Klare mål for faglig udvikling | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: At work, two colleagues discuss professional growth goals and choose a measurable target for presentation skills..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Klare mål for faglig udvikling kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

現在の役割での成長について、もっと明確な目標を立てたいです。

genzaj no yakuwari de no seetjoo ni tsuite, motto meikaku na mokuhyoo o tatetaj dess. Jeg vil gerne sætte tydeligere mål for min faglige udvikling i min nuværende rolle.
B

まず、自分の強みを一つと弱みを一つ見つけましょう。

mazu, djibun no tsuyomi o hitotsu to yowami o hitotsu mitsukemashoo. Start med at finde én styrke og én svaghed.
A

私の強みはタスクを整理することですが、アイデアを発表するのは避けがちです。

watashi no tsuyomi wa tasuku o seeri suru koto desu ga, aidea o happyoo suru no wa sakegatsji dess. Min styrke er at organisere opgaver, men jeg har en tendens til at undgå at præsentere idéer.
B

それなら、プレゼンテーションのスキルを伸ばすのがよいでしょう。

sorenara, purezenteeshon no sukiru o nobasu no ga yoi deshoo. Så ville det være nyttigt at udvikle dine præsentationsevner.
A

メンターをお願いするべきですか、それともチーム会議で練習すべきですか。

mentaa o onegaj suru beki dess ka, soretomo tjiimu kaigi de renshoo suru beki dess ka. Skal jeg bede om en mentor eller øve mig under teammøder?
B

どちらも役立つかもしれませんが、まず測定できる目標を一つ選びましょう。

dotjira mo yakudatsu kamo shiremasen ga, mazu sokutee dekiru mokuhyoo o hitotsu erabimashoo. Begge dele kan hjælpe, men vælg først ét mål, der kan måles.
A

最初の目標は、近いうちにチーム会議で短い進捗報告をすることです。

saisho no mokuhyoo wa, chikai utji ni tjiimu kaigi de midjikai shinchoku hookoku o suru koto dess. Mit første mål bliver snart at give en kort statusopdatering på et teammøde.
B

それなら、後で評価できるくらい具体的です。

sorenara, ato de hyooka dekiru kurai gutaiteki dess. Det er konkret nok til at blive evalueret senere.
A

自信だけでなく、分かりやすさについてもフィードバックがほしいです。

djishin dake denaku, wakariyasusa ni tsuite mo fiidobakku ga hoshii dess. Jeg vil også gerne have feedback på, hvor tydeligt jeg taler, ikke kun på min selvtillid.
B

明確な基準があると、仕事での成長目標がより具体的で実践的になります。

meikaku na kidjun ga aru to, shigoto de no seetjoo mokuhyoo ga yori gutaiteki de djissenteki ni narimasu. Klare kriterier gør målene for faglig udvikling mere konkrete og praktiske.

Ord for ord

現在 「現在」はここで「nuværende」 og knytter sig til den aktuelle rolle. I arbejdssamtaler bruges det til at afgrænse noget til den situation eller periode, der gælder nu.
I 「現在の役割」 forbinder 「の」 to navneord og viser, at rollen hører sammen med eller er knyttet til det aktuelle. Det bruges ofte mellem to navneord for at angive tilhørsforhold eller forbindelse.
役割 「役割」 betyder her den rolle eller funktion, som personen har i arbejdet. Ordet kan genbruges, når man taler om en persons funktion eller ansvar i en bestemt sammenhæng.
I 「現在の役割で」 angiver 「で」 den rolle eller situation, som noget gælder inden for. Det bruges ofte efter et sted, en rolle eller en sammenhæng for at angive, hvor noget foregår eller gælder.
成長 「成長」 betyder her faglig udvikling eller vækst. I 「成長について」 er det det emne, som taleren ønsker at sætte mål for, og ordet kan bruges om udvikling over tid.
について 「について」 betyder her „om“ eller „angående“ og gør 「成長」 til emnet for samtalen. 「に」 knytter emnet til forbindelsen, mens 「ついて」 fuldender udtrykket „om eller vedrørende“. Det bruges efter et emne, når man vil tale om eller forklare det.
もっと 「もっと」 betyder her „mere“ og viser, at målene ønskes tydeligere end før. Det bruges til at øge graden af en egenskab eller mængde.
明確 「明確」 betyder her klar eller tydelig, især sådan at målet ikke er uklart. I 「明確な目標」 beskriver ordet, hvilken kvalitet målet skal have, og det bruges ofte om mål, kriterier eller forklaringer.
I 「明確な目標」 forbinder 「な」 beskrivelsen 「明確」 med navneordet 「目標」. Det er den form, der bruges mellem denne type beskrivelse og et efterfølgende navneord.
目標 「目標」 betyder her et mål for faglig udvikling. I dialogen er det noget, personen vil sætte, vælge og senere kunne evaluere, så ordet passer til konkrete arbejdsmål.
I 「目標を立てたいです」 markerer 「を」, at 「目標」 er det direkte objekt for handlingen. Det sættes efter det, som en handling direkte retter sig mod.
立て I 「目標を立てたいです」 bidrager 「立て」 med betydningen „sætte“ eller „opstille“ et mål. Formen står før 「たい」 og bruges her til at udtrykke ønsket om at opstille målet.
たい I 「立てたいです」 viser 「たい」, at taleren gerne vil udføre handlingen. Det sættes efter en verbal form for at udtrykke talerens eget ønske, som i dette tilfælde er ønsket om at sætte et mål.
です I 「立てたいです」 gør 「です」 udsagnet høfligt og passende i en professionel samtale. Det bruges ofte som en høflig afslutning efter et udsagn eller et udtryk for ønske.
まず 「まず」 betyder „først“ og angiver det første trin i rådet. Det bruges, når man vil præsentere den første handling i en rækkefølge eller plan.
自分 I 「自分の強み」 betyder 「自分」 „sig selv“ eller „ens egen“ og henviser til talerens egne egenskaber. Det bruges ofte foran 「の」 for at knytte noget til personen selv.
強み 「強み」 betyder her en styrke eller stærk side hos personen. I samtalen er det den ene af de to ting, som personen først skal identificere, og ordet passer til personlige eller arbejdsmæssige kvaliteter.
I 「強みを一つと弱みを一つ」 forbinder 「と」 de to ting, der skal findes: en styrke og en svaghed. Det bruges her som forbindelse mellem opremsede navneord.
弱み 「弱み」 betyder her en svaghed eller et område, hvor personen har en udfordring. Det står over for 「強み」 i den konkrete opgave med at vurdere sig selv.
見つけ I 「見つけましょう」 betyder 「見つけ」 „finde“ eller „identificere“. Formen står før 「ましょう」 og bruges her til at foreslå, at man finder en styrke og en svaghed.
ましょう I 「見つけましょう」 giver 「ましょう」 en høflig opfordring med betydningen „lad os“. Det bruges, når taleren foreslår en fælles eller høfligt anbefalet handling.
「私」 betyder her „jeg“ og er personen, der taler om sin egen styrke. I 「私の強み」 får det betydningen „min“, fordi det forbindes med det følgende navneord gennem 「の」.
I 「私は」 markerer 「は」, at 「私」 er samtalens tema. Det bruges til at angive, hvad den følgende information handler om.
タスク 「タスク」 betyder her en arbejdsopgave eller task. I dialogen handler det om opgaver, som personen kan organisere, og ordet bruges især i arbejdssammenhænge.
整理 「整理」 betyder her organisering eller systematisering af opgaver. I 「タスクを整理すること」 beskriver det den aktivitet, som taleren angiver som sin styrke.
する I 「整理すること」 betyder 「する」 „gøre“ og danner sammen med 「整理」 udtrykket for at organisere. Det bruges ofte efter et navneord for at udtrykke den handling, der forbindes med det.
こと I 「整理すること」 gør 「こと」 hele handlingen til noget, man kan tale om som en egenskab eller aktivitet. Det bruges her til at gøre organisering til indholdet i udsagnet om talerens styrke.
ですが I 「ですが」 markerer 「です」 den høflige udsagnsform, mens 「が」 forbinder udsagnet med en modsætning. Sammen betyder 「ですが」 her „men“ eller „dog“ og fører fra styrken over til svagheden.
アイデア 「アイデア」 betyder her en idé, som kan præsenteres. Ordet bruges i arbejdssammenhænge om forslag eller tanker, man vil dele med andre.
発表 「発表」 betyder her præsentation eller fremlæggelse af idéer. I dialogen er det noget, personen har tendens til at undgå, og ordet bruges om at gøre information offentlig for andre.
避けがち 「避けがち」 betyder her at have tendens til at undgå noget, uden at det nødvendigvis sker hver gang. 「避け」 bidrager med „undgå“, og 「がち」 viser en tilbøjelighed til ofte at gøre det. Konstruktionen bruges til at beskrive en tilbagevendende tendens.
それなら 「それなら」 betyder her „så“ eller „i så fald“ og reagerer på den tidligere oplysning om at undgå præsentationer. 「それ」 henviser til den foregående situation, mens 「なら」 gør den til udgangspunkt for den følgende vurdering.
プレゼンテーション 「プレゼンテーション」 betyder her præsentation, især som en arbejdsmæssig færdighed. Det bruges om at fremlægge information eller idéer for andre.
スキル 「スキル」 betyder her en færdighed eller kompetence. I 「プレゼンテーションのスキル」 handler det specifikt om evnen til at præsentere.
伸ばす 「伸ばす」 betyder her at udvikle eller forbedre en færdighed. I dialogen handler det om at forbedre præsentationsfærdigheder, og ordet kan bruges om at gøre en evne stærkere.
I 「伸ばすのがよいでしょう」 markerer 「が」 den nominaliserede handling 「伸ばすの」 som det, der vurderes som godt eller passende. Det bruges her efter 「の」 i en vurdering af, hvilken handling der er bedst.
よい 「よい」 betyder her, at noget er godt eller passende at gøre. I dialogen bruges det til at anbefale at udvikle præsentationsfærdigheder, men vurderingen formuleres høfligt og ikke som en direkte ordre.
でしょう I 「よいでしょう」 gør 「でしょう」 vurderingen forsigtig og høflig. Her svarer det til „vil sandsynligvis være“ eller „det vil være passende“ og viser, at taleren giver en anbefaling.
メンター 「メンター」 betyder mentor, altså en person man kan bede om vejledning fra. I dialogen overvejer taleren at bede en sådan person om hjælp til sin udvikling.
お願い I 「メンターをお願いする」 betyder 「お願い」 en anmodning eller forespørgsel, her om en mentor. Konstruktionen bruges, når man høfligt beder om noget eller om en persons hjælp.
べき I 「お願いするべきですか」 udtrykker 「べき」, at noget bør gøres eller anbefales. Her spørger taleren, om det er det rigtige eller passende at bede om en mentor.
I 「ですか」 markerer 「か」, at udsagnet er et spørgsmål. I denne linje står det efter den første mulighed og åbner et spørgsmål med to alternativer.
それとも 「それとも」 introducerer den anden mulighed i spørgsmålet: at øve sig under teammøder. Det bruges efter en første mulighed, når man vil spørge „eller i stedet“.
チーム 「チーム」 betyder team eller arbejdsgruppe. I dialogen indgår det i 「チーム会議」 og afgrænser mødet til et møde med teamet.
会議 「会議」 betyder møde eller konference, her et arbejdsmøde. I 「チーム会議」 angiver det den formelle sammenkomst, hvor personen kan øve sig eller give en status.
練習 「練習」 betyder øvelse eller træning. I dialogen handler det om at øve præsentation under teammøder, og ordet bruges om gentagen træning af en færdighed.
どちら I 「どちらも」 henviser 「どちら」 til de to tidligere nævnte muligheder. Sammen med 「も」 får det her betydningen „begge“, mens det i spørgsmål ofte bruges om „hvilken af de to“.
I 「どちらも役立つ」 betyder 「も」 „begge“ eller „også“, fordi det følger efter 「どちら」. Det udvider udsagnet til at omfatte begge muligheder.
役立つ 「役立つ」 betyder her at hjælpe eller være nyttig. I dialogen vurderes både en mentor og øvelse som noget, der kan hjælpe med den professionelle udvikling.
かもしれません 「かもしれません」 betyder „måske“ eller „kan være“ og udtrykker mulighed uden sikkerhed. 「かも」 indleder muligheden, 「しれ」 er den midterste del af det faste udtryk, og 「ませ」 og 「ん」 danner den høflige afslutning i denne form. Det bruges efter et udsagn, når taleren vil formulere en usikker vurdering høfligt.
測定 「測定」 betyder her måling. I 「測定できる目標」 indgår det i beskrivelsen af et mål, hvis resultat kan måles eller vurderes på en konkret måde.
できる I 「測定できる」 betyder 「できる」, at noget er muligt eller kan udføres. Her betyder det, at målet kan måles, og formen bruges efter en handling eller aktivitet for at angive mulighed.
選び I 「選びましょう」 betyder 「選び」 „vælge“. Formen står før 「ましょう」 og bruges til den høflige opfordring om at vælge ét mål først.
最初 「最初」 betyder her den første eller indledende del. I 「最初の目標」 afgrænser det målet til det, der skal komme først i planen.
近いうち 「近いうち」 betyder „snart“ eller „inden længe“. I 「近いうちに」 angiver det, at statusopdateringen skal finde sted i den nærmeste fremtid.
I 「近いうちに」 markerer 「に」 det tidspunkt, hvor handlingen skal finde sted. Det bruges efter et tidsudtryk for at angive, hvornår noget sker.
短い 「短い」 betyder her kort, fordi statusopdateringen ikke skal være lang. Det bruges til at beskrive varighed eller længde, også i forbindelse med en mundtlig rapport.
進捗報告 「進捗報告」 betyder en statusrapport eller rapport om fremskridt. I dialogen er det den korte opdatering, som taleren vil give på et teammøde.
I 「後で」 betyder 「後」 „senere“ eller „bagefter“. Det angiver et tidspunkt efter den aktuelle handling og bruges ofte til at tale om noget, der skal ske senere.
評価 「評価」 betyder her evaluering eller vurdering. I 「評価できる」 handler det om senere at vurdere, om det konkrete mål blev nået på en passende måde.
くらい I 「評価できるくらい具体的」 angiver 「くらい」 den grad, som noget er konkret i. Hele forbindelsen betyder, at målet er konkret nok til at kunne evalueres, og udtrykket bruges efter en beskrivelse af graden.
具体的 「具体的」 betyder her konkret eller specifik, sådan at målet kan vurderes senere. Det bruges om noget, der er tilstrækkeligt klart defineret til praktisk evaluering.
自信 「自信」 betyder her selvtillid eller tillid til egne evner. I dialogen ønsker taleren feedback på tydelighed, ikke kun på sin selvtillid.
だけでなく 「だけでなく」 betyder „ikke kun“ og viser, at der kommer endnu et relevant punkt. 「だけ」 begrænser til „kun“, 「で」 forbinder udtrykket, og 「なく」 giver den negative betydning „ikke“. I dialogen begrænses feedbacken derfor ikke til 「自信」, men omfatter også tydelighed.
分かりやすさ 「分かりやすさ」 betyder her, hvor let noget er at forstå, altså tydelighed. I dialogen er det det aspekt af talen, som taleren også ønsker feedback på.
フィードバック 「フィードバック」 betyder feedback eller tilbagemelding. I dialogen ønsker taleren konkrete tilbagemeldinger om både tydelighed og selvtillid.
ほしい I 「フィードバックがほしいです」 betyder 「ほしい」, at taleren gerne vil have eller modtage noget. Det bruges her efter det ønskede med 「が」 og med en høflig afslutning i 「です」.
基準 「基準」 betyder her kriterier eller standarder, som man kan bruge til at vurdere et mål. I dialogen skal klare kriterier gøre målene mere konkrete og praktiske.
ある I 「明確な基準があると」 betyder 「ある」, at klare kriterier findes eller er til stede. Det bruges efter noget ikke-levende, når man vil angive, at det eksisterer eller foreligger.
仕事 「仕事」 betyder arbejde eller arbejdsrelateret aktivitet. I dialogens sidste linje afgrænser det vækst målene til professionel udvikling.
より I 「より具体的で実践的」 markerer 「より」 en højere grad: målene bliver mere konkrete og praktiske. Det bruges foran en beskrivelse, når noget sammenlignes med en tidligere eller underforstået grad.
実践的 「実践的」 betyder her praktisk eller anvendelig i virkeligheden. I dialogen beskriver det mål, som ikke kun er tydelige, men også kan bruges aktivt i arbejdet.
なり I 「なります」 bidrager 「なり」 med betydningen „blive“ eller „forandre sig til en tilstand“. Formen står før 「ます」 og beskriver her, at målene bliver mere konkrete og praktiske.
ます I 「なります」 er 「ます」 den høflige afslutning på verbet. Det gør udsagnet om, at noget bliver mere konkret og praktisk, passende i den professionelle samtale.

Grammatikpunkter

Aだけでなく、Bも

強みだけでなく、弱みも整理しましょう。

tsuyomi dake denaku, yowami mo seeri shimashoo.

Lad os organisere ikke kun styrker, men også svagheder.

Bruges til at sige “ikke kun A, men også B”. も markerer det ekstra element.

~がち

プレゼンテーションを避けがちです。

purezenteeshon o sakegatsji dess.

Jeg har en tendens til at undgå præsentationer.

Udtrykker en tendens til ofte at gøre noget, normalt med en lidt negativ nuance.

Japansk Ordforråd

タスク Substantiv
tasuku opgave
まず Adverbium
mazu først
強み Substantiv
tsuyomi styrke
現在 Substantiv
genzaj nuværende; i øjeblikket
自分 Pronomen
djibun sig selv
弱み Substantiv
yowami svaghed
成長 Substantiv
seetjoo udvikling; vækst
整理する Verbum
seeri suru organisere
明確な Adjektiv
meikaku na klar; tydelig
目標 Substantiv
mokuhyoo mål
目標を立てたい Frase
mokuhyoo o tatetaj gerne ville sætte et mål
役割 Substantiv
yakuwari rolle

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

gerne ville sætte et mål

Vis Svar目標を立てたい

organisere

Vis Svar整理する

først

Vis Svarまず

klar; tydelig

Vis Svar明確な