordan de nævnte oplysninger skal anvendes.
して
I 「フィルターとして使って」 er 「して」 en del af forbindelsen 「として」. Denne forbindelse angiver, at noget bruges som et filter, mens 「使って」 angiver selve brugen. Den skal derfor forstås sammen med 「と」 i den fulde konstruktion.
使って
「使って」 betyder her brug og indgår i en høflig opfordring om at anvende de nævnte oplysninger. Det står i 「フィルターとして使ってください」. Mønstret kan bruges, når man beder nogen bruge noget i en bestemt funktion.
ください
「ください」 gør 「使ってください」 til en høflig anmodning: vær venlig at bruge det. Det står efter verbets forbindende form. Den samme anmodende funktion ses i 「始めてください」.
新聞
「新聞」 betyder avis eller aviser. I 「新聞アーカイブ」 angiver det, at arkivet indeholder avismateriale. Forbindelsen kan bruges, når man taler om arkiver med historiske aviser.
アーカイブ
「アーカイブ」 betyder arkiv. Her bruges det om de digitale samlinger, som forskeren vil åbne i 「新聞アーカイブ」 og 「一部のアーカイブ」. Ordet kan kombineres med et materiale for at angive, hvad arkivet indeholder.
アクセス
「アクセス」 betyder adgang til eller tilgåelse af en digital ressource. Det indgår i 「新聞アーカイブにアクセスする」. Forbindelsen bruges, når man taler om at få adgang til et websted, arkiv eller system.
する
I 「アクセスする方法」 gør 「する」 udtrykket 「アクセス」 til handlingen at tilgå eller få adgang til noget. Det står efter 「アクセス」 og før 「方法」. Hele forbindelsen 「アクセスする方法」 betyder metoden til at få adgang.
方法
「方法」 betyder måde eller metode. I 「アクセスする方法」 handler det om, hvordan man får adgang til avisarkivet. Forbindelsen kan bruges, når man beder om eller forklarer fremgangsmåden for en handling.
教えて
「教えて」 betyder her fortæl eller vis mig, hvordan det gøres. Det indgår i den høflige anmodning 「教えていただけますか」. Forbindelsen bruges, når man beder en anden om en forklaring eller vejledning.
いただけます
I 「教えていただけますか」 gør 「いただけます」 anmodningen meget høflig og spørger, om taleren kan få den andens hjælp. Betydningen kommer fra hele konstruktionen, ikke fra 「いただけます」 alene. Konstruktionen passer her, når man høfligt beder en bibliotekar om vejledning.
か
「か」 markerer spørgsmålet i slutningen af 「教えていただけますか」. Det gør den høflige anmodning til et spørgsmål om, hvorvidt den anden kan hjælpe. Det står som afsluttende del af den pågældende spørgekonstruktion.
一部
「一部」 betyder her nogle eller en del af arkiverne. I 「一部のアーカイブ」 begrænser det udsagnet til en delmængde og ikke alle arkiver. Forbindelsen kan bruges, når kun en del af en samling har den nævnte egenskab.
は
「は」 markerer det emne, der beskrives, i 「一部のアーカイブは」. Det bruges også i 「私は」 til at sætte taleren som emne. Funktionen er derfor at fremhæve, hvad den følgende information handler om.
図書館
「図書館」 betyder bibliotek. I 「図書館のネットワーク」 angiver det, hvilket netværk der er tale om, og i 「図書館カード」 angiver det kortets tilknytning. Ordet bruges her i forbindelser om bibliotekets adgangssystemer.
ネットワーク
「ネットワーク」 betyder netværk. I 「図書館のネットワークで」 er det det netværk, som nogle arkiver kun kan åbnes på. Forbindelsen kan bruges, når adgang afhænger af et bestemt institutionsnetværk.
しか
I 「図書館のネットワークでしか開けません」 betyder 「しか」 kun og begrænser den mulige adgang til bibliotekets netværk. Det står sammen med den negative form 「開けません」. Denne kombination bruges, når man siger, at noget kun er muligt under én bestemt betingelse.
開けません
「開けません」 betyder her, at arkiverne ikke kan åbnes. Sammen med 「しか」 viser det, at åbning kun er mulig på bibliotekets netværk. Forbindelsen 「ネットワークでしか開けません」 forklarer en teknisk adgangsbegrænsning.
この
「この」 betyder denne og står foran 「カタログページ」 i 「このカタログページ」. Det peger på en bestemt side, som taleren kan vise eller henvise til. Det bruges foran et navneord, når den nævnte ting er tæt på eller identificerbar i situationen.
カタログ
「カタログ」 betyder katalog. I 「カタログページ」 beskriver det en side, der fungerer som katalog. Forbindelsen bruges her som startpunkt for at finde videre til arkiverne.
ページ
「ページ」 betyder side, her en webside i 「このカタログページ」. Den er det sted, som taleren anbefaler at starte fra. Forbindelsen kan bruges, når man henviser til en bestemt side på et katalog eller websted.
から
I 「このカタログページから始めてください」 markerer 「から」 det sted eller udgangspunkt, som man skal starte fra. Det bruges også i 「自宅から読み込めなかった」 om stedet, hvorfra indlæsningen blev forsøgt. Betydningen er i begge tilfælde fra et bestemt udgangspunkt.
始めて
「始めて」 betyder her begynd, som del af den høflige anmodning 「始めてください」. I 「このカタログページから始めてください」 angiver det, at brugeren skal tage udgangspunkt i katalogsiden. Forbindelsen kan bruges, når man giver et første trin i en vejledning.
それ
「それ」 henviser her til den netop forklarede information om arkivadgangen. I 「それなら」 betyder det omtrent hvis det er sådan eller så. Forbindelsen bruges til at knytte en konklusion til noget, den anden lige har sagt.
自宅
「自宅」 betyder hjemmet eller ens egen bolig. I 「自宅から読み込めなかった」 angiver det, hvorfra arkiverne tidligere blev forsøgt indlæst. Ordet passer her til en kontrast mellem adgang hjemmefra og adgang via biblioteket.
読み込めなかった
「読み込めなかった」 betyder her, at noget ikke kunne indlæses. I 「自宅から読み込めなかった」 beskriver det, at arkiverne ikke blev åbnet fra hjemmet. Forbindelsen kan bruges, når en side eller digital ressource ikke lykkes med at indlæse.
理由
「理由」 betyder grund eller årsag. I 「読み込めなかった理由」 handler det om årsagen til, at arkiverne ikke kunne indlæses. Forbindelsen 「理由が分かりました」 bruges, når årsagen bliver klar.
分かりました
「分かりました」 betyder her, at noget blev forstået eller blev klart. I 「理由が分かりました」 siger taleren, at årsagen nu er forstået. Det bruges naturligt som høflig reaktion, når en forklaring løser en uklarhed.
今
「今」 betyder nu. I 「今はこのコンピューターを使ってください」 angiver det den aktuelle situation eller det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges til at afgrænse en instruktion til det, der skal gøres nu.
コンピューター
「コンピューター」 betyder computer. I 「このコンピューターを使ってください」 er det den computer, bibliotekaren beder forskeren bruge. Forbindelsen kan bruges i praktiske instruktioner om, hvilket udstyr der skal anvendes.
または
「または」 betyder eller og præsenterer her et alternativ til at bruge bibliotekets computer. Det består i denne faste forbindelse af 「また」, som introducerer et yderligere valg, og 「は」, som afslutter forbindelsen; sammen giver de betydningen eller. I dialogen står det i 「または、アーカイブのリンクから」.
リンク
「リンク」 betyder link. I 「アーカイブのリンクから」 er det linket, som brugeren kan gå videre fra for at logge ind. Forbindelsen kan bruges, når en digital adgang starter via et bestemt link.
カード
「カード」 betyder kort. I 「図書館カードでログイン」 er det bibliotekskortet, der bruges som middel til at logge ind. Forbindelsen kan bruges, når et kort fungerer som adgangsoplysning.
ログイン
「ログイン」 betyder logge ind eller login. I 「ログインしてください」 er det den handling, som taleren beder brugeren udføre. Forbindelsen 「図書館カードでログイン」 angiver, hvilket kort der skal bruges ved login.
なら
I 「それなら」 betyder 「なら」 hvis det forholder sig sådan eller så, og det knytter talerens reaktion til den tidligere forklaring. Hele forbindelsen udtrykker en konklusion ud fra den nye information. Den bruges her før 「私はかなり時間を節約できそうです」.
私
「私」 betyder jeg. I 「私はかなり時間を節約できそうです」 er det taleren, der vurderer, hvad der vil ske for ham eller hende. Det står som emne sammen med 「は」.
かなり
「かなり」 betyder her ret meget eller betydeligt. I 「かなり時間を節約できそうです」 forstærker det mængden af den forventede tidsbesparelse. Det kan bruges foran et udtryk, når graden er tydeligt større end lidt.
時間
「時間」 betyder tid. I 「時間を節約できそうです」 er det den tid, taleren forventer at spare. Forbindelsen kan bruges, når man taler om at spare eller bruge tid på en opgave.
節約
「節約」 betyder her at spare, specifikt spare tid i 「時間を節約できそうです」. Det står efter objektet 「時間を」 og før 「できそう」. Forbindelsen bruges, når en metode forventes at reducere den tid, en opgave kræver.
できそう
「できそう」 betyder her ser ud til at kunne eller ser ud til at være muligt. I 「時間を節約できそうです」 udtrykker det talerens vurdering af, at han eller hun sandsynligvis kan spare tid. Det kan bruges efter en handling, når muligheden virker sandsynlig ud fra situationen.
引用
「引用」 betyder her at citere eller henvise til en kilde. I 「引用しやすい資料」 beskriver det, hvad materialet er let at bruge til. Forbindelsen kan bruges, når man vurderer, hvor let en kilde kan citeres i en tekst.
しやすい
I 「引用しやすい資料」 betyder 「しやすい」 let at gøre den handling, der står foran det. Her betyder hele forbindelsen, at materialet er let at citere. Mønstret kan genbruges efter en handling, når noget er nemt at udføre.
も
「も」 betyder også og tilføjer 「引用しやすい資料」 til de andre fordele. I 「資料も手に入るはずです」 siger taleren altså, at sådanne kilder også forventes at blive tilgængelige. Det bruges til at føje endnu et element eller resultat til.
手に入る
「手に入る」 betyder som helhed få fat i, få adgang til eller opnå noget. 「手」 betyder hånd, 「に」 forbinder hånden med den retning eller relation, og 「入る」 bidrager med ideen om at komme ind; sammen danner de udtrykket for at få noget i sin besiddelse. I dialogen står det i 「資料も手に入るはずです」.
はず
「はず」 udtrykker her en forventning om, at noget bør eller sandsynligvis vil ske. I 「手に入るはずです」 forventes det, at brugeren får adgang til de citerbare kilder. Forbindelsen bruges, når taleren drager en rimelig konklusion ud fra den givne situation.
Grammatikpunkter
～ていて、…
地域史を調べていて、確かな資料が必要です。
tjiiki-sji o sjirabete ite, tasjika-na sjiryoo ga hitsuyoo desNår jeg undersøger lokalhistorie, har jeg brug for pålideligt kildemateriale.
ていて forbinder en igangværende handling med situationen eller resultatet i den næste del af sætningen.
～ていただけますか
方法を教えていただけますか。
hoohoo o osjiete itadakemasu kaKan De vise mig metoden?
En meget høflig måde at bede nogen om at gøre noget på. いただく viser ydmyghed over for modtagerens hjælp.
Japansk Ordforråd
データベース
Substantiv
deetabeesu
database
テーマ
Substantiv
teema
emne
まず
Adverbium
mazu
først
確かな
Adjektiv
tasjika-na
pålidelig
記録
Substantiv
kiroku
optegnelse
検索
Substantiv
kensaku
søgning
絞る
Verbum
sjiboru
afgrænse
絞って
資料
Substantiv
sjiryoo
kildemateriale
地域史
Substantiv
tjiiki-sji
lokalhistorie
調べる
Verbum
sjiraberu
undersøge
調べていて
必要
Adjektiv
hitsuyoo
nødvendig
必要です
役立つ
Verbum
yakudatsu
være nyttig
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
undersøge
Vis Svar
調べていてdatabase
Vis Svar
データベースnødvendig
Vis Svar
必要ですvære nyttig