Om denne lektion
Med Næste skridt efter opgaven kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
私は主な作業を終えました。
watashi wa omona sagyoo o oemashita. Jeg er færdig med hovedopgaven.
B
共有する前に、誰かに確認してもらってください。
kyooyuu suru mae ni, dareka ni kakunin shite moratte kudasai. Få nogen til at gennemgå den, før du deler den.
A
誰に確認してもらえばいいですか。
dare ni kakunin shite moraeba ii desu ka. Hvem skal gennemgå den?
B
計画が変わるかもしれないので、チームリーダーに聞いてください。
keikaku ga kawaru kamo shirenai node, tjiimu riidaa ni kiite kudasai. Spørg teamlederen, fordi planen kan ændre sig.
A
私も短いメッセージを用意したほうがいいですか。
watashi mo midjikai messeedji o yooi shita hoo ga ii desu ka. Skal jeg også forberede en kort besked?
B
何が変わったか、そしてファイルがどこにあるかを説明してください。
nani ga kawatta ka, soshite fairu ga doko ni aru ka o setsumei shite kudasai. Forklar, hvad der ændrede sig, og hvor man kan finde filen.
A
私は確認をお願いして、短いメモを加えます。
watashi wa kakunin o onegai shite, midjikai memo o kuwaemasu. Jeg vil bede om en gennemgang og tilføje en kort note.
B
それで引き継ぎが分かりやすくなるはずです。
sore de hikitsugi ga wakariyasuku naru hazu desu. Det burde gøre overdragelsen tydeligere.Ord for ord
私
「私」は her betydningen “jeg” i sætningen. Det er den person, der afslutter arbejdet. Formen bruges ofte som talerens emne, især sammen med 「は」.
は
「は」 markerer 「私」 som emnet: “hvad mig angår”. I 「私は」 præsenterer taleren sig selv som den person, udsagnet handler om. Det er et almindeligt mønster til at angive emnet i en høflig samtale.
主な
「主な」 betyder “vigtigste” eller “primære” og beskriver 「作業」 i 「主な作業」. Det præciserer, at der er tale om hovedarbejdet, ikke nødvendigvis alle opgaver. Formen bruges foran et navneord, som i 「主な作業」.
作業
「作業」 betyder arbejde eller en konkret arbejdsopgave i 「主な作業」. Her er det den opgave, taleren netop har afsluttet. Ordet kan bruges sammen med andre beskrivelser foran sig, når man specificerer en arbejdsopgave.
を
「を」 markerer 「主な作業」 som det, handlingen udføres på i 「主な作業を終えました」. Det viser altså, hvad der blev afsluttet. Partiklen bruges typisk efter genstanden for et handlingsverbum.
終えました
「終えました」 betyder “afsluttede” eller “gjorde færdig” i denne dialog. Det er en høflig datidsform af 終える og står efter 「主な作業を」. Formen kan genbruges, når man høfligt fortæller, at en bestemt opgave er afsluttet.
共有する
「共有する」 betyder “at dele” i 「共有する前に」, her om at dele materialet med andre. Formen står foran 「前」 for at angive, hvad der sker før delingen. Den kan bruges om at dele filer, information eller andre arbejdsressourcer.
前
「前」 betyder “før” i 「共有する前に」. Sammen med handlingen foran sig angiver det tidspunktet før delingen. Mønstret kan bruges til at sige, at noget skal ske, før en anden handling begynder.
に
「に」 i 「共有する前に」 markerer tidspunktet eller situationen “før delingen”. Det afslutter tidsudtrykket, som derefter forbindes med resten af sætningen. Denne brug ses efter 「前」 i tidsmæssige udtryk.
誰か
「誰か」 betyder “nogen” i 「誰かに確認してもらってください」. Det henviser til en ubestemt person, som skal gennemgå materialet. 「誰か」 kan bruges, når taleren ikke angiver præcis, hvilken person det skal være.
確認
「確認」 betyder kontrol eller gennemgang i 「確認してもらってください」. Her handler det om at få materialet kontrolleret, før det deles. Som navneord kan det stå foran 「する」, når man udtrykker handlingen at kontrollere eller gennemgå noget.
して
「して」 forbinder 「確認」 med 「もらってください」 i 「確認してもらってください」. Det gør 「確認する」 til den handling, som en anden person skal udføre for taleren. Formen bruges også til at forbinde en handling med en efterfølgende handling eller anmodning.
もらって
「もらって」 i 「確認してもらってください」 udtrykker, at taleren får en anden til at udføre gennemgangen som en hjælp. Sammen med 「確認して」 beskriver det, hvad hjælpen består i. Mønstret 「〜てもらう」 bruges, når man modtager hjælp til en handling, og her står det i en høflig anmodning.
ください
「ください」 gør 「確認してもらってください」 til en høflig anmodning: “vær venlig at få nogen til at gennemgå det”. Det står efter den handling eller konstruktion, man beder om. Formen bruges til respektfulde instruktioner og ønsker i samtaler.
誰
「誰」 betyder “hvem” i 「誰に確認してもらえばいいですか」. Her spørger taleren, hvilken person der bør gennemgå materialet. Det bruges foran 「に」, fordi spørgsmålet handler om den person, som udfører handlingen.
もらえば
「もらえば」 indgår i spørgsmålet 「誰に確認してもらえばいいですか」 og spørger, hvem taleren bør få til at udføre gennemgangen. Sammen med 「いいですか」 udtrykker det, hvad der vil være passende at gøre. Mønstret kan bruges til at spørge, hvem man bør få hjælp fra til en bestemt handling.
いい
「いい」 betyder “godt” eller “passende” i 「もらえばいいですか」. Her vurderer det, hvilken løsning der vil være bedst eller rigtig for taleren. Sammen med 「〜ば」 og 「ですか」 bruges det til høfligt at spørge, hvad man bør gøre.
です
「です」 gør spørgsmålet 「誰に確認してもらえばいいですか」 høfligt. Det står efter vurderingen 「いい」 og giver udsagnet en formel samtaletone. Formen bruges ofte i høflige spørgsmål og forklaringer.
か
「か」 markerer 「誰に確認してもらえばいいですか」 som et spørgsmål. Her viser det, at taleren beder om råd om den rette person. Det sættes normalt til sidst i et høfligt spørgsmål.
計画
「計画」 betyder “plan” i 「計画が変わるかもしれない」. Det er den plan, som muligvis kan ændre sig, og derfor bør teamlederen spørges. Ordet bruges ofte som emne eller subjekt for en handling, der vedrører planen.
が
「が」 markerer 「計画」 som det, der kan ændre sig i 「計画が変わるかもしれない」. Det identificerer altså planen som subjektet for 「変わる」. Denne partikel bruges ofte, når man beskriver en egenskab eller ændring ved noget.
変わる
「変わる」 betyder “ændre sig” i 「計画が変わるかもしれない」. Her er det planen selv, der muligvis bliver anderledes. Formen bruges med det, der gennemgår ændringen, som i 「計画が変わる」.
かもしれない
「かもしれない」 udtrykker mulighed eller usikkerhed i 「計画が変わるかもしれない」: planen kan måske ændre sig. I konstruktionen bidrager 「かも」 med betydningen “måske”, mens 「しれない」 fuldender udtrykket for, at noget ikke er sikkert. Konstruktionen kan sættes efter en hel påstand, når man vil angive, at den kun er mulig.
チーム
「チーム」 betyder “team” i 「チームリーダー」. Det er den gruppe, som lederen har ansvar for. Ordet bruges her som første del af en sammensætning, der præciserer, hvilken leder der menes.
リーダー
「リーダー」 betyder “leder” i 「チームリーダー」. Sammen med 「チーム」 betegner det teamlederen, som taleren bør spørge. Det kan bruges efter et område eller en gruppe for at angive, hvilken slags leder det er.
聞いて
「聞いて」 betyder “spørg” i 「チームリーダーに聞いてください」. Her handler det om at stille teamlederen et spørgsmål for at få den nødvendige information. Formen kan forbindes med 「ください」 for at danne en høflig anmodning om at spørge.
も
「も」 betyder “også” i 「私も短いメッセージを用意したほうがいいですか」. Taleren spørger, om han eller hun ud over de andre skridt også bør forberede en besked. Partiklen sættes efter det ord eller den person, der føjes til noget allerede nævnt.
短い
「短い」 betyder “kort” i 「短いメッセージ」. Det beskriver beskedens længde eller omfang. Formen står foran 「メッセージ」 og kan på samme måde bruges foran andre navneord, man vil beskrive som korte.
メッセージ
「メッセージ」 betyder “besked” i 「短いメッセージ」. Her er det en kort tekst, der skal forberedes som del af overdragelsen. Ordet kan bruges sammen med en beskrivelse af indhold, længde eller formål.
用意した
「用意した」 betyder “forberedte” eller “gjorde klar” i 「メッセージを用意したほうがいいですか」. Formen beskriver den handling, som taleren overvejer at udføre. Den er datidsformen, der står i 「〜たほうがいい」-konstruktionen for at spørge, om en handling er tilrådelig.
ほうがいい
「ほうがいい」 betyder her “det er bedre at” eller “bør” i 「用意したほうがいいですか」. Hele konstruktionen spørger, om det vil være bedst at forberede beskeden; 「ほう」 peger på den foretrukne mulighed, 「が」 markerer denne mulighed, og 「いい」 betyder, at den vurderes som god eller passende. Mønstret kan bruges til høfligt at spørge eller sige, hvad der er bedst at gøre.
何
「何」 betyder “hvad” i 「何が変わったか」. Det spørger efter det, der er blevet ændret. Det bruges her sammen med 「が」 som subjekt for 「変わった」.
変わった
「変わった」 betyder “ændrede sig” eller “er blevet ændret” i 「何が変わったか」. Her bruges formen inde i en indirekte beskrivelse af, hvad der er sket. Konstruktionen kan bruges, når man forklarer eller spørger til, hvad der ændrede sig.
そして
「そして」 betyder “og” eller “desuden” i 「何が変わったか、そしてファイルがどこにあるか」. Det forbinder to ting, der skal forklares: ændringerne og filens placering. Det kan bruges til at føje et næste punkt til en forklaring.
ファイル
「ファイル」 betyder “fil” i 「ファイルがどこにあるか」. Her er det den digitale fil, hvis placering skal forklares. Ordet bruges med 「が」, fordi filen er det, hvis placering beskrives.
どこ
「どこ」 betyder “hvor” i 「ファイルがどこにあるか」. Det spørger efter filens placering. Formen kan bruges foran 「にある」, når man beskriver, hvor en ting befinder sig.
ある
「ある」 betyder “findes” eller “er placeret” i 「ファイルがどこにあるか」. Sammen med 「どこに」 beskriver det, hvor filen befinder sig. Det bruges her om placeringen af en fil og kan indgå i forklaringer om, hvor noget er.
説明
「説明」 betyder “forklaring” eller “forklare” i 「説明してください」. Her beder taleren den anden om at forklare ændringerne og filens placering. Som navneord kan det forbindes med 「する」 for at udtrykke handlingen at forklare.
お願い
「お願い」 betyder en anmodning eller en høflig forespørgsel i 「確認をお願いして」. Her er betydningen, at taleren beder om, at materialet bliver gennemgået. Det bruges ofte sammen med 「する」 eller 「お願いする」, når man fremsætter en høflig anmodning.
メモ
「メモ」 betyder “notat” i 「短いメモ」. Her er det et kort notat, som taleren vil tilføje sammen med anmodningen om gennemgang. Ordet kan bruges med en beskrivelse af notatets længde eller indhold.
加えます
「加えます」 betyder “tilføjer” i 「短いメモを加えます」. Taleren siger høfligt, at et kort notat bliver føjet til det øvrige materiale. Formen bruges efter det, der tilføjes, markeret med 「を」.
それ
「それ」 betyder “det” i 「それで引き継ぎが分かりやすくなるはずです」. Det henviser i sammenhængen til de netop nævnte skridt, især gennemgangen og notatet. Det bruges til at pege tilbage på noget, der allerede er blevet nævnt.
で
「で」 i 「それで引き継ぎが分かりやすくなるはずです」 betyder “med det” eller “ved hjælp af det”. Det viser, at de nævnte skridt er midlet, som gør overdragelsen tydeligere. Denne brug forbinder et middel eller en årsag med den efterfølgende virkning.
引き継ぎ
「引き継ぎ」 betyder “overdragelse” eller “overlevering” i arbejdssammenhæng. Her handler det om at give opgaven og de nødvendige oplysninger videre til andre. Ordet kan bruges om den praktiske proces, hvor ansvar eller information overføres.
分かりやすく
「分かりやすく」 betyder “på en letforståelig måde” eller “tydeligere” i 「引き継ぎが分かりやすくなる」. Det beskriver, at overdragelsen bliver lettere for den næste person at forstå. Formen bruges foran 「なる」, når noget bliver mere letforståeligt.
なる
「なる」 betyder “blive” i 「分かりやすくなる」. Her beskriver det, at overdragelsen får den egenskab, at den er lettere at forstå. Det bruges efter en beskrivende form for at udtrykke en ændring i tilstand.
はず
「はず」 betyder “bør” eller “forventes at” i 「分かりやすくなるはずです」. Taleren udtrykker en begrundet forventning om, at overdragelsen bliver tydeligere. Konstruktionen 「〜はずです」 kan bruges, når man mener, at noget sandsynligvis vil ske ud fra den foreliggende situation.
Grammatikpunkter
動詞て形＋もらう
誰かに確認してもらってください。
dareka ni kakunin shite moratte kudasai.Bed nogen om at kontrollere det.
Bruges, når man får en anden til at gøre noget for sig. Personen markeres med に.
い形容詞の副詞形：〜く
分かりやすく説明してください。
wakariyasuku setsumei shite kudasai.Forklar det tydeligt.
い形容詞 ændres til 〜く, når det beskriver, hvordan en handling udføres.
Japansk Ordforråd
チームリーダー
Substantiv
tjiimu riidaa
teamleder
もらう
Verbum
morau
få nogen til at gøre noget
もらって
確認する
Verbum
kakunin suru
kontrollere; gennemgå
確認して
共有する
Verbum
kyooyuu suru
dele
計画
Substantiv
keikaku
plan
作業
Substantiv
sagyoo
arbejde; opgave
主な
Adjektiv
omona
vigtigste; primære
終える
Verbum
oeru
afslutte; gøre færdig
終えました
前に
Adverbium
mae ni
før
誰
Pronomen
dare
hvem
誰か
Pronomen
dareka
nogen
変わる
Verbum
kawaru
ændre sig
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
afslutte; gøre færdig
Vis Svar
終えましたdele
Vis Svar
共有するfå nogen til at gøre noget
Vis Svar
もらってkontrollere; gennemgå