Om denne lektion
Med Styr på middagens timing kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
メイン料理をまだ作っている間に、お客さんが来るかもしれません。
mein ryoori o mada tsukutte iru aida ni, okyakusan ga kuru kamo sjiremasen. Gæsterne kan komme, mens hovedretten stadig er ved at blive lavet.
B
それなら、みんなが落ち着けるように、簡単な前菜を出しましょう。
sore nara, minna ga otjitsukeru yoo ni, kantan na zensai o dasjimashoo. Så servér en enkel forret, så folk kan finde sig til rette.
A
お客さんが来る前に、サラダとパンを用意しておけます。
okyakusan ga kuru mae ni, sarada to pan o yooi sjite okemas. Jeg kan gøre salat og brød klar, før de kommer.
B
そうすれば、夕食が遅れているように見えずに、メイン料理に少し余裕ができます。
soo sureba, yuusjoku ga okurete iru yoo ni miezu ni, mein ryoori ni sukosi yoyuu ga dekimas. Det giver lidt ekstra tid til hovedretten, uden at middagen virker forsinket.
A
みんなが到着してから、野菜を調理したほうがいいですか。
minna ga totsjaku sjite kara, yasai o tjoori sjita hoo ga ii des ka. Skal jeg tilberede grøntsagerne, når alle er kommet?
B
野菜は作りたてのほうがおいしいので、出す時間が近くなるまで待ってください。
yasai wa tsukuritate no hoo ga oisjii node, das djikan ga tjikaku naru made matte kudasai. De smager bedre, når de er frisklavede, så vent, til det næsten er tid til at servere dem.
A
人をもてなすのは、料理をするよりもすべてのタイミングを合わせるほうが難しいので、ストレスを感じます。
hito o motenasu no wa, ryoori o suru yori mo subete no taimingu o awaseru hoo ga mudzukasjii node, sutoresu o kandjimas. Det føles stressende at være vært, fordi det er sværere at få alting til at passe tidsmæssigt end at lave mad.
B
飲み物、前菜、それからメイン料理の順に、簡単な配膳計画を立てましょう。
nomimono, zensai, sorekara mein ryoori no djun ni, kantan na haisen keikaku o tatemashoo. Lav en enkel serveringsplan: drikkevarer, forret og derefter hovedret.
A
そのチェックリストをコンロの近くに置いておけます。
sono tjekku risuto o konro no tjikaku ni oite okemas. Jeg kan have den tjekliste liggende i nærheden af komfuret.
B
そのチェックリストがあれば、みんなが来る間も集中しやすくなるはずです。
sono tjekku risuto ga areba, minna ga kuru aida mo sjuutjuu sjijasuku naru hadzu des. Den burde hjælpe dig med at holde fokus, mens folk kommer.Ord for ord
メイン料理
「メイン料理」 betyder hovedret og er den ret, der stadig bliver lavet, når gæsterne måske kommer. Ordet bruges om den centrale ret i et måltid. Det kan bruges, når man planlægger rækkefølgen og tidspunktet for serveringen.
を
「を」 markerer det direkte objekt for handlingen; her er det hovedretten, der bliver lavet. Det står efter det, som handlingen retter sig mod. Brug det efter et objekt før et handlingsord.
まだ
「まだ」 betyder stadig i denne sætning og viser, at tilberedningen ikke er færdig endnu. Det knytter sig her til 「作っている」. Det bruges, når en situation fortsætter på det relevante tidspunkt.
作っている
「作っている」 betyder er ved at lave eller tilberede i denne sammenhæng. Det beskriver en handling, der er i gang; opslagsformen er 作る, og 作っている er den form, der viser den igangværende handling. Brug formen om noget, der stadig bliver lavet på et bestemt tidspunkt.
間
「間」 betyder den periode, hvor noget foregår; her er det tiden, mens hovedretten bliver lavet. Det bruges efter en beskrivelse af en tidsperiode. Det er nyttigt, når man forklarer, hvad der sker under en anden handling.
に
「に」 markerer her det tidspunkt eller den tidsperiode, hvor gæsterne kommer. I 「間に」 angiver det, at ankomsten sker inden for denne periode. Partiklen bruges også til at markere andre tidspunkter, steder eller mål, men her er funktionen tidslig.
お客さん
「お客さん」 betyder gæst eller gæster og bruges her om de personer, der skal komme til middagen. Formen er høflig og venlig i en almindelig samtale. Den kan bruges, når man taler om besøgende eller kunder afhængigt af situationen.
が
「が」 markerer det, der udfører eller gennemfører handlingen; her er det gæsterne, der kommer. Det står foran handlingen 「来る」. Brug det, når subjektet i en sætning skal identificeres eller fremhæves.
来る
「来る」 betyder komme eller ankomme og beskriver her gæsternes mulige ankomst. Det er opslagsformen og står her efter subjektmarkøren 「が」. Det bruges om bevægelse hen til det sted eller den situation, taleren fokuserer på.
かもしれません
「かもしれません」 betyder måske eller kan være tilfældet og gør udsagnet usikkert på en høflig måde. 「かも」 markerer muligheden, mens 「しれません」 indgår i den høflige konstruktion. Brug den, når du vil nævne en mulighed uden at sige, at noget er sikkert.
それなら
「それなら」 betyder så eller i så fald og tager udgangspunkt i det, den anden netop har sagt. Her indleder det et forslag som svar på problemet med middagens timing. Det bruges, når man foreslår en løsning ud fra en allerede nævnt situation.
みんな
「みんな」 betyder alle eller alle sammen og henviser her til de personer, der skal kunne falde til ro. Det fungerer som den gruppe, som handlingen skal hjælpe. Det bruges i uformel samtale om en hel gruppe mennesker.
落ち着ける
「落ち着ける」 betyder kan falde til ro eller kan føle sig afslappet i denne sætning. Formen beskriver den mulighed, som den enkle forret skal give folk. Den kan bruges om en situation, der gør det lettere for nogen at slappe af.
ように
「ように」 betyder så at eller for at og angiver formålet med at servere forretten. 「よう」 peger på den ønskede tilstand, at folk kan falde til ro, og 「に」 forbinder den med formålet. Konstruktionen bruges, når en handling skal gøre en bestemt tilstand mulig.
簡単
「簡単」 betyder enkel eller ukompliceret og beskriver her forretten. Det viser, at retten ikke skal kræve meget arbejde eller planlægning. Ordet kan bruges om mad, opgaver eller planer, der ikke er komplicerede.
な
「な」 forbinder 「簡単」 med navneordet 「前菜」, så betydningen bliver en enkel forret. Det er den attributive forbindelse, der bruges efter denne type beskrivende ord før et navneord. Brug den, når 「簡単」 skal beskrive et efterfølgende navneord.
前菜
「前菜」 betyder forret eller appetizer og er den ret, der serveres før hovedretten. I dialogen er den enkel, så gæsterne kan komme på plads. Ordet bruges, når man taler om måltidets første ret.
出しましょう
「出しましょう」 betyder lad os servere eller lad os sætte frem og er et høfligt forslag. Opslagsformen er 出す, mens 「出しましょう」 foreslår, at taleren og den anden gør det sammen. Det bruges, når man foreslår næste praktiske handling i en plan.
サラダ
「サラダ」 betyder salat og er en af de ting, der kan gøres klar før gæsterne kommer. Det er et låneord, der her bruges som navnet på maden. Det kan bruges i samtaler om at forberede, servere eller spise salat.
と
「と」 betyder og og forbinder her 「サラダ」 og 「パン」 som to ting, der skal gøres klar. Det står mellem de forbundne navneord. Brug det til at forbinde navneord i en opremsning.
パン
「パン」 betyder brød og nævnes her sammen med salat som noget, der kan forberedes på forhånd. Det bruges som navnet på maden, der skal være klar før gæsternes ankomst. Ordet kan bruges i almindelige samtaler om måltider og indkøb.
前
「前」 betyder før i denne sammenhæng og angiver tidspunktet før gæsterne kommer. Det står i udtrykket 「来る前に」 og viser, at forberedelsen sker tidligere. Ordet kan også betyde foran eller forside, men her er tidsbetydningen den relevante.
用意しておけます
「用意しておけます」 betyder kan have gjort klar på forhånd. Udtrykket viser både, at personen kan forberede salat og brød, og at resultatet kan være klart, når det senere skal bruges. Det bruges om forberedelser, man gør i god tid for at gøre en senere situation lettere.
そうすれば
「そうすれば」 betyder hvis man gør det sådan eller så vil det føre til, og det henviser til den foreslåede forberedelse. Her introducerer det den fordel, at hovedretten får lidt ekstra tid. Det bruges, når man forklarer resultatet af en netop nævnt handling.
夕食
「夕食」 betyder aftensmad eller middag og betegner her hele måltidet, som ikke skal virke forsinket. Ordet bruges om dagens aftenmåltid snarere end om en bestemt ret. Det er passende, når man taler om planlægning af et aftenmåltid.
遅れている
「遅れている」 betyder er forsinket eller ser ud til at være forsinket. Her beskriver det, hvordan middagen kan fremstå for gæsterne. Opslagsformen er 遅れる, og 遅れている viser den aktuelle tilstand, der er opstået. Brug det om noget, der er bagud i forhold til det forventede tidspunkt.
見えずに
「見えずに」 betyder uden at se ud som eller uden at fremstå som noget; her uden at middagen ser forsinket ud. Formen forbinder denne mangel på synligt indtryk med den fordel, der nævnes bagefter. Den bruges i en mere skriftlig eller formel måde at sige, at noget sker uden en bestemt fremtræden.
少し
「少し」 betyder lidt og angiver her en lille mængde ekstra tid. Det modererer betydningen af 「余裕」, så der ikke er tale om meget tid. Det bruges foran mængder, egenskaber eller handlinger, når omfanget er begrænset.
余裕
「余裕」 betyder ekstra tid eller spillerum og er her den tid, hovedretten får til at blive færdig. Ordet handler om en buffer, der gør planen mindre presset. Det bruges, når man taler om at have ekstra tid eller kapacitet til en opgave.
できます
「できます」 betyder her bliver tilgængelig eller kan skabes, fordi der opstår ekstra spillerum til hovedretten. Det er den høflige form af できる og beskriver resultatet 「余裕ができます」. Brug det, når en mulighed, tid eller kapacitet bliver tilgængelig.
到着
「到着」 betyder ankomst og henviser her til det tidspunkt, hvor alle gæsterne er kommet. Det er et navneord, der bruges i forbindelsen om tiden efter ankomsten. Det passer i mere neutrale eller formelle beskrivelser af, hvornår nogen kommer frem.
してから
「してから」 betyder efter at have gjort noget; her efter at alle er ankommet. 「して」 forbinder handlingen med 「から」, som angiver, at den næste handling sker bagefter. Konstruktionen bruges til at fastlægge rækkefølgen mellem to handlinger.
野菜
「野菜」 betyder grøntsager og er det, der skal tilberedes tættere på serveringstidspunktet. Ordet henviser her til grøntsagerne som en samlet del af måltidet. Det bruges i samtaler om madlavning, indkøb og måltider.
調理した
「調理した」 betyder tilberedte eller lavede i spørgsmålet om, hvorvidt grøntsagerne skal tilberedes efter ankomsten. Opslagsformen er 調理する, og 調理した er den form, der viser den afsluttede handling i spørgsmålet. Det bruges i sammenhænge, hvor man taler mere specifikt om at tilberede mad.
は
「は」 markerer her emnet eller sætter det i kontrast til noget andet. I spørgsmålet gør det grøntsagerne til det, man spørger om at tilberede. Partiklen bruges til at præsentere sætningens emne eller fremhæve en sammenligning.
作りたて
「作りたて」 betyder nytilberedt eller frisklavet og beskriver grøntsager, der netop er blevet lavet. Formen fremhæver, at maden er frisk på serveringstidspunktet. Den bruges om mad eller andre ting, der er helt nye efter fremstillingen.
ほう
「ほう」 betyder den side eller den mulighed, der sammenlignes med en anden. I 「作りたてのほうがおいしい」 peger det på den frisklavede mulighed som den bedre. Det bruges i sammenligninger, når man vil sige, at én mulighed har en bestemt fordel.
おいしい
「おいしい」 betyder velsmagende eller lækker og beskriver her smagen af frisklavede grøntsager. Det er den egenskab, som sammenligningen vurderer. Ordet bruges til at give en direkte vurdering af mad og drikke.
ので
「ので」 betyder fordi eller eftersom og forklarer her, hvorfor man skal vente med grøntsagerne. Årsagen er, at de smager bedre, når de er frisklavede. Det bruges til at give en forholdsvis blød og forklarende begrundelse.
出す
「出す」 betyder servere eller sætte frem i denne sammenhæng. Det handler om at få maden frem til gæsterne på det rette tidspunkt. Opslagsformen er 出す, og den kan bruges om at servere mad, sætte noget frem eller bringe noget ud afhængigt af sammenhængen.
時間
「時間」 betyder tid og indgår her i betydningen tidspunktet eller tiden for at servere grøntsagerne. Det præciseres af det efterfølgende, som viser, hvornår tiden nærmer sig. Ordet bruges til at tale om varighed, tidspunkt eller planlægning.
近くなる
「近くなる」 betyder nærme sig eller blive tæt på; her nærmer tidspunktet for servering sig. Formen beskriver en ændring, hvor noget kommer tættere på i tid. Den bruges, når et tidspunkt eller en begivenhed gradvist kommer nærmere.
まで
「まで」 betyder indtil og angiver her grænsen, som man skal vente frem til. Man venter, indtil tidspunktet for servering næsten er kommet. Partiklen bruges til at markere slutpunktet for en handling eller periode.
待って
「待って」 betyder vent og bruges her som en opfordring til at vente med grøntsagerne. Opslagsformen er 待つ, mens 待って forbinder opfordringen med den høflige anmodning bagefter. Det bruges, når man beder nogen om ikke at fortsætte endnu.
ください
「ください」 gør anmodningen høflig og betyder venligst i denne sætning. Sammen med 「待って」 bliver betydningen en høflig besked om at vente. Det bruges efter en handlingsform, når man beder en anden om at gøre noget.
人
「人」 betyder person eller mennesker og indgår her i udtrykket om at være vært for andre. I denne sammenhæng handler det om de mennesker, man inviterer og tager imod. Ordet bruges om mennesker generelt, mens den præcise betydning afhænger af sammenhængen.
もてなす
「もてなす」 betyder at være vært for eller tage sig godt af gæster. Her handler det om hele arbejdet med at modtage mennesker og sørge for måltidet. Opslagsformen er もてなす, og den bruges om gæstfri behandling i sociale situationer.
のは
「のは」 gør handlingen til sætningens emne og markerer den som det, der vurderes. 「の」 gør 「もてなす」 til noget, man kan tale om, og 「は」 markerer dette som emnet. Konstruktionen bruges, når man vil sige, hvordan det er at udføre en bestemt handling.
料理
「料理」 betyder madlavning eller mad og betyder her madlavning som aktivitet. Det indgår i 「料理をする」, som sammenlignes med at koordinere alle tidspunkterne. Ordet kan bruges både om selve maden og om arbejdet med at lave mad.
する
「する」 betyder gøre eller udføre og bruges her sammen med 「料理」 om at lave mad. Opslagsformen er する, og den danner udtrykket for at udføre madlavning. Det bruges også efter mange navneord, når man beskriver en aktivitet.
よりも
「よりも」 betyder end og markerer sammenligningsgrundlaget. 「より」 sætter madlavning som det, der sammenlignes med, mens 「も」 forstærker sammenligningen. Det bruges, når man siger, at én ting er lettere, sværere eller på anden måde anderledes end en anden.
すべて
「すべて」 betyder alt eller alle og henviser her til alle de forskellige tidspunkter, der skal koordineres. Det står foran 「のタイミング」 og samler dem til én helhed. Det bruges, når ingen dele af den relevante gruppe eller mængde skal udelades.
の
「の」 forbinder 「すべて」 med 「タイミング」 og viser, hvad timingen vedrører. Her bliver betydningen alle tidspunkter eller hele timingen. Partiklen bruges mellem ord, hvor det første beskriver eller afgrænser det efterfølgende navneord.
タイミング
「タイミング」 betyder timing eller det rette tidspunkt og handler her om at få alle dele af middagen til at passe sammen. Ordet bruges om koordinering af, hvornår forskellige handlinger skal ske. Det passer især i praktisk planlægning af flere samtidige aktiviteter.
合わせる
「合わせる」 betyder at tilpasse eller koordinere og beskriver her arbejdet med at få alle tidspunkter til at passe sammen. Det er opslagsformen og bruges om aktivt at bringe flere ting i overensstemmelse. Det kan bruges, når man koordinerer tidspunkter, planer eller andre dele.
難しい
「難しい」 betyder svært eller vanskeligt og beskriver her, at timing er mere krævende end selve madlavningen. Ordet vurderer, hvor let eller krævende en opgave er. Det bruges om handlinger, opgaver eller situationer, der kræver en stor indsats.
ストレス
「ストレス」 betyder stress og betegner her den belastning, som værtsrollen føles som. Det bruges som et navneord for en presset eller anspændt følelse. Ordet kan bruges, når man beskriver belastning i en situation eller ved en opgave.
感じます
「感じます」 betyder føler eller oplever og beskriver her, at taleren mærker stress. Opslagsformen er 感じる, mens 感じます er den høflige form, der bruges i udsagnet. Det bruges til at beskrive en personlig følelse eller oplevelse.
飲み物
「飲み物」 betyder drikkevarer og er det første punkt i serveringsplanen. Ordet dækker drikke, der tilbydes under middagen. Det bruges, når man taler samlet om drikkevarer uden at angive en bestemt type.
それから
「それから」 betyder derefter eller så og markerer næste punkt i rækkefølgen. Her kommer hovedretten efter drikkevarer og forret. Det bruges til at føre en opremsning eller en række handlinger videre.
順に
「順に」 betyder i rækkefølge og viser, at tingene skal serveres i en bestemt orden. Her angiver det rækkefølgen fra drikkevarer til forret og derefter hovedret. Det bruges, når flere ting skal behandles eller udføres én efter én.
配膳計画
「配膳計画」 betyder serveringsplan eller plan for at sætte maden frem. Her er det en enkel plan, der organiserer rækkefølgen af drikkevarer og retter. Ordet bruges i situationer, hvor serveringens praktiske forløb skal planlægges.
立てましょう
「立てましょう」 betyder lad os lave eller lad os opstille og bruges her om at lave en plan. Opslagsformen er 立てる, mens 立てましょう er et høfligt forslag om at gøre det sammen. Det bruges blandt andet, når man foreslår at opstille en plan eller organisere noget.
その
「その」 betyder den eller den nævnte og henviser her til serveringsplanen, som netop blev foreslået. Det står foran 「チェックリスト」 og forbinder checklisten med den tidligere plan. Det bruges til at pege på noget, der allerede er kendt fra samtalen.
チェックリスト
「チェックリスト」 betyder tjekliste og er her en praktisk liste over ting, der skal huskes under middagsforberedelsen. Den kan ligge nær komfuret, så værten kan følge planen. Ordet bruges om en liste, hvor man kontrollerer flere punkter én efter én.
コンロ
「コンロ」 betyder komfur eller kogeplade og er det sted, hvor checklisten kan ligge i nærheden. Ordet henviser til madlavningsområdet snarere end til hele køkkenet. Det bruges, når man taler om at lave mad på eller omkring et komfur.
近く
「近く」 betyder i nærheden og angiver her placeringen tæt på komfuret. Det bruges til at beskrive en position med kort afstand til noget. Her gør placeringen checklisten let at se under madlavningen.
置いておけます
「置いておけます」 betyder kan lade ligge eller kan have stående på et bestemt sted. Her viser det, at checklisten kan blive liggende nær komfuret, så den er klar til brug. Opslagsformen er 置く, og udtrykket bruges om at placere noget og lade det blive der.
あれば
「あれば」 betyder hvis der er eller hvis man har, og henviser her til, at checklisten er til rådighed. 「そのチェックリストがあれば」 betyder, at checklistens tilstedeværelse gør det lettere at koncentrere sig. Formen bruges til at beskrive en betingelse eller en hjælp, der er til stede.
も
「も」 betyder også eller selv og viser her, at det bliver lettere at koncentrere sig selv i den periode, hvor folk ankommer. Det føjer denne situation til den hjælp, checklisten allerede giver. Partiklen bruges til at inkludere noget yderligere eller fremhæve, at noget gælder selv under en bestemt omstændighed.
集中しやすくなる
「集中しやすくなる」 betyder bliver lettere at koncentrere sig. Udtrykket beskriver en ændring, hvor koncentration bliver lettere på grund af checklisten. Det bruges, når en situation eller et hjælpemiddel gør en handling nemmere at udføre.
はず
「はず」 udtrykker en forventning om, at noget bør eller sandsynligvis vil være tilfældet. Her forventer taleren, at checklisten vil gøre det lettere at holde fokus. Det bruges, når en forventning bygger på en grund eller på det, man ved om situationen.
です
「です」 gør udsagnet høfligt og afslutter her forventningen 「はず」. Sammen giver det en neutral, høflig formulering af, hvad man forventer. Det bruges som høflig afslutning efter et navneord eller en tilsvarende nominal konstruktion.
Grammatikpunkter
動詞の辞書形＋前に
お客さんが来る前に、前菜を用意しておけます。
okyakusan ga kuru mae ni, zensai o yooi sjite okemasu.Vi kan gøre forretten klar på forhånd, før gæsterne kommer.
前に betyder »før«. Verbet står i ordbogsform: 来る前に = før nogen kommer.
動詞て形＋おく
お客さんが来る前に、前菜を用意しておけます。
okyakusan ga kuru mae ni, zensai o yooi sjite okemasu.Vi kan have forretten klar på forhånd, før gæsterne kommer.
～ておく viser, at noget gøres på forhånd med henblik på en senere situation.
Japansk Ordforråd
お客さん
Substantiv
okyakusan
gæst
かもしれません
Frase
kamo sjiremas
måske; kan være, at
それなら
Konjunktion
sore nara
så; i så fald
まだ
Adverbium
mada
stadig; endnu
みんな
Pronomen
minna
alle sammen
メイン料理
Substantiv
mein ryoori
hovedret
簡単な
Adjektiv
kantan na
enkel
間に
Frase
aida ni
mens
出しましょう
Verbum
dasjimashoo
lad os servere
前菜
Substantiv
zensai
forret
来る
Verbum
kuru
komme
落ち着ける
Verbum
otjitsukeru
kunne falde til ro
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
så; i så fald
Vis Svar
それならhovedret
Vis Svar
メイン料理gæst
Vis Svar
お客さんkunne falde til ro