At lære af et skuffende prøveresultat | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In a classroom, two adults review a disappointing test result and identify focused strategies for listening and word forms..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At lære af et skuffende prøveresultat kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

たくさん勉強したのに、テストの結果は残念でした。

takusan benkyou shita noni, tesuto no kekka wa zannen deshita. Mit testresultat var skuffende, selv om jeg havde studeret meget.
B

やる気をなくす前に、どの部分が問題を起こしたのか見てみましょう。

yaruki o nakusu mae ni, dono bubun ga mondai o okoshita no ka mite mimashou. Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der gav problemer.
A

私の間違いのほとんどは、聞き取りと単語の形にありました。

watashi no machigai no hotondo wa, kikitori to tango no katachi ni arimashita. De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.
B

その傾向は、どこに集中すればよいかを示してくれるので役に立ちます。

sono keikou wa, doko ni shuuchuu sureba yoi ka o shimeshite kureru node yaku ni tachimasu. Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor du skal fokusere.
A

もっと長く勉強すれば十分だと思っていました。

motto nagaku benkyou sureba juubun da to omotte imashita. Jeg troede, at det ville være nok at studere længere.
B

時には、勉強の方法が勉強時間の長さよりも大切です。

toki ni wa, benkyou no houhou ga benkyou jikan no nagasa yori mo taisetsu desu. Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.
A

では、次は時間制限の中で聞き取りを練習するべきですね。

dewa, tsugi wa jikan seigen no naka de kikitori o renshuu suru beki desu ne. Så bør jeg næste gang øve lytteforståelse under tidspres.
B

それを試して、単語を一つずつではなく、語族を復習してみましょう。

sore o tameshite, tango o hitotsu zutsu dewa naku, gozoku o fukushuu shite mimashou. Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.
A

この結果はまだつらく感じます。

kono kekka wa mada tsuraku kanjimasu. Jeg har det stadig dårligt med dette resultat.
A

でも、少なくとも何を直せばよいかが分かります。

demo, sukunakutomo nani o naoseba yoi ka ga wakarimasu. Men i det mindste viser resultatet mig, hvad jeg skal rette op på.
B

今は、次の受験に向けた具体的な計画があります。

ima wa, tsugi no juken ni muketa gutaiteki na keikaku ga arimasu. Nu har du en konkret plan til næste forsøg.

Ord for ord

たくさん たくさん betyder her i stort omfang eller meget og angiver mængden af 勉強. Det står foran 勉強した i たくさん勉強した, så det kan genbruges foran en handling for at beskrive en stor mængde.
勉強 勉強 betyder her studier eller det at studere i たくさん勉強した. Det står sammen med した i 勉強した og bruges om en konkret studieaktivitet, for eksempel når man taler om at studere til en prøve.
した した betyder her studerede og afslutter 勉強した som den fortidige form af handlingen at studere. I たくさん勉強したのに står formen før のに og beskriver noget, der allerede var gjort.
のに のに i たくさん勉強したのに betyder selv om og forbinder en forventning med et skuffende eller uventet resultat. の og に fungerer her sammen som én kontrastforbindelse, så udtrykket skal ikke forstås som to uafhængige betydninger. Det kan genbruges efter en hel sætning, når resultatet står i kontrast til det foregående.
テスト テスト betyder her test eller prøve. I テストの結果 står det foran の for at præcisere, hvilken slags resultat der menes, og det kan genbruges om en skole- eller sproglig prøve.
の の forbinder テスト og 結果 i テストの結果 og betyder her at resultatet hører sammen med testen. Mønstret XのY kan genbruges, når X beskriver eller specificerer Y, for eksempel et tests resultat.
結果 結果 betyder her resultatet af testen i テストの結果. Det bruges om det, man får efter en prøve eller anden handling, og kan genbruges i forbindelser som et projekts resultat.
は は markerer 結果 som sætningens tema i 結果は残念でした. Det viser, at resten af sætningen siger noget om dette resultat, og samme mønster kan bruges til at introducere det, man vil kommentere.
残念 残念 betyder her skuffende eller beklageligt som vurdering af testresultatet. I 残念でした står det med den høflige fortidsform でした og bruges, når et resultat ikke blev som håbet.
でした でした gør vurderingen 残念 til høflig fortid, så 残念でした betyder at det var skuffende. Formen bruges her til at beskrive en tidligere tilstand eller vurdering af resultatet og kan genbruges efter en lignende vurdering.
やる気 やる気 betyder her motivation eller lysten til at gøre en indsats. I やる気をなくす er det det, man mister, og udtrykket kan bruges, når en person ikke længere har energi eller motivation til en aktivitet.
を を markerer やる気 som det, der påvirkes af なくす i やる気をなくす. Det viser altså handlingens objekt og kan genbruges efter det, man mister, ændrer eller gør noget ved.
なくす なくす betyder her at miste, især at miste motivation i やる気をなくす. Det står i grundformen før 前に og kan genbruges med et objekt, der bliver mistet eller fjernet.
前 前 betyder her før i tid i なくす前に. Det gør handlingen til et tidspunkt, som den næste handling sker før, og mønstret X前に kan genbruges om noget, man gør før en anden handling.
に に markerer her tidspunktet i なくす前に, altså før man mister motivationen. Sammen med 前 danner det en tidsforbindelse, der kan sættes efter en handling eller begivenhed.
どの どの betyder her hvilken og står foran 部分 i どの部分. Det bruges til at vælge én del blandt flere mulige dele og skal stå foran det navneord, spørgsmålet handler om.
部分 部分 betyder her del eller område af prøven i どの部分. Det gør spørgsmålet konkret ved at rette opmærksomheden mod bestemte dele, og det kan genbruges om en del af en opgave, tekst eller plan.
が が markerer 部分 som det led, der udførte eller forårsagede handlingen i どの部分が問題を起こしたのか. Her fremhæver det, hvilke dele der gav problemer, og det kan genbruges til at markere subjektet i en underordnet sætning.
問題 問題 betyder her problem i 問題を起こした. Sammen med を起こした beskriver det, at noget skabte problemer, og ordet kan genbruges om en vanskelighed i en opgave eller situation.
起こした 起こした betyder her forårsagede eller skabte i 問題を起こした. Det er en fortidig form, fordi man taler om de dele, der allerede gav problemer, og det kan genbruges med 問題 som det, der blev skabt.
か か markerer her det indirekte spørgsmål i どの部分が問題を起こしたのか. Det gør hele spørgsmålet til noget, man kan bede nogen om at se på, og konstruktionen Xか kan genbruges inde i en større sætning.
見て 見て betyder her se på eller undersøge i 見てみましょう. Formen forbinder handlingen med みましょう og bruges til at foreslå, at man undersøger noget nærmere.
みましょう みましょう bidrager i 見てみましょう med betydningen lad os prøve at gøre det eller lad os se. Efter te-formen 見て gør det forslaget venligt og fælles, og mønstret Xてみましょう kan genbruges, når man foreslår at prøve en handling.
私 私 betyder her jeg eller min, afhængigt af forbindelsen, og står foran の i 私の間違い. Her viser det, at fejlene tilhører taleren, og 私のX kan genbruges for at sige min eller mine X.
間違い 間違い betyder her fejl eller fejlsvar i 私の間違い. Det bruges om noget, der blev gjort forkert, og kan genbruges om fejl i en prøve, opgave eller samtale.
ほとんど ほとんど betyder her næsten alle eller størstedelen i 間違いのほとんど. Det angiver, at noget gælder for næsten hele den nævnte gruppe, og det kan genbruges foran et navneord med の.
聞き取り 聞き取り betyder her lytteforståelse eller det at opfatte tale i 聞き取りと単語の形. Det navngiver et prøveområde og kan genbruges om træning i at forstå det, man hører.
と と forbinder 聞き取り og 単語の形 som to områder i 聞き取りと単語の形. Her betyder det og, og det kan genbruges mellem navneord, der listes sammen.
単語 単語 betyder her et ord eller et enkelt ordforrådselement i 単語の形. Det står foran の形 for at præcisere, at formen hører til et ord, og det kan genbruges, når man taler om ordforråd.
形 形 betyder her form, altså hvilken form et ord har, i 単語の形. Det bruges sammen med 単語の til at tale om ordformer, og det kan genbruges om formen på et ord eller udtryk.
ありました ありました betyder her var til stede eller fandtes i 聞き取りと単語の形にありました. I denne sammenhæng placerer det fejlene inden for bestemte områder og er den høflige fortid af en eksistensbeskrivelse.
その その betyder her den eller dette tidligere nævnte i その傾向. Det peger tilbage på mønsteret i fejlene og står direkte foran 傾向; samme mønster kan bruges, når man henviser til noget, samtalepartneren allerede kender.
傾向 傾向 betyder her tendens eller mønster i fejlene i その傾向. Det opsummerer, at fejlene samler sig på bestemte områder, og kan genbruges om et tilbagevendende resultat eller mønster.
どこ どこ betyder her hvor i どこに集中すればよいか. Det spørger efter det område, man bør rette sin indsats mod, og kan genbruges sammen med に, når man spørger om et sted eller fokusområde.
集中 集中 betyder her fokus eller koncentration i どこに集中すればよいか. Sammen med に viser det, hvilket område opmærksomheden skal rettes mod, og det kan genbruges om målrettet opmærksomhed.
すれば すれば betyder her hvis man gør eller hvad man bør gøre i どこに集中すればよいか. Sammen med よい spørger det efter den passende handling, og mønstret Xすればよいか kan genbruges, når man vil finde ud af, hvad man skal gøre.
よい よい betyder her godt eller passende i すればよい. Sammen med den foregående handling udtrykker det, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, og det kan genbruges i konstruktionen Xばよい om en passende løsning.
示して 示して betyder her viser eller angiver i 示してくれる. Te-formen forbinder visningen med くれる og beskriver, at tendensen giver taleren en nyttig anvisning.
くれる くれる betyder her gør noget for taleren i 示してくれる. Det viser, at det at angive fokus opfattes som en hjælp, og mønstret Xてくれる kan genbruges, når en anden gør noget nyttigt for én.
ので ので betyder her fordi eller da i 役に立ちます, hvor grunden er, at tendensen viser, hvor man skal fokusere. Det forbinder en grund med dens resultat og bruges ofte efter en hel sætning, når man giver en forklaring.
役に立ちます 役に立ちます betyder som helhed er nyttig eller hjælper. 役 peger på en nyttig funktion, に forbinder denne funktion med resultatet, og 立ちます fuldender udtrykket om at være til nytte. Konstruktionen kan genbruges om noget, der hjælper i en bestemt opgave.
もっと もっと betyder her mere eller længere i もっと長く勉強すれば. Det øger graden eller varigheden af det følgende 長く og kan genbruges foran et udtryk, når man vil bede om en større mængde eller grad.
長く 長く betyder her i længere tid i もっと長く勉強すれば. Formen beskriver varigheden af 勉強 og kan genbruges foran en handling, når man angiver, at den skal fortsætte i længere tid.
十分 十分 betyder her tilstrækkeligt eller nok i 十分だと思っていました. Det vurderer, at længere studier ville være nok, og det kan genbruges sammen med だ eller です for at beskrive, at noget er tilstrækkeligt.
だ だ er den almindelige kopula i 十分だ og forbinder vurderingen 十分 med det efterfølgende 思っていました. Her indgår den i en gengivet tanke, og konstruktionen Xだと思う kan genbruges, når man siger, hvad man mener eller tror.
思って 思って betyder her tænkte eller troede i 思っていました. Te-formen forbinder tanken med いました og viser, at denne opfattelse var gældende på det tidspunkt; mønstret Xと思っていました kan genbruges om en tidligere antagelse.
いました いました fungerer her sammen med 思って som en høflig fortidsform for en tanke, der var gældende: 思っていました. Det beskriver altså en tidligere vedvarende opfattelse og skal her ikke forstås som fysisk tilstedeværelse.
時 時 betyder her tid eller tidspunkt i 時には. Sammen med に danner det en tidsramme for udsagnet, og 時 kan genbruges, når man taler om et tidspunkt eller en bestemt situation.
方法 方法 betyder her metode eller måde at studere på i 勉強の方法. Det beskriver fremgangsmåden snarere end tidsmængden og kan genbruges om den måde, man løser en opgave eller lærer noget på.
勉強時間 勉強時間 betyder her studietid i 勉強時間の長さ. Det er en samlet betegnelse for den tid, der bruges på at studere, og kan genbruges, når man sammenligner studieindsats.
長さ 長さ betyder her længde eller varighed i 勉強時間の長さ. Det gør studietiden til noget, der kan sammenlignes med metoden, og kan genbruges om varigheden af en periode eller aktivitet.
よりも よりも betyder her end i 方法が勉強時間の長さよりも大切です. Det markerer det, som noget sammenlignes med, og konstruktionen XよりもY kan genbruges, når Y vurderes som mere eller mindre end X.
大切 大切 betyder her vigtigere eller mere værdifuld i 方法が勉強時間の長さよりも大切です. Det vurderer metoden som vigtig i sammenligningen, og det kan genbruges om noget, der bør prioriteres.
です です gør udsagnet 大切です høfligt og afslutter vurderingen. Her bruges det til at sige, at metoden er vigtig, og formen kan genbruges efter en navneordsbaseret eller beskrivende vurdering.
では では betyder her så eller i så fald i では、次は. Det markerer en overgang fra rådet til talerens plan, og det kan genbruges i begyndelsen af et svar, når man drager en praktisk konsekvens.
次 次 betyder her næste i 次は og henviser til den næste prøve eller lejlighed. Det står som tema for det følgende og kan genbruges foran eller sammen med et tids- eller begivenhedsudtryk.
時間制限 時間制限 betyder her tidsbegrænsning eller tidsgrænse i 時間制限の中で. Det beskriver den begrænsning, som træningen foregår under, og kan genbruges om en fastsat grænse for tid.
中 中 betyder her inden for eller under i 時間制限の中で. Sammen med の中で angiver det den ramme, som øvelsen foregår inden for, og det kan genbruges om at gøre noget inden for en bestemt begrænsning.
で で markerer her den situation eller ramme, som handlingen foregår i, i 時間制限の中で. Det viser, at øvningen sker under tidsbegrænsningen, og kan genbruges efter et sted eller en omstændighed for en handling.
練習 練習 betyder her træning eller øvelse i 練習する. Det navngiver den målrettede øvelse i lytteforståelse og kan genbruges om gentagen træning af en færdighed.
する する betyder her at udføre eller øve i 練習する. Sammen med 練習 gør det et navneord til handlingen at øve, og formen står i するべき før udtrykket for, hvad taleren bør gøre.
べき べき betyder her bør i するべきですね. Det udtrykker, at taleren vurderer øvningen som den rigtige eller forventede handling, og mønstret Xべき kan genbruges, når man giver en tydelig anbefaling.
ね ね i するべきですね søger bekræftelse og gør udsagnet til en fælles eller blødere konklusion. Det kan genbruges efter en vurdering eller anbefaling, når taleren forventer, at samtalepartneren er enig.
それ それ betyder her det og henviser til den netop foreslåede træning i それを試して. Det står foran を som handlingens objekt og kan genbruges til at pege tilbage på noget, der lige er blevet nævnt.
試して 試して betyder her prøv det eller afprøv det i それを試して. Te-formen forbinder rådet med den næste anbefaling, så taleren foreslår først at afprøve dette og derefter gennemgå ordklasserne.
一つ 一つ betyder her ét element i 一つずつ. Sammen med ずつ beskriver det, at ord behandles enkeltvis, og det kan genbruges om én ting blandt flere.
ずつ ずつ betyder her hver for sig eller ét ad gangen i 一つずつ. Det fordeler handlingen ligeligt over de enkelte enheder, og konstruktionen Xずつ kan genbruges, når noget gøres i lige store portioner eller trin.
ではなく ではなく betyder som helhed ikke enkeltvis, men i stedet noget andet i 単語を一つずつではなく、語族を復習して. で fungerer som forbindelsesled, は markerer kontrasten, og なく giver den negative betydning; sammen afviser konstruktionen den første mulighed og leder over til den anden. Mønstret AではなくB kan genbruges, når man erstatter A med B.
語族 語族 betyder her en ordgruppe med beslægtede ord i 語族を復習して. Det står som objekt for 復習して og angiver, at man gennemgår ord sammen som en familie i stedet for isoleret.
復習 復習 betyder her repetition eller gennemgang i 語族を復習して. Det beskriver, at man arbejder med allerede lært stof igen, og kan genbruges om at repetere ord, grammatik eller tidligere materiale.
この この betyder her dette i この結果 og peger på det resultat, som samtalen netop handler om. Det står direkte foran 結果 og kan genbruges foran et navneord om noget nær taleren eller i den aktuelle samtale.
まだ まだ betyder her stadig i まだつらく感じます. Det viser, at følelsen fortsætter på det tidspunkt, der tales om, og kan genbruges foran en beskrivelse af en tilstand, der endnu ikke er ændret.
つらく つらく betyder her smertefuldt eller hårdt følelsesmæssigt i つらく感じます. Formen beskriver, hvordan resultatet føles for taleren, og den kan genbruges foran 感じます for at beskrive en personlig oplevelse.
感じます 感じます betyder her føler eller oplever i この結果はまだつらく感じます. Det udtrykker talerens subjektive vurdering af resultatet og kan genbruges, når man beskriver, hvordan en situation opleves.
でも でも betyder her men eller dog og markerer kontrasten mellem den fortsatte skuffelse og den nyttige læring. Det står i begyndelsen af en ny sætning og kan genbruges til at introducere et modsat eller opvejnende punkt.
少なくとも 少なくとも betyder her i det mindste og begrænser den positive vurdering til ét sikkert punkt. I 少なくとも何を直せばよいか fremhæver det, at resultatet i det mindste viser, hvad der skal forbedres, og det kan genbruges før en minimumsvurdering.
何 何 betyder her hvad i 何を直せばよいか. Det fungerer som det, der skal identificeres eller rettes, og kan genbruges i indirekte spørgsmål om en ukendt ting.
直せば 直せば betyder her hvis eller hvad man skal rette i 何を直せばよいか. Sammen med よい udtrykker det den handling, der ville være passende at udføre, og mønstret Xばよい kan genbruges om, hvad der er den rigtige løsning.
分かります 分かります betyder her ved eller forstår i 何を直せばよいかが分かります. Konstruktionen Xかが分かります betyder, at man ved svaret på et indirekte spørgsmål, og den kan genbruges om at finde ud af, hvad eller hvordan noget er.
今 今 betyder her nu i 今は. Det markerer den aktuelle situation efter gennemgangen af resultatet, og det kan genbruges som tidsangivelse eller som tema for det, der gælder på nuværende tidspunkt.
受験 受験 betyder her det at tage en prøve eller gå til eksamen i 次の受験. Det står foran に向けた og beskriver den kommende eksamenssituation, som planen er rettet mod.
向けた 向けた betyder her rettet mod eller forberedt til i 次の受験に向けた. Det beskriver 計画 som noget, der har den næste prøve som mål, og mønstret Xに向けたY kan genbruges om noget, der er målrettet en begivenhed.
具体的 具体的 betyder her konkret eller specifik i 具体的な計画. Det viser, at planen indeholder tydelige handlinger frem for kun et generelt ønske, og det kan genbruges som beskrivelse af en plan eller løsning.
な な forbinder 具体的 med navneordet 計画 i 具体的な計画. Det viser, at 具体的 beskriver planen, og samme forbindelsesform bruges efter denne type beskrivende ord før et navneord.
計画 計画 betyder her plan i 具体的な計画. Det er en organiseret idé om, hvad man vil gøre fremover, og kan genbruges om en plan for læring, arbejde eller en anden opgave.
あります あります betyder her der er eller jeg har i 計画があります. Sammen med en plan udtrykker det, at planen nu findes og er til rådighed, og konstruktionen Xがあります kan genbruges, når man siger, at noget findes eller foreligger.

Grammatikpunkter

〜ば、〜

間違いを直せば、具体的な計画が分かります。

machigai o naoseba, gutaiteki na keikaku ga wakarimasu.

Hvis man retter fejlene, forstår man den konkrete plan.

〜ば bruges til en betingelse: Hvis man gør A, sker eller bliver B muligt.

〜前に、〜

受験の前に復習します。

juken no mae ni fukushuu shimasu.

Jeg repeterer før eksamensforsøget.

前に betyder «før». Det, der sker først, står foran 前に.

Japansk Ordforråd

たくさん Adverbium
takusan meget
なくす Verbum
nakusu miste
ほとんど Adverbium
hotondo de fleste; næsten alle
やる気 Substantiv
yaruki motivation
間違い Substantiv
machigai fejl
起こした Verbum
okoshita forårsagede
結果 Substantiv
kekka resultat
残念 Adjektiv
zannen skuffende; ærgerlig
前に Frase
mae ni før
部分 Substantiv
bubun del
勉強 Verbum
benkyou studere
問題 Substantiv
mondai problem

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

meget

Vis Svarたくさん

forårsagede

Vis Svar起こした

de fleste; næsten alle

Vis Svarほとんど

skuffende; ærgerlig

Vis Svar残念