ダッシュボード
「ダッシュボード」 betyder dashboardet i denne sammenhæng. Det bruges som navneord, for eksempel i 「ダッシュボードに不具合があります」 om det system, der viser data.
に
「に」 angiver her det sted eller system, hvor problemet findes, nemlig i 「ダッシュボードに不具合があります」. Mønstret 「場所に問題があります」 kan bruges, når man forklarer, hvor et problem er.
不具合
「不具合」 betyder en fejl eller et problem i software i denne dialog. Det kan bruges sammen med 「あります」 i mønstret 「不具合があります」, når man roligt beskriver, at der er en teknisk fejl.
が
「が」 markerer her 「不具合」 som det, der findes i sætningen 「ダッシュボードに不具合があります」. Mønstret 「問題があります」 bruges til at præsentere et problem.
あり
「あり」 er den del af 「あります」, der udtrykker, at noget findes eller er til stede. Her forbindes den med 「ます」 i den høflige formulering 「不具合があります」.
ます
「ます」 gør 「あります」 høflig i denne forklaring af et softwareproblem. Det bruges efter en verbform, når man taler høfligt til en kollega eller et team.
技術的
「技術的」 betyder teknisk eller vedrørende teknik i 「技術的な細かい話」. Det kan bruges foran et navneord med 「な」, når man beskriver en teknisk type indhold.
な
「な」 forbinder 「技術的」 med navneordet 「話」 i 「技術的な細かい話」. Det viser, at det foregående ord beskriver det følgende navneord.
細かい
「細かい」 betyder her detaljeret eller meget specifik i 「細かい話」. Udtrykket bruges om detaljer, som man kan vælge ikke at gå ind i, når man forklarer noget enkelt.
話
「話」 betyder her snak eller indholdet i en forklaring i 「技術的な細かい話」. Mønstret 「細かい話をする」 kan bruges, når man taler om detaljeret forklaring eller diskussion.
を
「を」 markerer 「技術的な細かい話」 som det, der ikke bliver gjort i 「技術的な細かい話をせずに」. Det står ofte efter det direkte indhold for en handling.
せず
「せず」 betyder her uden at gøre eller uden at gå ind i noget, som i 「話をせずに」. Formen bruges til at forbinde en handling, der undlades, med den næste handling.
説明
「説明」 betyder forklaring i 「説明できます」. Det kan bruges med 「する」 eller 「できる」, når man taler om at forklare et problem eller en proces.
でき
「でき」 udtrykker mulighed eller evne i 「説明できます」, altså at taleren kan forklare det. Mønstret 「説明できます」 kan bruges, når man tilbyder eller bekræfter, at man kan forklare noget.
そう
「そう」 betyder her på den måde eller sådan i svaret 「そうしてください」. Det henviser til den handling, som den anden netop har foreslået eller bedt om.
し
「し」 er her en del af 「してください」 og bidrager med verbet for at gøre. Sammen med 「てください」 bruges det til en høflig anmodning om at gøre noget.
て
「て」 forbinder 「し」 med 「ください」 i 「してください」. Denne form bruges til at bede en anden høfligt om at udføre handlingen.
ください
「ください」 gør 「そうしてください」 til en høflig anmodning: gør venligst sådan. Det kan bruges efter en て-form, når man beder en samtalepartner om en handling.
営業
「営業」 betyder salg eller salgsarbejde i 「営業チーム」. Det bruges her til at angive, hvilken type team der kun behøver at kende virkningen af fejlen.
チーム
「チーム」 betyder team i 「営業チーム」. Det kan kombineres med et foranstillet område eller en funktion for at angive, hvem man taler om.
は
「は」 gør 「営業チーム」 til samtalens tema i 「営業チームは影響だけを知ればよい」. Det bruges til at sige, hvad der gælder for et bestemt team.
影響
「影響」 betyder virkningen eller konsekvensen af problemet i 「影響だけ」. Det kan bruges med 「知る」, når man vil sige, at nogen kun behøver at kende resultatet for brugerne.
だけ
「だけ」 begrænser her informationen til 「影響」 i 「影響だけを知ればよい」. Mønstret 「名詞だけ」 bruges, når noget er det eneste, der er nødvendigt eller relevant.
知れ
「知れ」 er den form af 「知る」, der står i 「知ればよい」, og den indgår i betydningen at vide eller kende. Her handler det om, at salgsteamet kun behøver at vide, hvilken virkning problemet har.
ば
「ば」 indgår i 「知ればよい」 og forbinder betingelsen med resultatet: hvis de ved det, er det tilstrækkeligt. Mønstret 「動詞ばよい」 kan bruges om, hvad der er nok at gøre.
よい
「よい」 betyder her, at noget er tilstrækkeligt eller acceptabelt i 「知ればよい」. Udtrykket bruges til at angive, hvad der er nok i den aktuelle situation.
ので
「ので」 giver grunden i 「営業チームは影響だけを知ればよいので」: det er sådan, fordi teamet kun behøver at kende virkningen. Her gør 「の」 den foregående del til en grund, og 「で」 forbinder grunden med den følgende sammenhæng.
ユーザー
「ユーザー」 betyder bruger i denne dialog. Det bruges som navneord i 「ユーザーが日付フィルターを変更した」 om de personer, der anvender systemet.
日付
「日付」 betyder dato i 「日付フィルター」. Det kombineres med 「フィルター」 for at angive, at filtreringen sker efter dato.
フィルター
「フィルター」 betyder filter eller filtreringsfunktion i 「日付フィルター」. Mønstret 「名詞フィルター」 kan bruges til at angive, hvilket kriterium systemet filtrerer efter.
変更
「変更」 betyder ændring i 「日付フィルターを変更した」. Det bruges her om at ændre filterets indstilling og kan kombineres med 「する」.
た
「た」 viser i 「変更した後」, at ændringen af datofilteret er gennemført før det tidspunkt, der omtales bagefter. Formen bruges sammen med 「後」 for at sige efter at en handling er udført.
後
「後」 betyder efter eller bagefter i 「変更した後」. Mønstret 「動詞た後」 bruges til at placere en anden handling efter den første.
も
「も」 betyder her også stadig eller selv efter det i 「変更した後も」. Det viser, at graferne fortsætter med at vise de gamle tal efter ændringen.
古い
「古い」 betyder gamle eller tidligere i 「古い数字」. Her beskriver det tal, som ikke er blevet opdateret efter brugerens ændring.
数字
「数字」 betyder tal eller numeriske værdier i 「古い数字」. Det kan bruges om de værdier, som vises i en graf eller rapport.
表示
「表示」 betyder visning eller at vise noget på skærmen i 「表示し続ける」. Det bruges ofte sammen med 「する」 om data, tekst eller tal, der bliver vist.
続ける
「続ける」 betyder fortsætte med at gøre noget i 「表示し続ける」. Mønstret 「動詞ますstamme+続ける」 bruges til at sige, at en handling fortsætter over tid.
グラフ
「グラフ」 betyder graf eller diagram i denne dialog. Det bruges som navneord i 「グラフがあります」 om de visuelle visninger, der bliver ved med at vise gamle tal.
まだ
「まだ」 betyder stadig eller endnu i spørgsmålet 「まだ正しいレポートをダウンロードできますか」. Det bruges her til at spørge, om muligheden fortsat findes trods fejlen.
正しい
「正しい」 betyder korrekt i 「正しいレポート」. Det beskriver rapportens indhold og kan bruges foran et navneord, når man vurderer, om informationen er rigtig.
レポート
「レポート」 betyder rapport i 「正しいレポート」. Det bruges her om den fil eller rapport, som brugerne kan hente.
ダウンロード
「ダウンロード」 betyder at downloade eller hente data i 「レポートをダウンロードできますか」. Det kan bruges med 「する」 eller 「できる」, når man taler om at hente en fil.
か
「か」 markerer spørgsmålet i 「ダウンロードできますか」. Det sættes her til sidst i en høflig sætning for at spørge, om brugerne stadig kan hente rapporten.
エクスポート
「エクスポート」 betyder eksport eller at skrive data ud i 「エクスポートしたレポート」. Det bruges om rapporter, der er genereret gennem en eksportfunktion.
一時的
「一時的」 betyder midlertidig i 「一時的な回避策」. Det beskriver en løsning, som bruges indtil den egentlige fejlrettelse er klar.
回避策
「回避策」 betyder en måde at omgå et problem på i 「一時的な回避策」. Det kan bruges om en praktisk midlertidig løsning, der gør arbejdet muligt uden at fjerne selve fejlen.
なり
「なり」 er den del af 「なります」, der udtrykker, at noget bliver til eller fungerer som noget. I 「回避策になります」 betyder det, at de eksporterede rapporter bliver en midlertidig løsning.
の
「の」 forbinder 「ダッシュボード」 og 「修正」 i 「ダッシュボードの修正」. Det viser, at rettelsen vedrører dashboardet.
修正
「修正」 betyder rettelse eller det at rette et problem i 「ダッシュボードの修正」. Det bruges her om arbejdet med at få dashboardet til at fungere korrekt igen.
どの
「どの」 spørger her om graden eller omfanget sammen med 「くらい」 i 「どのくらい時間」. Det står foran et navneord eller en mængdeangivelse, når man spørger hvor meget eller hvor længe.
くらい
「くらい」 betyder omtrent hvor meget eller i hvilken grad i 「どのくらい時間」. Sammen med 「どの」 bruges det til at spørge om den forventede tidsmængde.
時間
「時間」 betyder tid i spørgsmålet 「どのくらい時間がかかりますか」. Det bruges med 「かかる」, når man spørger, hvor lang tid en opgave kræver.
かかり
「かかり」 er den del af 「かかります」, der betyder at kræve eller tage tid. I 「修正にはどのくらい時間がかかりますか」 handler det om, hvor lang tid rettelsen kræver.
問題
「問題」 betyder problem i 「問題を再現できます」. Det bruges her om den fejltilstand, som teamet kan få til at ske igen for at undersøge den.
再現
「再現」 betyder at genskabe eller reproducere en situation i 「問題を再現できます」. Det kan bruges sammen med 「する」, når man med vilje får den samme softwarefejl til at opstå igen.
アップデート
「アップデート」 betyder opdatering i 「アップデートは明日には準備できるはずです」. Det bruges her om den version eller ændring, der forventes at rette problemet.
明日
「明日」 betyder i morgen i 「明日には準備できる」. Det angiver den forventede dag, hvor opdateringen er klar.
準備
「準備」 betyder forberedelse eller det at gøre noget klar i 「準備できる」. Det bruges her om, at opdateringen er gjort klar til brug.
できる
「できる」 betyder her være mulig eller være klar i 「準備できる」. Mønstret bruges om, at en opgave eller opdatering kan blive færdig og klar.
はず
「はず」 udtrykker en forventning i 「準備できるはずです」: opdateringen forventes at være klar. Det bruges, når taleren bygger udsagnet på en plan eller anden sikker grund.
です
「です」 gør 「準備できるはずです」 høflig og afslutter udsagnet som en høflig konstatering. Det bruges ofte efter et navneord eller en sådan vurderende formulering.
それ
「それ」 henviser her til den foregående oplysning om, at opdateringen bliver klar i 「それなら」. Det bruges til at tage udgangspunkt i det, den anden netop har sagt.
なら
「なら」 betyder hvis det er sådan eller i så fald i 「それなら」. Udtrykket bruges til at vise, hvilken konklusion eller handling der følger af den foregående information.
まで
「まで」 angiver slutpunktet i tiden i 「アップデートが準備できるまで」. Mønstret bruges til at sige, at en handling fortsætter indtil et bestemt tidspunkt eller en bestemt begivenhed.
使う
「使う」 betyder bruge i 「レポートを使うように」. Det kan bruges med et objekt markeret med 「を」, når man siger, hvad nogen skal anvende.
ように
「ように」 viser her det ønskede handlingsmål i 「レポートを使うように伝える」: at teamet skal bruge rapporterne. 「よう」 peger på den ønskede måde eller handling, og 「に」 forbinder den med 「伝える」.
伝え
「伝え」 er den del af 「伝えられます」, der betyder at give en besked videre eller fortælle nogen noget. Her står det i mønstret 「チームに伝える」 om at informere teamet.
られ
「られ」 er den del af 「伝えられます」, der her udtrykker mulighed: taleren kan give teamet beskeden. Det forbindes med 「ます」 i den høflige form.
付き
「付き」 betyder med eller forsynet med i 「スクリーンショット付きの短いメモ」. Det beskriver her et kort notat, der har screenshots vedlagt eller inkluderet.
短い
「短い」 betyder kort i 「短いメモ」. Det beskriver notatets begrænsede længde eller omfang og står direkte foran navneordet.
メモ
「メモ」 betyder kort notat eller huskeseddel i 「短いメモ」. Det bruges her om et skriftligt supplement, der kan hjælpe med at forklare problemet.
役立つ
「役立つ」 betyder være nyttig eller hjælpe i 「メモが役立つはずです」. Det kan bruges med et navneord som subjekt, når man vurderer, at noget vil være til hjælp.
すれ
「すれ」 er den del af 「すれば」, der står i den betingede formulering 「そうすれば」. Sammen med 「ば」 betyder udtrykket hvis man gør sådan eller hvis det sker på den måde.
その
「その」 peger på den besked, der allerede er omtalt, i 「そのメッセージ」. Det bruges foran et navneord for at henvise til en bestemt ting i samtalen.
メッセージ
「メッセージ」 betyder besked eller det indhold, der skal gives videre i 「そのメッセージ」. Det bruges her om forklaringen til teamet.
落ち着い
「落ち着い」 er den del af 「落ち着いて」, der udtrykker en rolig eller afbalanceret måde at handle på. I 「落ち着いて伝える」 beskriver det, hvordan beskeden bliver givet videre.
やすく
「やすく」 er den del af 「伝えやすく」, der viser, at noget er let at gøre. Her betyder 「伝えやすくなります」, at beskeden bliver lettere at give videre.