Om denne lektion
Med Rolig snak med naboen om høj musik kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
ここ最近、隣の音楽で何晩も眠れませんでした。
ko-ko sa-i-kin, to-na-ri no ong-ga-ku de, nam-ban mo ne-mu-re-ma-sen de-shi-ta. Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.
B
では、もっと大きな問題になる前に、隣の人と話したほうがいいです。
de-wa, motto oo-ki-na mon-da-i ni na-ru ma-e ni, to-na-ri no hi-to to ha-na-shi-ta hoo ga ii de-su. Så bør vi tale med naboen, før det bliver en større konflikt.
A
大げさに聞こえたくありません。隣の人は、音が大きいことに気づいていないかもしれません。
oo-ge-sa ni ki-ko-e-ta-ku a-ri-ma-sen. to-na-ri no hi-to wa, o-to ga oo-kii ko-to ni ki-zu-i-te i-na-i ka-mo shi-re-ma-sen. Jeg vil ikke lyde dramatisk, for naboen er måske ikke klar over, at musikken er høj.
B
まず、壁が薄くて、早く寝る必要があると伝えてください。
ma-zu, ka-be ga u-su-ku-te, ha-ya-ku ne-ru hi-tsu-yoo ga a-ru to tsu-ta-e-te ku-da-sa-i. Begynd med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.
A
静かにする時間についての建物の規則にも触れたほうがいいですか。
shi-zu-ka ni su-ru ji-kan ni tsu-i-te no ta-te-mo-no no ki-so-ku ni mo fu-re-ta hoo ga ii de-su ka. Skal vi nævne reglerne i bygningen om de tidspunkter, hvor der skal være stille?
B
隣の人が協力してくれない場合だけです。最初は、やさしく一言伝えるほうが妥当です。
to-na-ri no hi-to ga kyoo-ryo-ku shi-te ku-re-na-i ba-a-i da-ke de-su. sa-i-sho wa, ya-sa-shi-ku hi-to-ko-to tsu-ta-e-ru hoo ga da-too de-su. Kun hvis naboen nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig i første omgang.
A
私たちが次の日に仕事がある夜は、遅い時間にヘッドホンを使ってもらうよう、隣の人に提案できるかもしれません。
wa-ta-shi-ta-chi ga tsu-gi no hi ni shi-go-to ga a-ru yo-ru wa, o-so-i ji-kan ni hed-do-ho-n o tsu-ka-tte mo-ra-u yoo, to-na-ri no hi-to ni te-i-a-n de-ki-ru ka-mo shi-re-ma-sen. Måske kan vi foreslå, at naboen bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal på arbejde næste dag.
B
それなら現実的な妥協案ですし、隣の人を直接責めることにもなりません。
so-re-na-ra gen-jitsu-teki na da-kyoo-a-n de-su shi, to-na-ri no hi-to o cho-ku-se-tsu se-me-ru ko-to ni mo na-ri-ma-sen. Det ville være et praktisk kompromis, og så anklager vi ikke naboen direkte.
A
今晩、落ち着いた時間を選んで、隣の人と話せます。
ko-n-ban, o-chi-tsu-i-ta ji-kan o e-ran-de, to-na-ri no hi-to to ha-na-se-ma-su. Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften til at tale med naboen.
B
落ち着いたタイミングなら、たいてい小さな問題が個人的な対立になるのを防げます。
o-chi-tsu-i-ta ta-i-mi-n-gu na-ra, ta-i-te-i chi-i-sa-na mon-da-i ga ko-jin-teki na ta-i-ri-tsu ni na-ru no o fu-se-ge-ma-su. Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.Ord for ord
ここ
I 「ここ最近」 betyder 「ここ」 her i en tidsmæssig betydning: i denne seneste periode. Det bruges sammen med 「最近」 for at afgrænse, hvornår noget er sket. Det passer, når man taler om noget, der er sket gentagne gange i den nærmeste fortid.
最近
I 「ここ最近」 betyder 「最近」 på det seneste eller for nylig. Sammen med 「ここ」 henviser det til den seneste periode frem til nu. Det kan bruges, når man beskriver en ny eller nyligt gentagen situation.
隣
I 「隣の音楽」 og 「隣の人」 betyder 「隣」 naboen eller stedet lige ved siden af. 「の」 forbinder ordet med det, der hører til naboen eller kommer derfra. Formen er nyttig, når man taler om en person eller ting ved siden af ens egen bolig.
の
I 「隣の音楽」 og 「隣の人」 forbinder 「の」 to navneord og viser en tilknytning: musik fra naboen og personen ved siden af. Det bruges mellem det beskrivende navneord og det navneord, man taler om. Det er en almindelig måde at beskrive ejerskab eller forbindelse på.
音楽
I 「隣の音楽」 betyder 「音楽」 musik, nærmere bestemt den musik der kommer fra naboen. 「の」 viser forbindelsen til 「隣」. Ordet kan bruges om musik, man hører, spiller eller taler om.
で
I 「音楽で何晩も眠れませんでした」 angiver 「で」 årsagen eller påvirkningen: på grund af musikken kunne personen ikke sove. Det forbinder en årsag eller et middel med resultatet. Det bruges her i en situation, hvor en lyd forårsager et problem.
何晩
I 「何晩も」 betyder 「何晩」 flere nætter eller mange nætter. 「何」 angiver et ubestemt antal, og 「晩」 tæller nætter. Det bruges, når antallet ikke angives præcist, men opleves som flere.
も
I 「何晩も」 fremhæver 「も」 det store eller uventede antal: så mange som flere nætter. Det står efter mængdeudtrykket og giver en betoning af omfanget. Det kan bruges, når noget gentager sig eller varer længere end ønsket.
眠れません
I 「何晩も眠れませんでした」 betyder 「眠れません」 kan ikke sove. Formen bruges om manglende mulighed for at falde i søvn, her på grund af musikken. Den høflige negative form passer, når man forklarer et problem roligt til en anden.
でした
I 「眠れませんでした」 gør 「でした」 hele udsagnet høfligt og fortidigt: det var ikke muligt at sove. Det står efter den høflige negative form 「眠れません」. Formen bruges, når man fortæller høfligt om en tidligere situation.
では
I 「では、もっと大きな問題になる前に」 betyder 「では」 så eller i så fald og leder videre til et forslag. 「で」 giver udgangspunktet, mens 「は」 fremhæver dette som situationen, man reagerer på. Det bruges i samtaler, når man går fra en oplysning til den næste handling eller konklusion.
もっと
I 「もっと大きな問題」 betyder 「もっと」 mere eller i højere grad. Det forstærker 「大きな」, så problemet bliver større end det nuværende. Det kan bruges før et beskrivende ord, når man sammenligner med den nuværende situation.
大きな
I 「もっと大きな問題」 betyder 「大きな」 stor eller større og står direkte foran navneordet 「問題」. Her beskriver det et problem, der vil være mere alvorligt end det nuværende. Formen bruges som beskrivelse før et navneord.
問題
I 「大きな問題になる」 betyder 「問題」 problem eller vanskelighed. Sammen med 「なる」 beskriver det, at en situation udvikler sig til et problem. Ordet kan bruges om praktiske, sociale eller andre vanskeligheder.
に
I 「問題になる」 markerer 「に」 den tilstand eller det resultat, som noget bliver til: at blive et problem. Den samme form ses også i 「前に」 og 「次の日に」 med andre funktioner. Det er derfor vigtigt at forstå betydningen ud fra den faste forbindelse omkring 「に」.
なる
I 「大きな問題になる」 betyder 「なる」 blive eller udvikle sig til. Det beskriver en forandring fra den nuværende situation til en problematisk tilstand. Det bruges ofte sammen med et navneord og 「に」 for at vise resultatet.
前
I 「問題になる前に」 betyder 「前」 før, altså før situationen bliver til et større problem. 「に」 afslutter her tidsudtrykket. Konstruktionen bruges, når man vil handle, inden en bestemt hændelse indtræffer.
人
I 「隣の人」 betyder 「人」 person, her personen der bor ved siden af. 「隣の」 beskriver, hvilken person der menes. Ordet bruges neutralt om en person, når navnet ikke er nødvendigt.
と
I 「隣の人と話したほうがいいです」 markerer 「と」 den person, man taler sammen med. Det bruges efter en samtalepartner i forbindelser som at tale med nogen. Her viser det, hvem samtalen skal foregå med.
話した
I 「話したほうがいいです」 er 「話した」 den form, der indgår i rådet om at tale med naboen. Sammen med 「ほうがいいです」 betyder hele udtrykket, at det er bedre eller tilrådeligt at tale. Denne faste konstruktion bruges, når man giver et råd om en handling.
ほう
I 「話したほうがいいです」 betyder 「ほう」 den foretrukne mulighed eller handlemåde. Sammenligningen er ikke mellem to personer her, men mellem at tale og at lade være. Konstruktionen bruges til at give et blidt eller praktisk råd.
が
I 「話したほうがいいです」 afslutter 「が」 den faste rådgivningskonstruktion, hvor den anbefalede mulighed fremhæves. I 「音が大きい」 markerer den samtidig 「音」 som det, der er stort eller højt. Betydningen afhænger af den konstruktion, som 「が」 indgår i.
いい
I 「話したほうがいいです」 betyder 「いい」 god i betydningen bedre eller tilrådelig. Sammen med 「ほうが」 bruges det til at anbefale en handling uden at formulere en hård ordre. Det passer derfor godt til en rolig samtale om et følsomt problem.
です
I 「話したほうがいいです」 giver 「です」 udsagnet en høflig afslutning. Her gør det rådet mere høfligt og fuldstændigt. Formen bruges ofte efter en vurdering eller anbefaling i høflig tale.
大げさ
I 「大げさに聞こえたくありません」 betyder 「大げさ」 overdrevet eller dramatisk. 「に」 forbinder det med, hvordan personen ønsker at lyde. Ordet bruges, når man vil sige, at en beskrivelse eller reaktion ikke skal virke for voldsom.
は
I 「隣の人は」 markerer 「は」 emnet: hvad angår naboen. Det sætter naboen som det perspektiv, den følgende oplysning handler om. I 「では」 er den samme form en del af en fast overgang, hvor situationen fremhæves.
聞こえたく
I 「大げさに聞こえたくありません」 udtrykker 「聞こえたく」 ønsket om at lyde eller blive opfattet på en bestemt måde. Sammen med 「ありません」 betyder hele formen, at personen ikke vil lyde dramatisk. Den bruges, når man vil styre, hvordan ens ord eller reaktion bliver opfattet.
ありません
I 「聞こえたくありません」 giver 「ありません」 en høflig benægtelse: ønsker ikke at lyde sådan. Det står efter 「聞こえたく」 og gør udsagnet høfligt. Formen bruges til at afvise en tilstand eller et ønske på en afdæmpet måde.
音
I 「音が大きいこと」 betyder 「音」 lyd, her den lyd der kommer fra musikken. 「が」 viser, at det er lyden, der beskrives som høj. Ordet bruges om en lyd, man hører, uanset om den kommer fra musik eller noget andet.
大きい
I 「音が大きいこと」 betyder 「大きい」 stor eller høj, når det handler om lyd. Det beskriver lydens styrke og ikke nødvendigvis dens fysiske størrelse. Det kan bruges, når man forklarer, hvorfor en lyd er forstyrrende.
こと
I 「音が大きいこと」 gør 「こと」 hele udsagnet om den høje lyd til et forhold eller faktum, man kan være opmærksom på. Det er dette forhold, naboen måske ikke har bemærket. Formen bruges efter en hel beskrivelse, når den skal fungere som et navneord i sætningen.
気づいて
I 「気づいていないかもしれません」 betyder 「気づいて」 opdage eller lægge mærke til og forbinder verbet med 「いない」. Hele udtrykket siger, at naboen måske ikke har bemærket situationen. Det bruges, når man vil beskrive manglende opmærksomhed på en bestemt omstændighed.
いない
I 「気づいていないかもしれません」 viser 「いない」, at tilstanden ikke er til stede: personen har ikke lagt mærke til det. Det følger efter 「気づいて」 og beskriver den fortsatte manglende bevidsthed. Formen bruges, når nogen ikke befinder sig i en bestemt tilstand eller handling.
かもしれません
I 「気づいていないかもしれません」 betyder hele 「かもしれません」 måske eller det kan være, at. 「かも」 markerer muligheden, 「しれ」 er den faste del af mulighedsudtrykket, og 「ません」 giver en høflig afslutning. Det bruges her til at fremsætte en forsigtig forklaring uden at anklage naboen.
まず
I 「まず、壁が薄くて」 betyder 「まず」 først eller som det første. Det angiver, at dette er det første punkt i den foreslåede samtale. Det bruges, når man ordner flere handlinger eller råd i en rækkefølge.
壁
I 「壁が薄くて」 betyder 「壁」 væg, her væggene mellem boligerne. Sammen med 「薄くて」 forklarer det, hvorfor musikken kan høres tydeligt. Ordet bruges, når man beskriver en bygnings dele eller grænser mellem rum.
薄くて
I 「壁が薄くて」 betyder 「薄くて」 at være tynd og forbinder denne beskrivelse med den næste del af forklaringen. Her siger det, at væggene er tynde, hvilket er relevant for støjen. Formen bruges til at kæde en egenskab sammen med en efterfølgende årsag eller oplysning.
早く
I 「早く寝る」 betyder 「早く」 tidligt og beskriver, hvornår man går i seng. Det er ikke her betydningen hurtigt, men et tidligt tidspunkt. Det bruges som en tidsbeskrivelse foran en handling.
寝る
I 「早く寝る」 betyder 「寝る」 sove eller gå i seng. Sammen med 「早く」 beskriver det behovet for at komme tidligt i seng. Det bruges om den handling, man gør ved sengetid.
必要
I 「寝る必要がある」 betyder 「必要」 behov eller nødvendighed. Sammen med 「がある」 udtrykker det, at man har brug for at sove tidligt. Konstruktionen bruges til at forklare, hvorfor en bestemt handling er nødvendig.
ある
I 「寝る必要がある」 betyder 「ある」 her, at et behov er til stede: der er behov for at sove. Sammen med 「必要」 danner det udtrykket for at have brug for noget. Det bruges til at begrunde en plan eller anmodning.
伝えてください
I 「必要があると伝えてください」 betyder hele 「伝えてください」 fortæl det venligst eller giv venligst besked. 「伝えて」 forbinder handlingen at give besked med 「ください」, som gør det til en høflig anmodning. Det bruges, når man beder nogen om at formidle en bestemt oplysning.
静か
I 「静かにする時間」 betyder 「静か」 stille eller rolig. 「にする」 gør egenskaben til en handling: at holde det stille. Det bruges her om de tidsrum, hvor der ikke bør være høj lyd.
する
I 「静かにする」 betyder 「する」 gøre, og sammen med 「静かに」 betyder hele forbindelsen at gøre det stille eller holde stille. Formen viser en handling, der skaber den beskrevne tilstand. Den bruges, når man taler om at holde et rum eller et tidspunkt roligt.
時間
I 「静かにする時間」 betyder 「時間」 tid eller tidsrum. Det henviser her til de tidspunkter, hvor man skal være stille. Ordet bruges, når man afgrænser, hvornår en regel eller handling gælder.
について
I 「静かにする時間についての建物の規則」 betyder hele 「について」 om eller angående. 「に」 peger på emnet, og 「ついて」 forbinder det med betydningen at handle om dette emne. Det bruges til at introducere regler eller information om et bestemt tema.
建物
I 「建物の規則」 betyder 「建物」 bygning, her den bygning som naboerne bor i. 「の」 forbinder bygningen med dens regler. Ordet bruges om en fysisk bygning eller ejendommen som helhed.
規則
I 「建物の規則」 betyder 「規則」 regler eller bestemmelser. Her handler det om bygningens regler for stille tid. Ordet bruges, når man henviser til formelle eller fælles regler.
触れた
I 「規則にも触れたほうがいいですか」 betyder 「触れた」 at nævne eller berøre et emne. Sammen med 「ほうがいいですか」 spørger hele udtrykket, om det vil være bedst at nævne reglerne. Det bruges, når man forsigtigt tager et bestemt punkt op i en samtale.
か
I slutningen af 「触れたほうがいいですか」 markerer 「か」 et høfligt spørgsmål. Hele sætningen spørger, om en bestemt handling er tilrådelig. Formen bruges til at bede om en andens vurdering eller råd.
協力
I 「協力してくれない場合」 betyder 「協力」 samarbejde eller at samarbejde. Sammen med 「してくれない」 handler det om, at naboen ikke samarbejder med dem. Ordet bruges, når flere personer forventes at bidrage til en fælles løsning.
して
I 「協力してくれない」 forbinder 「して」 handlingen at samarbejde med 「くれない」. Det er derfor ikke alene hele betydningen, men en del af forbindelsen, hvor nogen gør noget for taleren. Konstruktionen bruges, når man beskriver en handling, som man forventer eller ønsker fra en anden.
くれない
I 「協力してくれない場合」 betyder 「くれない」, at naboen ikke gør dette for dem eller ikke vil samarbejde. Sammen med 「協力して」 udtrykker det manglende samarbejde fra den anden person. Det bruges, når en andens handling ses som noget, der skulle hjælpe taleren eller gruppen.
場合
I 「協力してくれない場合」 betyder 「場合」 tilfælde eller situation. Hele udtrykket betyder i tilfælde af, at naboen ikke samarbejder. Det bruges til at opstille en betingelse for, hvornår en bestemt handling bliver relevant.
だけ
I 「場合だけ」 betyder 「だけ」 kun. Det begrænser rådet til den situation, hvor naboen ikke vil samarbejde. Formen bruges, når man vil sige, at noget ikke gælder i alle tilfælde.
最初
I 「最初は」 betyder 「最初」 i begyndelsen eller til at begynde med. 「は」 gør begyndelsen til det emne, der står i kontrast til en eventuel senere reaktion. Det bruges, når man anbefaler den første fremgangsmåde i en konflikt.
やさしく
I 「やさしく一言伝える」 betyder 「やさしく」 venligt eller blidt og beskriver måden, man giver beskeden på. Det viser, at man ikke starter med en hård eller anklagende tone. Det bruges, når man ønsker at tage et følsomt emne op skånsomt.
一言
I 「やさしく一言伝える」 betyder 「一言」 et par ord eller en kort bemærkning. Det antyder en kort og enkel besked snarere end en lang konfrontation. Ordet bruges, når man vil beskrive en kort kommentar eller besked.
伝える
I 「一言伝える」 betyder 「伝える」 at fortælle eller give en besked videre. Sammen med 「一言」 handler det om at sige noget kort til naboen. Det bruges, når man vil formidle en oplysning, følelse eller anmodning til en anden.
妥当
I 「妥当です」 betyder 「妥当」 rimelig eller passende. Her vurderer ordet den venlige første henvendelse som en passende løsning. Det bruges, når man bedømmer, om en handling eller løsning passer til situationen.
私たち
I 「私たちが次の日に仕事がある夜」 betyder 「私たち」 vi eller os, altså taleren og den anden person. 「が」 markerer dem som dem, der har arbejde den følgende dag. Ordet bruges, når taleren taler på egne og andres vegne.
次
I 「次の日」 betyder 「次」 næste. Sammen med 「日」 henviser det til dagen efter den aktuelle aften. Det bruges til at angive den næste begivenhed eller det næste tidspunkt i rækkefølgen.
日
I 「次の日」 betyder 「日」 dag. Sammen med 「次」 betyder udtrykket den næste dag. Det bruges til at angive en kalenderdag eller et tidspunkt i forhold til noget andet.
仕事
I 「仕事がある」 betyder 「仕事」 arbejde eller arbejdsforpligtelse. Sammen med 「ある」 siger det, at de har arbejde den følgende dag. Ordet bruges, når arbejde er relevant for planlægning eller hensyn til andre.
夜
I 「仕事がある夜」 betyder 「夜」 aften eller nat. Her henviser det til aftener, hvor de skal arbejde den næste dag. Ordet bruges til at placere en situation om aftenen eller natten.
遅い
I 「遅い時間」 betyder 「遅い」 sen og beskriver et sent tidspunkt på aftenen. Det bruges her om den del af aftenen, hvor naboen foreslås at bruge hovedtelefoner. Formen står foran 「時間」 for at beskrive tidspunktet.
ヘッドホン
I 「ヘッドホンを使ってもらう」 betyder 「ヘッドホン」 hovedtelefoner. 「を」 markerer dem som det, der bruges, og resten af forbindelsen handler om at få naboen til at bruge dem. Ordet bruges, når lyd kan høres privat uden at forstyrre andre.
を
I 「ヘッドホンを使ってもらう」 markerer 「を」 hovedtelefonerne som genstand for handlingen 「使う」. Det viser, hvad der bliver brugt. Denne markør står typisk efter det direkte objekt for en handling.
使って
I 「ヘッドホンを使ってもらう」 betyder 「使って」 at bruge og forbinder handlingen med 「もらう」. Hele forbindelsen betyder, at taleren får naboen til at bruge hovedtelefoner. Formen bruges til at kæde en handling sammen med en modtagerkonstruktion.
もらう
I 「使ってもらう」 betyder 「もらう」 at få en anden til at gøre noget til ens fordel eller efter ens ønske. Sammen med 「使って」 handler det om, at naboen bruger hovedtelefoner som en løsning for de andre. Det bruges, når taleren modtager en hjælpende handling fra en anden.
よう
I 「使ってもらうよう」 angiver 「よう」 den ønskede ordning eller hensigt: at naboen skal bruge hovedtelefoner. Det gør handlingen til indholdet i det forslag, der følger. Formen bruges, når man foreslår eller arbejder hen imod, at nogen gør noget bestemt.
提案
I 「提案できるかもしれません」 betyder 「提案」 et forslag eller en foreslået løsning. Sammen med 「できる」 betyder det, at de måske kan fremsætte dette forslag til naboen. Ordet bruges, når man præsenterer en mulig løsning eller fremgangsmåde.
できる
I 「提案できるかもしれません」 betyder 「できる」 kunne eller være i stand til. Her handler det om muligheden for at fremsætte et forslag. Formen bruges til at tale om, hvad man kan gøre i en bestemt situation.
それ
I 「それなら現実的な妥協案」 henviser 「それ」 til den netop nævnte løsning med hovedtelefoner. Det betyder det eller den løsning. Det bruges til at samle op på en andens forslag, før man vurderer det.
なら
I 「それなら現実的な妥協案」 betyder 「なら」 hvis det er sådan eller så, i den situation. Sammen med 「それ」 reagerer det direkte på det foregående forslag. Det bruges til at drage en vurdering eller konklusion ud fra noget, der lige er blevet sagt.
現実的
I 「現実的な妥協案」 betyder 「現実的」 praktisk eller realistisk. 「な」 forbinder det med 「妥協案」 og beskriver forslaget som gennemførligt. Ordet bruges, når en løsning tager hensyn til den virkelige situation.
な
I 「現実的な妥協案」 forbinder 「な」 det beskrivende ord 「現実的」 med navneordet 「妥協案」. Det gør det muligt at beskrive forslaget som praktisk eller realistisk. Denne forbindelse bruges foran et navneord efter denne type beskrivende ord.
妥協案
I 「現実的な妥協案」 betyder 「妥協案」 et kompromisforslag. Her er det løsningen, hvor naboen bruger hovedtelefoner sent på aftenen, så begge parter tager hensyn. Ordet bruges om et forslag, der balancerer forskellige behov.
し
I 「妥協案ですし」 tilføjer 「し」 endnu en grund eller vurdering til den foregående: løsningen er praktisk, og den undgår også direkte skyld. Formen bruges, når man nævner flere grunde eller positive sider ved en vurdering.
直接
I 「直接責める」 betyder 「直接」 direkte. Det beskriver, at man bebrejder naboen ligeud og personligt. Ordet bruges, når man skelner mellem en direkte anklage og en mere indirekte eller hensynsfuld formulering.
責める
I 「隣の人を直接責める」 betyder 「責める」 at bebrejde eller anklage. 「を」 markerer naboen som den person, der bliver bebrejdet. Ordet bruges, når man tillægger nogen skyld eller kritiserer dem for et problem.
なりません
I 「責めることにもなりません」 betyder 「なりません」 bliver ikke eller ender ikke med. Sammen med 「ことにも」 siger hele forbindelsen, at løsningen heller ikke resulterer i, at naboen bliver direkte bebrejdet. Den høflige negative form bruges til at beskrive et uønsket resultat, som ikke indtræffer.
今晩
I 「今晩、落ち着いた時間」 betyder 「今晩」 i aften. Det placerer den planlagte samtale på den aktuelle aften. Ordet bruges, når man taler om aftenen senere samme dag.
落ち着いた
I 「落ち着いた時間」 betyder 「落ち着いた」 rolig eller afbalanceret. Det beskriver et tidspunkt, hvor samtalen kan foregå uden stærke følelser eller uro. Formen bruges, når man vælger et roligt tidspunkt eller en rolig situation.
選んで
I 「時間を選んで、隣の人と話せます」 betyder 「選んで」 vælge og forbinder valget af tidspunkt med den efterfølgende samtale. Det viser, at samtalen bliver mulig gennem et bevidst valg af tidspunkt. Formen bruges til at kæde en forudgående handling sammen med næste handling.
話せます
I 「隣の人と話せます」 betyder 「話せます」 kan tale eller kan få talt. Her handler det om muligheden for at tale med naboen efter at have valgt et roligt tidspunkt. Den høflige form bruges til at udtrykke mulighed eller evne i samtalen.
タイミング
I 「落ち着いたタイミング」 betyder 「タイミング」 timing eller det rette tidspunkt. Her handler det om at vælge et tidspunkt, der gør samtalen mindre konfliktfyldt. Ordet bruges, når tidspunktet for en handling påvirker resultatet.
たいてい
I 「たいてい小さな問題」 betyder 「たいてい」 som regel eller normalt. Det viser, at udsagnet er en almindelig tendens og ikke en absolut regel. Det bruges, når man beskriver noget, der ofte sker.
小さな
I 「小さな問題」 betyder 「小さな」 lille og beskriver 「問題」. Her er det et mindre problem, før det eventuelt bliver personligt. Formen bruges som beskrivelse direkte foran et navneord.
個人的
I 「個人的になる」 betyder 「個人的」 personlig. Her beskriver det en konflikt, der ikke længere kun handler om støj, men bliver rettet mod personerne. Ordet bruges, når en sag får en personlig eller mellemfolkelig karakter.
対立
I 「個人的な対立」 betyder 「対立」 konflikt eller modsætning. Sammen med 「個人的な」 beskriver det en personlig konflikt mellem naboerne. Ordet bruges om en situation, hvor parter står i modsætning til hinanden.
防げます
I 「個人的な対立になるのを防げます」 betyder 「防げます」 kan forhindre. Sammen med 「のを」 handler det om at forhindre, at et lille problem udvikler sig til en personlig konflikt. Den høflige form bruges, når man beskriver en mulig forebyggende virkning.
Grammatikpunkter
〜て、〜
壁が薄くて、音が大きいです。
ka-be ga u-su-ku-te, o-to ga oo-kii de-su.Væggen er tynd, og lyden er høj.
て-formen forbinder to beskrivelser eller handlinger. 薄くて betyder "tynd og" og viser sammenhæng mellem sætningerne.
〜必要がある
早く寝る必要があります。
ha-ya-ku ne-ru hi-tsu-yoo ga a-ri-ma-su.Jeg er nødt til at gå tidligt i seng.
必要がある udtrykker nødvendighed. Verbet står i ordbogsform før 必要がある.
Japansk Ordforråd
ここ最近
Adverbium
ko-ko sa-i-kin
på det seneste
では
Konjunktion
de-wa
så / i så fald
もっと大きな
Adjektiv
motto oo-ki-na
større
音楽
Substantiv
ong-ga-ku
musik
何晩も
Adverbium
nam-ban mo
flere nætter
前に
Præposition
ma-e ni
før
大げさに
Adverbium
oo-ge-sa ni
dramatisk / overdrevet
聞こえたくありません
Verbum
ki-ko-e-ta-ku a-ri-ma-sen
vil ikke lyde
眠れませんでした
Verbum
ne-mu-re-ma-sen de-shi-ta
kunne ikke sove
問題
Substantiv
mon-da-i
problem
隣
Substantiv
to-na-ri
naboen / ved siden af
隣の人
Substantiv
to-na-ri no hi-to
naboen
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
kunne ikke sove
Vis Svar
眠れませんでしたstørre
Vis Svar
もっと大きなpå det seneste
Vis Svar
ここ最近vil ikke lyde