借りた
借りた betyder her »lånt« og beskriver den taske, som taleren tidligere lånte. Det er formen af 借りる, der bruges for noget, som allerede er lånt.
バッグ
バッグ betyder her »taske« og henviser til den konkrete taske i samtalen. Ordet bruges som et låneord for en taske.
について
について betyder her »om« eller »angående« i udtrykket 借りたバッグについて. に angiver det emne, relationen gælder, mens ついて sammen med に danner udtrykket »om«. Det er et almindeligt mønster til at introducere et emne.
あなた
あなた betyder her »dig« og er den person, taleren henvender sig til. I den fulde formulering あなたに angiver ordet modtageren for det, der skal fortælles.
に
に markerer her modtageren i あなたに伝えたい, altså den person, som taleren vil fortælle noget til. Et almindeligt mønster er personに nogetを伝える.
伝えたい
伝えたい betyder her »vil gerne fortælle« eller »vil gerne give videre«. Formen bygger på 伝える og udtrykker et ønske om at fortælle noget. Her står den foran こと og beskriver det, taleren vil fortælle.
こと
こと betyder her »ting« eller »sag« i 伝えたいこと, altså den sag, taleren gerne vil fortælle om. Det gør en handling eller oplysning til det, der omtales som en sag.
が
が markerer her det, der findes, i 伝えたいことがあります. Det er den ting eller sag, som taleren siger, at der er.
あります
あります betyder her »der er« eller »findes« og afslutter udsagnet 伝えたいことがあります. Det bruges her til at sige, at taleren har noget, der skal fortælles.
旅行
旅行 betyder her »rejse« og danner sammen med 中 tidsudtrykket 旅行中, »under rejsen«. Ordet bruges til at angive selve rejsen, hvor hændelsen fandt sted.
中
中 betyder her »under« eller »i løbet af« i 旅行中. Efter 旅行 viser det, at noget sker inden for den periode, rejsen varer. Mønsteret [periode]中 bruges til at angive, at noget foregår i en bestemt periode.
その
その betyder her »den« og peger i そのバッグ på den taske, som allerede er kendt i samtalen. Det står foran バッグ og specificerer, hvilken taske der menes.
何か
何か betyder her »noget« i spørgsmålet 何か起きましたか. 何 betyder »hvad«, og か gør det ubestemt, så spørgsmålet handler om, hvorvidt noget skete.
起きました
起きました betyder her »skete« eller »fandt sted« i 何か起きましたか. Det er den høflige datidsform af 起きる og bruges her om en hændelse under rejsen.
か
か markerer her, at 何か起きましたか er et spørgsmål. Den står til sidst i den høflige spørgesætning.
ファスナー
ファスナー betyder her »lynlås« og er den del af tasken, som blev beskadiget. Det bruges som navnet på genstanden i ファスナーが動かなくなり.
動かなく
動かなく betyder her »ikke kunne bevæge sig« eller »ikke fungere« i 動かなくなり. Det er den negative form, der beskriver, at lynlåsen ikke længere virkede, før den forbindes med なり.
なり
なり betyder her »blev« eller »kom til at være« i 動かなくなり. Det kommer fra なる og forbinder ændringen til den næste hændelse: lynlåsen holdt op med at virke, og en del gik løs.
一部
一部 betyder her »en del« og henviser til en del af lynlåsen i 一部が外れました. Det bruges om en afgrænset del af en større genstand.
外れました
外れました betyder her »gik løs« eller »kom af« i 一部が外れました. Det er den høflige datidsform af 外れる og beskriver, at en del ikke længere sad fast.
は
は markerer her emnet i ファスナーは, altså lynlåsen, som spørgsmålet handler om. Den sætter lynlåsen frem som det, der vurderes i sætningen.
すでに
すでに betyder her »allerede« i すでに傷んでいました. Det viser, at skaden muligvis var til stede før den omtalte brug.
傷んで
傷んで betyder her »være beskadiget« eller »være slidt« i 傷んでいました. Formen forbindes med いました, så den beskriver en tilstand, som lynlåsen var i på det relevante tidspunkt.
いました
いました bidrager i 傷んでいました med, at den beskadigede tilstand var gældende. Sammen med 傷んで beskriver det, hvordan lynlåsen allerede var på det tidspunkt.
それとも
それとも betyder her »eller« og introducerer det alternative spørgsmål i それとも、使っている間に. Det bruges til at stille et valg mellem to mulige forklaringer.
使って
使って betyder her »bruge« i 使っている間, hvor det beskriver brugen af tasken eller lynlåsen. Det er forbindelsesformen, der kobles til いる for at danne den igangværende handling.
いる
いる viser i 使っている, at brugen er i gang eller foregår på det tidspunkt, der omtales. Sammen betyder udtrykket, at man er i gang med at bruge den.
間
間 betyder her »mens« eller »i den periode«, der er tale om i 使っている間. Det afgrænser den tidsperiode, hvor brugen foregår.
壊れました
壊れました betyder her »gik i stykker« i ファスナーが壊れました. Det er den høflige datidsform af 壊れる og beskriver resultatet af skaden.
前
前 betyder her »før« i 大丈夫そうだった前? Nej, i dialogens formulering 前は大丈夫そうだった betyder det »tidligere« eller »før«. Det peger på en tidligere tilstand, som sammenlignes med situationen nu.
大丈夫
大丈夫 betyder her »i orden« eller »uskadt« i 大丈夫そうだった. Det beskriver, at lynlåsen så ud til ikke at have problemer før.
そう
そう betyder her »se ud til« eller »virke som« i 大丈夫そう. Efter 大丈夫 viser det, at taleren vurderer ud fra indtrykket, at noget var i orden.
だった
だった betyder her »var« i 大丈夫そうだった. Det placerer den vurderede tilstand i fortiden og afslutter den almindelige, ikke-høflige datidsform i denne del af sætningen.
ので
ので betyder her »fordi« eller »da« i 大丈夫そうだったので. Det forbinder den tidligere vurdering med konsekvensen, at taleren vil tage ansvar. Et almindeligt mønster er en grund efterfulgt af ので og derefter resultatet.
私
私 betyder her »jeg« og gør taleren til den person, der vil tage ansvar. I 私が fremhæves taleren som den, der udfører handlingen.
責任
責任 betyder her »ansvar« i 責任を取りたい. Det er det ansvar, taleren ønsker at påtage sig på grund af skaden.
を
を markerer her objektet i 責任を取りたい. Det viser, at 責任 er det, som handlingen 取りたい retter sig mod.
取りたい
取りたい betyder her »vil tage« eller »vil påtage sig« i 責任を取りたい. Formen bygger på 取る og udtrykker ønsket om at tage ansvar. Mønstret 責任を取る bruges til at tale om at påtage sig ansvar.
です
です fungerer her som en høflig afslutning efter 取りたい i 取りたいです. Det gør udsagnet om talerens ønske høfligt.
正直
正直 betyder her »ærlighed« eller »oprigtighed« i 正直に話してくれて. Sammen med に beskriver det, at personen talte ærligt.
話して
話して betyder her »fortælle« eller »tale« i 話してくれて. Det er forbindelsesformen, som kobles til くれて for at beskrive, at den anden person gjorde dette for taleren.
くれて
くれて viser her, at den anden persons handling i 話してくれて blev gjort til talerens fordel. Sammen med 話して udtrykker det taknemmelighed for, at personen fortalte det.
ありがとうございます
ありがとうございます betyder her »tak« i en høflig tak for, at personen talte ærligt. ありがとう udtrykker taknemmelighed, mens ございます gør udtrykket høfligt. Hele formen bruges som en fast høflig taksigelse.
まだ
まだ betyder her »stadig« i まだ修理できるかもしれません. Det viser, at muligheden for reparation fortsat kan være til stede.
修理
修理 betyder her »reparation« i 修理できる. Det angiver den handling, der muligvis kan udføres på lynlåsen eller tasken.
できる
できる betyder her »kunne« eller »være mulig« i 修理できる. Sammen betyder 修理できる, at reparation stadig muligvis kan gennemføres.
かもしれません
かもしれません betyder her »måske« eller »det kan være«, så taleren udtrykker usikkerhed om reparationen. かも angiver muligheden, og しれません fuldender det høflige udtryk for noget, man ikke er sikker på.
必要
必要 betyder her »nødvendig« i 必要なら. Det beskriver den betingelse, at en udskiftning kun skal ske, hvis det er nødvendigt.
なら
なら betyder her »hvis det er tilfældet« i 必要なら, altså »hvis det er nødvendigt«. Det gør 必要 til betingelsen for den efterfølgende handling.
手配
手配 betyder her »arrangere« eller »sørge for« i 修理を手配する. Det handler om at organisere, at reparationen bliver udført.
する
する betyder her »gøre« og fungerer i 手配する som den del, der gør 手配 til handlingen »arrangere«. Mønstret 修理を手配する betyder at arrangere en reparation.
交換
交換 betyder her »udskiftning« eller »udskifte« i バッグを交換できます. Det handler om at erstatte tasken med en anden.
できます
できます betyder her »kan« eller »er i stand til« i バッグを交換できます. Det er den høflige form af できる og viser, at taleren har mulighed for at udskifte tasken.
決める
決める betyder her »beslutte« i 決める前に. Det er den handling, som skal finde sted efter vurderingen hos reparationsbutikken.
修理店
修理店 betyder her »reparationsbutik« eller »reparationsværksted«. I 修理店に viser det stedet, som tasken skal tages med til.
持って
持って betyder her »tage med« i 持って行きましょう. Det bidrager med handlingen at tage tasken med, mens 行きましょう foreslår, at man går eller tager af sted.
行きましょう
行きましょう betyder her »lad os gå« eller »lad os tage af sted« i 持って行きましょう. Det er en høflig opfordring til at tage tasken med til reparationsbutikken.
それ
それ betyder her »det« i それが起きたとき og henviser til den omtalte hændelse eller det problem, der opstod. Det står som det, der skete.
起きた
起きた betyder her »skete« eller »fandt sted« i それが起きたとき. Det er datidsformen af 起きる og beskriver den tidligere hændelse.
とき
とき betyder her »da« eller »på det tidspunkt, hvor« i それが起きたとき. Det gør den foregående hændelse til et tidsled for det, taleren ikke gjorde med det samme.
すぐに
すぐに betyder her »straks« eller »med det samme« i すぐに伝えなくて. Det understreger, at beskeden burde være givet umiddelbart efter hændelsen.
伝えなくて
伝えなくて betyder her »ikke fortælle« i 伝えなくて、すみません. Det er den negative forbindelsesform af 伝える og giver grunden til undskyldningen. Mønstret [handling]なくて、すみません bruges til at undskylde for ikke at gøre noget.
すみません
すみません betyder her »undskyld« i en direkte undskyldning for ikke at have fortalt det tidligere. Det er en høflig måde at beklage en handling eller mangel på handling på.
今
今 betyder her »nu« i 今それを話してくれて. Det fremhæver, at personen har fortalt om problemet på det aktuelle tidspunkt.
助かります
助かります betyder her »det hjælper« eller »det er en stor hjælp« i 今それを話してくれて、助かります. Det udtrykker, at den anden persons handling gør situationen lettere for taleren. Formen bruges høfligt, når man vil anerkende en hjælp.
店
店 betyder her »butik« eller »forretning« i 店の人. Her henviser det til reparationsbutikken, hvis personale skal vurdere skaden.
の
の forbinder 店 og 人 i 店の人. Det viser, at 人 er personen, der hører til eller arbejder i butikken.
人
人 betyder her »person« i 店の人. Sammen henviser 店の人 til personen eller personalet i reparationsbutikken.
何
何 betyder her »hvad« i 何と言うか. Det spørger til indholdet af det, som personalet vil sige.
と
と fungerer her som citatmarkør i 何と言うか. Den forbinder det, der bliver sagt, med verbet 言う og markerer ordene eller indholdet som noget, der siges.
言う
言う betyder her »sige« i 何と言うか. Sammen spørger udtrykket, hvad personalet vil sige, når de har undersøgt tasken.
見て
見て betyder her »se« i 見てみましょう. Det er forbindelsesformen af 見る og kobles til みましょう for at danne udtrykket »lad os prøve at se«.
みましょう
みましょう betyder her »lad os prøve at« i 見てみましょう. Det tilføjer idéen om at prøve den handling, der står foran, så hele udtrykket betyder »lad os se, hvad de siger«.