この
「この」 betyder «denne» og står foran «本» for at pege på den bog, der er relevant i situationen. Det bruges som et bestemmende ord direkte foran et navneord. I en bibliotekssamtale kan det bruges, når man henviser til en bestemt bog tæt på eller allerede identificeret.
本
「本」 betyder «bog» og er det, der spørges om i «この本はどこにありますか。». Det kan forbindes med en bestemmelse foran eller med en handling efter sig. Her er det genstanden, som personen leder efter og senere vil læse.
は
「は」 markerer «この本» som samtalens emne i «この本はどこにありますか。». Det viser, at spørgsmålet handler om denne bog, mens resten af sætningen spørger til dens placering. En almindelig genbrugelig funktion er at sætte emnet foran «は».
どこ
「どこ」 betyder «hvor» og bruges i «どこにありますか» til at spørge om en placering. Sammen med «に» og «ありますか» bliver det et høfligt spørgsmål om, hvor noget findes. Det passer til spørgsmål om steder, for eksempel i et bibliotek.
に
「に」 markerer stedet, hvor noget findes, som i «どこにありますか» og «どれかにある». Det forbinder altså det, der findes, med dets placering. I disse sætninger står det efter stedet eller den mulige placering.
あり
「あり» er den del af «あります», der udtrykker, at en ikke-levende ting findes eller er placeret et sted. I «どこにありますか» handler det om, hvor bogen er. Formen står her foran «ます» i den høflige verbform.
ます
「ます» gør verbet høfligt i «あります» og «見えます». Det står efter den relevante verbdel og bruges i denne samtale, fordi personerne taler høfligt med hinanden. Formen kan genkendes i både udsagn og spørgsmål som «ありますか».
か
「か» markerer et spørgsmål i slutningen af «ありますか». Her gør det sætningen til et høfligt spørgsmål om bogens placering. Det kan sættes sidst i en høflig sætning, når man spørger om noget.
棚
「棚» betyder «hylde» og bruges i «この棚» og «棚のどれか». I dialogen er det den fysiske hylde, hvor bogen forventes at stå. Ordet kan bruges sammen med en bestemmelse for at udpege en bestemt hylde.
の
「の» forbinder «棚» med «どれか» i «棚のどれか» og viser, at der vælges blandt hylderne. Det fungerer her som en forbindelse mellem en gruppe og et valg inden for gruppen. Mønsteret «Xのどれか» bruges, når man mener en af flere ting i gruppen X.
どれ
「どれ» betyder «hvilken en» i «どれか». Sammen med «か» udtrykker «どれか» «en af hvilke» eller «en af dem». Det bruges, når man vælger mellem flere ting uden at gentage hele navnet på dem.
ある
「ある» betyder her, at bogen er eller befinder sig på en af hylderne, som i «どれかにあるはずです». Det bruges om den ikke-levende bogs placering. En nyttig genbrugelig struktur er en placering efterfulgt af «ある».
はず
「はず» udtrykker en forventning i «あるはずです»: bogen forventes at være der, men taleren fremstiller det ikke som direkte sikker viden. Det står efter «ある» og før «です». Strukturen «あるはずです» bruges til høfligt at sige, hvad man forventer findes eller er tilfældet.
です
「です» afslutter «あるはずです» høfligt og gør udsagnet fuldendt. Her følger det efter «はず» og giver formuleringen en høflig tone. Det bruges i høflige udsagn, hvor taleren fremsætter en vurdering eller forventning.
最初
「最初» betyder «først» eller «i begyndelsen» i «最初にどの棚を見ればいいですか。». Sammen med «に» angiver det, hvad man skal gøre først i rækkefølgen. Det er nyttigt, når man spørger om det første trin i en handling.
どの
「どの» betyder «hvilken» og står direkte foran «棚» i «どの棚». Det bruges, når man vælger én bestemt ting blandt flere navngivne muligheder. Her spørger personen, hvilken hylde der skal kontrolleres først.
を
「を» markerer «棚» som det, man ser på eller kontrollerer i «棚を見ればいいですか。». Det viser verbets direkte genstand. En almindelig genbrugelig funktion er at sætte det, man gør noget ved, foran «を».
見れ
「見れ» er den form, der står før «ば» i «見れば». Den knytter handlingen at se eller kontrollere hylden til den betingede konstruktion «見ればいい», som spørger, hvad der er passende at gøre. Her bruges den i et høfligt spørgsmål om næste handling.
ば
「ば» danner sammen med «見れ» formen «見れば» og markerer en betingelse. I «見ればいいですか» betyder konstruktionen, hvilken hylde det vil være passende at se på. «ば» skal her forstås som en del af den samlede betingede form, ikke som et selvstændigt dansk ord.
いい
「いい» betyder «godt» eller «passende» i «見ればいいですか». Sammen med «見れば» danner det spørgsmålet «hvad er det passende at se på?», altså hvilken hylde man bør kontrollere. Konstruktionen «見ればいい» kan genbruges, når man spørger, hvad man bør gøre.
端
「端» betyder «ende» eller «kant» i «端の近く». Her bruges det som det punkt, som den nederste hylde ligger tæt på. Det kan sættes foran «の近く», når man beskriver noget, der er nær en ende eller kant.
近く
「近く» betyder «i nærheden» i «端の近くにある». Det beskriver, at hylden befinder sig tæt på enden. Strukturen «Xの近く» bruges til at angive nærhed til X.
下
「下» betyder her den nedre del eller «nedre» i «下の棚». Det står foran «の棚» og beskriver, hvilken hylde man skal prøve. Formen kan bruges foran et navneord, når man angiver, at noget er nedenfor eller nederst.
見
「見» står før «て» i «見てください» og henviser her til at se på eller kontrollere hylden. Sammen med «てください» bliver det en høflig anmodning. I biblioteket beder personen den anden om at se på den foreslåede hylde.
て
「て» forbinder «見» med «ください» i «見てください». Her er det den form, der gør verbet klar til en høflig anmodning om at udføre handlingen. Konstruktionen «見てください» bruges til venligt at bede nogen om at se.
ください
「ください» betyder her «vær venlig at gøre det» i «見てください». Sammen med «見て» gør det anmodningen høflig. Konstruktionen kan bruges efter denne verbform, når man beder en anden om en konkret handling.
今
「今» betyder «nu» i «今、表紙が見えます。». Det angiver, at omslaget er synligt på dette tidspunkt. Det bruges til at placere en observation i det aktuelle øjeblik.
表紙
「表紙» betyder «bogomslag» eller «forside» i «表紙が見えます». Det er den del af bogen, som personen nu kan se. Ordet bruges her som det synlige element i sætningen.
が
「が» markerer «表紙» som det, der er synligt i «表紙が見えます». Det fremhæver det, der kan ses, sammen med «見えます». En genbrugelig funktion er at sætte det synlige eller mærkbare foran «が».
見え
「見え» udtrykker, at noget er synligt eller kan ses i «見えます». Det beskriver omslagets synlighed, ikke en bevidst handling udført af personen. Formen står her foran «ます» i den høflige formulering «見えます».
ほか
「ほか» betyder «andre» eller «de øvrige» i «ほかの本». Det henviser til de andre bøger på hylden, som ikke skal flytte sig. Det bruges foran «の» og et navneord, når man beskriver andre ting i samme sammenhæng.
動か
「動か» er den del af «動かない», der udtrykker at bevæge noget eller flytte sig. Sammen med «ない» betyder «動かない» her, at de andre bøger ikke bevæger sig. I denne vejledning beskriver det den tilstand, man skal forhindre.
ない
「ない» nægter verbet i «動かない», så betydningen bliver, at de andre bøger ikke flytter sig. Det står efter «動か» og ændrer den positive handling til en nægtet handling. Formen bruges her til at angive det resultat, man ønsker at undgå.
よう
「よう» indgår i «動かないように» og hjælper med at udtrykke formålet «sådan at de ikke bevæger sig». Det er hele konstruktionen «動かないように», der angiver den ønskede forebyggelse. En tilsvarende brug er at sætte en nægtet sætning foran «ように», når man vil undgå et resultat.
注意
「注意» betyder «forsigtighed» eller «opmærksomhed» i «注意して». Her beskriver det, hvordan bogen skal trækkes ud: med forsigtighed. Ordet kan forbindes med «して» for at udtrykke, at man udviser eller udøver forsigtighed.
し
「し» står før «て» i «注意して» og er den verbale del, der forbinder «注意» med anmodningen. Sammen udtrykker «注意して», at man skal gøre noget forsigtigt. Her leder det videre til handlingen «引き出してください».
引き出し
「引き出し» betyder her «træk ud» og står i «引き出してください». Det beskriver, at bogen skal trækkes ud fra hylden. Sammen med «てください» bliver det en høflig anmodning om at udføre denne handling.
これ
「これ» betyder «dette» i «これが探していた本です». Det peger på den bog, som personen netop har fundet. Sammen med «が» præsenterer det denne konkrete bog som den identificerede genstand.
探し
「探し» betyder her «lede efter» og indgår i «探していた». Det beskriver den tidligere søgen efter bogen. Formen står før «ていた» og forbinder søgehandlingen med den efterfølgende beskrivelse af bogen.
い
「い» er den del af «探していた», der står mellem «て» og «た». I denne konstruktion viser den, at søgningen var i gang eller gjaldt over en periode før bogen blev identificeret. Den bidrager derfor til betydningen «som jeg ledte efter».
た
「た» står til sidst i «探していた» og henviser til den tidligere søgning. Sammen med «探してい» beskriver det noget, man ledte efter før det aktuelle øjeblik. Her bruges formen til at identificere bogen som den, personen havde søgt efter.
その
「その» betyder «den dér» i «そのテーブル». Det står foran «テーブル» og udpeger et bestemt bord, som samtalepartnerne kan identificere. Det bruges som bestemmende ord direkte foran et navneord.
テーブル
「テーブル» betyder «bord» i «そのテーブルで読めます». Det er stedet, hvor personen kan læse bogen. Ordet kan forbindes med «で», når man angiver, at en handling foregår ved bordet.
で
「で» markerer stedet, hvor handlingen foregår, i «そのテーブルで読めます». Det viser, at læsningen kan ske ved det bestemte bord. En almindelig genbrugelig funktion er at sætte handlingsstedet foran «で».
読め
「読め» er den del af «読めます», der udtrykker muligheden for at læse. I «そのテーブルで読めます» betyder det, at man kan læse bogen ved det bord. Formen står foran «ます» og bruges her til høfligt at angive, hvad der er muligt.