Om denne lektion
Med Find den rigtige perron efter en ændring kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
さっきの放送を聞きましたか。
sakki no hoosoo o kikimasjita ka Hørte du meddelelsen lige før?
B
電車は別のホームから出ます。
densja wa betsu no hoomu kara demasu Toget kører fra en anden perron.
A
案内板には、代わりに別のホームを使うように書いてあります。
annaiban ni wa, kawari ni betsu no hoomu o tsukau yoo ni kaite arimasu Tavlen siger, at vi skal bruge den anden perron i stedet.
B
では、今、案内表示に従いましょう。
dewa, ima, anna hyoodji ni sjitagaimasjoo Så skal vi følge skiltene nu.
A
そこまで行く時間は十分ありますか。
soko made iku djikan wa djuubun arimasu ka Har vi tid nok til at komme derhen?
B
今出発すれば、間に合います。
ima sjup-patsu sureba, maniai masu Det har vi, hvis vi går nu.
A
切符を用意しておきます。
kippu o yooi sjite okimasu Jeg gør min billet klar.
B
すぐ出せるようにしておいてください。乗る前に係員が確認するかもしれません。
sugu daseru yoo ni sjite oite kudasai. noru mae ni kakariin ga kakunin suru kamo sjiremasen Hav den ved hånden; personalet tjekker den måske, før vi stiger på.Ord for ord
さっき
「さっき」 betyder “for lidt siden” og beskriver her tidspunktet for 「放送」. Det bruges ofte direkte foran et navneord, som i 「さっきの放送」, eller foran en handling, der skete for nylig.
の
「の」 forbinder 「さっき」 med 「放送」 og viser, at放送en hører sammen med eller stammer fra det tidspunkt. Et almindeligt genbrugsmønster er 「さっきの放送」, hvor 「の」 forbinder et tidsudtryk med et navneord.
放送
「放送」 betyder en udsendelse eller meddelelse; her er det stationsmeddelelsen, som personen spørger, om den anden hørte. Det bruges som genstand for handlingen i 「放送を聞きました」.
を
「を」 markerer det, der høres, i 「放送を聞きました」. Det står normalt efter genstanden og før et verbum, der beskriver handlingen.
聞きました
「聞きました」 betyder her “hørte” og er den høflige datidsform af 「聞く」. Det kan genbruges med en hørt meddelelse eller lyd som i 「放送を聞きました」.
か
「か」 gør 「聞きましたか」 til et spørgsmål, her et høfligt spørgsmål om, hvorvidt den anden hørte meddelelsen. Det står normalt til sidst i et høfligt spørgsmål.
電車
「電車」 betyder tog, her det tog som afgår fra en anden perron. I 「電車は」 er det det emne, som resten af udsagnet handler om.
は
「は」 markerer emnet i 「電車は」 og i 「時間は」. Det viser, hvad man taler om, uden nødvendigvis at markere den, der udfører handlingen.
別
「別」 betyder her “anden” eller “forskellig” og indgår i 「別のホーム」 om den alternative perron. Det bruges foran 「の」 for at beskrive et andet navneord.
ホーム
「ホーム」 betyder perron på en togstation, her den perron som toget afgår fra eller den alternative perron, man skal bruge. I 「ホームから出ます」 forbindes det med 「から」 for at angive afgangsstedet.
から
「から」 betyder “fra” og markerer afgangsstedet i 「ホームから出ます」. Det kan genbruges efter et sted, hvorfra et tog eller en person bevæger sig.
出ます
「出ます」 betyder her “afgår” og er den høflige form af 「出る」. I 「ホームから出ます」 står det efter afgangsstedet og beskriver togets afgang.
案内板
「案内板」 betyder informations- eller afgangstavle, her tavlen på stationen med oplysninger om den nye perron. I dialogen er det tavlen, der har den skrevne information i 「案内板には」.
に
「に」 markerer her 「案内板」 som det sted eller den overflade, hvor informationen står, i 「案内板には」. Det bruges ofte med oplysninger, der står eller er skrevet et bestemt sted.
代わり
「代わり」 betyder her “i stedet” eller “som alternativ” i udtrykket 「代わりに」. Det bruges til at vise, at én mulighed erstattes af en anden, som i 「代わりに別のホームを使う」.
使う
「使う」 betyder “bruge” og står her i 「別のホームを使うように」 om at benytte den anden perron. Det bruges med den ting eller det sted, man anvender, som 「ホームを使う」.
よう
「よう」 indgår i 「使うように書いてあります」 og forbinder den beskrevne handling med en skriftlig anvisning om at gøre den. Her giver hele udtrykket betydningen “der står, at man skal bruge den anden perron”; 「ように」 bruges også efter en handling i instruktioner.
書いて
「書いて」 er te-formen af 「書く」 og betyder her “skrevet” i 「書いてあります」. Sammen med 「あります」 beskriver det, at informationen står skrevet på tavlen, og mønsteret kan genbruges som 「案内板に書いてあります」.
あります
「あります」 er den høflige form af 「ある」 og står her i 「書いてあります」 for at vise, at noget er skrevet og fortsat står sådan. Det bruges efter en te-form til at beskrive en eksisterende eller bevaret tilstand.
では
「では」 fungerer her som en overgang: “så” eller “nå, så”. I den samlede form bidrager 「で」 som forbindende del til den foregående situation, mens 「は」 fremhæver overgangen; 「では」 står ofte før den næste beslutning, som i 「では、今」.
今
「今」 betyder “nu” og angiver, at handlingen skal ske på dette tidspunkt i 「今、案内表示に従いましょう」. Det står ofte før den handling, der skal udføres nu.
案内表示
「案内表示」 betyder vejvisende skiltning eller information, her de skilte, som viser vej til den rigtige perron. I 「案内表示に従いましょう」 er det disse anvisninger, man skal følge.
従いましょう
「従いましょう」 betyder “lad os følge” og er den høflige forslag- eller opfordringsform af 「従う」. Det bruges med det, man følger, som i 「案内表示に従いましょう」.
そこ
「そこ」 betyder “der” og henviser her til det sted, som samtalen allerede har gjort relevant, nemlig den anden perron. I 「そこまで行く」 peger det på destinationen.
まで
「まで」 betyder her “til” eller “så langt som” og markerer endepunktet i 「そこまで行く」. Det bruges efter destinationen, når man beskriver, hvor langt man skal bevæge sig.
行く
「行く」 betyder “gå” eller “tage hen” og står i sin almindelige grundform i 「そこまで行く」. Det bruges her efter destinationen for at beskrive bevægelsen hen til den anden perron.
時間
「時間」 betyder “tid” og handler her om den tid, der er til rådighed for at nå frem. I 「そこまで行く時間」 angiver det den tid, som turen kræver.
十分
「十分」 betyder her “tilstrækkelig” eller “nok” i 「時間は十分あります」. Det bruges til at vurdere, om den tilgængelige mængde eller tid rækker.
出発すれば
「出発すれば」 betyder “hvis vi tager af sted” og er betingelsesformen af 「出発する」. I 「今出発すれば」 opstiller den en betingelse, som følges af resultatet 「間に合います」.
間に合います
「間に合います」 betyder “nå det i tide” og er den høflige form af 「間に合う」. Her siger det, at man når toget, hvis man tager af sted nu; et almindeligt genbrugspunkt er noget, man når i tide, efterfulgt af 「に」.
切符
「切符」 betyder billet, her den billet som personen vil have klar før ombordstigning. Den fungerer som genstand i 「切符を用意しておきます」.
用意
「用意」 betyder forberedelse eller at gøre noget klar og indgår her i 「切符を用意しておきます」. Det bruges med 「を」 og 「する」, når man gør en billet eller anden nødvendig ting klar.
して
「して」 er te-formen af 「する」 og forbinder handlingen i 「用意しておきます」. Her forbinder den det at gøre billetten klar med at have den klar på forhånd.
おきます
「おきます」 indgår som hjælpeform i 「用意しておきます」 og betyder her, at noget bliver gjort klar på forhånd. Det er den høflige form af 「おく」 i konstruktionen 「ておきます」, som bruges til forberedelse.
すぐ
「すぐ」 betyder her “straks” eller “uden besvær med det samme” i 「すぐ出せるように」. Det beskriver, at billetten skal kunne tages frem med det samme, når der er brug for den.
出せる
「出せる」 betyder her “kunne tage frem” eller “kunne vise” og er den mulige form af 「出す」. I 「すぐ出せる」 handler det om at kunne tage billetten frem hurtigt, og formen kan genbruges med den ting, der skal tages frem.
おいて
「おいて」 er te-formen af 「おく」 i 「出せるようにしておいてください」. Sammen med resten af konstruktionen beder det personen om at have noget gjort klar på forhånd eller holde det i en klar tilstand.
ください
「ください」 gør 「しておいてください」 til en høflig anmodning: “vær venlig at gøre det og have det klar”. Det bruges efter en te-form, når man beder en anden om en handling.
乗る
「乗る」 betyder “stige på” eller “køre med” og står i grundform i 「乗る前に」. Her beskriver det den handling, der skal ske efter det tidspunkt, som 「前」 angiver.
前
「前」 betyder “før” i tidsudtrykket 「乗る前に」. Det bruges efter en handling i grundform for at sige, at noget sker før denne handling.
係員
「係員」 betyder en medarbejder eller tjenesteperson, her en stationsmedarbejder, som kan kontrollere billetten. I 「係員が確認する」 er personen den, der udfører kontrollen.
が
「が」 markerer den, der udfører handlingen, i 「係員が確認する」. Her viser det, at det er stationsmedarbejderen og ikke passageren, der kontrollerer billetten.
確認する
「確認する」 betyder “kontrollere” eller “bekræfte” og beskriver her personalets kontrol af billetten. Det står som handlingen i 「係員が確認するかもしれません」 og bruges med det, der kontrolleres.
かもしれません
「かもしれません」 betyder “måske” eller “kan være” og viser i 「確認するかもしれません」, at personalets kontrol kun er en mulighed. 「かも」 bidrager med betydningen “måske”, mens 「しれません」 fuldender den høflige mulighedsudtryksform; et almindeligt genbrugsmønster er en handling efterfulgt af 「かもしれません」.
Grammatikpunkter
〜ておく
用意しておきます
yooi sjite okimasugøre klar på forhånd
〜ておく bruges, når man gør noget klar på forhånd eller forbereder sig til senere.
〜ば
出発すれば
sjup-patsu surebahvis man tager af sted
〜ば danner en betingelse og betyder »hvis/når ...«, som i 出発すれば.
Japansk Ordforråd
さっき
Adverbium
sakki
lige før
ホーム
Substantiv
hoomu
perron
案内板
Substantiv
annaiban
informationsskilt; oversigtstavle
案内表示
Substantiv
anna hyoodji
vejvisning; informationsskilte
使う
Verbum
tsukau
at bruge
従う
Verbum
sjitagau
at følge
従いましょう
出る
Verbum
deru
at gå; at afgå
出ます
代わりに
Adverbium
kawari ni
i stedet
電車
Substantiv
densja
tog
聞く
Verbum
kiku
at høre; at lytte
聞きました
別の
Adjektiv
betsu no
en anden; anderledes
放送
Substantiv
hoosoo
meddelelse; højttalerudsendelse
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
at høre; at lytte
Vis Svar
聞きましたi stedet
Vis Svar
代わりにat følge
Vis Svar
従いましょうvejvisning; informationsskilte