Gennemgå mødeopgaver | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med Gennemgå mødeopgaver kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

会議のアクション項目を確認できますか。

kajgi no akusjon komoku o kakunin dekimas ka Kan vi gennemgå opgaverne fra mødet?

まとめを開いているので、項目を確認しましょう。

matome o hirajte iru node, komoku o kakunin sjimashoo Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

誰が顧客に連絡しますか。

dare ga kokjaku ni renraku sjimas ka Hvem skal kontakte kunden?

プロジェクトリーダーが対応します。

purodjekuto riidaa ga tajoo sjimas Projektlederen tager sig af det.

次に何をすればいいですか。

tsugi ni nani o sureba iides ka Hvad skal jeg gøre nu?

メモを更新して、ファイルを共有してください。

memo o kooshin sjite, fajru o kjooyuu sjite kudasaj Opdater noterne, og del filen.

私がチームに更新内容を送ります。

watashi ga tjiimu ni kooshin naijoo o okurimas Jeg sender opdateringen til teamet.

そうすれば、全員が最新のバージョンを持つことになります。

soosureba, dzenin ga sajsjin no baadjon o mots koto ni narimas Så vil alle have den nyeste version.

Ord for ord

会議 «会議» betyder møde her. I «会議のアクション項目» angiver det, hvilket møde punkterne kommer fra. Det bruges som et navneord foran «の».

の «の» forbinder «会議» og «アクション項目» og viser relationen mellem dem: handlingspunkter fra mødet. Et almindeligt mønster er XのY, hvor Y forbindes med X.

アクション «アクション» betyder action eller handling i udtrykket «アクション項目». Her er det en del af betegnelsen for et punkt, der skal følges op på.

項目 «項目» betyder punkt eller element, her et punkt på listen over opgaver. I «アクション項目» betegner det selve det enkelte handlingspunkt. Det kan bruges i sammensætninger om punkter på en liste.

を «を» markerer det, som handlingen retter sig mod, i «項目を確認». Her er det handlingspunkterne, der bliver gennemgået. Mønstret er navneord + «を» + handling.

確認 «確認» betyder at kontrollere eller gennemgå i «項目を確認». Her handler det om at se på handlingspunkterne og kontrollere dem. Det bruges med det, der skal kontrolleres, foran «を».

でき «でき» er den del af «できます», som udtrykker mulighed eller evne: at kunne gøre noget. I «確認できますか» spørger taleren, om gennemgangen er mulig. Formen står her sammen med «ます» i en høflig formulering.

ます «ます» gør «できます» høfligt. I «確認できますか» følger det efter «でき» og indgår i et høfligt spørgsmål om mulighed. Det bruges som en høflig afslutning i denne type verbform.

か «か» markerer spørgsmålet i «確認できますか». Det gør den høflige udsagnsform til et spørgsmål. Det står her til sidst i hele spørgsmålet.

まとめ «まとめ» betyder opsummering eller sammenfatning i «まとめを開いている». Her er det dokumentet eller materialet med mødets opsummering. Det står som det, der er åbent, foran «を».

開い «開い» er den del af «開いている», som beskriver, at noget er åbnet og står åbent. Her beskriver «開いている» opsummeringen, der allerede er åben. Formen forbindes med «ている» for at beskrive denne tilstand.

て «て» forbinder «開い» med «いる» i «開いている». Sammen med «いる» hjælper det med at beskrive en fortsat tilstand: opsummeringen står åben. Det fungerer her som forbindelsen i denne verbform.

いる «いる» indgår i «開いている» og viser, at tilstanden fortsætter. Her betyder hele formen, at opsummeringen stadig er åben. Det bruges efter «て» i denne beskrivelse af en igangværende tilstand.

ので «ので» betyder fordi eller eftersom i «開いているので». Her begrunder det, hvorfor taleren foreslår at kontrollere punkterne: opsummeringen er åben. Det bruges efter en begrundende sætning.

し Den separate form «し» forekommer ikke i kildedialogen, så dens betydning kan ikke fastslås sikkert ud fra denne lektion. Den relevante dialogform er «確認しましょう», og dens betydning skal forstås som helhed og ikke lægges på «し» alene.

ましょう «ましょう» udtrykker et høfligt forslag om at gøre noget sammen i «確認しましょう»: lad os kontrollere punkterne. Det bruges her til at invitere den anden til en fælles handling. Det står efter den verbform, som forslaget gælder.

誰 «誰» betyder hvem i «誰が顧客に連絡しますか». Her spørges der om, hvilken person der skal kontakte kunden. Det bruges sammen med «が», når personen er den, der udfører handlingen.

が «が» markerer den, der udfører handlingen, i «誰が顧客に連絡しますか». Her markerer det «誰» som den person, der skal kontakte kunden. Det står direkte efter den person eller det spørgeord, der er subjekt.

顧客 «顧客» betyder kunde eller klient i «顧客に連絡します». Her er det den person eller organisation, som kontakten skal rettes til. Det bruges her sammen med «に».

に «に» markerer modtageren eller målet i «顧客に連絡します». Her viser det, at kontakten er rettet til kunden. Mønstret «顧客に連絡» kan bruges, når man angiver, hvem man kontakter.

連絡 «連絡» betyder kontakt eller at kontakte i «顧客に連絡します». Her handler det om at tage kontakt til kunden. Det bruges med modtageren foran «に».

プロジェクト «プロジェクト» betyder projekt i «プロジェクトリーダー». Her er det den del af betegnelsen, der beskriver, hvilket projekt lederen har ansvar for. Det bruges som første del af denne sammensætning.

リーダー «リーダー» betyder leder i «プロジェクトリーダー». Sammen med «プロジェクト» betegner det projektlederen. Det bruges her som anden del af en sammensat job- eller rollebetegnelse.

対応 «対応» betyder at håndtere eller tage sig af noget i «対応します». Her siger taleren, at projektlederen tager sig af den nævnte opgave. Det bruges om at reagere på eller håndtere en sag.

次 «次» betyder næste i «次に何をすればいいですか». Her handler det om det næste trin efter mødet. Det står sammen med «に» for at angive rækkefølgen.

何 «何» betyder hvad i «何をすればいいですか». Her spørger taleren, hvilken handling der skal udføres som det næste. Det står foran «を» som det, handlingen gælder.

すれ «すれ» er en del af «すれば» i «何をすればいいですか». Sammen med «ば» danner det den betingende formulering, som bruges i spørgsmålet om, hvad der er rigtigt at gøre. Det skal forstås som en del af «すれば».

ば «ば» er den betingende del af «すれば» i «何をすればいいですか». Sammen med «すれ» indgår det i formuleringen om, hvilken handling der ville være passende. Betydningen kommer fra hele udtrykket «何をすればいいですか», ikke fra «ば» alene.

いい «いい» betyder god eller passende i «すればいいですか». I hele formuleringen spørger taleren, hvad der vil være godt eller rigtigt at gøre. Det bruges her efter den betingende form «すれば».

です «です» gør «いいですか» høfligt. Her indgår det i spørgsmålet om, hvad der er passende at gøre. Det står til sidst i den høflige formulering før spørgsmålstegnet «か».

メモ «メモ» betyder memo eller noter i «メモを更新して». Her er det noterne, der skal opdateres. Det bruges som det, handlingen retter sig mod, foran «を».

更新 «更新» betyder at opdatere i «更新して». Her er det noterne, der skal bringes ajour. Formen står i en forbindelse med den følgende opfordring og beskriver den første handling.

ファイル «ファイル» betyder fil i «ファイルを共有してください». Her er det filen, som taleren beder den anden om at dele. Det står foran «を» som genstand for handlingen.

共有 «共有» betyder at dele i «共有してください». Her handler det om at gøre filen tilgængelig for de andre. Det bruges her som den handling, der efterfølges af en høflig anmodning.

ください «ください» gør «共有してください» til en høflig anmodning: vær venlig at dele filen. Her beder taleren den anden om at udføre handlingen. Det står efter den handling, som anmodningen gælder.

私 «私» betyder jeg i «私がチームに更新内容を送ります». Her fremhæver taleren sig selv som den, der sender opdateringen. Det står sammen med «が» som den, der udfører handlingen.

チーム «チーム» betyder team i «チームに更新内容を送ります». Her er teamet modtageren af det, der bliver sendt. Det bruges sammen med «に» for at angive modtageren.

内容 «内容» betyder indhold i «更新内容». Her henviser det til indholdet af opdateringen, altså de opdaterede oplysninger. Det bruges som anden del af sammensætningen «更新内容».

送り «送り» er den del af «送ります», som udtrykker at sende. Her siger taleren, at opdateringen bliver sendt til teamet. Formen står sammen med «ます» i den høflige verbform.

そう «そう» betyder på den måde eller sådan i «そうすれば». Her henviser det til de handlinger, der netop er nævnt, og forbinder dem med resultatet. Det bruges sammen med «すれば» i formuleringen for hvis det sker sådan.

全員 «全員» betyder alle eller samtlige personer i «全員が最新のバージョンを持つことになります». Her er det alle på teamet eller i gruppen, der får den nyeste version. Det står som den gruppe, der har versionen.

最新 «最新» betyder den nyeste eller seneste i «最新のバージョン». Her beskriver det den version, som er ajourført efter opdateringen. Det står foran «の» og beskriver «バージョン».

バージョン «バージョン» betyder version i «最新のバージョン». Her er det den fil- eller dokumentversion, som alle skal have. Det bruges som navneord efter beskrivelsen «最新の».

持つ «持つ» betyder at have eller besidde i «最新のバージョンを持つ». Her betyder det, at alle har den nyeste version til rådighed. Det står efter objektet «最新のバージョンを».

こと «こと» gør «持つ» til en samlet sag eller tilstand i «持つことになります». Her hjælper det med at omtale det at have den nyeste version som det resultat, der følger. Det skal forstås sammen med «持つ» og «なります».

なり «なり» er den del af «なります», der udtrykker, at noget bliver resultatet eller ender med at være sådan. I «持つことになります» betyder hele formuleringen, at alle så ender med at have den nyeste version. Formen står sammen med «ます» i en høflig afslutning.

Grammatikpunkter

〜てください

ファイルを共有してください。

fajru o kjooyuu sjite kudasaj

Del venligst filen.

Bruges til høflige anmodninger. Verbet står i て-form efterfulgt af ください.

〜ている

ファイルが開いている。

fajru ga hirajte iru

Filen er åben.

〜ている beskriver en igangværende handling eller en tilstand, der er resultatet af en handling.

Japansk Ordforråd

アクション項目 Substantiv

akusjon komoku opgavepunkt

プロジェクトリーダー Substantiv

purodjekuto riidaa projektleder

まとめ Substantiv

matome opsummering

会議 Substantiv

kajgi møde

開く Verbum

hiraku åbne 開いている

確認する Verbum

kakunin suru gennemgå 確認できますか

顧客 Substantiv

kokjaku kunde

項目 Substantiv

komoku punkt

次に Adverbium

tsugi ni derefter

対応する Verbum

tajoo suru håndtere 対応します

誰 Pronomen

dare hvem

連絡する Verbum

renraku suru kontakte 連絡します

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

åbne

Vis Svar

開いている

kontakte

Vis Svar

連絡します

gennemgå

Vis Svar

確認できますか

opgavepunkt

Vis Svar

アクション項目