Om denne lektion
Med Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
借りた道具に起きたことについて、謝らなければなりません。
karita doogu ni okita koto ni tsuite, ayamarana kereba narimasen. Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.
B
その道具に何が起きましたか。
sono doogu ni nani ga okimashita ka. Hvad skete der med det?
A
使っているときに、持ち手にひびが入りました。
tsukatte iru toki ni, mochite ni hibi ga hairimashita. Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.
B
どのくらい壊れているか、見てみます。
dono kurai kowarete iru ka, mite mimasu. Lad mig se, hvor slem skaden er.
A
それを取り替えることも、修理を手伝うこともできます。
sore o torikaeru koto mo, shuuri o tetsudau koto mo dekimasu. Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.
B
修理がもつかどうか、確認したほうがいいです。
shuuri ga motsu ka dou ka, kakunin shita hoo ga ii desu. Vi bør undersøge, om en reparation vil holde.
A
余計な仕事を増やして、すみません。
yokei na shigoto o fuyashite, sumimasen. Jeg er ked af at give dig ekstra arbejde.
B
次はすぐに私に言ってください。
tsugi wa sugu ni watashi ni itte kudasai. Sig det til mig med det samme næste gang.
B
私たちで何とかできます。
watashitachi de nantoka dekimasu. Vi kan godt ordne det.Ord for ord
借りた
「借りた」 betyder her “lånte” og beskriver 「道具」 som noget, taleren har lånt. Det er en form af 「借りる」, der står foran et navneord; brug den, når du beskriver en lånt genstand.
道具
「道具」 betyder “værktøj” eller et redskab. I dialogen står det i 「借りた道具」, hvor det beskrives som et redskab, der er blevet lånt; ordet bruges, når man taler om genstande til en bestemt praktisk opgave.
に
I 「道具に起きたこと」 markerer 「に」 den genstand, som hændelsen vedrører eller rammer. Det kan genbruges, når man beskriver, hvad der skete med en bestemt ting.
起きた
「起きた」 betyder her “skete” eller “opstod” i 「起きたこと」. Det er en form af 「起きる」 og bruges her til at beskrive en allerede indtruffen hændelse, som taleren vil undskylde for.
こと
「こと」 gør 「起きた」 til “det, der skete” eller en hændelse, man kan tale om. I dialogen bruges 「起きたこと」 som det, undskyldningen handler om; samme funktion er nyttig, når man omtaler en begivenhed som en samlet sag.
について
「について」 betyder “om” eller “angående” i 「起きたことについて」. 「に」 knytter sig til emnet, mens 「ついて」 giver betydningen “vedrørende”; konstruktionen bruges, når man siger, hvad man taler om eller undskylder for.
謝らなければなりません
「謝らなければなりません」 betyder “må undskylde” eller “skal undskylde”. I konstruktionen fører 「謝ら」 verbet ind, 「なければ」 udtrykker nødvendighed, og 「なりません」 afslutter udtrykket høfligt; det bruges, når taleren siger, at en undskyldning er nødvendig.
その
「その」 betyder “den” eller “det” og henviser her til det allerede omtalte værktøj i 「その道具」. Det står foran et navneord og bruges, når samtalepartneren kan identificere den pågældende genstand.
何
「何」 betyder “hvad” i spørgsmålet 「何が起きましたか」. Her spørger det efter den hændelse eller ting, der indtraf; det bruges, når man vil have oplysninger om noget ukendt.
が
I 「何が起きましたか」 markerer 「が」 det, der er subjekt for 「起きました」. Her gør det “hvad” til det, der skete, og det bruges til at identificere, hvad der indtraf.
起きました
「起きました」 betyder “skete” eller “indtraf” i det høflige spørgsmål 「何が起きましたか」. Det er en høflig fortidsform af 「起きる」 og bruges her til at spørge om en allerede sket hændelse.
か
「か」 gør 「起きました」 til et spørgsmål i 「何が起きましたか」. Det står ved slutningen af den høflige sætning og bruges, når man beder samtalepartneren om et svar.
使って
「使って」 betyder her “bruger” som forbindelsesled i 「使っているとき」. Det er forbindelsesformen af 「使う」 og står foran 「いる」 for at beskrive en igangværende brug; konstruktionen bruges, når man fortæller, hvad man gjorde på et bestemt tidspunkt.
いる
I 「使っているとき」 markerer 「いる」, at brugen er i gang eller foregår som en tilstand. Sammen med 「使って」 betyder det “mens jeg brugte det”; det bruges efter en forbindelsesform til at beskrive en igangværende handling.
とき
「とき」 betyder “da” eller “på det tidspunkt” i 「使っているとき」. Det knytter en handling eller tilstand til et tidspunkt og bruges her til at angive, hvornår håndtaget fik en revne.
持ち手
「持ち手」 betyder “håndtag” eller “greb”. I 「持ち手にひびが入りました」 er det den del af værktøjet, der blev beskadiget; ordet bruges om den del, man holder i.
ひび
「ひび」 betyder en revne eller sprække. I 「ひびが入りました」 beskriver det den skade, der opstod i 「持ち手」; udtrykket bruges om revner i materialer eller genstande.
入りました
I 「ひびが入りました」 angiver 「入りました」, at revnen opstod eller kom i håndtaget. Det er den høflige fortidsform af 「入る」; her bruges den sammen med 「ひび」 til at beskrive, at en revne er dannet.
どのくらい
「どのくらい」 betyder “hvor meget” eller “i hvilken grad”. I 「どのくらい壊れているか」 spørger det til omfanget af skaden; det bruges, når man vil vurdere graden af en tilstand.
壊れて
「壊れて」 betyder her “er beskadiget” eller “er gået i stykker” som forbindelsesled i 「壊れている」. Det er forbindelsesformen af 「壊れる」 og står foran 「いる」 for at beskrive den nuværende beskadigede tilstand.
見て
「見て」 betyder her “se på” eller “undersøge” i 「見てみます」. Det er forbindelsesformen af 「見る」 og står foran 「みます」, som tilføjer betydningen “prøve at”; i dialogen bruges det, når skaden skal undersøges.
みます
I 「見てみます」 betyder 「みます」 “prøver at gøre det” og fungerer som et høfligt hjælpeudtryk efter 「見て」. Det er en høflig form af 「みる」 i denne konstruktion og viser, at taleren vil prøve at se på skaden.
それ
「それ」 betyder “det” eller “den” og henviser her til det beskadigede værktøj. I 「それを取り替える」 bruges det som den genstand, der skal udskiftes; det er nyttigt, når en allerede nævnt ting omtales igen.
を
I 「それを取り替える」 markerer 「を」 det direkte objekt for handlingen. Det viser, at 「それ」 er den genstand, der skal udskiftes, og står normalt efter objektet og før verbet.
取り替える
「取り替える」 betyder “udskifte” eller “erstatte” i 「それを取り替える」. Det står i grundformen efter 「を」 og bruges her som den ene mulige løsning på skaden, nemlig at skifte værktøjet ud.
も
「も」 betyder her “også” og markerer, at udskiftning er en mulighed ved siden af at hjælpe med reparationen. I 「取り替えることも、修理を手伝うこともできます」 gentages det for at præsentere flere mulige handlinger.
修理
「修理」 betyder “reparation”. I dialogen står det både i 「修理を手伝う」 og 「修理がもつ」: først som noget, man kan hjælpe med, og derefter som noget, der skal vurderes for holdbarhed.
手伝う
「手伝う」 betyder “hjælpe” i 「修理を手伝う」. Det tager her 「修理」 som det, man hjælper med, og bruges, når man tilbyder at deltage i en opgave.
できます
「できます」 betyder “kan” eller “er muligt” i 「取り替えることも、修理を手伝うこともできます」. Det er den høflige form af 「できる」 og bruges her til at tilbyde to mulige handlinger.
もつ
「もつ」 betyder her “holde” eller “holde sig” i betydningen, at en reparation fortsat virker. I 「修理がもつかどうか」 vurderes det, om reparationen vil være holdbar; ordet bruges, når man taler om, hvor længe en løsning kan fungere.
かどうか
「かどうか」 betyder “om eller hvorvidt” i 「修理がもつかどうか」. 「か」 indleder spørgsmålsindholdet, og 「どうか」 gør det til et ja-eller-nej-spørgsmål; konstruktionen bruges, når man undersøger, om noget er tilfældet.
確認した
「確認した」 er fortidsformen af 「確認する」 og betyder “kontrollere” eller “bekræfte”. I 「確認したほうがいいです」 står formen foran 「ほうがいい」 og udtrykker derfor et råd om at kontrollere noget, ikke at kontrollen allerede er udført.
ほうがいい
「ほうがいい」 betyder “det er bedre at” eller “man bør” i 「確認したほうがいいです」. 「ほう」 peger på en mulighed eller fremgangsmåde, 「が」 forbinder den med vurderingen, og 「いい」 vurderer den som god; udtrykket bruges til at give et råd.
です
「です」 er den høflige afslutning i 「確認したほうがいいです」. Det gør rådet høfligt og fuldender den høflige sætning; det bruges ved høflige udsagn og anbefalinger.
余計な
「余計な」 betyder “ekstra” eller “unødvendig” og beskriver 「仕事」 i 「余計な仕事」. Her handler det om arbejde, som samtalepartneren ikke burde have fået; ordet bruges foran et navneord om en ekstra byrde.
仕事
「仕事」 betyder “arbejde” eller “opgave”. I 「余計な仕事」 er det den ekstra opgave, som taleren undskylder for at have skabt; ordet bruges om praktisk arbejde eller en arbejdsbyrde.
増やして
「増やして」 betyder her “have øget” eller “have tilføjet” i 「余計な仕事を増やして、すみません」. Det er forbindelsesformen af 「増やす」 og forbinder den handling, der skabte ekstra arbejde, med undskyldningen.
すみません
「すみません」 betyder her “undskyld” eller “det er jeg ked af”. I 「余計な仕事を増やして、すみません」 bruges det til at beklage den ulejlighed, taleren har forårsaget; det er nyttigt, når man vil undskylde direkte.
次
「次」 betyder “næste” eller “næste gang” i 「次は」. Her henviser det til en fremtidig lignende situation; ordet bruges til at tale om det, der kommer efter den aktuelle situation.
は
I 「次は」 markerer 「は」 「次」 som samtalens emne. Det gør “næste gang” til rammen for opfordringen og bruges her efter et tidsudtryk for at fokusere på den næste lejlighed.
すぐに
「すぐに」 betyder “med det samme” eller “straks”. I 「すぐに私に」 angiver det, hvornår beskeden skal gives; det bruges, når en handling skal ske uden forsinkelse.
私
「私」 betyder “jeg” eller “mig”. I 「私に言ってください」 er personen modtageren for det, der skal siges; pronomenet bruges her sammen med 「に」 til at angive, hvem man taler til.
言って
「言って」 betyder “sig” eller “fortæl” i 「言ってください」. Det er forbindelsesformen af 「言う」 og står foran 「ください」 for at danne en høflig opfordring; her beder taleren samtalepartneren om at informere sig.
ください
「ください」 betyder “vær venlig at” efter forbindelsesformen i 「言ってください」. Sammen med 「言って」 danner det en høflig anmodning om, at modtageren siger det; det bruges, når man beder nogen om en handling.
私たち
「私たち」 betyder “vi” eller “os”. I 「私たちで」 henviser det til de personer, der sammen vil håndtere problemet; det bruges, når taleren inkluderer sig selv og andre i en gruppe.
で
I 「私たちで」 markerer 「で」, at gruppen selv står for eller udfører løsningen. Her betyder det omtrent “som gruppe” eller “med vores egen indsats”, ikke et sted; det bruges efter en person eller gruppe, når de sammen skal håndtere noget.
何とか
「何とか」 betyder “på en eller anden måde” eller “det skal nok lykkes”. I 「何とかできます」 giver det en beroligende betydning: de kan finde en løsning, selv om den præcise metode endnu ikke er fastlagt; det bruges, når man forsikrer nogen om, at et problem kan håndteres.
Grammatikpunkter
動詞た形＋ほうがいいです
確認したほうがいいです。
kakunin shita hoo ga ii desu.Det er bedst at tjekke det.
Bruges til at give et råd. Verbet står i た-form før ほうがいいです.
動詞ない形＋なければなりません
謝らなければなりません。
ayamarana kereba narimasen.Jeg skal sige undskyld.
Udtrykker pligt eller nødvendighed. Den negative ない-form ændres til なければなりません.
Japansk Ordforråd
その
Determinativ
sono
den/det pågældende
とき
Substantiv
toki
tidspunkt; når
ひびが入る
Frase
hibi ga hairu
få en revne
ひびが入りました
壊れる
Verbum
kowareru
gå i stykker
壊れている
起きる
Verbum
okiru
ske
起きた
使う
Verbum
tsukau
bruge
使っている
持ち手
Substantiv
mochite
håndtag
謝る
Verbum
ayamaru
undskylde
謝らなければなりません
借りる
Verbum
kariru
låne
借りた
取り替える
Verbum
torikaeru
udskifte
修理
Substantiv
shuuri
reparation
道具
Substantiv
doogu
værktøj
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
bruge
Vis Svar
使っているfå en revne
Vis Svar
ひびが入りましたundskylde
Vis Svar
謝らなければなりませんgå i stykker