At genopbygge tillid efter en skarp besked | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: In daily life, two adults repair trust after a sharp message by acknowledging the tone, explaining the context, and agreeing to pause before replying..

DA → JA / Niveau: B2

Om denne lektion

Med At genopbygge tillid efter en skarp besked kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

先ほどのメッセージは、私が意図した以上にきつく伝わったと思います。

sakiho-do no messee-dji wa, watasji ga ito sjita ijoo ni kitsuku tsutawatta to omoimas. Jeg synes, min tidligere besked kom til at lyde skarpere, end jeg havde ment.
B

そうでしたが、私が何か背景を理解できていないのかと思いました。

soo desjita ga, watasji ga nanika haikee o rikai dekite inai no ka to omoimasjita. Det gjorde den, men jeg tænkte på, om jeg manglede noget af sammenhængen.
A

私は別のことでいら立っていて、早く返信しすぎました。

watasji wa betsu no koto de iradatte ite, hayaku hensjin sji sugimasjita. Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.
B

その事情で口調は理解できますが、その言葉にはやはり傷つきました。

sono dji-djoo de kutjoo wa rikai dekimas ga, sono kotoba ni wa yahari kizutsukimasjita. Det forklarer tonen, men de ord påvirkede mig stadig.
A

そのことについて責任を取り、関係を修復したいと思います。

sono koto ni tsuite sekinin o tori, kankee o sjuufuku sjitai to omoimas. Jeg tager ansvar for det, og jeg vil gerne rette op på det.
B

認めてくれたことに感謝します。それで信頼を取り戻しやすくなります。

mitomete kureta koto ni kansja sjimas. sore de sjinrai o torimodosji yasuku narimas. Jeg sætter pris på, at du anerkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.
A

次回は、ストレスを感じているとき、返信する前に少し間を置きます。

dji-kai wa, sutoresu o kandjite iru toki, hensjin suru mae ni sukosji ma o okimas. Næste gang vil jeg holde en pause, før jeg svarer, når jeg er stresset.
B

それなら助かります。私も、意図を決めつける前に確認します。

sore nara tasukarimas. watasji mo, ito o kimetsukeru mae ni kakunin sjimas. Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg antager, hvad du mente.

Ord for ord

先ほど 「先ほど」 betyder her tidligere eller for lidt siden og henviser til den tidligere besked. Det bruges, når man omtaler noget, der skete kort før samtalen eller det aktuelle tidspunkt.
の 「の」 forbinder 「先ほど」 med 「メッセージ」 og gør den første del til en beskrivelse af beskeden: den tidligere besked. Mønstret XのY bruges til at knytte et navneord eller tidsudtryk til det, der beskrives.
メッセージ 「メッセージ」 betyder besked og betegner her den besked, som taleren tidligere sendte. Det bruges naturligt om skriftlig kommunikation, for eksempel i en samtale om en tidligere besked.
は 「は」 markerer 「先ほどのメッセージ」 som samtalens emne. Her gør det den tidligere besked til udgangspunkt for talerens vurdering.
私 「私」 betyder jeg og henviser her til taleren, som forklarer sin egen hensigt. Det bruges til at angive den person, der føler, tænker eller udfører handlingen.
が I 「私が意図した」 markerer 「が」 den person, der havde hensigten, altså jeg. I 「理解できますが」 forbinder 「が」 derimod to dele med en kontrast, svarende til men.
意図 「意図」 betyder hensigt eller det, man har ment at gøre. I 「私が意図した」 handler det om den tone, taleren oprindeligt havde til hensigt at formidle.
した 「した」 viser i 「意図した」, at hensigten allerede var fastlagt på det omtalte tidspunkt. Her bidrager formen til betydningen havde til hensigt.
以上 I 「意図した以上に」 betyder 「以上」 mere end eller ud over det niveau, der var tilsigtet. Mønstret bruges til at sammenligne det faktiske resultat med en grænse eller forventning.
に I 「意図した以上に」 markerer 「に」 den grad, som noget overstiger. Hele udtrykket betyder, at beskeden blev opfattet hårdere end tilsigtet.
きつく 「きつく」 betyder her hårdt eller skarpt og beskriver, hvordan beskeden blev opfattet. I 「きつく伝わった」 bruges formen som en måde at beskrive den oplevede tone på.
伝わった 「伝わった」 betyder her blev opfattet eller kom frem til modtageren. I 「きつく伝わった」 beskriver det, hvordan beskedens tone nåede frem, ikke blot at beskeden blev sendt.
と 「と」 markerer indholdet af vurderingen i 「きつく伝わったと思います」. Det forbinder den vurderede påstand med 「思います」, som udtrykker talerens egen vurdering.
思います 「思います」 betyder her jeg synes eller jeg mener og gør udsagnet til en personlig vurdering. Det er en høflig måde at udtrykke sin opfattelse af en situation på.
そう I 「そうでした」 betyder 「そう」 sådan eller sådan som netop blev sagt. Her henviser det til vurderingen af, at beskeden faktisk virkede skarp.
でした 「でした」 gør 「そう」 til en høflig bekræftelse i fortid: det var sådan eller det gjorde den. Her bekræfter B den tidligere vurdering af beskedens tone.
何か Hele udtrykket 「何か」 betyder noget eller en eller anden ting i 「何か背景」. 「何」 bidrager med betydningen hvad, mens 「か」 gør udtrykket ubestemt; det bruges her om mulig baggrund, som B ikke forstod.
背景 「背景」 betyder baggrund eller den sammenhæng, der forklarer en situation. I 「背景を理解できていない」 er det den sammenhæng, B måske ikke har forstået.
を 「を」 markerer 「背景」 som det direkte objekt for 「理解」 i 「背景を理解できていない」. Det viser, hvad der bliver forstået eller ikke forstået.
理解 「理解」 betyder forståelse eller det at forstå. I 「背景を理解できていない」 handler det konkret om at forstå baggrunden for beskeden.
できて I 「理解できていない」 viser 「できて」 mulighed eller evne til at forstå og forbinder dette med den efterfølgende negative tilstand. Mønstret bruges, når noget ikke er lykkedes eller ikke er muligt på det relevante tidspunkt.
いない I 「理解できていない」 viser 「いない」, at forståelsen ikke er til stede eller ikke er opnået. Her siger B, at hun måske ikke har forstået baggrunden.
か 「か」 markerer usikkerheden i 「何か背景を理解できていないのか」. Det gør den indlejrede tanke til et spørgsmål om, hvorvidt noget mangler i forståelsen.
思いました 「思いました」 betyder her jeg tænkte eller jeg kom til at tænke og gengiver B’s tidligere overvejelse. Den høflige fortidsform bruges, fordi tanken allerede fandt sted.
別 「別」 betyder anden eller forskellig og beskriver 「こと」 i 「別のこと」. Her viser det, at frustrationen skyldtes en anden sag end beskeden.
こと I 「別のこと」 betyder 「こと」 en ting, sag eller omstændighed. Sammen med 「別の」 henviser det til en anden sag, som taleren var frustreret over.
で I 「別のことで」 markerer 「で」 den anden sag som omstændigheden eller årsagen til frustrationen. Mønstret bruges til at angive, hvad en følelsesmæssig tilstand skyldes.
いら立って 「いら立って」 betyder at være frustreret eller irriteret og beskriver talerens tilstand i 「いら立っていて」. Te-formen forbinder tilstanden med den næste del af sætningen.
いて I 「いら立っていて」 bidrager 「いて」 til betydningen at være i en fortsat frustreret tilstand, mens den næste handling finder sted. Formen forbinder den igangværende tilstand med at have svaret for hurtigt.
早く 「早く」 betyder hurtigt i 「早く返信しすぎました」. Her beskriver det tempoet for svaret og understreger, at taleren svarede for hurtigt.
返信 「返信」 betyder svar eller svarbesked og bruges her om at svare på en besked. Det står sammen med 「する」 i 「返信する前に」 og indgår også i 「返信しすぎました」.
しすぎました 「しすぎました」 viser, at handlingen blev udført for meget eller i for høj grad; i 「早く返信しすぎました」 betyder det, at taleren svarede for hurtigt. Mønstret 〜しすぎる bruges til at markere, at en handling overskrider det passende niveau.
その 「その」 betyder den eller det pågældende og peger tilbage på den netop forklarede situation. I 「その事情」 beskriver det de omstændigheder, som forklarede den skarpe tone.
事情 「事情」 betyder omstændigheder eller situationen bag noget. I 「その事情で口調は理解できます」 er det disse omstændigheder, der gør tonen forståelig.
口調 「口調」 betyder tone eller måde at udtrykke sig på. Her handler det om den tone, som B kan forstå ud fra omstændighederne, selv om ordene stadig gjorde ondt.
できます I 「理解できますが」 betyder 「できます」 kan forstå eller er i stand til at forstå. Her siger B, at omstændighederne gør beskedens tone forståelig, før hun tilføjer en kontrast.
言葉 「言葉」 betyder ord og henviser her til de konkrete ord i beskeden. I 「その言葉にはやはり傷つきました」 er det ordene, der stadig påvirkede B følelsesmæssigt.
やはり 「やはり」 betyder her alligevel eller stadig og viser, at ordene fortsat gjorde ondt trods forståelsen for tonen. Det bruges til at fastholde en vurdering efter en forklaring eller en kontrast.
傷つきました 「傷つきました」 betyder her blev såret eller blev følelsesmæssigt såret. I 「その言葉にはやはり傷つきました」 fortæller B høfligt, hvilken virkning ordene havde på hende.
について Hele konstruktionen 「そのことについて」 betyder om eller angående den pågældende sag. 「に」 markerer relationen til emnet, og 「ついて」 gør betydningen til vedrørende; konstruktionen bruges her før 「責任を取り」.
責任 「責任」 betyder ansvar. I 「責任を取り」 handler det om at tage ansvar for den tidligere besked og dens virkning.
取り I 「責任を取り」 betyder 「取り」 tage som del af udtrykket at tage ansvar. Det knytter ansvaret til den person, der accepterer sit ansvar for situationen.
関係 「関係」 betyder forhold eller relation. I 「関係を修復したい」 er det relationen mellem de to personer, som taleren ønsker at genoprette.
修復 「修復」 betyder reparation eller genoprettelse. I 「関係を修復したい」 bruges det om at genoprette forholdet efter den skarpe besked.
したい 「したい」 betyder vil gerne gøre og står her efter 「修復」 i 「修復したい」. Det udtrykker talerens ønske om at reparere forholdet.
認めて 「認めて」 betyder anerkende eller indrømme i 「認めてくれたこと」. Te-formen forbinder anerkendelsen med 「くれた」 og beskriver den handling, B værdsætter.
くれた I 「認めてくれた」 viser 「くれた」, at den anden person gjorde noget, som var til talerens fordel eller hjælp. Her henviser det til, at A anerkendte sin del af problemet.
感謝します 「感謝します」 betyder jeg takker eller jeg værdsætter det og bruges her som reaktion på anerkendelsen. Det er en høflig måde at udtrykke tak for en konkret handling på.
それで Hele udtrykket 「それで」 betyder med det eller derfor i 「それで信頼を取り戻しやすくなります」. 「それ」 peger på anerkendelsen, og 「で」 viser, at den fungerer som grundlag for, at tilliden bliver lettere at genopbygge.
信頼 「信頼」 betyder tillid. I 「信頼を取り戻しやすくなります」 er det den tillid mellem personerne, som skal genvindes.
取り戻し I 「信頼を取り戻しやすくなります」 betyder 「取り戻し」 genvinde eller få tilbage. Det er den del af udtrykket, der beskriver, at tilliden kommer tilbage.
やすく I 「取り戻しやすくなります」 betyder 「やすく」 let at eller nemmere at. Formen sættes efter en handling for at beskrive, at handlingen bliver lettere at udføre.
なります I 「取り戻しやすくなります」 betyder 「なります」 bliver eller kommer til at være. Her beskriver det en ændring, hvor det bliver lettere at genvinde tilliden.
次回 「次回」 betyder næste gang eller næste lejlighed. Her bruges det til at indlede A’s plan for, hvordan hun vil handle ved en senere lignende situation.
ストレス 「ストレス」 betyder stress og er det, taleren føler i 「ストレスを感じている」. Det bruges om en belastende tilstand, der kan påvirke, hvordan man svarer.
感じて I 「ストレスを感じている」 betyder 「感じて」 føle eller mærke. Te-formen forbindes med 「いる」 for at beskrive en tilstand, der er aktuel på det relevante tidspunkt.
いる I 「感じている」 viser 「いる」, at det at føle stress er en igangværende eller aktuel tilstand. Sammen beskriver 「感じている」, hvornår A vil holde en pause.
とき 「とき」 betyder når eller på det tidspunkt, hvor noget sker. I 「ストレスを感じているとき」 angiver det situationen, hvor A føler stress.
する I 「返信する前に」 betyder 「する」 gøre og danner sammen med 「返信」 handlingen at svare. Grundformen bruges her foran 「前」 for at sige før man svarer.
前 I 「返信する前に」 betyder 「前」 før. Det placerer pausen tidsmæssigt inden handlingen at svare.
少し 「少し」 betyder lidt og begrænser her længden af pausen. Det gør planen konkret uden at angive en bestemt tidslængde.
間 「間」 betyder et tidsrum eller en pause. I 「少し間を置きます」 er det den korte pause, A vil tage, før hun svarer.
置きます I 「間を置きます」 betyder 「置きます」 holde eller lægge, men sammen med 「間」 betyder udtrykket at holde en pause. Den høflige form bruges, når A beskriver sin fremtidige handlemåde.
それなら Hele udtrykket 「それなら」 betyder hvis det er sådan eller i så fald. 「それ」 peger på A’s forslag, mens 「なら」 gør det til den betingelse, som B reagerer på.
助かります 「助かります」 betyder her det hjælper eller det ville være en stor hjælp. B bruger den høflige formulering til at vise, at A’s plan vil gøre situationen lettere.
も 「も」 betyder også og står i 「私も」. Her tilføjer B, at hun også vil ændre sin egen handling ved at spørge først.
決めつける 「決めつける」 betyder at antage noget fast eller drage en konklusion uden først at kontrollere det. I 「意図を決めつける前に確認します」 siger B, at hun vil afklare hensigten, før hun tager den for givet.
確認します 「確認します」 betyder jeg kontrollerer, afklarer eller spørger for at få bekræftet noget. Her lover B at afklare A’s hensigt, før hun antager, hvad A mente.

Grammatikpunkter

～てくれた

認めてくれた

mitomete kureta

anerkendte det; indrømmede det

～てくれた viser, at nogen gjorde noget, som taleren opfatter som hjælpsomt eller positivt.

～たい

修復したい

sjuufuku sjitai

ønsker at reparere; ønsker at genoprette

～たい sættes efter verbets stamform for at udtrykke talerens ønske om at gøre noget.

Japansk Ordforråd

いら立っていて Frase
iradatte ite være frustreret; være irriteret
きつく Adverbium
kitsuku hårdt; skarpt
メッセージ Substantiv
messee-dji besked; meddelelse
やはり Adverbium
yahari alligevel; stadig
意図 Substantiv
ito hensigt; intention
口調 Substantiv
kutjoo tone; måde at tale på
事情 Substantiv
dji-djoo omstændighed; baggrund
先ほど Adverbium
sakiho-do for lidt siden; tidligere
伝わった Verbum
tsutawatta blev opfattet; blev formidlet
背景 Substantiv
haikee baggrund; sammenhæng
返信 Substantiv
hensjin svar; at svare
理解できていない Frase
rikai dekite inai ikke kunne forstå

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

blev opfattet; blev formidlet

Vis Svar伝わった

ikke kunne forstå

Vis Svar理解できていない

besked; meddelelse

Vis Svarメッセージ

være frustreret; være irriteret

Vis Svarいら立っていて