私
「私」 betyder her “jeg” og henviser til den talende. Sammen med 「私のスーツケース」 viser det, hvem kufferten tilhører. Det bruges, når man taler om sig selv eller noget, der er knyttet til en selv.
の
「の」 forbinder 「私」 med 「スーツケース」 og viser ejerskab eller tilknytning. I 「私のスーツケース」 betyder det, at kufferten er min. Mønsteret bruges til at knytte en person eller egenskab til et navneord.
スーツケース
「スーツケース」 betyder kuffert og er den bagage, som samtalen handler om. I 「私のスーツケース」 er det det navneord, der beskrives som tungt. Det bruges om en kuffert, man pakker til en rejse.
は
「は」 gør 「スーツケース」 til samtalens emne i 「スーツケースは」. Det viser, at den følgende beskrivelse handler om kufferten. Partiklen bruges til at sætte et emne frem, før man siger noget om det.
重く
「重く」 betyder her “tungt” og beskriver, hvordan kufferten føles i 「重く感じます」. Formen står foran 「感じます」 og forbinder egenskaben med oplevelsen. Den bruges, når en egenskab beskrives som den måde, noget opleves på.
感じます
「感じます」 betyder her “føles” eller “opleves” og udtrykker den talendes indtryk af kuffertens vægt. Sammen med 「重く」 betyder 「重く感じます」, at kufferten føles tung. Det er nyttigt, når man beskriver en personlig fornemmelse.
し
「し」 forbinder her den første oplysning med endnu en oplysning i 「重く感じますし、手荷物の重量制限はとても厳しいです」. Det giver betydningen “og” eller “desuden”. Det bruges til at nævne flere grunde eller forhold i samme forklaring.
手荷物
「手荷物」 betyder her håndbagage eller anden bagage, der er omfattet af en vægtgrænse. I 「手荷物の重量制限」 beskriver det, hvilken bagage begrænsningen gælder for. Det bruges i rejsesammenhænge om bagage, man har med sig.
重量制限
「重量制限」 betyder vægtbegrænsning eller vægtgrænse. I 「手荷物の重量制限」 handler det om den maksimale vægt for bagagen. Det bruges, når en regel fastsætter, hvor tung noget må være.
とても
「とても」 betyder “meget” og forstærker 「厳しい」 i 「とても厳しいです」. Det gør beskrivelsen af reglen stærkere. Det står normalt foran den egenskab eller tilstand, som det forstærker.
厳しい
「厳しい」 betyder her, at vægtgrænsen er streng og ikke giver meget spillerum. I 「重量制限はとても厳しいです」 beskriver det en regel med stramme krav. Det kan bruges om regler eller betingelser, som er svære at overskride eller få undtagelser fra.
です
「です」 afslutter 「とても厳しいです」 som en høflig konstatering. Her gør det udsagnet om vægtgrænsen høfligt. Det bruges efter en beskrivelse, når man vil fremsætte den som en høflig sætning.
出発する
「出発する」 betyder at tage af sted eller forlade stedet. I 「出発する前に」 angiver det den handling, der skal ske efter det aktuelle tidspunkt. Det bruges om at begynde en rejse eller tage af sted.
前
「前」 betyder “før” i tidsudtrykket 「出発する前に」. Det placerer vejningen før afrejsen. Det bruges efter en handling eller begivenhed, når man vil sige, at noget sker tidligere.
に
「に」 afslutter tidsudtrykket 「出発する前に」 og markerer tidspunktet “før afrejse”. Her forbinder det 「前」 med den efterfølgende handling 「重さを量って」. Det bruges i sådanne tidsudtryk til at angive, hvornår noget sker.
重さ
「重さ」 betyder vægt, altså hvor tung noget er. I 「重さを量って」 er det vægten, der skal måles. Det bruges som navneord, når man taler om, hvor tung en genstand eller bagage er.
を
「を」 markerer 「重さ」 som det, der bliver målt i 「重さを量って」. Det viser altså genstanden eller indholdet for handlingen 「量って」. Partiklen bruges efter det, som en direkte handling retter sig mod.
量って
「量って」 betyder her “mål vægten” eller “vej den”. I 「重さを量って」 angiver formen den handling, som skal udføres før den videre plan. Den bruges også til at forbinde en handling med den næste handling i en sætning.
必要
「必要」 betyder “nødvendig” i 「必要なら」. Her handler det om, hvorvidt det er nødvendigt at pakke kufferten om. Det bruges til at beskrive noget, der kræves i den aktuelle situation.
なら
「なら」 gør 「必要なら」 til en betingelse og betyder her “hvis det er nødvendigt”. Det åbner for handlingen 「詰め直せるようにしましょう」. Det bruges efter en tilstand eller vurdering, når den skal danne grundlag for en betinget handling.
今
「今」 betyder “nu” og peger på det aktuelle tidspunkt. I 「今のうちに」 betyder det, at der stadig er tid til at handle. Det bruges, når en handling bør ske på det nuværende tidspunkt.
うち
「うち」 indgår i 「今のうちに」 og bidrager med betydningen “mens det stadig er muligt” eller “i det nuværende tidsrum”. Hele udtrykket siger, at ompakningen bør ske, før muligheden forsvinder. Det bruges til at fremhæve et passende eller begrænset tidspunkt for en handling.
詰め直せる
「詰め直せる」 betyder “kan pakke om” og udtrykker muligheden for at pakke bagagen på ny. I 「今のうちに詰め直せる」 er det noget, man stadig kan nå at gøre. Det bruges, når en tidligere pakning eller placering kan ændres.
よう
「よう」 indgår i konstruktionen 「詰め直せるようにしましょう」, som her betyder, at man vil sørge for, at ompakning bliver mulig. Betydningen kommer fra hele konstruktionen, mens 「よう」 hjælper med at formulere det ønskede resultat. Den bruges til at forbinde en handling med det resultat, man vil opnå.
しましょう
「しましょう」 udtrykker en høflig opfordring eller fælles beslutning om at gøre noget. I 「詰め直せるようにしましょう」 foreslår taleren, at de sørger for den nødvendige mulighed. Det bruges, når man foreslår, at taler og samtalepartner gør noget sammen.
制限
「制限」 betyder begrænsning eller grænse. I 「制限を超えている」 og 「制限を下回りました」 er det den fastsatte vægtgrænse, der sammenlignes med bagagens vægt. Det bruges om en regel eller øvre grænse for, hvad der er tilladt.
超えて
「超えて」 betyder her “overskride” eller “være over” i 「制限を超えている」. Sammen med 「いる」 beskriver det den aktuelle tilstand, at vægten ligger over grænsen. Det bruges, når en mængde eller værdi er større end en fastsat grænse.
いる
「いる」 hjælper i 「制限を超えている」 med at beskrive en nuværende tilstand. Hele udtrykket betyder, at bagagen aktuelt ligger over grænsen, ikke blot at overskridelsen nævnes som en enkelt handling. Det bruges efter en beskrivelse af en tilstand, der gælder nu.
ので
「ので」 betyder her “fordi” eller “så” og forbinder 「制限を超えている」 med behovet for at tage noget ud. Det præsenterer overskridelsen som grunden til den næste handling. Det bruges til at give en forklaring på en beslutning eller handling.
何か
「何か」 betyder “noget” og henviser her til en ubestemt genstand, der skal tages ud af bagagen. I 「何かを取り出さなければなりません」 er det objektet for handlingen. Det bruges, når man ikke specificerer præcis, hvilken ting der er tale om.
取り出さなければなりません
「取り出さなければなりません」 betyder “skal tage noget ud” og udtrykker en nødvendig handling. 「取り出さ」 bidrager med betydningen “tage ud”, 「なければ」 indgår i mønsteret for nødvendighed, og 「なりません」 fuldender den høflige formulering. Hele udtrykket bruges, når en handling er nødvendig på grund af situationen.
リュック
「リュック」 betyder rygsæk. I 「リュックの重量制限」 er det den anden bagagetype, som tunge ting eventuelt kan flyttes til. Det bruges om en rygsæk, man bærer på ryggen.
余裕
「余裕」 betyder her ekstra plads eller kapacitet under vægtgrænsen. I 「重量制限に余裕があれば」 handler det om, hvorvidt rygsækken stadig kan rumme mere vægt. Det bruges, når der er tilstrækkeligt spillerum til at gøre noget yderligere.
が
「が」 markerer 「余裕」 som det, der findes eller ikke findes i 「余裕があれば」. Det gør den til den betingelse, som resten af sætningen afhænger af. Her bruges partiklen efter det, hvis tilstedeværelse er relevant.
あれば
「あれば」 betyder “hvis der er” i 「余裕があれば」. Her betyder det, at tunge ting må flyttes, hvis der er nok kapacitet under rygsækkens grænse. Det bruges til at opstille en betingelse om, at noget findes eller er til rådighed.
重い
「重い」 betyder “tung” og beskriver 「物」 i 「重い物」. Her er det de tunge ting, som kan flyttes til rygsækken. Det bruges foran et navneord for at beskrive noget med stor vægt.
物
「物」 betyder “ting” eller “genstand”. I 「重い物」 henviser det til de genstande, der vejer meget og kan flyttes. Det bruges, når man omtaler en ting uden at angive dens præcise navn.
移して
「移して」 betyder her “flyt” eller “overfør” og retter sig mod 「重い物」 i 「重い物を移して」. Formen forbinder flytningen med den høflige anmodning 「ください」. Det bruges, når noget skal flyttes fra ét sted eller rum til et andet.
ください
「ください」 gør 「移してください」 til en høflig anmodning om at flytte noget. Hele udtrykket betyder “flyt det venligst”. Det bruges efter en handlingsform, når man beder en anden person om at udføre handlingen.
たぶん
「たぶん」 betyder “sandsynligvis” eller “formentlig”. I 「たぶん、本がいちばん大きな問題です」 viser det, at taleren vurderer årsagen uden at udtrykke fuld sikkerhed. Det bruges, når man giver en sandsynlig vurdering.
本
「本」 betyder bog eller bøger afhængigt af sammenhængen. Her omtaler det bøgerne som den bagage, der sandsynligvis giver det største vægtproblem. Det bruges om bøger, der kan tages med eller efterlades.
いちばん
「いちばん」 betyder “mest” eller “i størst grad”. I 「いちばん大きな問題」 markerer det, at problemet vurderes som det største blandt de nævnte ting. Det bruges til at fremhæve den højeste grad eller vigtigste del i en sammenligning.
大きな
「大きな」 beskriver 「問題」 i 「大きな問題」 og betyder her et stort eller væsentligt problem. Sammen med 「いちばん」 bliver det den mest omfattende del af problemet. Denne form står direkte foran et navneord for at beskrive det.
問題
「問題」 betyder “problem”. I 「いちばん大きな問題」 er det det forhold, der gør bagagen for tung, især bøgerne. Det bruges, når man identificerer noget, der skaber en vanskelighed, som skal løses.
フライト
「フライト」 betyder flyvning eller flyrejse. I 「フライトに必要な一冊」 angiver det, hvilken rejse bogen er nødvendig til. Det bruges i sammenhænge, hvor man taler om en bestemt flyrejse.
な
「な」 forbinder 「必要」 med 「一冊」 i 「必要な一冊」. Det gør betydningen “en bog, der er nødvendig” mulig foran navneordet. Det bruges efter denne type beskrivende ord, når de står direkte foran et navneord.
だけ
「だけ」 betyder “kun” i 「一冊だけ」. Her begrænser det mængden til den ene bog, der er nødvendig til flyrejsen. Det bruges efter det ord eller den mængde, som man vil begrænse.
持って
「持って」 bidrager med betydningen “bære” eller “have med” i 「持っていって」. Sammen med 「いって」 handler det om at tage bogen med til destinationen. Formen bruges til at forbinde det at bære noget med den videre bevægelse.
いって
「いって」 bidrager i 「持っていって」 med betydningen at gå eller tage noget med videre. Hele udtrykket betyder “tag med”, mens 「持って」 angiver, hvad man bærer. Det bruges, når noget skal med fra det nuværende sted til et andet sted.
残り
「残り」 betyder “resten” eller de ting, der bliver tilbage. I 「残りは家に置いていってください」 henviser det til de andre bøger, som ikke skal med. Det bruges, når man taler om den del, der er tilbage efter et valg eller en opdeling.
家
「家」 betyder hjem eller hus. I 「家に置いていってください」 er det stedet, hvor resten skal blive. Det bruges til at angive hjemmet som sted for en handling eller opbevaring.
置いて
「置いて」 betyder her “lad blive” eller “sæt/læg”, og i 「家に置いていってください」 beskriver det, at resten efterlades hjemme. Sammen med 「いって」 udtrykker det, at man går videre uden disse ting. Det bruges, når noget skal placeres eller efterlades et bestemt sted.
ジャケット
「ジャケット」 betyder jakke. I samtalen er jakken den genstand, som taleren vil have på i stedet for at lægge den i kufferten. Det bruges om et stykke overtøj eller en jakke.
荷物
「荷物」 betyder bagage eller de ting, man har med sig. I 「荷物に入れず」 er det den bagage, som jakken ikke skal lægges i. Det bruges om ting, der pakkes eller transporteres.
入れず
「入れず」 betyder “uden at lægge i” eller “uden at putte ind”. I 「荷物に入れず、着ていけます」 beskriver det, at jakken ikke lægges i bagagen. Formen forbinder den udeladte handling med den handling, man i stedet kan udføre.
着て
「着て」 betyder her “iført” eller “med jakken på”. I 「着ていけます」 beskriver det, at taleren kan tage af sted, mens jakken bæres. Det bruges til at forbinde det at have tøj på med en efterfølgende handling.
いけます
「いけます」 bidrager i 「着ていけます」 med betydningen “kan tage af sted”. Hele udtrykket betyder, at taleren kan gå eller rejse iført jakken i stedet for at pakke den. Det bruges til at udtrykke, at en bestemt måde at tage noget med på er mulig.
それ
「それ」 betyder “det” og henviser her til løsningen med at tage jakken på. I 「それで」 peger det på denne handling som grundlag for resultatet. Det bruges til at henvise til noget, der netop er blevet nævnt.
で
「で」 indgår i 「それで」 og viser, at den nævnte løsning fører til det følgende resultat. Her betyder hele 「それで」 omtrent “på den måde” eller “som følge af det”. Det bruges til at forbinde en handling eller situation med dens resultat.
全部
「全部」 betyder “alt” eller “det hele”. I 「全部を詰め直さなくても」 henviser det til hele kuffertens indhold. Det bruges, når ingen del af en samlet mængde skal udelades fra omtalen.
詰め直さなくても
「詰め直さなくても」 betyder “uden at skulle pakke om” eller “selv uden at pakke om”. 「詰め直さ」 bidrager med handlingen at pakke om, mens 「なくても」 angiver, at handlingen ikke er nødvendig for det efterfølgende resultat. Hele udtrykket bruges her før 「済む」 for at sige, at man kan klare situationen uden at pakke alt om.
済む
「済む」 betyder her “klare sig uden” eller “det er tilstrækkeligt”. I 「詰め直さなくても済む」 betyder det, at situationen kan løses uden at pakke alt om. Det bruges, når et resultat kan opnås uden en bestemt ekstra handling.
はず
「はず」 udtrykker en forventning i 「済むはずです」. Her betyder det, at løsningen forventes at være tilstrækkelig, så ompakning ikke bliver nødvendig. Det bruges, når man vurderer, hvad der sandsynligvis vil være tilfældet.
これ
「これ」 betyder “dette” og henviser her til den ændring, der netop blev foretaget, nemlig at have jakken på. I 「これで」 markerer det den handling eller løsning, der giver det følgende resultat. Det bruges til at pege på noget aktuelt eller netop nævnt.
下回りました
「下回りました」 betyder her “kom under” eller “ligger nu under”. I 「制限を下回りました」 beskriver det resultatet efter justeringen af bagagen. Det bruges, når en værdi bliver mindre end en fastsat grænse.
カウンター
「カウンター」 betyder her skranken eller check-in-disken i lufthavnen. I 「カウンターで」 angiver det stedet, hvor kufferten ellers kunne være blevet åbnet. Det bruges om en skranke, hvor man får service eller afleverer bagage.
開けず
「開けず」 betyder “uden at åbne”. I 「スーツケースを開けずに」 beskriver det, at kufferten ikke skal åbnes ved skranken. Formen forbinder den udeladte handling med den efterfølgende handling at tage af sted.
出発
「出発」 betyder afrejse eller det at tage af sted. I 「出発できます」 er det den handling, som nu er mulig uden at åbne kufferten ved skranken. Det bruges, når man taler om begyndelsen på en rejse eller afgang.
できます
「できます」 betyder “kan” eller “er i stand til”. I 「出発できます」 udtrykker det, at de kan tage af sted under de nuværende forhold. Det bruges efter en handling eller aktivitet, når man vil sige, at den er mulig.