Om denne lektion
Med At bestille en tid på klinikken kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
私はせきが出て、今日は疲れています。
watashi wa seki ga dete, kyoo wa tsukarete imas Jeg hoster og føler mig træt i dag.
B
クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。
kurinikku ni denwa shite, yoyaku o totta hoo ga ii des Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.
A
電話するとき、何と言えばいいですか。
denwa suru toki, nan to ieba ii des ka Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?
B
具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。
guai ga warukute, isha ni mite moraitai to tsutaete kudasai Sig til dem, at du har det dårligt, og at du gerne vil se en læge.
A
空いている時間も聞きたいです。
aite iru jikan mo kikitai des Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.
B
そうすれば、あなたに合う予約を見つけてもらえます。
soo sureba, anata ni au yoyaku o mitsukete moraemas Det hjælper dem med at finde en tid, der passer dig.
A
私は今、クリニックに電話します。
watashi wa ima, kurinikku ni denwa shimas Jeg ringer til klinikken nu.
B
症状を書いておいてください。そうすれば、はっきり説明できます。
shoo-joo o kaite oite kudasai. soo sureba, hakkiri setsumei dekimas Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.Ord for ord
私
「私」betyder “jeg” og viser den person, der taler i 「私は」. Det bruges ofte som subjekt sammen med は, når man fortæller om sig selv.
は
「は」markerer 「私」som emnet i 「私は」: det handler om taleren. Et almindeligt mønster er [emne]は + information om emnet.
せき
「せき」betyder “hoste” og er det symptom, taleren fortæller om. I 「せきが出て」 står det sammen med が for at beskrive, at hosten opstår eller viser sig.
が
「が」markerer 「せき」som det, der viser sig i 「せきが出て」. Det bruges her til at markere subjektet eller den tilstand, der beskrives.
出て
「出て」betyder her, at hosten kommer eller viser sig, i den sammenhængende formulering 「せきが出て」. Formen forbinder denne oplysning med den næste del af sætningen.
今日
「今日」betyder “i dag” og angiver, hvornår taleren føler sig træt i 「今日は疲れています」. Det kan sættes foran en sætning for at angive dagen, som noget gælder på.
疲れて
「疲れて」betyder her “at være træt” i 「疲れています」. Det er den form, der sammen med います beskriver en igangværende eller nuværende tilstand.
います
「います」afslutter 「疲れています」høfligt og viser, at tilstanden er gældende nu. Mønstret 「～ています」bruges her til at beskrive en aktuel tilstand.
クリニック
「クリニック」betyder “klinik” og er stedet, som taleren skal ringe til. Det kan bruges som navneord sammen med に i 「クリニックに電話して」.
に
「に」viser i 「クリニックに電話して」, hvem eller hvilket sted telefonopkaldet rettes til. Et almindeligt mønster er 「[sted eller person]に電話する」.
電話
「電話」betyder “telefon” eller “telefonopkald” og indgår i 「電話して」og 「電話します」for at udtrykke “ringe”. Mønstret 「～に電話する」bruges, når man ringer til nogen eller et sted.
して
「して」betyder her “ringe” som en del af 「電話して」og forbinder opkaldet med den næste handling. Formen bruges også generelt til at forbinde handlinger i rækkefølge.
予約
「予約」betyder “reservation” eller her en aftale hos klinikken. I 「予約を取ったほうがいいです」er det det, man anbefaler at få.
を
「を」markerer 「予約」som objektet i 「予約を取った」. Det viser, hvad handlingen 取った retter sig mod.
取った
「取った」betyder her “fik” eller “tog” en aftale i 「予約を取ったほうがいいです」. Sammen med 「～ほうがいいです」udtrykker hele formuleringen et råd om at få en aftale.
ほう
「ほう」er en del af rådsudtrykket 「～たほうがいいです」, som betyder, at det er bedst eller anbefales at gøre noget. Det bruges efter en handling, der præsenteres som det bedre valg.
いい
「いい」betyder “god” og indgår her i rådet 「取ったほうがいいです」. I dette mønster handler betydningen om, hvad der er bedst at gøre.
です
「です」giver 「取ったほうがいいです」en høflig afslutning. Det bruges ofte til at afslutte en høflig erklæring eller anbefaling.
する
「する」betyder her “ringe” i 「電話するとき」, fordi 電話する betyder at ringe. Mønstret 「～するとき」bruges til at sige “når man gør ～”.
とき
「とき」betyder “når” eller “tidspunkt” i 「電話するとき」. Efter en handling bruges det til at angive, hvornår noget sker.
何
「何」betyder “hvad” i 「何と言えばいいですか」. Det spørger her efter det indhold, taleren bør sige.
と
「と」markerer det citerede indhold i 「何と言えばいいですか」. Det forbinder 「何」med 言えば og viser, hvad der skal siges.
言えば
「言えば」betyder her “skal sige” i spørgsmålet 「何と言えばいいですか」. Formen bruges sammen med いいですか til at spørge, hvad der er passende at sige eller gøre.
か
「か」markerer spørgsmålet i 「何と言えばいいですか」. Det står til sidst og gør den høflige sætning til et spørgsmål.
具合
「具合」betyder her helbred eller fysisk tilstand i 「具合が悪くて」. Det bruges ofte sammen med が og en beskrivelse af, hvordan ens tilstand er.
悪くて
「悪くて」betyder her “have det dårligt” i 「具合が悪くて」. Formen forbinder den dårlige tilstand med ønsket om at blive set af en læge.
医者
「医者」betyder “læge” og er personen, som taleren gerne vil ses af i 「医者に診てもらいたい」. Med に markerer det den person, der udfører undersøgelsen eller behandlingen.
診て
「診て」betyder her “undersøge eller se som patient” i 「医者に診てもらいたい」. Formen står før もらいたい i konstruktionen for at få nogen til at udføre handlingen.
もらいたい
「もらいたい」udtrykker ønsket om at få nogen til at gøre noget. I 「医者に診てもらいたい」betyder det, at taleren gerne vil have, at lægen undersøger taleren.
伝えて
「伝えて」betyder “fortæl” eller “giv besked” i 「伝えてください」. Formen forbindes med ください for at danne en høflig anmodning.
ください
「ください」betyder her “vær venlig at” og gør 「伝えてください」til en høflig anmodning om at fortælle det. Et almindeligt mønster er [て-form]ください.
空いて
「空いて」betyder her “være ledig” i 「空いている時間」. Formen beskriver, at der er ledige tidspunkter.
いる
「いる」hjælper i 「空いている時間」med at vise den fortsatte tilstand, at tidspunkterne er ledige. Mønstret 「～ている」bruges her til en tilstand, der gælder nu.
時間
「時間」betyder “tid” eller “tidspunkt” og henviser her til de tidspunkter, der er ledige i 「空いている時間」. Det kan bruges om tid, som man spørger efter eller planlægger.
も
「も」betyder “også” i 「時間も聞きたいです」. Det føjer spørgsmålet om ledige tidspunkter til de andre oplysninger, taleren vil give eller spørge om.
聞きたい
「聞きたい」betyder “gerne ville spørge” i 「時間も聞きたいです」. Det bruges efter det, man ønsker at spørge om, som i 「時間を聞きたい」.
そう
「そう」betyder her “sådan” eller “på den måde” i 「そうすれば」. Det henviser til den forudgående handling at spørge efter ledige tidspunkter.
すれば
「すれば」betyder “hvis man gør det” eller “så” i 「そうすれば」. Hele udtrykket forbinder en handling med det resultat, den kan hjælpe med at skabe.
あなた
「あなた」betyder “du” og henviser til den person, der skal bruge eller få aftalen i 「あなたに合う予約」. Her står det med に for at vise, hvem aftalen passer til.
合う
「合う」betyder “passe til” i 「あなたに合う予約」. Mønstret 「[person]に合う」bruges, når noget passer til en bestemt person.
見つけて
「見つけて」betyder “finde” i 「見つけてもらえます」. Formen forbindes med もらえます for at udtrykke, at man kan få nogen til at finde noget.
もらえます
「もらえます」betyder her “kan få nogen til at gøre noget” i 「見つけてもらえます」. Sammen med en て-form bruges det om at få hjælp til en handling.
今
「今」betyder “nu” og angiver tidspunktet i 「今、クリニックに電話します」. Det bruges ofte foran handlingen for at vise, at den sker med det samme.
します
「します」betyder her “ringer” i 「クリニックに電話します」, fordi 電話します betyder “ringer”. Det er den høflige form, der bruges til at fortælle om den planlagte handling.
症状
「症状」betyder “symptomer” og henviser til de helbredsproblemer, som skal skrives ned i 「症状を書いておいてください」. Det bruges som navneord for de konkrete symptomer, man kan forklare på klinikken.
書いて
「書いて」betyder “skriv” eller “skrive” i 「書いておいてください」. Sammen med おいて udtrykker det, at symptomerne skal skrives ned på forhånd.
おいて
「おいて」viser i 「書いておいてください」, at handlingen skal gøres på forhånd som forberedelse. Sammen med en て-form bruges det til at bede nogen om at have noget gjort inden en senere handling.
はっきり
「はっきり」betyder “tydeligt” eller “klart” i 「はっきり説明できます」. Det beskriver, hvordan symptomerne kan forklares.
説明
「説明」betyder “forklaring” og indgår i 「説明できます」for at udtrykke handlingen at forklare. Det bruges her om at forklare symptomerne klart.
できます
「できます」betyder “kan” eller “være i stand til” i 「説明できます」. Efter 「説明」betyder det, at man kan forklare symptomerne.
Grammatikpunkter
Vたほうがいいです
予約を取ったほうがいいです
yoyaku o totta hoo ga ii desDu bør bestille en tid.
Bruges til at give et råd: “det er bedre at …”. Verbet står i た-form før ほうがいいです.
Vてもらいたいです
医者に診てもらいたいです
isha ni mite moraitai desJeg vil gerne have en læge til at undersøge mig.
Udtrykker ønsket om at få en anden person til at gøre noget. に markerer personen, der udfører handlingen.
Japansk Ordforråd
クリニック
Substantiv
kurinikku
klinik
クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。
せき
Substantiv
seki
hoste
私はせきが出て、今日は疲れています。
医者
Substantiv
isha
læge
具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。
具合が悪い
Frase
guai ga warui
have det dårligt, føle sig utilpas
具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。
空いている
Verbum
aite iru
være ledig
空いている時間も聞きたいです。
言う
Verbum
yuu
sige
言えば
電話するとき、何と言えばいいですか。
取る
Verbum
toru
tage, bestille
取ったほうがいいです
クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。
診てもらう
Frase
mite morau
få en læge til at undersøge en
診てもらいたい
具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。
伝える
Verbum
tsutaeru
fortælle, give besked
伝えてください
具合が悪くて、医者に診てもらいたいと伝えてください。
電話する
Verbum
denwa suru
ringe
電話して
クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。
疲れる
Verbum
tsukareru
blive træt
疲れています
私はせきが出て、今日は疲れています。
予約
Substantiv
yoyaku
aftale, tid
クリニックに電話して、予約を取ったほうがいいです。
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
klinik
Vis Svar
クリニックringe
Vis Svar
電話してblive træt
Vis Svar
疲れていますhave det dårligt, føle sig utilpas