At indhente det forsømte efter fravær | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: After missed classes, two classmates decide which assignment to handle first and arrange focused practice after class..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At indhente det forsømte efter fravær kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

最近、何回か授業を休んでしまって、遅れている気がします。

Sajkin, nankaj ka djuugyoo o yasunde sjimatte, okurete iru ki ga sjimas. Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer for nylig, og jeg føler mig bagud.
B

遅れを取り戻せます。

Okure o torimodosemas. Du kan godt indhente det.
B

でも、全部を一度に学ぼうとすると、かえって難しくなります。

Demo, zenbu o itjido ni manaboo to suru to, kaette muzukashiku narimas. Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.
A

どの課題を最初にやればいいか、教えてもらえますか。

Dono kadaj o sajsjo ni yareba ii ka, osjiete moraemasu ka. Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?
B

スピーキングの要約課題は、もうすぐ提出期限です。ワークシートは後回しにできます。

Supiikingu no yooyaku kadaj wa, moo sugu teeshutsu kigen des. Waakushiito wa atomawashi ni dekimas. Den mundtlige opsummering skal afleveres snart, og arbejdsarket kan vente til senere.
A

では、スピーキング課題から始めるべきですね。

Dewa, supiikingu kadaj kara hajimeru beki des ne. Så bør jeg begynde med taleopgaven.
B

そこから始めて、欠席した授業のノートを先生に頼んでください。

Soko kara hajimete, kesseki sjita djuugyoo no nooto o sensee ni tanonde kudasaj. Begynd med den, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.
A

ほかの人たちは一緒に練習したので、少し自信がなくなりました。

Hoka no hitotatji wa issho ni rensjuu sjita node, sukoshi djisjin ga nakunarimasjita. Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sig sammen.
B

授業の後で、その課題を一緒に確認できます。

Djuugyoo no ato de, sono kadaj o issho ni kakunin dekimas. Vi kan gennemgå opgaven efter undervisningen.
B

そうすれば、何が起こるか分かります。

Soo sureba, nani ga okoru ka wakarimas. Så ved du, hvad du kan forvente.
A

そうすれば、次のステップがもっと取り組みやすく感じられます。

Soo sureba, tsugi no suteppu ga motto torikumi yasuku kandjiraremas. Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.
B

一回集中して練習するほうが、課題を避けるよりいいです。

Ikkaj sjuutjuu sjite rensjuu suru hoo ga, kadaj o sakeru yori ii des. Én fokuseret træningssession er bedre end at undgå arbejdet.

Ord for ord

最近 最近 betyder her «for nylig» i 最近、何回か授業を休んでしまって. Det bruges til at placere en begivenhed tæt på nutiden og står ofte før resten af sætningen. Du kan bruge det, når du fortæller om noget, der er sket for nylig.
何回 何回 betyder her «flere gange» eller «nogle gange» i 何回か授業を休んでしまって. 何回 spørger bogstaveligt om antal gange, og か gør antallet ubestemt. Det er nyttigt, når du vil angive et omtrentligt antal gentagelser.
か か gør 何回 ubestemt i 何回か授業を休んでしまって, så betydningen bliver «flere gange» eller «nogle gange». Det står her efter et antalspørgsmål og gør det til en ubestemt mængde. Du kan bruge denne funktion, når det præcise antal ikke er vigtigt eller ikke er kendt.
授業 授業 betyder her «undervisning» eller «time» i 授業を休んでしまって. Det er det, personen har været fraværende fra. Ordet bruges naturligt om undervisning, der foregår som en klasse eller lektion.
を を markerer 授業 som det, handlingen 休んでしまって vedrører i 授業を休んでしまって. Her viser partiklen altså, hvilken undervisning man har været fraværende fra. Den bruges efter objektet i mange handlingsudtryk.
休んで 休んで betyder her «at være fraværende fra» i 授業を休んでしまって. Det er te-formen af 休む og forbinder handlingen med しまって, så fraværet fremstilles som noget, der desværre skete. Du kan bruge formen, når en handling skal forbindes med det næste led.
しまって しまって giver i 休んでしまって en nuance af, at fraværet desværre kom til at ske. Det er te-formen af しまう og står efter 休んで som en del af den samlede konstruktion. Denne brug passer, når taleren beklager eller fremhæver et uønsket resultat.
遅れて 遅れて betyder her «at være bagud» i 遅れている気がします. Det er te-formen af 遅れる og forbindes med いる for at beskrive en aktuel tilstand. Det bruges her om at være bagefter i undervisningen.
いる いる viser i 遅れている, at tilstanden «at være bagud» fortsætter eller gælder nu. Sammen med 遅れて beskriver det derfor en nuværende situation, ikke kun et enkelt øjeblik. Mønstret kan bruges til at beskrive en tilstand, der stadig varer ved.
気 気 betyder her «fornemmelse» eller «følelse» i 気がします. Sammen med がします udtrykker det, hvordan noget føles for taleren, her at personen har en fornemmelse af at være bagud. Konstruktionen bruges, når man vil formulere en personlig oplevelse eller vurdering.
が が markerer 気 som det, der indgår i følelsen i 気がします. Det er altså ikke personen, men selve fornemmelsen, der forbindes med します. Denne brug hører til konstruktionen 気がします, som udtrykker «det føles som».
します します betyder i 気がします ikke blot «gør», men indgår i udtrykket «at have en fornemmelse af» eller «at føle». Det er høflig form af する og gør 気がします til en høflig måde at udtrykke en subjektiv vurdering på. Du kan bruge udtrykket, når du ikke fremsætter noget som en sikker kendsgerning, men beskriver din oplevelse.
遅れ 遅れ betyder her «forsinkelse» eller «efterslæb» i 遅れを取り戻せます. Det er det, der skal genvindes eller indhentes. Ordet bruges her om fagligt efterslæb efter de missede timer.
取り戻せます 取り戻せます betyder her «kan indhente» eller «kan genvinde» i 遅れを取り戻せます. Det er en høflig mulighedsform af 取り戻す og har 遅れ som det, man får tilbage. Det kan bruges, når man taler opmuntrende om at genvinde noget, der er gået tabt eller er blevet forsinket.
でも でも betyder «men» i begyndelsen af でも、全部を一度に学ぼうとすると、かえって難しくなります. Det indleder en begrænsning eller et modsyn til den foregående opmuntring. Du kan bruge det til at skifte til en vigtig indvending i samtalen.
全部 全部 betyder «alt» eller «det hele» i 全部を一度に学ぼうとすると. Det viser, at taleren tænker på alle opgaverne samlet. Ordet bruges, når ingen del af en helhed udelades.
一度 一度 betyder her «én gang» i 一度に, og sammen med に udtrykker det «på én gang». Det beskriver, at alt forsøges gjort samlet i stedet for trinvis. Denne brug passer, når man taler om at gøre noget i én samlet omgang.
に に indgår i 一度に og markerer her måden eller tidspunktet «på én gang». Det gør 一度 til et adverbial, der beskriver hvordan 学ぼうとすると foregår. Du kan bruge denne funktion til at knytte et tids- eller mådeudtryk til handlingen.
学ぼう 学ぼう betyder her «lære» i intentionen 学ぼうとすると, hvor taleren beskriver et forsøg på at lære alt. Det er volitionalformen af 学ぶ og står før とする. Formen kan bruges til at udtrykke en intention eller et forsøg, men her fungerer den sammen med とする.
と と forbinder 学ぼう med する i 学ぼうとすると. Sammen viser de, at personen forsøger at lære alt, og とすると leder derefter til konsekvensen «bliver sværere». Denne konstruktion bruges, når en intention eller et forsøg efterfølges af en beskrevet virkning.
する する betyder her ikke bare «gøre», men indgår i 学ぼうとすると som «forsøge at». Det står i formen すると, fordi konstruktionen fortsætter til konsekvensen. Du kan bruge mønstret til at beskrive, hvad der sker, når nogen prøver at gøre noget.
かえって かえって betyder her «tværtimod» eller «faktisk» i かえって難しくなります. Det viser, at forsøget på at lære alt på én gang får den modsatte effekt af den ønskede. Ordet bruges, når et resultat går imod det, man ellers kunne forvente.
難しく 難しく betyder her «sværere» i 難しくなります. Det er forbindelsesformen af 難しい og står før なります, fordi betydningen er «blive sværere». Det bruges, når en situation ændrer sig til at kræve mere eller føles vanskeligere.
なります なります betyder «bliver» i 難しくなります. Sammen med 難しく beskriver det en ændring til en sværere tilstand. Det er høflig form af なる og bruges ofte efter et adjektiv, når noget ændrer karakter.
どの どの betyder «hvilken» i どの課題を最初にやればいいか. Det står direkte foran 課題 og kræver her, at man vælger mellem konkrete opgaver. Du kan bruge det før et navneord, når du spørger, hvilken bestemt ting der menes.
課題 課題 betyder her «opgave» i どの課題 og その課題. Det henviser til skolearbejdet, som skal prioriteres og gennemgås. Ordet kan bruges om en opgave eller et stykke arbejde, der skal håndteres.
最初 最初 betyder her «først» eller «i begyndelsen» i 最初にやればいいか. Sammen med に angiver det, hvilken opgave der skal håndteres først. Det bruges, når man fastlægger den første rækkefølge i en plan.
やれば やれば betyder her «hvis jeg gør» i どの課題を最初にやればいいか. Det er en betingelsesform af やる, og sammen med いい udtrykker det, hvad der er passende at gøre. Konstruktionen bruges til at spørge, hvilken handling der vil være bedst.
いい いい betyder her «godt» eller «passende» i やればいいか. Sammen med やれば spørger taleren altså, hvad der er bedst at gøre, ikke om noget blot er muligt. Det er et almindeligt mønster, når man beder om råd om den rigtige handling.
教えて 教えて betyder her «fortæl mig» eller «forklar mig» i 教えてもらえますか. Det er te-formen af 教える og forbinder ønsket om en forklaring med もらえますか. Du kan bruge formen, når du beder nogen om at give dig information eller en forklaring.
もらえます もらえます betyder her «kan jeg få dig til at» i 教えてもらえますか. Sammen med 教えて bliver det en høflig anmodning om, at den anden fortæller eller forklarer noget. Konstruktionen bruges, når man vil bede nogen om en tjeneste på en forsigtig måde.
スピーキング スピーキング betyder her «speak­ing» eller taleaktivitet i スピーキングの要約課題. Det er et lånt ord, der beskriver den mundtlige del af opgaven. Her bruges det som bestemmelse foran 要約課題.
の の forbinder スピーキング med 要約課題 i スピーキングの要約課題. Det viser, at opgaven er knyttet til speaking-delen. Denne funktion bruges til at lade ét navneord bestemme eller præcisere det næste.
要約課題 要約課題 betyder «opsummeringsopgave» i 要約課題は. Det er den opgave, der har en nært forestående afleveringsfrist. Ordet bruges her om en konkret skoleopgave, der består i at lave en opsummering.
は は markerer 要約課題 som samtalens tema i 要約課題は. Resten af sætningen giver information om denne opgave, nemlig at fristen snart er der. Partiklen bruges til at sætte det, man vil tale om, i fokus.
もうすぐ もうすぐ betyder «snart» i もうすぐ提出期限です. Det viser, at afleveringsfristen ligger tæt på nutiden. Du kan bruge ordet til at fremhæve, at noget forventes at ske om kort tid.
提出期限 提出期限 betyder «afleveringsfrist» i もうすぐ提出期限です. Det er den tidsgrænse, der gælder for afleveringen af opgaven. Ordet bruges i studie- eller arbejdssammenhænge, når noget skal afleveres inden en bestemt tid.
です です fungerer her som den høflige afslutning i もうすぐ提出期限です og svarer til «er». Det forbinder udsagnet med 提出期限 uden at tilføje en særskilt handling. Det bruges til at formulere en enkel oplysning høfligt.
ワークシート ワークシート betyder «arbejdsark» i ワークシートは後回しにできます. Det er den opgave, der ifølge samtalen kan prioriteres senere. Ordet bruges om et ark eller materiale med øvelser eller opgaver.
後回し 後回し betyder her «at udskyde til senere» i 後回しにできます. Sammen med に og できます udtrykker det, at arbejdsarket kan vente, mens en vigtigere opgave håndteres først. Det bruges, når noget bevidst får en lavere prioritet.
できます できます betyder her «kan» i 後回しにできます. Det viser, at det er muligt eller acceptabelt at lade arbejdsarket vente. Det er høflig form af できる og bruges her efter 後回しに.
では では betyder her «så» eller «i så fald» i では、スピーキング課題から始めるべきですね. Det markerer en konklusion ud fra den foregående prioritering. Du kan bruge det, når du går fra en vurdering til en beslutning eller følge.
から から betyder her «fra» i スピーキング課題から始めるべきですね. Det viser udgangspunktet for rækkefølgen: taleren bør begynde med speaking-opgaven. Denne brug er almindelig, når man angiver, hvad en handling starter med.
始める 始める betyder «begynde» i 始めるべきですね. Det beskriver den handling, som taleren mener bør ske først. Ordet bruges her med から til at angive, hvad man begynder med.
べき べき udtrykker her «bør» i 始めるべきですね. Det gør udsagnet til en vurdering af, hvad der er den rigtige eller fornuftige handling. Det bruges her efter 始める for at anbefale denne prioritering.
ね ね søger bekræftelse eller enighed i 始めるべきですね. Taleren formulerer beslutningen som noget, den anden kan bekræfte. Det bruges ofte i slutningen, når man forventer eller inviterer til enighed.
そこ そこ betyder her «der» eller «det sted» i そこから始めて. I sammenhængen peger det tilbage på den speaking-opgave, som netop blev valgt. Det kan bruges til at henvise til noget, der allerede er nævnt eller identificeret.
始めて 始めて betyder her «begynd med» i そこから始めて. Det er te-formen af 始める og forbinder rådet om at begynde med det næste råd om at bede læreren om noter. Formen bruges til at kæde flere instruktioner sammen.
欠席 欠席 betyder «fravær» i 欠席した授業のノート. Det præciserer, hvilke timer noterne kommer fra: de timer, personen var fraværende fra. Ordet bruges i forbindelse med ikke at være til stede i undervisningen.
した した betyder her «havde» i betydningen «var fraværende fra» i 欠席した授業. Det er datidsformen af する, som indgår i udtrykket 欠席した. Her beskriver det fravær, der allerede har fundet sted.
ノート ノート betyder «noter» i 欠席した授業のノート. Det er det materiale, som taleren bliver rådet til at bede læreren om. Ordet bruges om skrevne noter fra undervisning eller en lektion.
先生 先生 betyder «lærer» i 先生に頼んでください. Det er den person, som kan give noterne fra de timer, der blev misset. Ordet bruges som tiltale eller betegnelse for en lærer i en undervisningssituation.
頼んで 頼んで betyder her «bed om» i 先生に頼んでください. Det er te-formen af 頼む og forbinder anmodningen med den høflige opfordring ください. Du kan bruge formen, når du beder nogen om noget eller beder om en tjeneste.
ください ください gør 頼んでください til en høflig opfordring: «bed venligst om det». Det står efter te-formen 頼んで og retter sig mod den person, der skal udføre handlingen. Konstruktionen bruges til høflige instruktioner eller anmodninger.
ほか ほか betyder her «de andre» i ほかの人たちは. Det viser, at gruppen består af personer ud over taleren. Det bruges foran の人たち til at beskrive andre personer i samme sammenhæng.
人たち 人たち betyder her «personerne» eller «de andre mennesker» i ほかの人たちは. たち viser, at der er tale om en gruppe personer, ikke kun én. Udtrykket bruges her om de klassekammerater, der øvede sammen.
一緒 一緒 betyder her «sammen» i 一緒に練習した. Sammen med に beskriver det, at øvningen foregik i fællesskab. Det bruges, når flere personer gør noget sammen.
練習 練習 betyder her «øvelse» eller «træning» i 一緒に練習した. Det er den aktivitet, de andre udførte sammen, og som taleren ikke deltog i. Ordet bruges om målrettet træning af en færdighed.
ので ので betyder «fordi» i 一緒に練習したので、少し自信がなくなりました. Det forbinder årsagen med resultatet: de andres fælles øvelse forklarer den mindre selvtillid. Det bruges til at give en forholdsvis blød og forklarende begrundelse.
少し 少し betyder «lidt» i 少し自信がなくなりました. Det begrænser graden af ændringen, så taleren siger, at selvtilliden kun blev mindre i nogen grad. Ordet bruges til at gøre en mængde eller grad mindre præcis og mere moderat.
自信 自信 betyder «selvtillid» eller «sikkerhed» i 自信がなくなりました. Det er den følelse, som bliver mindre efter sammenligningen med de andre. Ordet bruges, når man taler om tillid til egne evner.
なくなりました なくなりました betyder her «blev mindre» eller «forsvandt» i 自信がなくなりました. Sammen med 自信 beskriver det, at selvtilliden ikke længere er den samme. Det er en høflig form, der bruges til at beskrive en ændring, som allerede er sket.
後 後 betyder her «efter» i 授業の後で. Sammen med の og で angiver det tidspunktet efter undervisningen, hvor de kan gennemgå opgaven. Ordet bruges til at placere en handling efter en anden begivenhed.
で で markerer tidspunktet i 授業の後で. Det viser, hvornår handlingen 確認できます skal foregå, nemlig efter undervisningen. Denne brug forbinder et tidsudtryk med den handling, der sker på det tidspunkt.
その その betyder «den» eller «den pågældende» i その課題を一緒に確認できます. Det peger tilbage på opgaven, som allerede er nævnt i samtalen. Det bruges foran et navneord, når den anden allerede ved, hvilken ting der menes.
確認 確認 betyder her «gennemgå» eller «kontrollere» i その課題を一緒に確認できます. Det beskriver, at de sammen ser på opgaven for at blive klar over, hvad den kræver. Ordet bruges om at kontrollere eller gennemgå information og opgaver.
そう そう betyder her «på den måde» i そうすれば、何が起こるか分かります. Det henviser til den foreslåede fælles gennemgang af opgaven. Det bruges til at pege tilbage på en handling og forbinde den med dens forventede konsekvens.
すれば すれば betyder her «hvis man gør det» i そうすれば. Det er en betingelsesform af する og danner sammen med そう en betingelse: hvis man gør det på den måde, får man den nævnte fordel. Konstruktionen bruges til at forklare en konsekvens af en handling.
何 何 betyder «hvad» i 何が起こるか分かります. Det er det ukendte indhold, som personen kommer til at vide noget om efter gennemgangen. Det bruges her i et indlejret spørgsmål om, hvad der vil ske.
起こる 起こる betyder «ske» i 何が起こるか. Det beskriver den begivenhed eller situation, som taleren vil kunne forvente. Ordet bruges til at spørge eller tale om, hvad der sker.
分かります 分かります betyder her «ved» eller «forstår» i 何が起こるか分かります. Det viser, at gennemgangen gør den kommende situation klar for personen. Det er høflig form af 分かる og bruges her efter et indlejret spørgsmål.
次 次 betyder «næste» i 次のステップ. Det peger på det trin, der kommer efter den nuværende gennemgang. Det bruges foran のステップ til at beskrive rækkefølgen i en plan.
ステップ ステップ betyder «trin» eller «skridt» i 次のステップ. Det er den næste del af arbejdet, som vil føles lettere efter den fokuserede hjælp. Ordet bruges her om et trin i en opgave eller proces.
もっと もっと betyder «mere» i もっと取り組みやすく感じられます. Det øger graden af, hvor let det næste skridt føles at gå i gang med. Ordet bruges, når man sammenligner med en tidligere eller underforstået grad.
取り組みやすく 取り組みやすく betyder her «lettere at gå i gang med» i 取り組みやすく感じられます. Formen forbindes med 感じられます, så det er det næste skridt, der føles mere håndterbart. Udtrykket bruges om en opgave, som virker lettere at arbejde med.
感じられます 感じられます betyder her «føles» eller «kan opleves» i 取り組みやすく感じられます. Det viser, at taleren beskriver en oplevet forandring, ikke en objektiv måling af opgaven. Det bruges, når noget opleves på en bestemt måde for personen.
一回 一回 betyder her «én gang» eller «én session» i 一回集中して練習するほうが. Det angiver omfanget af den foreslåede fokuserede øvelse. Ordet bruges til at tælle en enkelt forekomst eller omgang af en handling.
集中して 集中して betyder «med koncentration» eller «fokuseret» i 一回集中して練習する. Det er te-formen af 集中する og beskriver, hvordan øvningen skal foregå. Det bruges her om en målrettet træningssession.
練習する 練習する betyder «øve» eller «træne» i 一回集中して練習する. Det er den konkrete handling, som sammenlignes med at undgå arbejdet. Ordet bruges om at øve en færdighed gennem målrettet gentagelse.
ほう ほう betyder her «den mulighed» eller «det valg, der er bedre» i 一回集中して練習するほうが. Sammen med が markerer det den første handling som den foretrukne i sammenligningen. Konstruktionen bruges til at sige, at én mulighed er bedre end en anden.
避ける 避ける betyder «undgå» i 課題を避けるより. Det beskriver den handling, som den fokuserede træning vurderes bedre end. Ordet bruges, når man med vilje holder sig væk fra en opgave eller situation.
より より betyder «end» i 課題を避けるよりいいです. Det markerer sammenligningsgrundlaget, nemlig at fokuseret træning er bedre end at undgå arbejdet. Det bruges efter den mulighed, som den første mulighed sammenlignes med.

Grammatikpunkter

〜ようとすると

一度に学ぼうとすると、難しくなります。

Itjido ni manaboo to suru to, muzukashiku narimas.

Hvis man prøver at lære det hele på én gang, bliver det vanskeligere.

「〜ようとする」 betyder at forsøge at gøre noget. Med 「とすると」 beskrives resultatet, når man prøver.

〜てしまって

最近、授業を休んでしまって、自信がなくなりました。

Sajkin, djuugyoo o yasunde sjimatte, djisjin ga nakunarimasjita.

Jeg kom for nylig til at holde fri fra undervisningen og mistede selvtilliden.

「〜てしまう」 viser ofte beklagelse eller noget uønsket. 「〜てしまって」 forbinder det med den næste handling eller tilstand.

Japansk Ordforråd

一度に Adverbium
itjido ni på én gang
課題 Substantiv
kadaj opgave
学ぼうとすると Frase
manaboo to suru to når man prøver at lære
休んでしまって Frase
yasunde sjimatte at være kommet til at holde fri
教えてもらえますか Frase
osjiete moraemasu ka kan du fortælle mig
最近 Adverbium
sajkin for nylig
最初に Adverbium
sajsjo ni først
授業 Substantiv
djuugyoo undervisningstime
遅れている Verbum
okurete iru at være bagud
遅れを取り戻せます Frase
okure o torimodosemas kan indhente det forsømte
提出期限 Substantiv
teeshutsu kigen afleveringsfrist
難しくなります Verbum
muzukashiku narimas bliver vanskeligere

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

bliver vanskeligere

Vis Svar難しくなります

at være kommet til at holde fri

Vis Svar休んでしまって

kan indhente det forsømte

Vis Svar遅れを取り戻せます

at være bagud

Vis Svar遅れている