Fokuseret sprogtræning | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In a classroom, two adults review uneven language-study progress and decide to focus on listening practice with a weekly check..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Fokuseret sprogtræning kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

毎日勉強していますが、上達にはまだむらがあるように感じます。

majnitji benkjoo sjitejmas ga, djootatsu ni wa mada mura ga aru yoo ni kandjimas. Jeg studerer hver dag, men det føles stadig, som om mine fremskridt er ujævne.
B

人と話すとき、どの部分がいちばんうまくいきませんか。

hito to hanasu toki, dono bubun ga itjiban umaku ikimasen ka. Hvilken del går det oftest galt med, når du taler med folk?
A

リスニングです。特に、人が自然な速さで話すときです。

risuningu des. Tokuni, hito ga sjizen na hajasa de hanasu toki des. Det er lytningen, især når folk taler i et naturligt tempo.
B

それなら、新しい文法練習を加える前に、リスニングにもっと時間をかけてください。

sorenara, atarasjii bunpoo rensjoo o kuwaeru mae ni, risuningu ni motto djikan o kakete kudasaj. Så brug mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.
A

いつもテストを受けなくても、上達しているかどうかをどうすれば確認できますか。

itsumo tesuto o ukenakute mo, djootatsu sjite iru ka doo ka o doo sureba kakunin dekimas ka. Hvordan kan jeg vide, om jeg gør fremskridt, uden at tage prøver hele tiden?
B

同じ短い録音を二回聞いて、理解できた内容を比べてください。

onadji midjikaj rokuon o nikaj kiite, rikai dekita naijoo o kurabete kudasaj. Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.
A

毎日教材を変えるよりも、こちらのほうが自分の上達をはっきり測れます。

majnitji kjoodzaj o kaeru jori mo, kotjira no hoo ga djibun no djootatsu o hakkiri hakaremas. Det giver mig en tydeligere måde at måle min fremgang på end at skifte materiale hver dag.
B

それは、勉強した時間の長さだけでなく、あなたの勉強法がうまくいっているかどうかも示します。

sore wa, benkjoo sjita djikan no nagasa dake de naku, anata no benkjoohoo ga umaku itte iru ka doo ka mo sjimesjimas. Det viser også, om din strategi virker, ikke kun hvor længe du har studeret.
A

週に一度ノートを確認して、そこから調整すればよさそうです。

sjoo ni itjido nooto o kakunin sjite, soko kara tjoose sureba josasoo des. Jeg kunne gennemgå mine noter en gang om ugen og justere ud fra det.
B

そうした短い振り返りで、練習に集中し続けられます。

soo sjita midjikaj furikaeri de, rensjoo ni sjoo-tjoo sji-tsudzukeraremas. En lille gennemgang som den kan holde din træning fokuseret.

Ord for ord

毎日 毎日 betyder her »hver dag« og angiver, hvor ofte personen studerer. Det bruges typisk foran en handling, som i 毎日勉強しています. En elev kan bruge det, når han eller hun beskriver en daglig rutine.
勉強 勉強 betyder her at studere eller arbejde med et fag. I 勉強しています fungerer det som den handling, der fortsættes. Et nyt eksempel er 勉強を始めます, »jeg begynder at studere«.
して して er formen, der forbinder 勉強 med います i 勉強しています. Sammen viser 勉強しています, at studeringen foregår eller fortsætter. Formen kan også forbinde handlinger, som i et nyt eksempel: 音声を聞いて、勉強します, »jeg lytter til lyd og studerer«.
います います afslutter her 勉強しています og viser, at handlingen er i gang eller fortsætter. Det er den høflige form i denne beskrivelse af en løbende studieaktivitet. Mønstret 〜ています kan genbruges til andre handlinger, der foregår nu.
が が forbinder her to dele med en kontrast: personen studerer hver dag, men fremskridtene føles stadig ujævne. I 毎日勉強していますが markerer が overgangen til den modsatte eller begrænsende information. Det bruges ofte til at gøre en kontrast høflig og sammenhængende.
上達 上達 betyder her sproglig fremgang eller forbedring. I 上達には fokuserer udtrykket på, hvordan det går med at blive bedre. Det kan genbruges i et nyt eksempel som 日本語の上達, »fremgang i japansk«.
に に viser her det område, som vurderes, i 上達には, »når det gælder fremgangen«. Sammen med は bliver dette område fremhævet som samtalens fokus. Mønstret Xには kan bruges, når man vil fremhæve et bestemt aspekt.
は は fremhæver 上達 som emnet eller kontrastpunktet i 上達には. Det gør det muligt at tale specifikt om fremgangen, selv om personen studerer hver dag. は bruges ofte efter et emne, der skal sættes i fokus.
まだ まだ betyder her »stadig« og viser, at ujævnheden fortsætter på trods af den daglige studieindsats. I まだむらがある beskriver det en situation, der endnu ikke er blevet helt ensartet. Det kan bruges foran andre tilstande, som i まだ難しい, »det er stadig svært«.
むら むら betyder her ujævnhed eller variation i kvaliteten af fremskridtene. I むらがある siger taleren, at fremgangen ikke føles ensartet. Mønstret Xにむらがある kan bruges om noget, der varierer i kvalitet eller stabilitet.
ある ある betyder her, at der findes eller er en ujævnhed, i むらがある. Det beskriver altså eksistensen af problemet og ikke en handling. Det kan genbruges i mønstret Xがある, når man siger, at noget findes.
ように ように indgår i あるように感じます og gør betydningen til »som om det er sådan« eller »det føles, som om«. Det hjælper taleren med at beskrive sin oplevelse uden at fremsætte det som en helt sikker kendsgerning. Mønstret 〜ように感じる kan bruges til personlige indtryk.
感じます 感じます betyder her »føler« eller »oplever« og beskriver talerens egen vurdering. I あるように感じます bliver det til »jeg føler, at der er«. Det er en høflig måde at udtrykke en personlig oplevelse på.
人 人 betyder her mennesker eller personer, som man taler med. I 人と話す er 人 samtalepartneren. Mønstret Xと話す kan bruges, når man angiver, hvem man taler med.
と と markerer her den person, som samtalen foregår sammen med, i 人と話す. Det forbinder 人 med handlingen 話す som samtalepartner. Det kan genbruges i mønstret Xと話す, for eksempel om at tale med en lærer.
話す 話す betyder her at tale eller snakke. I 人と話す beskriver det selve samtalen med andre mennesker. Det kan bruges med en samtalepartner foran と, som i 人と話す.
とき とき betyder her »når« eller »på det tidspunkt, hvor«. I 話すとき angiver det situationen, hvor man taler. Mønstret 〜とき kan bruges til at beskrive, hvad der sker, når en bestemt situation opstår.
どの どの betyder her »hvilken« og står foran 部分 i どの部分. Det beder om at vælge én bestemt del blandt flere mulige dele. Mønstret どの + navneord kan bruges til spørgsmål om et bestemt valg.
部分 部分 betyder her en del eller et aspekt af sprogfærdigheden. I どの部分 spørges der om, hvilket område der fungerer dårligst. Det kan genbruges om en bestemt del af en opgave eller færdighed.
いちばん いちばん betyder her »mest« eller »i højeste grad«. I いちばんうまくいきません fremhæver det den del, der fungerer dårligst af alle. Det bruges ofte foran et udtryk, der beskriver den højeste grad.
うまくいきません うまくいきません betyder samlet, at noget ikke går godt eller ikke fungerer. うまく bidrager med betydningen »på en god eller problemfri måde«, mens いきません siger, at det ikke går sådan. Et nyt eksempel er 計画がうまくいきません, »planen går ikke godt«.
か か står her til sidst i spørgsmålet og markerer det som et høfligt spørgsmål. I うまくいきませんか gør det hele udsagnet til »går det ikke godt?«. Det bruges ofte i slutningen af direkte spørgsmål.
リスニング リスニング betyder her lyttefærdighed eller lytteøvelse. I リスニングです er det talerens korte svar på, hvilken del der volder størst problemer. En sprogstuderende kan bruge ordet, når han eller hun taler om lytteøvelser.
です です betyder her høfligt »det er« og identificerer リスニング som svaret. I リスニングです står det efter navneordet リスニング. Mønstret Xです kan bruges til korte, høflige identifikationer.
特に 特に betyder her »især« og fremhæver situationen, hvor folk taler med naturlig hastighed. I 特に、人が... gør det denne del af forklaringen særlig vigtig. Det kan genbruges foran det, man vil fremhæve, som i et nyt eksempel: 特に朝, »især om morgenen«.
自然 自然 betyder her »naturlig« og beskriver 速さ i 自然な速さ. Det handler i denne sammenhæng om den hastighed, som folk normalt bruger, når de taler. Mønstret 自然な + navneord kan bruges til at beskrive noget naturligt.
な な forbinder 自然 med navneordet 速さ i 自然な速さ. Her gør な betydningen »naturlig« attributiv, så den kan beskrive hastigheden. Den samme forbindelse bruges efter andre な-adjektiver foran et navneord.
速さ 速さ betyder her hastighed eller taletempo. I 自然な速さ handler det om den naturlige hastighed, som folk taler med. Det kan genbruges i mønstret Xの速さ, når man beskriver hastigheden af noget.
で で angiver her den måde eller hastighed, som handlingen foregår med, i 自然な速さで話す. Udtrykket betyder at tale med naturlig hastighed. Mønstret Xで + handling kan bruges til at angive en måde eller betingelse for handlingen.
それなら それなら betyder samlet »i så fald« eller »så«. それ peger på den netop beskrevne situation, og なら tager udgangspunkt i den som betingelse; tilsammen leder det til rådet om at give lytning mere tid. Mønstret それなら、... kan bruges, når man reagerer på noget, den anden lige har sagt.
新しい 新しい betyder her »ny« og beskriver de grammatikøvelser, der endnu ikke er blevet tilføjet. I 新しい文法練習 står det foran navneordet 文法練習. Det kan bruges foran andre navneord, når man introducerer noget nyt.
文法 文法 betyder her grammatik. I 文法練習 angiver det, hvilken type øvelse der tales om. Det kan genbruges i sammensætninger om grammatik og sprogstudier.
練習 練習 betyder her øvelse eller træning. I 文法練習 er det øvelser, der bruges til at arbejde med grammatik. Det kan bruges om gentagen træning af en færdighed.
を を markerer 文法練習 som det, der bliver tilføjet, i 文法練習を加える. Det viser altså handlingens direkte genstand. Mønstret Xを加える kan bruges, når man tilføjer noget til en plan eller aktivitet.
加える 加える betyder her at tilføje nye grammatikøvelser. I 文法練習を加える er 文法練習 det, der føjes til det eksisterende studiearbejde. Mønstret Xを加える kan bruges, når man føjer et nyt element til noget.
前 前 betyder her »før« i tidsmæssig forstand. I 加える前に betyder det »før man tilføjer« de nye øvelser. Mønstret V前に kan bruges til at placere én handling før en anden.
もっと もっと betyder her »mere« og opfordrer til at give lytning en større del af studietiden. I もっと時間をかけて forstærker det mængden af tid. Det kan stå foran et udtryk, man ønsker mere af.
時間 時間 betyder her tid, især den tid der bruges på lytning. I 時間をかけて handler det om at investere tid i en aktivitet. Mønstret Xに時間をかける kan bruges om den tid, man bruger på noget.
かけて かけて indgår i 時間をかけて og betyder her at bruge eller investere tid på noget. Sammen med もっと og ください bliver det en høflig opfordring til at bruge mere tid på lytning. Mønstret Xに時間をかける kan genbruges med en aktivitet som X.
ください ください gør her opfordringen høflig i 時間をかけてください. Hele udtrykket betyder »brug venligst tid på det«. Det bruges efter en て-form, når man beder en anden om at gøre noget.
いつも いつも betyder her »altid« eller »hele tiden« og beskriver hyppigheden af testene. I いつもテストを受けなくても siger taleren, at han eller hun ikke behøver at tage test hver gang. Det kan bruges foran en handling, der sker regelmæssigt.
テスト テスト betyder her test eller prøve. I テストを受ける er testen det, man tager. Det kan bruges i studiesituationer, når man taler om at tage en prøve.
受けなくても 受けなくても betyder her »selv uden at tage« og indgår i テストを受けなくても. 受けなくても gør handlingen negativ, mens も giver betydningen »selv uden«. Mønstret Xを受けなくても kan bruges, når man siger, at noget kan gøres uden at tage X.
いる いる indgår i 上達している og viser her en fortsat tilstand, nemlig at være i gang med at blive bedre. I かどうか spørges der til, om denne tilstand gælder. Mønstret Vている kan bruges til handlinger eller tilstande, der fortsætter.
かどうか かどうか betyder samlet »om hvorvidt«. か markerer spørgsmålet, og どうか gør det til et indirekte valg mellem, om udsagnet gælder eller ikke gælder. Mønstret 〜かどうか確認する kan bruges, når man vil kontrollere, om noget er tilfældet.
どう どう betyder her »hvordan« og spørger efter metoden til at kontrollere fremgangen. I どうすれば bliver det en del af spørgsmålet »hvad skal jeg gøre for at...?«. Mønstret どうすれば〜できますか kan bruges til at spørge, hvordan man kan opnå noget.
すれば すれば betyder her »hvis man gør« eller »hvad man skal gøre«, og i どうすれば handler det om den nødvendige fremgangsmåde. Formen forbinder handlingen med det ønskede resultat at kunne kontrollere fremgangen. Mønstret どうすれば〜 kan bruges til spørgsmål om, hvad man bør gøre.
確認 確認 betyder her at kontrollere eller fastslå, om man gør fremskridt. I 確認できます handler det om at kunne kontrollere noget. Mønstret Xを確認する kan bruges, når man tjekker oplysninger eller en status.
できます できます betyder her »kan« eller »er i stand til« og viser mulighed for at kontrollere fremgangen. I 確認できます betyder det »kan kontrollere«. Mønstret Vできますか bruges til høfligt at spørge, om noget er muligt.
同じ 同じ betyder her »samme« og beskriver optagelsen, som skal bruges begge gange. I 同じ短い録音 understreges det, at materialet ikke skiftes ud mellem aflytningerne. Det kan bruges foran et navneord, når man taler om noget identisk.
短い 短い betyder her »kort« og beskriver 録音. I 短い録音 er der tale om en optagelse med kort varighed. Det kan bruges foran navneord om noget, der ikke varer eller måler længe.
録音 録音 betyder her en lydoptagelse. I 同じ短い録音 er det den optagelse, man lytter til to gange og sammenligner forståelsen af. Det kan bruges som objekt for 聞く, som i 録音を聞く.
聞いて 聞いて betyder her »lyt til« eller »hør«, og i 録音を聞いて forbinder det aflytningen med den følgende sammenligning. て-formen viser, at handlingerne udføres i rækkefølge eller sammen. Mønstret Xを聞いて、... kan bruges til at forbinde lytning med den næste handling.
理解 理解 betyder her forståelse af indholdet i optagelsen. I 理解できた内容 handler det om det, som det lykkedes at forstå. Det kan også bruges i et nyt eksempel som 内容を理解する, »forstå indholdet«.
できた できた betyder her »kunne« eller »det lykkedes at«, i 理解できた内容. Sammen med 理解 bliver betydningen »det, man kunne forstå«. Mønstret 〜できた内容 kan bruges om det indhold eller den del, som man var i stand til at forstå.
内容 内容 betyder her indholdet af optagelsen, altså det der blev forstået. I 理解できた内容 er det indholdet, som taleren sammenligner mellem de to aflytninger. Det kan bruges efter et beskrivende udtryk som i 重要な内容, »vigtigt indhold«.
比べて 比べて betyder her »sammenlign« og forbinder sammenligningen med den foregående aflytning. I 何を比べて sammenlignes det indhold, man forstod. Mønstret AとBを比べる kan bruges, når to ting vurderes i forhold til hinanden.
教材 教材 betyder her undervisnings- eller studiemateriale. I 教材を変える er det materialet, som taleren ellers skifter hver dag. Det kan bruges om bøger, lyd eller andet materiale, der bruges til undervisning.
変える 変える betyder her at skifte eller ændre undervisningsmaterialet. I 教材を変える er 教材 det, der ændres fra dag til dag. Mønstret Xを変える kan bruges, når man udskifter eller ændrer noget.
よりも よりも betyder her »frem for« eller »sammenlignet med« og introducerer den metode, der sammenlignes med den anden. I 毎日教材を変えるよりも sættes dagligt skift af materiale op som sammenligningsgrundlag. Mønstret AよりもBのほうが bruges, når B vurderes som mere passende end A.
こちら こちら betyder her »denne« og peger på den netop beskrevne metode med den samme optagelse og sammenligning. I こちらのほうが henviser det til denne mulighed snarere end til dagligt at skifte materiale. Det kan bruges om den ene af flere muligheder, især i en sammenligning.
の の forbinder こちら med ほう i こちらのほうが. Det gør ほう til »denne mulighed eller side« i sammenligningen. Mønstret Xのほうが bruges til at fremhæve den mulighed, man vurderer som bedre eller tydeligere.
ほう ほう betyder her »mulighed« eller »side« i sammenligningen こちらのほうが. Det hjælper med at sammenligne denne metode med at skifte materiale hver dag. Mønstret AよりもBのほうが kan bruges til at sige, hvilken af to muligheder der er bedst eller tydeligst.
自分 自分 betyder her »ens egen« og henviser til talerens egen fremgang i 自分の上達. Det viser, hvem fremgangen tilhører, uden at skifte fokus til en anden person. Mønstret 自分の + navneord kan bruges om egne ting eller resultater.
はっきり はっきり betyder her »tydeligt« og beskriver, hvor klart fremgangen kan måles. I はっきり測れます fremhæver det, at metoden giver et klarere mål. Det kan bruges foran en handling, som skal udføres klart eller tydeligt.
測れます 測れます betyder her »kan måle« og viser, at taleren er i stand til at vurdere sin fremgang. I はっきり測れます er det fremgangen, der kan måles tydeligt. Mønstret Xを測る kan bruges, når man måler en mængde eller udvikling.
それ それ betyder her »det« og henviser til den metode eller måling, der netop er blevet beskrevet. I それは gør taleren denne tidligere nævnte ting til emne for den næste vurdering. Det kan bruges til at henvise til noget, den anden lige har nævnt.
した した er her formen, der indgår i 勉強した時間 og beskriver den tid, hvor studeringen fandt sted. Sammen betyder 勉強した時間 »den tid, man studerede«. Mønstret Vた + navneord kan bruges til at beskrive noget, der allerede er sket.
長さ 長さ betyder her længde, i dette tilfælde længden af den tid, man har studeret. I 時間の長さ handler det om varigheden snarere end om resultatet. Mønstret Xの長さ bruges, når man beskriver længden af X.
だけでなく だけでなく betyder samlet »ikke kun«. だけ begrænser betydningen til én ting, mens でなく åbner for, at en anden ting også tages med; her ikke kun studietiden, men også om strategien virker. Mønstret AだけでなくBも bruges til at føje B til A.
あなた あなた betyder her »du« og står i あなたの勉強法 for at angive, hvem studiemetoden tilhører. Det gør den anden persons metode til samtalens emne. Mønstret あなたの + navneord kan bruges til at tale om noget, der hører til den anden person.
勉強法 勉強法 betyder her studiemetode eller måde at studere på. I あなたの勉強法 handler det om den strategi, personen bruger til at lære. Det kan bruges om en bestemt måde at organisere eller gennemføre studier på.
うまくいっている うまくいっている betyder samlet, at noget fungerer eller går godt. うまく bidrager med »på en god måde«, og いっている viser, at det fungerer i den aktuelle periode; sammen beskriver de, om studiemetoden virker. Mønstret Xがうまくいっている kan bruges til at spørge, om en plan eller metode fungerer.
も も betyder her »også« og føjer en ekstra funktion til det, som それ viser. I それは ... も示します siger taleren, at metoden også viser, om strategien virker, ud over at måle fremgangen. Det bruges til at tilføje endnu et punkt til en opremsning.
示します 示します betyder her »viser« eller »indikerer«. I うまくいっているかどうかも示します siger det, at metoden giver information om, hvorvidt strategien fungerer. Mønstret Xを示す kan bruges, når noget giver tegn på eller viser en bestemt information.
週 週 betyder her »uge« og indgår i 週に一度, »én gang om ugen«. Det angiver den faste tidsramme for gennemgangen af noterne. Mønstret 週に + antal gange kan bruges til at beskrive ugentlig hyppighed.
ノート ノート betyder her noter eller notesbog, som taleren vil gennemgå. I ノートを確認して er noterne det, der bliver kontrolleret. Det kan bruges om skriftlige noter fra undervisning eller selvstudium.
そこ そこ betyder her »der« og henviser til resultatet af gennemgangen af noterne. I そこから betyder det »derfra« eller »på baggrund af det«. Det kan bruges til at henvise til et sted eller et resultat, som allerede er nævnt.
から から betyder her »fra« eller »ud fra«. I そこから siger taleren, at den videre justering skal tage udgangspunkt i resultatet af gennemgangen. Mønstret Xから kan bruges til at angive udgangspunktet for en handling eller beslutning.
調整 調整 betyder her at justere studieplanen eller træningen. I 調整すれば handler det om at ændre planen på baggrund af gennemgangen. Mønstret Xを調整する kan bruges, når man tilpasser en plan, metode eller mængde.
よさそう よさそう betyder her »det ser ud til at være godt« eller »det virker som en god idé«. I 調整すればよさそうです udtrykker taleren en forsigtig vurdering af, at justering vil være passende. Mønstret 〜そうです kan bruges til at beskrive, hvad noget ser ud til eller forventes at være.
そうした そうした betyder her »sådanne« og henviser til den type gennemgang, som netop er blevet foreslået. I そうした短い振り返り beskriver det en kort tilbagebliksgennemgang af den slags. Mønstret そうした + navneord kan bruges til at henvise til noget, der allerede er omtalt.
振り返り 振り返り betyder her en gennemgang eller refleksion over det, man har gjort. I 短い振り返り handler det om en kort vurdering af studiearbejdet. Et nyt eksempel er 学習の振り返り, »en gennemgang af læringen«.
集中し続けられます 集中し続けられます betyder samlet »kan blive ved med at fokusere«. 集中 betyder at fokusere, し続ける betyder at fortsætte med at gøre det, og られます viser muligheden for dette; sammen beskriver det, at gennemgangen hjælper træningen med at forblive fokuseret. Mønstret V続ける kan bruges, når man vil udtrykke, at en handling fortsætter.

Grammatikpunkter

～ば

調整すれば、集中し続けられます。

tjoose sureba, sjoo-tjoo sji-tsudzukeraremas.

Hvis jeg justerer det, kan jeg blive ved med at koncentrere mig.

～ば viser en betingelse: Hvis eller når noget sker, følger resultatet.

V-続けられる

集中し続けられます。

sjoo-tjoo sji-tsudzukeraremas.

Jeg kan blive ved med at koncentrere mig.

～続ける betyder at fortsætte en handling, og ～られる viser, at man kan gøre det.

Japansk Ordforråd

いちばん Adverbium
itjiban mest; allerbedst
うまくいきませんか Frase
umaku ikimasen ka går det ikke godt?
むら Substantiv
mura ujævnhed; variation
リスニング Substantiv
risuningu lytteøvelse; lytning
感じます Verbum
kandjimas føler; synes
自然な Adjektiv
sjizen na naturlig
上達 Substantiv
djootatsu fremskridt; forbedring
人 Substantiv
hito menneske; person
部分 Substantiv
bubun del
勉強しています Verbum
benkjoo sjitejmas studerer; øver mig
毎日 Adverbium
majnitji hver dag
話す Verbum
hanasu tale; snakke

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

studerer; øver mig

Vis Svar勉強しています

føler; synes

Vis Svar感じます

mest; allerbedst

Vis Svarいちばん

lytteøvelse; lytning

Vis Svarリスニング