At forstå et grammatisk mønster | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med At forstå et grammatisk mønster kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

この文法パターンをもう一度説明してもらえますか。

kono bumpoo pataan o moo itjido setsumee sjite moraemas ka Kan du forklare dette grammatiske mønster igen?

動作がすでに完了していることを示します。

doosa ga sudeni kanryoo sjite iru koto o sjimesjimas Det viser, at en handling allerede er afsluttet.

この文では、なぜ動詞が変わりますか。

kono bun de wa, nadze doosji ga kawarimas ka Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?

出来事が終わっているので、形が変わります。

dekigoto ga owatte iru node, katatji ga kawarimas Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.

別の例を一つ出してもらえますか。

betsu no ree o hitotsu dasjite moraemas ka Kan du give mig et andet eksempel?

授業の前に、誰かが本を開きました。

djuugyoo no mae ni, dareka ga hon o hirakimasjita Nogen åbnede bogen før undervisningen.

それで、そのパターンが分かりやすくなります。

sorede, sono pataan ga wakariyasuku narimas Det gør mønstret lettere at forstå.

では、自分で文を作ってみてください。

dewa, djibun de bun o tsukutte mite kudasai Prøv nu at lave din egen sætning.

Ord for ord

この「この」betyder “denne” og står foran 「文法パターン」 for at pege på et bestemt mønster. Brug det før et navneord, når den omtalte ting er identificeret i situationen.

文法「文法」betyder grammatik og bruges her om sprogets grammatiske system. I 「文法パターン」 beskriver det, hvilken type mønster man taler om i undervisningen.

パターン「パターン」betyder mønster, her et grammatisk mønster. Sammen med 「文法」 bruges det til at tale om en bestemt grammatikregel eller struktur.

を「を」markerer 「この文法パターン」 som det, der bliver forklaret. Det står normalt efter objektet og før handlingen, som i konstruktionen “noget を forklare”.

もう一度「もう一度」betyder “én gang til” og viser her, at forklaringen ønskes gentaget. Det står før handlingen i en høflig anmodning om at gøre noget igen.

説明して「説明して」betyder “forklar” og er formen, der forbinder forklaringen med 「もらえますか」 i 「説明してもらえますか」. Formen bruges, når man beder om, at nogen forklarer noget for én i undervisningen.

もらえます「もらえます」bidrager i 「説明してもらえますか」 med betydningen, at taleren modtager en tjeneste fra den anden. Hele konstruktionen 「〜てもらえますか」 bruges som en høflig anmodning om, at nogen gør noget for én.

か「か」markerer, at udsagnet er et spørgsmål. Efter den høflige form i 「もらえますか」 gør den anmodningen til et høfligt spørgsmål.

動作「動作」betyder en handling eller aktivitet og er her det, der beskrives som allerede afsluttet. Det kan bruges som emne for en beskrivelse af, hvad en handling gør eller hvordan den ender.

が「が」markerer 「動作」 som det, der beskrives som afsluttet. Det bruges efter det, der har en bestemt tilstand eller egenskab i sætningen.

すでに「すでに」betyder “allerede” og viser, at afslutningen er sket før det relevante tidspunkt. Det står her før beskrivelsen af den afsluttede tilstand.

完了して「完了して」betyder “være fuldført” og er formen, der indgår i 「完了している」. Sammen med 「いる」 beskriver den her en tilstand, der er resultatet af, at noget er blevet færdigt.

いる「いる」viser i 「完了している」, at tilstanden efter afslutningen fortsætter. Her betyder konstruktionen ikke, at handlingen stadig udføres, men at den allerede er fuldført og nu står som afsluttet.

こと「こと」gør den foregående beskrivelse 「動作がすでに完了している」 til det forhold, der bliver vist. Konstruktionen 「〜ことを示します」 kan bruges, når man forklarer, hvad et tegn eller en form viser.

示します「示します」betyder “viser” eller “angiver” og er den høflige form, der bruges til at forklare, hvad grammatikmønstret fortæller. 「〜ことを示します」 er en genbrugelig formulering i forklaringer af grammatik.

文「文」betyder “sætning” og bruges her i 「この文では」 om den konkrete sætning, hvor verbet ændrer sig. Det er nyttigt i undervisningen, når man peger på en bestemt sætning.

で「で」markerer i 「この文では」 den sætning som den sammenhæng, hvor noget sker. Her betyder det omtrent “i” og står efter navneordet 「文」.

は「は」gør 「この文」 til temaet i 「この文では」. Konstruktionen bruges til at sige, hvad der gælder i en bestemt sammenhæng.

なぜ「なぜ」betyder “hvorfor” og spørger her efter årsagen til, at verbet ændrer sig. Det står før den sætning eller handling, hvis grund man vil have forklaret.

動詞「動詞」betyder “udsagnsord” eller “verb” og er her det grammatiske element, hvis form ændrer sig. Det bruges i forklaringer om ord, der beskriver handlinger eller tilstande.

変わります「変わります」betyder “ændrer sig” eller “forandres” og er den høflige form, der beskriver ændringen af verbet. Mønstret 「Nが変わります」 bruges, når man siger, at noget ændrer sig.

出来事「出来事」betyder “begivenhed” eller “hændelse” og er her den begivenhed, der er afsluttet. Det kan bruges som emne, når man forklarer, hvad der er sket med en hændelse.

終わって「終わって」betyder “er afsluttet” og indgår i 「終わっている」. Sammen med 「いる」 beskriver det her, at begivenheden er færdig og fortsat står som afsluttet.

ので「ので」betyder “fordi” eller “eftersom” og forbinder den afsluttede begivenhed med forklaringen på, at formen ændrer sig. Mønstret 「〜ので、…」 bruges til at give en grund på en rolig og forklarende måde.

形「形」betyder “form” og henviser her til den grammatiske form, der ændrer sig. I 「形が変わります」 taler man om, hvordan et grammatisk udtryk ser ud eller dannes.

別「別」betyder her “anden” eller “forskellig” og indgår sammen med 「の」 i 「別の例」. Mønstret 「別の + navneord」 bruges, når man beder om eller nævner noget andet end det allerede omtalte.

の「の」forbinder 「別」 med 「例」 i 「別の例」 og gør det første ord beskrivende for det næste. Det bruges i konstruktionen “beskrivelse の navneord” til at knytte ord sammen.

例「例」betyder “eksempel” og bruges her om et nyt eksempel på grammatikmønstret. I undervisning kan det stå som objekt i udtryk som 「例を出して」, når man kommer med et eksempel.

出して「出して」betyder her “kom med” eller “giv” et eksempel og indgår i 「例を出してもらえますか」. Det er formen, der forbinder handlingen med den høflige anmodning om at få et eksempel.

授業「授業」betyder “undervisning” eller “time” og bruges her i 「授業の前」 om tiden før undervisningen. Det står som det tidsmæssige referencepunkt for, hvornår bogen blev åbnet.

前「前」betyder her “før” og står i 「授業の前に」 om tiden før timen. Mønstret 「Nの前に」 bruges til at sige, at noget sker før N.

に「に」markerer i 「授業の前に」 det tidspunkt, hvor handlingen placeres. Efter et tidsudtryk bruges det til at angive, hvornår noget sker.

誰か「誰か」betyder “nogen” og henviser til en person, hvis identitet ikke er specificeret. I 「誰かが本を開きました」 står det som den person, der udførte handlingen.

本「本」betyder “bog” og er i 「本を開きました」 det, der blev åbnet. Det bruges her som objekt for en konkret handling i et eksempel.

開きました「開きました」betyder “åbnede” og beskriver her en afsluttet handling i fortiden. Det bruges i en sætning som 「本を開きました」, når man fortæller, at nogen åbnede en bog.

それ「それ」betyder “det” eller “den nævnte ting” og henviser her til det foregående eksempel eller den foregående situation. I 「それで」 fungerer det som henvisningen, mens hele udtrykket forbinder den med den følgende konsekvens.

その「その」betyder “den” eller “det nævnte” og står foran 「パターン」 i 「そのパターン」. Brug det før et navneord, når man henviser til noget, der allerede er nævnt.

分かりやすく「分かりやすく」betyder “på en letforståelig måde” og beskriver i 「分かりやすくなります」, at mønstret bliver lettere at forstå. Formen står før 「なります」 for at beskrive en ændring til en lettere forståelig tilstand.

なります「なります」betyder “bliver” og er den høflige form, der viser en ændring i 「分かりやすくなります」. Mønstret 「〜くなります」 bruges, når noget bliver på en bestemt måde.

では「では」 fungerer her som en overgang med betydningen “så” eller “nå, så”. Det står i begyndelsen af den næste instruktion, når læreren går videre til den næste aktivitet.

自分「自分」betyder “sig selv” eller “selv” og indgår i 「自分で」 med betydningen, at eleven skal gøre noget selv. Mønstret 「自分で + handling」 bruges, når man fremhæver, at personen udfører handlingen på egen hånd.

作って「作って」betyder her “lav” eller “skriv” og bruges om at lave en sætning i 「文を作ってみてください」. Formen forbinder handlingen med 「みてください」, som gør instruktionen til en opfordring til at prøve.

みて「みて」bidrager i 「作ってみてください」 med betydningen “prøv at gøre”. Det er den form, der bruges i konstruktionen 「〜てみる」, når man opfordrer nogen til at forsøge en handling.

ください「ください」gør 「作ってみてください」 til en høflig anmodning eller instruktion, omtrent “vær venlig at prøve”. Efter en て-form bruges 「〜てください」 til at bede nogen om at gøre noget.

Grammatikpunkter

～ている

動作はすでに完了している。

doosa wa sudeni kanryoo sjite iru

Handlingen er allerede afsluttet.

～ている kan beskrive en tilstand, der er resultatet af en afsluttet handling, ikke kun en handling, der foregår nu.

～てみてください

自分で文を作ってみてください。

djibun de bun o tsukutte mite kudasai

Prøv selv at lave en sætning.

～てみてください bruges som en høflig opfordring til at prøve at gøre noget.

Japansk Ordforråd

この文法パターン Substantiv

kono bumpoo pataan dette grammatiske mønster

すでに Adverbium

sudeni allerede

なぜ Adverbium

nadze hvorfor

もう一度 Adverbium

moo itjido igen; en gang til

完了している Verbum

kanryoo sjite iru være afsluttet; være fuldført

示します Verbum

sjimesjimas viser

出来事 Substantiv

dekigoto begivenhed

説明してもらえますか Frase

setsumee sjite moraemas ka kan du forklare det for mig?

動作 Substantiv

doosa handling

動詞 Substantiv

doosji verbum

文 Substantiv

bun sætning

変わります Verbum

kawarimas ændrer sig

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

igen; en gang til

Vis Svar

もう一度

være afsluttet; være fuldført

Vis Svar

完了している

viser

Vis Svar

示します

dette grammatiske mønster

Vis Svar

この文法パターン