Internetproblemer før et vigtigt opkald | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: At home, two adults troubleshoot unstable internet before a video call and prepare backup options if it freezes..

DA → JA / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Internetproblemer før et vigtigt opkald kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

インターネット接続が今朝から不安定です。

intaanetto setsuzoku ga kesa kara fuantee dess Internetforbindelsen har været ustabil siden i morges.
A

私のビデオ通話がもうすぐ始まります。

watasji no bideo tsuuwa ga moo sugu hadjimarimass Min videosamtale begynder snart.
B

今、別の機器が帯域幅を使いすぎていないか確認してください。

ima, betsu no kiki ga taiiki haba o tsukaisugite inai ka kakunin sjite kudasai Tjek, om en anden enhed bruger for meget båndbredde lige nu.
A

タブレットが更新をダウンロードしているので、すべてが遅く感じるのはそれが理由かもしれません。

taburetto ga koosjin o daunroodo sjite iru node, subete ga osoku kandjiru no wa sore ga riyuu kamo sjiremass Tabletten downloader opdateringer, så det kan forklare, hvorfor alt virker langsomt.
B

更新を一時停止して、それでも信号が途切れるなら、ルーターを再起動してください。

koosjin o itjidji teesi sjite, soredemo sjingoo ga togireru nara, ruutaa o saikidoo sjite kudasai Sæt opdateringen på pause, og genstart derefter routeren, hvis signalet stadig falder ud.
A

私のスマホのテザリングも予備としてありますが、こちらは遅いです。

watasji no sumaho no tezaringu mo yobi to sjite arimass ga, kotjira wa osoi dess Jeg har også et hotspot på min telefon som reserve, selv om det er langsommere.
B

会議中にテザリングが不安定になったら、音声だけに切り替えてください。

kaigi tjuu ni tezaringu ga fuantee ni nattara, onsee dake ni kirikaete kudasai Hvis hotspottet bliver ustabilt under mødet, så skift til kun lyd.
A

通話が始まる前に、チームに知らせたほうがいいですか。

tsuuwa ga hadjimaru mae ni, tjiimu ni sjiraseta hoo ga ii dess ka Skal jeg advare teamet, før opkaldet begynder?
B

短いメッセージがあれば、何が起きているのか理解してもらいやすくなります。

mijikai messeedji ga areba, nani ga okite iru no ka rikai sjite morai yasuku narimass En kort besked ville hjælpe dem med at forstå, hvad der sker.
A

通話が止まったら、ネットワークを切り替えるかもしれないと言えます。

tsuuwa ga tomattara, nettowaaku o kirikaeru kamo sjirenai to iemass Jeg kan sige, at jeg måske skifter netværk, hvis opkaldet går i stå.
B

それなら、みんなにあなたが突然通話から抜けたと思われずに済むはずです。

sore nara, minna ni anata ga totsuzen tsuuwa kara nuketa to omowarezu ni sumu hazu dess Det burde forhindre folk i at tro, at du pludselig forlod opkaldet.

Ord for ord

インターネット 「インターネット」 betyder internet og bruges her som første del af «インターネット接続», altså internetforbindelse. Det står foran et andet navneord for at præcisere, hvilken slags forbindelse der menes.
接続 「接続」 betyder forbindelse og indgår her i «インターネット接続». Det bruges ofte sammen med を i mønsteret «接続を確認する», når man kontrollerer en forbindelse.
「が」 markerer, at «インターネット接続» er det, der beskrives som ustabilt. Det bruges efter subjektet i et mønster som «名詞が不安定です».
今朝 「今朝」 betyder i morges og angiver tidspunktet i «今朝から», altså fra i morges. Det kan bruges sammen med から for at angive, hvornår en tilstand begyndte.
から 「から」 angiver her startpunktet for en periode: «今朝から» betyder siden eller fra i morges. Det bruges efter et tidspunkt, når noget har været tilfældet fra dette tidspunkt.
不安定 「不安定」 betyder ustabil og beskriver her internetforbindelsens tilstand. Det bruges som beskrivelse efter «が» og foran den høflige afslutning «です».
です 「です」 gør udsagnet høfligt og svarer her til en høflig konstatering af, at forbindelsen er ustabil. Det bruges efter en beskrivelse som «不安定» i et neutralt høfligt udsagn.
「私」 betyder jeg, men i «私のビデオ通話» bidrager det til betydningen min. Det står foran の for at angive, hvem noget tilhører eller vedrører.
「の」 forbinder her «私» med «ビデオ通話» og viser, at videoopkaldet er mit. Et almindeligt mønster er «AのB», hvor A angiver tilknytningen til B.
ビデオ 「ビデオ」 betyder video og præciserer i «ビデオ通話», at der er tale om et videoopkald. Det står foran «通話» som en del af et sammensat udtryk.
通話 「通話」 betyder opkald eller samtale og indgår i «ビデオ通話». Det bruges om selve telefon- eller internetopkaldet, for eksempel når man taler om, at det begynder eller går i stå.
もうすぐ 「もうすぐ」 betyder snart og angiver, at noget forventes at ske om kort tid. Her står det sammen med «始まります» for at sige, at videoopkaldet snart begynder.
始まります 「始まります» betyder begynder i den høflige form, der bruges om, at videoopkaldet snart går i gang. Det er den høflige form af «始まる» og bruges om noget, der begynder.
「今」 betyder nu og angiver det aktuelle tidspunkt i «今、別の機器が…». Det kan stå først i en sætning for at fremhæve, at situationen gælder lige nu.
「別」 bidrager i «別の機器» med betydningen en anden eller separat. Mønstret «別の + navneord» bruges til at udpege noget andet end det allerede omtalte.
機器 「機器」 betyder enhed eller udstyr og henviser her til en anden enhed, der kan bruge båndbredde. Det bruges i tekniske sammenhænge om et apparat eller en enhed.
帯域幅 「帯域幅」 betyder båndbredde og er det, som enheden muligvis bruger for meget af. Det står som objekt med «を» i «帯域幅を使いすぎていないか».
「を」 markerer her «帯域幅» som objektet for «使いすぎ». Det står efter det, som en handling retter sig mod, som i «帯域幅を使う».
使いすぎ 「使いすぎ» betyder at bruge for meget og beskriver her overdreven brug af båndbredde. Det indgår i «帯域幅を使いすぎていないか», hvor man undersøger, om brugen er for stor.
「て」 forbinder «使いすぎ» med «いない» i «使いすぎていない». Her gør formen det muligt at danne udtrykket for ikke at være i gang med at bruge for meget.
いない 「いない」 betyder her ikke være i gang med og indgår i «使いすぎていない». Sammen med て bruges det til at benægte en igangværende handling.
「か」 markerer her et indlejret spørgsmål i «使いすぎていないか». Efter «確認して» betyder det, at man skal kontrollere, om noget er tilfældet.
確認 「確認」 betyder at kontrollere eller bekræfte og bruges her som handlingen i «確認してください». Et almindeligt mønster er «何かを確認する», når man kontrollerer noget.
して 「して」 forbinder «確認» med «ください» i anmodningen «確認してください». Her fungerer det som den form, der leder videre til en høflig anmodning om at kontrollere noget.
ください 「ください» gør «確認してください» til en høflig anmodning: vær venlig at kontrollere. Det står efter en て-form, når man beder nogen udføre handlingen høfligt.
タブレット 「タブレット」 betyder tablet og er den enhed, der downloader opdateringer i dialogen. Det bruges som navneord, blandt andet foran en handling med «が».
更新 「更新」 betyder opdatering og er det, som tabletten downloader. Det står foran «を» i «更新をダウンロードしている» som objekt for downloadhandlingen.
ダウンロード 「ダウンロード」 betyder download og beskriver her handlingen, som tabletten er i gang med. Det indgår i «ダウンロードしている», hvor handlingen fremstilles som igangværende.
いる 「いる」 indgår i «ダウンロードしている» og viser sammen med て, at downloadhandlingen er i gang. Det bruges i mønsteret «〜ている» om en igangværende handling.
ので 「ので」 betyder fordi eller da og forbinder her forklaringen om opdateringen med, at alt føles langsomt. Mønstret «AのでB» bruges til at angive A som årsag til B.
すべて 「すべて」 betyder alt og står her i «すべてが遅く感じる», hvor det er alt, der føles langsomt. Det kan bruges foran «が», når helheden beskrives som subjekt.
遅く 「遅く」 betyder langsomt i «遅く感じる» og beskriver, hvordan alt opleves. Formen står foran «感じる» for at beskrive den måde, noget føles på.
感じる 「感じる」 betyder at føle eller opleve og bruges her om oplevelsen af, at alt går langsomt. Det står efter «遅く» i mønstret «遅く感じる».
「は」 markerer her hele «すべてが遅く感じるの» som tema for udsagnet. Det bruges til at fremhæve det, der derefter forklares eller vurderes.
それ 「それ」 betyder det og henviser her til, at tabletten downloader opdateringer. I «それが理由» bruges det til at pege tilbage på den netop nævnte årsag.
理由 「理由」 betyder grund eller årsag og bruges i «それが理由» om forklaringen på, at alt føles langsomt. Det kan bruges efter «が» i mønstret «Aが理由».
かもしれません 「かもしれません」 betyder måske eller kan være og udtrykker en høfligt formuleret mulighed i dialogen. I denne konstruktion markerer «かも» muligheden, mens «しれません» fuldender den høflige formulering; mønstret «〜かもしれません» bruges efter et udsagn, man ikke er sikker på.
一時停止 「一時停止」 betyder sætte på pause og bruges her om at sætte opdateringen midlertidigt på pause. Det indgår i mønstret «更新を一時停止する».
それでも 「それでも」 betyder alligevel eller selv da og viser, at den næste situation gælder på trods af den foregående handling. Her bruges det, hvis signalet stadig afbrydes efter pausen.
信号 「信号」 betyder signal og er det, der stadig kan blive afbrudt i «信号が途切れる». Det bruges her om signalet fra internetforbindelsen.
途切れる 「途切れる» betyder blive afbrudt eller falde ud og beskriver her, at signalet forsvinder midlertidigt. Det bruges efter «信号が», når signalets kontinuitet ophører.
なら 「なら」 betyder hvis eller dersom og opstiller her betingelsen «信号が途切れるなら». Det bruges efter en situation, som skal være grundlag for den efterfølgende anbefaling.
ルーター 「ルーター」 betyder router og er den enhed, der skal genstartes i dialogen. Det står foran handlingen «再起動» med «を» efter routeren.
再起動 「再起動」 betyder genstart og bruges her som handlingen at genstarte routeren. Et almindeligt mønster er «ルーターを再起動する».
スマホ 「スマホ」 betyder smartphone og står i «スマホのテザリング» som den telefon, der leverer tethering. Det bruges foran の for at angive tilknytning.
テザリング 「テザリング」 betyder tethering eller internetdeling fra en telefon og er her en backupforbindelse. Det omtales både som en tilgængelig reserve og som noget, der kan blive ustabilt under mødet.
「も」 betyder også og viser her, at tethering kommer oven i den almindelige forbindelse som en ekstra mulighed. Det står efter «テザリング» i «テザリングも».
予備 「予備」 betyder reserve eller backup og beskriver her tetheringens funktion. I «予備として» bruges det til at angive, at noget er til rådighed som reserve.
として 「として」 betyder som eller i egenskab af og viser her, at tethering fungerer som reserve: «予備として». Det bruges efter et navneord, når dets rolle eller funktion angives.
あります 「あります» udtrykker høfligt, at noget ikke-levende er til stede eller til rådighed. I «テザリングも予備としてあります» bliver betydningen, at tethering også er tilgængeligt som backup.
こちら 「こちら」 betyder denne mulighed eller dette og henviser her til tethering som den netop nævnte backup. Det bruges for at omtale den aktuelle mulighed, som derefter beskrives som langsommere.
遅い 「遅い」 betyder langsom og beskriver her backupforbindelsen. Det står som beskrivelse efter «こちらは».
会議中 「会議中」 betyder under mødet og angiver den periode, hvor tethering kan blive ustabilt. «中» efter et navneord bruges her til at vise, at noget foregår under en aktivitet.
「に」 markerer her tidspunktet eller perioden i «会議中に». Det viser, at ustabiliteten kan opstå under mødet.
なったら 「なったら」 betyder hvis det bliver eller når det bliver og bruges her i «不安定になったら» om det tidspunkt, hvor tethering bliver ustabilt. Formen kombinerer «なる», at blive, med en betingelse.
音声 「音声」 betyder lyd eller tale og står i «音声だけ» som den del af mødet, man beholder. Det bruges her om lydforbindelsen i modsætning til video.
だけ 「だけ」 betyder kun og begrænser her «音声» til lyd alene. Mønstret «名詞だけ» bruges til at sige, at kun den nævnte ting gælder.
切り替えて 「切り替えて」 betyder skifte over til og bruges i «音声だけに切り替えてください» som en høflig anmodning om at ændre til lyd alene. Det er て-formen af «切り替える» før «ください».
始まる 「始まる」 betyder begynde og står i «始まる前に» om det tidspunkt, før opkaldet begynder. Det er den form, der bruges foran «前に» i mønstret «verb + 前に».
「前」 betyder før i «始まる前に», altså før opkaldet begynder. Sammen med «に» angiver det et tidspunkt, der ligger forud for en handling.
チーム 「チーム」 betyder team og er her den gruppe, som taleren overvejer at informere. Det står med «に» som modtager i «チームに知らせた».
知らせた 「知らせた» betyder informerede eller gav besked og bruges her i anbefalingsmønstret «知らせたほうがいい». Formen hænger sammen med «知らせる» og angiver den handling, der vurderes som den bedre mulighed.
ほう 「ほう」 betyder her den bedre mulighed eller den anbefalede måde i «知らせたほうがいい». Mønstret «〜たほうがいい» bruges til at give et råd om, hvad nogen med fordel kan gøre.
いい 「いい」 betyder god eller passende og indgår i «ほうがいい» for at udtrykke, at en handling anbefales. Sammen med den foregående handling bruges det som et råd.
短い 「短い」 betyder kort og beskriver her beskedens længde i «短いメッセージ». Det står foran navneordet, som det beskriver.
メッセージ 「メッセージ」 betyder besked og er her den korte besked, der kan hjælpe teamet med at forstå situationen. Det bruges som navneord efter «短い».
あれば 「あれば」 betyder hvis der er eller hvis der findes og opstiller her betingelsen, at der findes en kort besked. Det er en betinget form, som ofte bruges før resultatet af, at noget er til rådighed.
「何」 betyder hvad og bruges i «何が起きているのか» til at spørge, hvad der foregår. Det står foran «が» som det ukendte, der beskrives.
起きて 「起きて」 betyder ske eller foregå og indgår i «何が起きているのか». て-formen forbinder «起きる» med «いる», så man taler om noget, der foregår lige nu.
理解 「理解」 betyder forståelse eller at forstå og bruges her i «理解してもらいやすくなる» om teamets forståelse af situationen. Det kan bruges med et indhold som i «内容を理解する».
もらい 「もらい» indgår i «理解してもらいやすくなる» og viser, at taleren får de andre til at forstå eller får deres forståelse. Det er den forbindende form af «もらう» efter «理解して».
やすく 「やすく」 betyder let at og viser her, at en kort besked gør det lettere for teamet at forstå. Det indgår i mønstret «verbets ます-stamme + やすい», her i den forbindende form før «なります».
なります 「なります» betyder bliver og viser her, at noget bliver lettere. I «理解してもらいやすくなります» beskriver det en ændring til en lettere situation.
止まったら 「止まったら」 betyder hvis det går i stå eller stopper og bruges her om opkaldet, der fryser. Det opstiller betingelsen for, at taleren måske skifter netværk.
ネットワーク 「ネットワーク」 betyder netværk og er det, som taleren muligvis skifter. Det står i «ネットワークを切り替える» som det direkte objekt for skiftet.
切り替える 「切り替える」 betyder skifte eller skifte over til og bruges her om at skifte netværk. Mønstret i dialogen er «ネットワークを切り替える».
かもしれない 「かもしれない」 betyder måske eller kan være og udtrykker her en mulighed i den almindelige form. I konstruktionen markerer «かも» muligheden, mens «しれない» fuldender den ikke-høflige form; «かもしれません» i den tidligere linje er den høflige variant.
「と」 markerer her indholdet af det, taleren kan sige i «ネットワークを切り替えるかもしれないと言えます». Det står efter det citerede eller gengivne udsagn før et verbum som «言えます».
言えます 「言えます」 betyder kan sige og bruges her om muligheden for at formulere en besked til teamet. Det står efter «と», som markerer det, der kan siges.
それなら 「それなら」 betyder i så fald eller hvis det er sådan og tager udgangspunkt i den foregående oplysning. Her indleder det konklusionen om, hvad beskeden vil forhindre.
みんな 「みんな」 betyder alle eller folk og henviser her til personerne i teamet eller mødet. Det står med «に» som dem, der ellers kunne få en bestemt opfattelse.
あなた 「あなた」 betyder du og henviser her til den person, som andre kunne tro pludselig forlod opkaldet. Det står foran «が» som den person, der beskrives i den indlejrede tanke.
突然 「突然」 betyder pludselig og beskriver her, hvordan personen ser ud til at have forladt opkaldet. Det står foran «抜けた» og fremhæver, at det sker uden varsel.
抜けた 「抜けた」 betyder her forlod eller gik ud af og bruges i «通話から抜けた» om at forlade opkaldet. Det hænger sammen med «抜ける» og bruges med «から» om det, man går ud af.
思われずに 「思われずに」 betyder uden at blive opfattet eller antaget og bruges her om ikke at blive opfattet som en, der pludselig forlod opkaldet. Det indgår i mønstret «〜と思われずに済む», som beskriver, at man undgår en bestemt opfattelse.
済む 「済む」 betyder her slippe for eller komme igennem uden noget uønsket. I «思われずに済む» viser det, at en besked kan forhindre, at andre tror, at personen pludselig forlod opkaldet.
はず 「はず」 udtrykker en forventning eller konklusion om, hvad der bør ske. I «はずです» siger taleren høfligt, at beskeden forventes at forhindre den misforståelse.

Grammatikpunkter

〜てください

別の機器を確認してください。

betsu no kiki o kakunin sjite kudasai

Kontrollér en anden enhed, tak.

Bruges til en høflig anmodning eller instruktion. Verbet står i て-form før ください.

〜たら

ネットワークが止まったら、再起動してください。

nettowaaku ga tomattara, saikidoo sjite kudasai

Hvis netværket stopper, så genstart det.

Udtrykker en betingelse: “hvis/når”. Verbet står i fortidsform før ら.

Japansk Ordforråd

インターネット接続 Substantiv
intaanetto setsuzoku internetforbindelse
ダウンロードする Verbum
daunroodo suru downloade ダウンロードしている
ビデオ通話 Substantiv
bideo tsuuwa videosamtale
もうすぐ Adverbium
moo sugu snart
一時停止する Verbum
itjidji teesi suru sætte på pause 一時停止して
確認する Verbum
kakunin suru kontrollere 確認してください
機器 Substantiv
kiki enhed
更新 Substantiv
koosjin opdatering
帯域幅 Substantiv
taiiki haba båndbredde
遅い Adjektiv
osoi langsom
不安定 Adjektiv
fuantee ustabil
別の Determinativ
betsu no en anden

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

kontrollere

Vis Svar確認してください

internetforbindelse

Vis Svarインターネット接続

videosamtale

Vis Svarビデオ通話

snart

Vis Svarもうすぐ