また
また betyder her »igen«: der er på ny udløbet mad i køleskabet. Formen bruges, når en hændelse gentager sig; her står den sammen med hele udsagnet また共有の冷蔵庫に期限切れの食品があります。
共有
共有 betyder her »fælles« eller »delt« og beskriver, at køleskabet bruges af flere personer. I 共有の冷蔵庫 står ordet foran の for at beskrive det følgende navneord.
の
の forbinder 共有 med 冷蔵庫 og viser forholdet »fælles køleskab«. Et almindeligt genbrugsmønster er navneord + の + navneord, hvor det første navneord beskriver det andet.
冷蔵庫
冷蔵庫 betyder »køleskab«, som er stedet, hvor maden ligger i dialogen. Formen kan bruges som navneord sammen med en stedmarkør, som i 冷蔵庫に.
に
に markerer her stedet, hvor maden findes: 共有の冷蔵庫に. Med あります angiver に typisk det sted, hvor en ting er til stede.
期限切れ
期限切れ betyder her »udløbet« eller »forbi holdbarhedsfristen« og beskriver 食品. I 期限切れの食品 står の mellem beskrivelsen og det navneord, den beskriver.
食品
食品 betyder »fødevare« eller »mad« og er den ting, der findes i køleskabet. I dialogen står det i 期限切れの食品, altså mad, der er udløbet.
が
が markerer 食品 som det, der findes i udsagnet 期限切れの食品があります. Et almindeligt mønster er en ting + が + あります, når man siger, at tingen findes eller er til stede.
あります
あります betyder her »findes« eller »er til stede« om maden i køleskabet. Det er den høflige form i mønstret 期限切れの食品があります.
そこ
そこ betyder »der« og henviser her til stedet, hvor maden er blevet stående. Formen kan bruges som stedangivelse sammen med et udsagn om, hvad der sker på stedet.
もう
もう betyder her »yderligere« i betydningen, at noget bliver stående endnu længere. Sammen med 長く i もう長く置いておくと forstærker det tidsudstrækningen.
長く
長く betyder her »længe« eller »i længere tid« og beskriver, hvor længe noget bliver stående. Formen står foran 置いておく i 長く置いておくと.
置いて
置いて bidrager i 置いておく med betydningen »sætte eller placere« og er den form, der forbinder handlingen med おく. I denne dialog handler hele udtrykket om at lade noget blive stående på stedet.
おく
おく bidrager i 置いておく med betydningen, at noget efter placeringen får lov til at blive stående. Konstruktionen bruges her i betingelsen そこにもう長く置いておくと.
と
と betyder her »hvis« eller »når« og indleder en betingelse med en forventet følge: 置いておくと fører til, at der kan opstå et problem. Formen bruges til forbindelsen mellem betingelse og resultat.
衛生上
衛生上 betyder her »af hensyn til hygiejnen« eller »set fra et hygiejnisk synspunkt«. I 衛生上の問題 beskriver det, hvilken type problem der kan opstå.
問題
問題 betyder »problem« og står her i udtrykket 衛生上の問題, et problem med hensyn til hygiejne. Ordet kan bruges sammen med なる i 問題になる for at udtrykke, at noget bliver et problem.
なる
なる betyder her »blive«, som i 問題になる, »blive et problem«. Formen står før かもしれません og beskriver den mulige udvikling.
かもしれません
かもしれません udtrykker her, at noget »måske« eller »kan« ske, uden at taleren er sikker. I udtrykket markerer かも muligheden, mens しれません fuldender den høflige formulering af usikkerheden.
ラベル
ラベル betyder »etiket« eller »mærkat« og henviser her til den mærkning, der mangler på nogle beholdere. I ラベルのない容器 beskriver ordet, hvad beholderne ikke har.
ない
ない betyder her »uden« eller »ikke have« i ラベルのない容器: beholdere uden etiket. Formen står efter ラベルの og beskriver en egenskab ved 容器.
容器
容器 betyder »beholder« og henviser her til madbeholdere i køleskabet. I ラベルのない容器 beskrives de som beholdere uden etiket.
ある
ある betyder her »findes« eller »er der« om de ikke-mærkede beholdere. I ラベルのない容器があるので danner det sammen med が udsagnet om, at sådanne beholdere findes.
ので
ので betyder her »fordi« eller »da« og forbinder årsagen med resultatet: der findes umærkede beholdere, derfor ved ingen, hvem de tilhører. Et almindeligt mønster er en hel årsag + ので + følge.
誰
誰 betyder »hvem« og bruges her i spørgsmålet om ejerskab. I 誰のものか spørges der indirekte, hvem tingen tilhører.
もの
もの betyder her »ting« eller »ejendel« og henviser til beholderen eller dens indhold som noget, der tilhører nogen. I 誰のもの betyder hele udtrykket »hvem sin ting« eller »hvem den tilhører«.
か
か markerer her et indlejret spørgsmål i 誰のものか. Det gør spørgsmålet om, hvem der ejer tingen, til en del af den større sætning.
も
も bidrager i 誰にも分かりません med betydningen »nogen overhovedet«, fordi det står sammen med nægtelsen 分かりません. Hele udtrykket betyder, at ingen ved, hvem der ejer tingene.
分かりません
分かりません betyder her »ved ikke« eller »kan ikke se«, hvem der ejer beholderne. Det er den høflige nægtelse i 誰にも分かりません.
皆さん
皆さん betyder her »alle« eller »jer alle« og henviser til personerne, der bruger det fælles køleskab. I 皆さんに markeres disse personer som dem, der skal skrive navn og dato.
名前
名前 betyder »navn« og er en af de oplysninger, folk skal skrive på deres beholdere. Det står i opremsningen 名前と日付.
日付
日付 betyder »dato« og er den anden oplysning, der skal skrives på beholderen. I 名前と日付 forbindes det med 名前 ved hjælp af と.
を
を markerer 名前と日付 som det, der skal skrives. I 名前と日付を書く står markøren efter hele objektet og før handlingen 書いて.
書いて
書いて betyder her »skrive« og indgår i 書いてもらう, hvor folk skal skrive deres navne og datoer. Formen er forbindelsesformen, der kobler skrivehandlingen til もらう.
もらう
もらう bidrager i 書いてもらう med betydningen, at man får en anden til at udføre skrivehandlingen for sig. Mønstret bruges her sammen med 皆さんに og beskriver, at man beder alle om at skrive.
よう
よう angiver her indholdet af anmodningen i 書いてもらうようお願いする. Konstruktionen bruges til at bede nogen om, at en bestemt handling bliver udført.
お願い
お願い betyder her »anmodning« eller »bøn« og handler om at bede folk om at skrive deres navne og datoer. I お願いする bliver det til en konkret anmodning.
する
する bidrager i お願いする med betydningen »fremsætte« eller »gøre« en anmodning. Sammen med お願い danner det handlingen at bede nogen om noget.
掲示
掲示 betyder her »opslag« eller »meddelelse«, som skal informere brugerne af køleskabet. I 掲示を出す er det opslaget, der bliver sat op.
出す
出す betyder her »sætte op« eller »slå op«, ikke blot at flytte noget ud. I 掲示を出す beskriver det handlingen at offentliggøre en meddelelse.
べき
べき betyder her »bør« og udtrykker, at det anbefales at sætte opslaget op. I べきです bliver anbefalingen afsluttet høfligt.
です
です er her den høflige afslutning efter べき og gør udsagnet passende i en høflig samtale. Formen står i べきです.
週間
週間 angiver et tidsrum målt i uger. I 1週間 betyder det »en uge« som varighed, ikke en bestemt ugedag.
以上
以上 betyder her »mindst« eller »eller mere« i 1週間以上. Det viser, at grænsen er én uge, og at længere tid også tæller med.
たった
たった betyder her, at der er »gået« eller »er forløbet« en vis tid, som i 1週間以上たったもの. Formen er fortidsformen af たつ i betydningen, at tiden er gået.
は
は markerer 1週間以上たったもの som emnet for spørgsmålet. Det gør disse ting til det, der spørges om, hvorvidt de alle skal smides ud.
全部
全部 betyder »alt« eller »det hele« og angiver her, at spørgsmålet gælder alle ting, der er over en uge gamle. I 全部捨てますか står det sammen med handlingen at smide ud.
捨てます
捨てます betyder »smider væk« eller »kasserer« og bruges her om den foreslåede håndtering af gammel mad. Det er den høflige form i spørgsmålet 全部捨てますか.
全員
全員 betyder »alle personer« og henviser her til alle, der bruger køleskabet. I 全員に er det disse personer, der skal have besked om fristen.
明確
明確 betyder her »klar« eller »tydelig« og beskriver 期限. I 明確な期限 handler det om en frist, som alle let kan forstå.
な
な forbinder beskrivelsen 明確 med navneordet 期限 i 明確な期限. Det er den forbindelsesform, der bruges mellem denne type beskrivelse og et navneord.
期限
期限 betyder »frist« eller »tidsgrænse« og henviser her til den dato eller grænse, som alle skal kende, før noget bliver smidt ud. I 明確な期限 beskrives fristen som tydelig.
知らせて
知らせて betyder her »informere« eller »give besked om« fristen til alle. Formen forbinder informationshandlingen med から i 知らせてから.
から
から betyder her »efter« og angiver rækkefølgen i 知らせてから: først informerer man alle, og derefter kan man smide ting ud. Et almindeligt tidsmønster er en handling i て-form + から.
グループチャット
グループチャット betyder »gruppechat« og er det sted eller forum, hvor forslaget om ugentlig oprydning skal gives. I グループチャットで markeres chatten som mediet for handlingen.
で
で markerer her gruppechatten som det sted eller medie, hvor man fremsætter forslaget. I グループチャットで提案して angiver det, hvor handlingen foregår.
毎週
毎週 betyder »hver uge« og beskriver, hvor ofte oprydningen skal finde sted. Formen står foran 片付ける i 毎週片付ける.
片付ける
片付ける betyder »rydde op« eller »ordne« og henviser her til den planlagte oprydning i køleskabet. I 片付けること gør こと hele handlingen til noget, man kan foreslå.
こと
こと gør handlingen 片付ける til et navneordsagtigt udtryk i 片付けることを提案する. Her betyder det »det at rydde op«, som er selve indholdet af forslaget.
提案
提案 betyder her »forslag« eller »forslå« og handler om idéen om en ugentlig oprydning. I 提案して forbindes forslaget med resten af udsagnet om, at det måske er en god mulighed.
して
して bidrager i 提案して med handlingen »foreslå« og forbinder den med vurderingen よい. Formen er forbindelsesformen af する i dette udtryk.
よい
よい betyder her »godt« eller »acceptabelt« og bruges til at sige, at det er muligt eller i orden at fremsætte forslaget. I 提案してもよい udtrykker det tilladelse eller mulighed.
そう
そう betyder her »på den måde« eller »sådan« og henviser til den foreslåede ugentlige oprydning fra den foregående linje. I そうすれば peger det på den handling, der fører til den følgende virkning.
すれば
すれば betyder her »hvis man gør det« eller »hvis det bliver gjort«. I そうすれば fungerer det som betingelse for, at den ugentlige oprydning bliver lettere at forudsige.
片付け
片付け betyder her »oprydning« som en aktivitet eller planlagt begivenhed. I 片付けが beskriver det den ugentlige oprydning, der bliver forudsigelig.
突然
突然 betyder »pludselig« og beskriver her en oprydning, der sker uden forudgående forberedelse. Det står i kontrast til 予測しやすく i samme udsagn.
なく
なく bidrager i 突然ではなく med betydningen »ikke være« og forbinder nægtelsen med en kontrast. Hele udtrykket siger, at oprydningen ikke er pludselig, men lettere at forudsige.
予測しやすく
予測しやすく betyder her »let at forudsige« og beskriver, at tidspunktet for oprydningen bliver mere forventeligt. Endelsen しやすく viser, at noget er let at gøre, og formen forbindes her med なります.
なります
なります betyder her »bliver« eller »kommer til at være« og viser en ændring til en lettere forudsigelig tilstand. I 予測しやすくなります betyder det, at noget bliver let at forudsige.
掃除
掃除 betyder »rengøring« og henviser her til den planlagte rengøring af det fælles område. I 掃除の日 beskriver det den dag, hvor rengøringen foregår.
日
日 betyder her »dag« i 掃除の日, altså dagen for rengøringen. Mønstret navneord + の日 bruges til at angive en dag, der forbindes med en bestemt aktivitet.
前
前 betyder her »før« i tidsmæssig betydning. I 掃除の日の前に betyder det »før rengøringsdagen«.
自分
自分 betyder her »sin egen« og henviser til den enkelte persons egne ting. I 自分の棚 beskriver det den hylde, som personen selv bruger eller ejer.
棚
棚 betyder »hylde« og henviser her til de enkelte hylder i køleskabet. I 自分の棚 er det den hylde, som hver person skal ordne før rengøringsdagen.
整理
整理 betyder her »organisere« eller »ordne« og beskriver, hvad folk kan gøre med deres egne hylder. I 整理できます forbindes handlingen med betydningen »kan«.
できます
できます betyder her »kan gøre« eller »er i stand til at gøre«. I 整理できます siger det, at folk har mulighed for at ordne deres hylder.
みんな
みんな betyder her »alle« og henviser til alle brugerne af køleskabet. I dialogens afslutning gælder den ønskede fair og sikre brug for みんな.
公平
公平 betyder her »fair« eller »retfærdig« og beskriver, hvordan køleskabet skal kunne bruges af alle. Det står sammen med 安全 i 公平かつ安全に.
かつ
かつ betyder her »og samtidig« og forbinder de to egenskaber 公平 og 安全. I 公平かつ安全に skal brugen derfor være både fair og sikker.
安全
安全 betyder her »sikker« eller »sikkerhedsmæssigt forsvarlig« og beskriver brugen af køleskabet. I 公平かつ安全に forbindes det med 公平 som den anden ønskede egenskab.
使える
使える betyder her »kan bruge« og henviser til, at alle skal kunne bruge køleskabet. I 冷蔵庫を使えるようになる beskriver det den mulighed, der bliver opnået.
はず
はず betyder her »forventes at« eller »bør« og viser talerens begrundede forventning om, at forslaget vil virke. I はずです afsluttes forventningen høfligt.