Om denne lektion
Med Genfind fokus efter frokosten kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
昼食の後は、作業にまったく気持ちがついていきません。
tjuusjoku no ato wa, sagyoo ni mattaku kimochi ga tsuite ikimasen. Efter frokosten føler jeg mig helt afkoblet fra opgaven.
B
いちばん難しい部分にいきなり取りかかるのではなく、まず少し見直しましょう。
itjiban muzukashii bubun ni ikinari torikakaru no de wa naku, mazu sukosji minaosjoo. Begynd med en kort gennemgang i stedet for at gå direkte i gang med den sværeste del.
A
私たちは分析の途中で中断したので、勢いがなくなりました。
watasjitatji wa bunseki no totjuu de tjuudan sjita node, ikioi ga nakunarimashita. Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.
B
最後のメモを見て、次の優先事項を選びましょう。
saigo no memo o mite, tsugi no yuusen djikoo o erabimasjoo. Se på den sidste note, og vælg den næste prioritet.
A
次のステップは、数字が元のファイルと一致しているか確認することです。
tsugi no suteppu wa, suudji ga moto no fairu to ittji sjite iru ka kakunin suru koto desu. Det næste skridt er at tjekke, om tallene stemmer med kildefilen.
B
そうすれば、どこから再開すればよいかがはっきりします。
soosjureba, doko kara saikai sjureba yoi ka ga hakkiri sjimasu. Det giver dig et klart sted at genoptage arbejdet fra.
A
それに、いつも気が散ってしまうので、チャットアプリも閉じる必要があります。
sore ni, itsumo ki ga tjitte sjimau node, tjatto apuri mo todjiru hitsuyoo ga arimasu. Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.
B
気を散らさずに作業している間は閉じたままにして、そのあとでメッセージを確認しましょう。
ki o tjirasazu ni sagyoo sjite iru aida wa todjita mama ni sjite, sono ato de messeedji o kakunin sjimasjoo. Lad dem være lukket, mens du arbejder uden forstyrrelser, og tjek så dine beskeder.
A
それなら何とかできそうです。少しずつ集中力を取り戻せます。
sorenara nantoka dekisoo desu. Sukosji zutsu sjuutjuuryoku o torimodosemasu. Det føles overkommeligt. Jeg kan gradvist genfinde fokus.
B
そこから始めれば、残りはそれほど重く感じないはずです。
soko kara hadjimereba, nokori wa sorehodo omoku kandjinai hazu desu. Begynd der, så burde resten føles mindre tungt.Ord for ord
昼食
「昼食」 betyder frokost og er det måltid, der nævnes som tidspunktet for talerens manglende fokus. Det bruges her i tidsudtrykket 「昼食の後」 og kan på samme måde stå foran の後 for at angive, hvad der kommer bagefter.
の
I 「昼食の後」 forbinder 「の」 frokosten med det efterfølgende tidspunkt og svarer omtrent til »efter frokosten«. Det står her mellem et navneord og 「後」 for at danne et tidsudtryk.
後
「後」 betyder her efter eller bagefter, nærmere bestemt tiden efter frokosten i 「昼食の後」. Det bruges med et tids- eller begivenhedsnavnord foran, når man angiver det efterfølgende tidspunkt.
は
I 「昼食の後は」 markerer 「は」 perioden efter frokosten som sætningens emne eller ramme. Det gør det klart, at udsagnet gælder specifikt i denne periode.
作業
「作業」 betyder arbejde eller den opgave, man arbejder på, og er her det, som talerens mentale fokus ikke følger med i. I 「作業に」 står det som det mål eller område, som opmærksomheden retter sig mod.
に
I 「作業に気持ちがついていきません」 markerer 「に」 det arbejde, som den mentale opmærksomhed ikke følger med i. Denne brug ses i mønstret med 「気持ちがついていく」 og et mål markeret med に.
まったく
「まったく」 forstærker nægtelsen i 「まったく気持ちがついていきません」 og betyder »slet ikke« eller »overhovedet ikke«. Det står her foran en negativ form for at understrege, at følelsen helt mangler.
気持ち
「気持ち」 betyder her den mentale følelse eller indre opmærksomhed, der skal følge med arbejdet. I 「気持ちがついていきません」 beskriver det, at talerens sind ikke kan følge opgaven.
が
I 「気持ちがついていきません」 markerer 「が」 「気持ち」 som det, der ikke følger med. Det bruges her til at markere subjektet i udtrykket 「気持ちがついていく」.
ついていきません
「ついていきません」 betyder her, at den mentale opmærksomhed ikke kan følge med, og formen er høfligt nægtende. I dialogen bruges den i mønstret 「作業に気持ちがついていきません」 om manglende mentalt engagement.
いちばん
「いちばん」 betyder »mest« eller »allermest« og gør 「難しい」 til den højeste grad i 「いちばん難しい部分」. Det bruges her foran et beskrivende ord for at udpege den vanskeligste del.
難しい
「難しい」 betyder vanskelig og beskriver i 「いちばん難しい部分」 den del, der kræver mest. Det står foran 「部分」 som beskrivelse af en bestemt del af arbejdet.
部分
「部分」 betyder del eller afsnit og henviser her til en bestemt del af opgaven. I 「難しい部分に取りかかる」 markerer det det arbejde, man ellers kunne begynde direkte på.
いきなり
「いきなり」 betyder her at gøre noget pludseligt eller uden en gradvis begyndelse. I 「いきなり取りかかる」 beskriver det at gå direkte i gang med den sværeste del.
取りかかる
「取りかかる」 betyder at gå i gang med en opgave eller del af et arbejde. I dialogen bruges mønstret 「部分に取りかかる」, hvor den del, man begynder på, markeres med に.
で
I 「取りかかるのではなく」 er 「で」 en del af den negative forbindelsesform 「ではなく」 og betyder ikke alene et sted eller et middel. Konstruktionen forbinder det, man ikke skal gøre, med det råd, der kommer bagefter.
なく
I 「取りかかるのではなく」 er 「なく」 den negative forbindelsesform, som siger »uden at gøre det« eller »ikke det, men i stedet noget andet«. Den leder her videre til 「まず少し見直しましょう」.
まず
「まず」 betyder først eller som det første og angiver det første anbefalede trin. Her står det foran 「少し見直しましょう」 for at foreslå en lille gennemgang før det svære arbejde.
少し
「少し」 betyder lidt eller en smule og begrænser her omfanget af gennemgangen. I 「少し見直しましょう」 bruges det til at foreslå en kort og overskuelig begyndelse.
見直しましょう
「見直しましょう」 betyder »lad os gennemgå det igen« eller »lad os revidere det« og er en høflig opfordring fra 「見直す」. Det bruges her om at begynde med en lille gennemgang i stedet for straks at tage den sværeste del.
私たち
「私たち」 betyder vi eller os og henviser til taleren og den anden person sammen. I 「私たちは分析の途中で」 markerer det, hvem der afbrød analysen.
分析
「分析」 betyder analyse og er den arbejdsproces, som personerne var i gang med. I 「分析の途中」 forbindes det med 「途中」 for at angive, at afbrydelsen skete midt i analysen.
途中
「途中」 betyder undervejs eller midt i et forløb. I 「分析の途中で」 angiver det, at afbrydelsen skete, før analysen var færdig.
中断
「中断」 betyder en afbrydelse eller at afbryde et forløb. I 「中断した」 indgår det med する og beskriver, at analysen blev afbrudt.
した
I 「中断した」 er 「した」 datidsformen af する og gør 「中断」 til en afsluttet handling: analysen blev afbrudt. Formen bruges her til at forklare årsagen til, at fremdriften forsvandt.
ので
「ので」 betyder fordi eller da og introducerer her årsagen til, at fremdriften forsvandt. I 「中断したので」 forbindes den tidligere afbrydelse med resultatet i den følgende del.
勢い
「勢い」 betyder her momentum eller fremdrift i arbejdet. I 「勢いがなくなりました」 beskriver det den energi, der forsvandt efter afbrydelsen.
なくなりました
「なくなりました」 betyder blev væk eller forsvandt og er en høflig datidsform. I 「勢いがなくなりました」 viser det, at fremdriften ikke længere var til stede efter pausen.
最後
「最後」 betyder sidste eller afsluttende og beskriver her den seneste note i 「最後のメモ」. Det bruges foran et navneord med の for at udpege den sidste i en rækkefølge.
メモ
「メモ」 betyder note eller kort skriftlig optegnelse. I dialogen er 「最後のメモ」 det konkrete sted, man skal se på for at finde den næste prioritet.
を
I 「最後のメモを見て」 markerer 「を」 「最後のメモ」 som det, man skal se på. Den bruges her som objektmarkør sammen med 「見る」.
見て
「見て」 betyder se på og er forbindelsesformen af 「見る」. Her forbinder den rådet om at se på den sidste note med det næste råd om at vælge en prioritet.
次
「次」 betyder næste og beskriver her den prioritet, der skal vælges efter gennemgangen. I 「次の優先事項」 står det foran の for at specificere, hvilken prioritet der menes.
優先事項
「優先事項」 betyder prioritet eller det, der skal komme først. I dialogen er 「次の優先事項」 den næste konkrete opgave, som bør vælges.
選びましょう
「選びましょう」 betyder »lad os vælge« og er en høflig opfordring fra 「選ぶ」. Her foreslår personen, at samtalepartneren vælger den næste prioritet efter at have set på noten.
ステップ
「ステップ」 betyder trin eller step og bruges her om det næste trin i arbejdsprocessen. I 「次のステップ」 udpeger det den handling, der kommer efter den nuværende.
数字
「数字」 betyder tal eller cifre og henviser her til de tal, der skal kontrolleres. I sætningen sammenlignes de med tallene i kildefilen.
元
I 「元のファイル」 betyder 「元」 oprindelig eller fra kilden. Sammen med の beskriver det filen, som de aktuelle tal skal stemme overens med.
ファイル
「ファイル」 betyder fil og er her den oprindelige kilde, som tallene skal sammenlignes med. Det bruges i udtrykket 「元のファイル」.
と
I 「元のファイルと一致している」 markerer 「と」 det, som tallene skal stemme overens med. Mønstret 「Xと一致する」 bruges til at sige, at X matcher noget andet.
一致
「一致」 betyder at stemme overens eller matche. I 「数字が元のファイルと一致している」 beskriver det, at tallene er i overensstemmelse med kildefilen.
して
I 「一致している」 er 「して」 forbindelsesformen af する og forbinder 「一致」 med 「いる」. Sammen beskriver formen en bestående tilstand, hvor tallene stadig stemmer overens.
いる
I 「一致している」 hjælper 「いる」 med at udtrykke den aktuelle eller bestående tilstand, at tallene stemmer overens. Det står efter forbindelsesformen 「一致して」 og gør kontrollen til et indirekte spørgsmål før 「か」.
か
I 「一致しているか確認する」 markerer 「か」 et indirekte spørgsmål: om tallene stemmer overens eller ej. Det står før 「確認する」, når man vil kontrollere svaret på et sådant spørgsmål.
確認
「確認」 betyder kontrol eller tjek og handler her om at undersøge, om tallene matcher kildefilen. I 「確認する」 kombineres det med する for at danne handlingen »kontrollere«.
する
I 「確認する」 betyder 「する」 at udføre den handling, der ligger i 「確認」, altså at kontrollere eller tjekke. Mønstret navneord + する bruges her til at danne en konkret arbejdsopgave.
こと
I 「確認することです」 gør 「こと」 handlingen 「確認する」 til det, der beskrives som næste trin. Det kan her gengives som »det at kontrollere«.
です
I 「次のステップは、確認することです」 afslutter 「です」 den høflige konstatering af, hvad næste trin er. Det forbinder emnet med den nominaliserede handling 「確認すること」.
そう
I 「そうすれば」 henviser 「そう」 til den plan, der netop er blevet beskrevet, altså at finde et klart udgangspunkt. Sammen med 「すれば」 betyder udtrykket »hvis man gør sådan« eller »på den måde«.
すれば
I 「そうすれば」 er 「すれば」 en betingelsesform af する og betyder »hvis man gør det«. Den danner sammen med 「そう」 en betingelse for resultatet i den følgende del.
どこ
「どこ」 betyder hvor og spørger her efter det sted eller punkt, hvor arbejdet skal genoptages. I 「どこから再開すればよいか」 står det sammen med から om startpunktet.
から
I 「どこから再開する」 betyder 「から」 fra og markerer det punkt, arbejdet skal genoptages fra. Det bruges her efter 「どこ」 for at spørge efter udgangspunktet.
再開
「再開」 betyder at genoptage eller starte et afbrudt arbejde igen. I 「再開すればよい」 handler det om, hvorfra man passende kan fortsætte arbejdet.
よい
I 「再開すればよい」 betyder 「よい」, at noget er passende eller den rigtige måde at gøre det på. Hele udtrykket forklarer, hvor man bør genoptage arbejdet.
はっきり
「はっきり」 betyder tydeligt eller klart. I 「はっきりします」 beskriver det, at startpunktet bliver let at se eller forstå.
します
I 「はっきりします」 betyder 「します」 ikke blot »gør«, men indgår i udtrykket »bliver klart«. Det er den høflige form af する og bruges her til at beskrive en ændring til en tydelig tilstand.
それ
I begyndelsen af 「それに」 peger 「それ」 tilbage på det, der netop blev sagt, mens hele 「それに」 tilføjer et nyt punkt: »desuden« eller »derudover«. Her føjer taleren behovet for at lukke chatapps til den tidligere plan.
いつも
「いつも」 betyder altid eller hele tiden og viser, at det at blive distraheret sker gentagne gange. I 「いつも気が散ってしまう」 beskriver det en tilbagevendende vanskelighed under arbejdet.
散って
I 「気が散ってしまう」 betyder 「散って」, at opmærksomheden spreder sig eller bliver distraheret, og det er forbindelsesformen af 「散る」. Den forbinder tilstanden med 「しまう」, som viser et uønsket resultat.
しまう
I 「気が散ってしまう」 fungerer 「しまう」 som en hjælpeform, der viser, at noget ender med at ske eller sker uheldigt. Sammen med 「散って」 udtrykker det, at personen kommer til at miste fokus.
チャットアプリ
「チャットアプリ」 betyder chatapps og er de apps, som taleren vil lukke for at mindske forstyrrelser. Det står som objekt for 「閉じる」 i 「チャットアプリも閉じる」.
も
I 「チャットアプリも閉じる」 betyder 「も」 også og føjer chatapps til de andre ting, taleren skal håndtere. Det erstatter her den almindelige emne- eller objektmarkering og fremhæver, at disse også skal lukkes.
閉じる
「閉じる」 betyder at lukke, og her handler det om at lukke chatapps. Det bruges som verbet i 「チャットアプリも閉じる必要があります」.
必要
「必要」 betyder behov eller nødvendighed. I 「閉じる必要があります」 beskriver det, at det er nødvendigt for taleren at lukke chatapps.
あります
I 「閉じる必要があります」 betyder 「あります」, at der er et behov eller en nødvendighed, og det er den høflige form af ある. Konstruktionen 「必要があります」 bruges her til at sige, at noget er nødvendigt.
散らさず
I 「気を散らさずに」 betyder 「散らさず」 uden at sprede eller distrahere, og det er en negativ forbindelsesform af 「散らす」. Sammen med 「気を」 beskriver det at arbejde uden at sprede sin opmærksomhed.
間
I 「働いている間は」 betyder 「間」 det tidsrum, hvor arbejdet foregår, altså mens man arbejder. Her afgrænser 「間は」 perioden, hvor chatapps skal forblive lukkede.
閉じた
I 「閉じたまま」 er 「閉じた」 datidsformen af 「閉じる» og beskriver den allerede lukkede tilstand. Foran 「まま」 bruges den til at sige, at noget skal forblive lukket.
まま
「まま」 betyder i samme tilstand eller som det er. I 「閉じたままにして」 betyder det, at chatapps skal holdes lukkede, mens arbejdet fortsætter.
その
I 「そのあとで」 henviser 「その」 til den handling eller periode, der netop er nævnt, nemlig arbejdet uden forstyrrelser. Sammen med 「あとで」 betyder det »bagefter« eller »efter det«.
あと
I 「そのあとで」 betyder 「あと」 efter eller bagefter. Det angiver her tidspunktet, hvor beskederne kan kontrolleres, efter arbejdet uden forstyrrelser.
メッセージ
「メッセージ」 betyder besked eller meddelelse og er her det, man skal kontrollere efter arbejdsperioden. I 「メッセージを確認しましょう」 står det som objekt for kontrollen.
確認しましょう
「確認しましょう」 betyder »lad os kontrollere« eller »lad os tjekke« og er en høflig opfordring fra 「確認する」. Her foreslår den, at man tjekker beskeder efter at have arbejdet uden forstyrrelser.
なら
I 「それなら」 betyder 「なら」 »hvis det er sådan« eller »i så fald« og reagerer på den foregående plan. Det indleder her talerens vurdering af, at planen virker mulig at gennemføre.
何とか
「何とか」 betyder på en eller anden måde eller trods vanskeligheder. I 「何とかできそうです」 viser det, at opgaven virker mulig, selv om den stadig kræver en indsats.
できそう
「できそう」 betyder, at noget ser ud til at kunne lade sig gøre, og formen kombinerer 「できる」 med 「そう」. I dialogen udtrykker den en forsigtig vurdering af, at planen er håndterbar, ikke en sikker garanti.
ずつ
I 「少しずつ」 betyder 「ずつ」 lidt ad gangen eller gradvist. Det fordeler ændringen i små trin og passer her til at genvinde koncentrationen gradvist.
集中力
「集中力」 betyder koncentrationsevne eller evnen til at holde fokus. I 「集中力を取り戻せます」 er det denne evne, taleren kan få tilbage.
取り戻せます
「取り戻せます」 betyder kan genvinde eller kan få tilbage og er den høflige mulighedsform af 「取り戻す」. Her siger taleren, at koncentrationsevnen gradvist kan genvindes.
そこ
「そこ」 betyder der eller dérfra og henviser her til det punkt, som netop blev anbefalet som begyndelse. I 「そこから始めれば」 er det et arbejdsmæssigt udgangspunkt, ikke nødvendigvis et fysisk sted.
始めれば
「始めれば」 betyder hvis man begynder eller hvis du starter og er betingelsesformen af 「始める」. I 「そこから始めれば」 opstiller den begyndelsen som betingelse for, at resten føles lettere.
残り
「残り」 betyder resten eller det, der er tilbage. I dialogen henviser 「残り」 til de dele af arbejdet, der kommer efter det valgte startpunkt.
それほど
「それほど」 betyder i den grad eller så meget og bruges her sammen med nægtelsen i 「それほど重く感じない」. Udtrykket betyder, at resten ikke vil føles så tungt eller overvældende.
重く
「重く」 er den adverbielle form af 「重い」 og betyder tungt i 「重く感じない」. Her beskriver det, hvordan resten af arbejdet opleves, ikke den fysiske vægt.
感じない
「感じない」 betyder ikke føles eller ikke opleves som og er den negative form af 「感じる」. I 「残りはそれほど重く感じない」 siger det, at resten sandsynligvis ikke vil opleves som så tungt.
はず
I 「感じないはずです」 udtrykker 「はず」 en forventning baseret på den foreslåede fremgangsmåde, omtrent »bør« eller »forventes at«. Det viser en begrundet forventning, men ikke en absolut garanti.
Grammatikpunkter
〜たまま
メッセージを閉じたまま、作業に取りかかる。
messeedji o todjita mama, sagyoo ni torikakaru.Gå i gang med arbejdet, mens beskeden forbliver lukket.
Udtrykker, at en tilstand fortsætter uden ændring: lukket + まま = forbliver lukket.
〜ば
作業を再開すれば、集中力を取り戻せます。
sagyoo o saikai sjureba, sjuutjuuryoku o torimodosemasu.Hvis du genoptager arbejdet, kan du genvinde koncentrationen.
Betingelsesform. 再開すれば betyder “hvis/når man genoptager” og viser en mulig følge.
Japansk Ordforråd
いきなり
Adverbium
ikinari
pludselig; med det samme
いちばん
Adverbium
itjiban
mest; allermest
ついていく
Verbum
tsuite iku
følge med; kunne følge med
ついていきません
まず
Adverbium
mazu
først
まったく
Adverbium
mattaku
slet ikke; overhovedet ikke
気持ち
Substantiv
kimotji
følelse; sindsstemning
見直す
Verbum
minaosu
gennemgå igen; genoverveje
見直しましょう
作業
Substantiv
sagyoo
arbejde; opgave
取りかかる
Verbum
torikakaru
gå i gang med
昼食
Substantiv
tjuusjoku
frokost
難しい
Adjektiv
muzukashii
svær; vanskelig
部分
Substantiv
bubun
del; afsnit
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
pludselig; med det samme
Vis Svar
いきなりslet ikke; overhovedet ikke
Vis Svar
まったくmest; allermest
Vis Svar
いちばんfølge med; kunne følge med