Sikker planlægning af en vandretur | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: Before a group hike, two friends check trail difficulty, weather, and safety plans before sharing route details..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Sikker planlægning af en vandretur kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

山道はきれいに見えますが、初心者には難しすぎるかもしれません。

yama-mitji wa kiree ni miemass ga, sjosjin-sja ni wa mudzukasjisugiru kamo sjiremasen. Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.
B

距離、高低差、天気予報を確認してから決めましょう。

kyori, kooteesa, tenki yohoo o kakunin sjite kara kimemasjoo. Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.
A

かなり長いルートです。

kanari nagai ruuto dess. Det er en ret lang rute.
A

天気予報では、午後に弱い雨が降るそうです。

tenki yohoo dewa, gogo ni yowai ame ga furu soo dess. Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.
B

では、早く出発して、予備の計画を立てる必要があります。

dewa, hayaku sjuppattsu sjite, yobi no keikaku o tateru hitsuyoo ga arimass. Så skal vi af sted tidligt og have en reserveplan.
A

同じ駅に戻る短いルートがあります。

onadji eki ni modoru midjikai ruuto ga arimass. Der er en kortere rute, som fører tilbage til den samme station.
B

登山道の状態が滑りやすくなったら、そのほうが安全そうです。

tozandoo no yootai ga suberiyasuku nattara, sono hoo ga anzen soo dess. Det lyder mere sikkert, hvis stiforholdene bliver glatte.
A

みんなに、適切な靴と水を持ってくるように伝えましょうか。

minna ni, tekisetsu na kutsu to midzu o motte kuru yoo ni tsutaemasjoo ka. Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?
B

みんな両方を持ってくるべきです。

minna ryoohoo o motte kuru beki dess. De bør tage begge dele med.
B

私たちは、必要なら引き返すことをはっきり伝えるべきです。

watashitatji wa, hitsuyoo nara hikikaesu koto o hakkiri tsutaeru beki dess. Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.
A

今夜、ルートマップと集合時間を共有します。

kon-ya, ruuto mappu to sjuugoo djikan o kyooyuu sjimass. Jeg deler rutekortet og mødetidspunktet i aften.
B

それで、みんなが準備をして参加できるか決めやすくなるはずです。

sorede, minna ga djunbi o sjite sanka dekiru ka kimeyasuku naru hazu dess. Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.

Ord for ord

山道 「山道」 betyder bjergsti eller en sti i bjergene. I dialogen er det det emne, der ser smukt ud i 「山道はきれいに見えますが」. Ordet kan genbruges som navn på en bestemt sti i bjergterræn.
「は」 markerer 「山道」 som det emne, der tales om. I 「山道はきれいに見えますが」 leder det videre til en beskrivelse af bjergstien. Det bruges ofte til at sætte samtalens emne frem.
きれい 「きれい」 betyder smuk i beskrivelsen 「きれいに見えます」. Her beskriver det, hvordan bjergstien ser ud, og ikke nødvendigvis dens praktiske tilstand. Det kan genbruges foran 「に見える」 for at sige, at noget ser smukt ud.
I 「きれいに見えます」 gør 「に」 beskrivelsen til den måde eller tilstand, som noget fremtræder på. Sammen med 「きれい」 betyder konstruktionen, at noget ser smukt ud. 「に」 bruges også til at markere andre relationer, destinationer eller tidspunkter.
見えます 「見えます」 betyder her ser ud eller fremtræder som, i 「きれいに見えます」. Det er den høflige form af 「見える」 og beskriver, hvordan noget opfattes med synet. Formen kan genbruges efter en beskrivelse, når noget ser ud på en bestemt måde.
I 「山道はきれいに見えますが」 betyder 「が」 men og forbinder den positive beskrivelse med en begrænsning bagefter. Det markerer altså her en kontrast, ikke blot et subjekt. Konstruktionen bruges til at sige noget positivt først og derefter tilføje et forbehold.
初心者 「初心者」 betyder begyndere, altså personer uden meget erfaring. I 「初心者には難しすぎる」 er det de personer, som ruten vurderes i forhold til. Ordet kan bruges om begyndere inden for mange forskellige aktiviteter.
難しすぎる 「難しすぎる」 betyder være for svært i 「初心者には難しすぎる」. 「すぎる」 viser her, at sværhedsgraden overskrider det passende niveau for begyndere. Formen kan genbruges efter en beskrivelse, når noget går ud over det ønskede niveau.
かもしれません 「かもしれません」 udtrykker usikkerhed i 「難しすぎるかもしれません」: det kan være for svært, men taleren er ikke sikker. Det står efter den almindelige form 「難しすぎる」. Konstruktionen bruges til forsigtige vurderinger og muligheder.
距離 「距離」 betyder afstand, her som en af de ting, der skal kontrolleres før beslutningen. I 「距離、高低差、天気予報を確認して」 står det i en opremsning af planlægningsoplysninger. Ordet kan bruges om afstanden på en rute eller mellem to steder.
高低差 「高低差」 betyder højdeforskel, altså forskellen mellem rutens højere og lavere punkter. I dialogen kontrolleres 「高低差」 sammen med afstand og vejrudsigt. Ordet er især nyttigt, når man vurderer, hvor krævende en rute er.
天気予報 「天気予報」 betyder vejrudsigt eller vejrudsigten. I 「天気予報を確認して」 er vejrudsigten et objekt, som gruppen tjekker før beslutningen. Ordet kan bruges, når man taler om at tjekke eller følge vejret.
I 「距離、高低差、天気予報を確認して」 markerer 「を」 de oplysninger, der bliver kontrolleret. Det viser altså objektet for 「確認して」. Partiklen bruges ofte efter det, man tjekker, ser på eller udfører en handling på.
確認して 「確認して」 betyder tjekke eller kontrollere i 「確認してから決めましょう」. Det er て-formen af 「確認する」 og forbinder kontrollen med den efterfølgende beslutning. Formen kan genbruges til at kæde en handling sammen med en anden handling.
から I 「確認してから決めましょう」 betyder 「から」 efter at. Sammen med 「確認して」 siger det, at beslutningen først træffes, når kontrollen er udført. Konstruktionen bruges til at angive rækkefølgen mellem to handlinger.
決めましょう 「決めましょう」 betyder lad os beslutte og er den høflige forslagform af 「決める」. I 「確認してから決めましょう」 foreslår taleren, at de træffer beslutningen efter kontrollen. Formen bruges til fælles forslag om en handling.
かなり 「かなり」 betyder ganske eller ret meget i 「かなり長いルートです」. Det forstærker vurderingen af rutens længde uden at angive et præcist mål. Det kan genbruges foran en beskrivelse, når graden er tydelig, men ikke målt præcist.
長い 「長い」 betyder lang i 「長いルート」. Her beskriver det rutens længde og står direkte foran 「ルート」. Formen kan bruges foran andre navneord, når man beskriver noget som langt.
ルート 「ルート」 betyder rute i 「かなり長いルート」. Det er den planlagte vej, som gruppen overvejer at gå. Ordet kan bruges om en vandrerute eller andre planlagte veje.
です 「です」 afslutter den høflige konstatering 「かなり長いルートです」 og svarer her til er. Det gør udsagnet høfligt og konstaterende. Formen bruges efter en beskrivelse, når man vil fremsætte den som en høflig oplysning.
では 「では」 betyder så eller i så fald i begyndelsen af 「では、早く出発して」. Det viser, at taleren drager en praktisk konsekvens af vejrudsigten og den lange rute. Det bruges ofte til at indlede et forslag eller næste skridt i samtalen.
午後 「午後」 betyder eftermiddag. I 「午後に弱い雨が降る」 angiver det det tidspunkt, hvor regnen forventes. Det kan genbruges som tidsangivelse sammen med 「に」.
弱い 「弱い」 betyder svag eller let i 「弱い雨」. Her beskriver det regnen som let snarere end kraftig. Formen bruges foran 「雨」, når man vil angive regnens styrke.
「雨」 betyder regn i 「弱い雨が降る」. I dialogen er det den nedbør, som vejrudsigten siger vil komme om eftermiddagen. Ordet bruges naturligt sammen med 「降る」 om regn, der falder.
降る 「降る」 betyder falde, når det handler om regn, i 「雨が降るそうです」. Det står i den almindelige form, fordi udsagnet efterfølges af 「そうです」. Udtrykket kan bruges til at beskrive, at regn kommer eller falder.
そうです I 「雨が降るそうです」 betyder 「そうです」 at det siges eller er meldt sådan. Her gengiver taleren oplysninger fra vejrudsigten, ikke en direkte sikker observation. Konstruktionen bruges til at videregive hørte eller rapporterede oplysninger.
早く 「早く」 betyder tidligt i 「早く出発して」. Det beskriver tidspunktet for afrejsen, så gruppen skal tage af sted tidligt. Det er den form, der bruges foran et verbum som 「出発して」 for at beskrive, hvornår handlingen sker.
出発して 「出発して」 betyder tage af sted i 「早く出発して」. Det er て-formen af 「出発する」 og forbinder afrejsen med den næste handling i planen. Formen kan genbruges, når en handling skal forbindes med en anden.
予備 「予備」 betyder reserve eller backup i 「予備の計画」. Det viser, at planen er klar til brug, hvis den oprindelige plan ikke kan gennemføres. Ordet bruges her foran 「の計画」 til at beskrive en alternativ plan.
I 「予備の計画」 forbinder 「の」 「予備」 med 「計画」 og viser, at planen er en reserveplan. Det er altså en forbindelse mellem to navneord. Konstruktionen bruges ofte til at lade ét navneord beskrive eller afgrænse et andet.
計画 「計画」 betyder plan i 「予備の計画を立てる」. Her er det den plan, gruppen skal udarbejde som backup. Ordet kan bruges om en plan, der skal lægges eller gennemføres.
立てる 「立てる」 betyder lægge eller lave, når det bruges om en plan i 「計画を立てる」. Det er den faste forbindelse for at udarbejde en plan. Ordet kan genbruges med 「計画」 som det, der bliver lagt.
必要 「必要」 betyder nødvendighed i 「計画を立てる必要があります」. Det siger, at det er nødvendigt at lægge en plan, mens hele nødvendighedsudtrykket dannes sammen med resten af konstruktionen. Ordet bruges, når man vil angive, at noget er påkrævet.
あります 「あります」 betyder her findes eller er til stede i 「計画を立てる必要があります」. Sammen med 「必要」 fastslår det høfligt, at der er behov for at gøre noget. Det er den høflige form af 「ある」 og kan bruges i tilsvarende udsagn om et eksisterende behov.
同じ 「同じ」 betyder samme i 「同じ駅」. Det viser, at den kortere rute ender ved den station, som allerede er relevant i planen. Formen står direkte foran det navneord, den beskriver.
「駅」 betyder station i 「同じ駅に戻る」. Her er det det sted, som ruten fører tilbage til. Ordet kan bruges sammen med 「に戻る」 for at angive, at man vender tilbage til en station.
戻る 「戻る」 betyder vende tilbage i 「同じ駅に戻る」. 「駅に」 angiver det sted, man vender tilbage til. Ordet kan genbruges, når en person eller rute går tilbage til et tidligere sted.
短い 「短い」 betyder kort i 「短いルート」. Her beskriver det, at den alternative rute har kort længde. Formen bruges direkte foran et navneord, som den beskriver.
登山道 「登山道」 betyder bjerg- eller vandresti, især en sti til bjergbestigning. I 「登山道の状態」 er det stien, hvis tilstand kan ændre sig. Ordet kan bruges, når man taler specifikt om en sti i bjergterræn.
状態 「状態」 betyder tilstand eller forhold i 「登山道の状態」. Det handler her om, hvordan stien er at gå på. Ordet kan bruges efter et navneord for at tale om dets aktuelle tilstand.
滑りやすく 「滑りやすく」 betyder let at glide på i 「滑りやすくなったら」. 「やすく」 viser, at det bliver nemt at glide, og formen forbinder denne beskrivelse med 「なったら」. Konstruktionen bruges til at beskrive en overflade eller situation, hvor en handling let sker.
なったら 「なったら」 betyder hvis eller når det bliver sådan i 「滑りやすくなったら」. Det er den betingende form af 「なる」 og angiver den situation, hvor stien bliver glat at gå på. Formen bruges til at indlede en betingelse, som udløser en handling eller vurdering.
その 「その」 betyder den eller det i 「そのほうが安全そうです」. Her peger det tilbage på den kortere rute, som netop blev nævnt. Det står foran 「ほう」 for at udpege den pågældende mulighed.
ほう I 「そのほうが安全そうです」 betyder 「ほう」 den ene mulighed eller den løsning, der sammenlignes med en anden. Sammen med 「その」 peger det på den kortere rute som det sikrere valg. Ordet bruges ofte, når man vurderer eller vælger mellem muligheder.
安全 「安全」 betyder sikker eller sikkerhed i 「安全そうです」. Her er det en vurdering af den kortere rute under glatte forhold. Ordet bruges til at beskrive, at en mulighed indebærer mindre fare.
みんな 「みんな」 betyder alle eller alle i gruppen. I 「みんなに」 er det gruppen, som skal have beskeden, og i 「みんな両方を」 er det gruppens medlemmer, der skal medbringe begge dele. Ordet bruges om en samlet gruppe mennesker i uformel samtale.
適切 「適切」 betyder passende eller egnet i 「適切な靴」. Her beskriver det sko, der passer til vandreturen. Ordet bruges foran et navneord med 「な」, når man vil angive, at noget er passende til formålet.
I 「適切な靴」 forbinder 「な」 beskrivelsen 「適切」 med navneordet 「靴」. Det viser, at skoene er passende eller egnede. Denne forbindelse bruges efter beskrivende ord af samme type før et navneord.
「靴」 betyder sko i 「靴と水」. Det er en af de ting, som deltagerne skal tage med til vandreturen. Ordet kan bruges sammen med en opremsning af andre nødvendige ting.
I 「靴と水」 betyder 「と」 og og forbinder sko med vand i en opremsning. Det viser, at begge dele hører med til det, deltagerne skal tage med. Partiklen bruges ofte til at forbinde konkrete navneord.
「水」 betyder vand i 「靴と水」. Det er den anden ting, som deltagerne skal medbringe til turen. Ordet bruges her som en del af en liste over nødvendigt udstyr.
持ってくる 「持ってくる」 betyder tage med eller bringe i 「靴と水を持ってくる」. Udtrykket handler om at medbringe noget til den relevante tur eller situation. Det kan genbruges med en konkret ting som objekt.
ように I 「持ってくるように伝えましょうか」 forbinder 「ように」 beskeden med den handling, modtagerne skal udføre: at tage sko og vand med. Sammen med 「伝える」 bruges det til at viderebringe en instruktion eller anmodning. Konstruktionen er nyttig, når man fortæller andre, hvad de skal gøre.
伝えましょう 「伝えましょう」 betyder lad os fortælle eller meddele og er den høflige forslagform af 「伝える」. I 「持ってくるように伝えましょうか」 foreslår taleren at give gruppen denne besked. Formen kan bruges til at foreslå, at man videregiver information.
I slutningen af 「伝えましょうか」 gør 「か」 hele udsagnet til et spørgsmål. Det giver betydningen skal vi fortælle dem det? i stedet for blot et forslag. Partiklen bruges her som afslutning på et høfligt spørgsmål.
両方 「両方」 betyder begge dele i 「両方を持ってくる」. Her henviser det samlet til de to ting, der netop blev nævnt: sko og vand. Ordet bruges, når begge muligheder eller genstande skal med.
べき 「べき」 udtrykker, at noget bør gøres, i 「持ってくるべきです」. Her giver taleren en klar anbefaling om, at deltagerne skal tage begge ting med. Formen bruges til råd eller en vurdering af, hvad der er rigtigt at gøre.
私たち 「私たち」 betyder vi eller os og henviser til taleren og dennes ledsager eller gruppe. I 「私たちは」 er gruppen det emne, der bør gøre beskeden tydelig. Ordet bruges til at angive talerens egen gruppe.
なら I 「必要なら」 betyder 「なら」 hvis eller i tilfælde af. Det opstiller nødvendighed som betingelse for den efterfølgende handling: hvis det er nødvendigt, vender de om. Formen bruges til at indlede en betingelse baseret på en bestemt situation.
引き返す 「引き返す」 betyder vende om eller gå tilbage i 「引き返すこと」. Her handler det om at afbryde ruten og vende tilbage, hvis forholdene kræver det. Den almindelige form står foran 「こと」 for at gøre handlingen til det, der tales om.
こと I 「引き返すこと」 gør 「こと」 handlingen at vende om til et navneordsagtigt indhold. Det er dette indhold, som skal gøres klart for alle i 「引き返すことをはっきり伝える」. Konstruktionen bruges til at tale om en handling som en besked eller plan.
はっきり 「はっきり」 betyder klart eller tydeligt i 「はっきり伝える」. Det beskriver, hvordan beskeden om at vende om skal gives, så der ikke er tvivl. Ordet kan bruges til at angive, at information kommunikeres tydeligt.
伝える 「伝える」 betyder fortælle, meddele eller videregive i 「はっきり伝える」. Her er det indholdet om at vende om, der skal meddeles til gruppen. Ordet bruges, når information eller en besked skal gives videre til andre.
今夜 「今夜」 betyder i aften eller i nat. I 「今夜、ルートマップと集合時間を共有します」 angiver det, hvornår kortet og mødetidspunktet bliver delt. Det kan bruges som tidsangivelse uden at beskrive et præcist klokkeslæt.
ルートマップ 「ルートマップ」 betyder rutekort. I dialogen er det en af de oplysninger, der skal deles med gruppen før turen. Ordet kan bruges om et kort, der viser den planlagte rute.
集合時間 「集合時間」 betyder mødetidspunkt eller tidspunktet, hvor man skal samles. I 「ルートマップと集合時間」 er det praktisk information til alle deltagere. Ordet bruges om det aftalte tidspunkt for en gruppes samling.
共有します 「共有します」 betyder deler eller vil dele i 「ルートマップと集合時間を共有します」. Det er den høflige form af 「共有する」 og beskriver, at oplysningerne gøres tilgængelige for gruppen. Formen kan bruges, når man deler kort, tidspunkter eller anden fælles information.
それで 「それで」 betyder dermed eller på den måde i 「それで、みんなが準備をして」. Det forbinder delingen af ruteoplysninger med den forventede hjælp, som informationen giver gruppen. Ordet bruges til at vise en konsekvens eller et resultat af det foregående.
準備 「準備」 betyder forberedelse i 「準備をして」. Her handler det om, at alle kan gøre sig klar til vandreturen. Ordet kan bruges om forberedelse af udstyr, planer eller personer.
して 「して」 er て-formen af 「する」 i 「準備をして」. Den forbinder forberedelsen med den næste handling, at beslutte om man kan deltage. Formen bruges til at kæde handlinger sammen i en rækkefølge.
参加 「参加」 betyder deltagelse i 「参加できるか」. Her handler det om, hvorvidt hver person kan deltage i vandreturen. Ordet bruges sammen med 「できる」, når man taler om muligheden for at deltage.
できる 「できる」 betyder kunne eller være i stand til i 「参加できるか」. Sammen med 「参加」 spørger det, om personen har mulighed for at deltage. Den almindelige form bruges her inde i spørgsmålet om, hvorvidt deltagelse er mulig.
決めやすく 「決めやすく」 betyder let at beslutte i 「参加できるか決めやすくなる」. 「やすく」 viser, at beslutningen bliver nemmere at træffe, og formen forbindes med 「なる」. Konstruktionen bruges, når noget bliver lettere at udføre.
なる 「なる」 betyder blive i 「決めやすくなる」. Her beskriver det overgangen til en situation, hvor det er lettere for alle at beslutte sig. Ordet kan bruges efter en beskrivelse for at sige, at noget får en ny tilstand.
はず 「はず」 udtrykker en forventning i 「決めやすくなるはずです」, hvor betydningen er, at det bør blive eller forventes at blive sådan. Det bruges til en begrundet forventning om resultatet af at dele ruteoplysningerne. Formen 「はずです」 gør forventningen høflig.

Grammatikpunkter

〜かもしれません

山道は初心者には難しすぎるかもしれません。

yama-mitji wa sjosjin-sja ni wa mudzukasjisugiru kamo sjiremasen.

Bjergstien er måske for vanskelig for begyndere.

Bruges til at udtrykke mulighed eller usikkerhed. Det står efter den almindelige form af et verbum eller et adjektiv.

〜たら

登山道が滑りやすくなったら、引き返します。

tozandoo ga suberiyasuku nattara, hikikae-sjimass.

Hvis bjergstien bliver glat, vender vi om.

Betyder “hvis eller når”. Formen 滑りやすくなったら viser en betingelse, der skal opfyldes først.

Japansk Ordforråd

かなり Adverbium
kanari ret eller temmelig
かもしれません Frase
kamo sjiremasen måske
きれい Adjektiv
kiree smuk
確認して Verbum
kakunin sjite tjekke
距離 Substantiv
kyori afstand
決めましょう Verbum
kimemasjoo lad os beslutte
見えます Verbum
miemass ser ud
高低差 Substantiv
kooteesa højdeforskel
山道 Substantiv
yama-mitji bjergsti
初心者 Substantiv
sjosjin-sja begyndere
天気予報 Substantiv
tenki yohoo vejrudsigt
難しすぎる Frase
mudzukasjisugiru være for vanskelig

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

måske

Vis Svarかもしれません

være for vanskelig

Vis Svar難しすぎる

vejrudsigt

Vis Svar天気予報

ser ud

Vis Svar見えます