Om denne lektion
Med En klar besked til udlejeren om en utæt vandhane kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
浴室の蛇口は、昨日締めたのに、また水が漏れています。
yokushitsu no djagutji wa, kinoo shimeta noni, mata mizu ga morete imasu. Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv om jeg strammede den i går.
B
何度も起きているので、大家さんに連絡したほうがよさそうです。
nandomo okite iru node, ooya-san ni renraku shita hoo ga yosasoo desu. Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.
A
写真を送って、一時的な修理では直らなかったと説明できます。
shashin o okutte, ichijiteki na shuuri dewa naoranakatta to setsumee dekimasu. Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.
B
水が無駄になっていて、カウンターが濡れていることも伝えてください。
mizu ga muda ni natte ite, kauntaa ga nurete iru koto mo tsutaete kudasai. Nævn, at der bliver spildt vand, og at bordpladen bliver våd.
A
私たち自身がこの問題を起こしたわけではないと書きますか。
watashitachi jishin ga kono mondai o okoshita wake dewa nai to kakimasu ka. Skal vi skrive, at vi ikke selv har forårsaget problemet?
B
それをはっきり書いて、落ち着いた調子にしてください。
sore o hakkiri kaite, otjitjuita tjooshi ni shite kudasai. Skriv det tydeligt, men hold tonen rolig.
A
メッセージは丁寧で具体的なものにして、誤解がないようにしましょう。
messeedji wa teenee de gutaiteki na mono ni shite, gokai ga nai yoo ni shimashoo. Beskeden skal være høflig, men konkret, så der ikke opstår forvirring.
B
平日の朝は都合が悪いので、配管工がいつ来られるか聞いてください。
heejitsu no asa wa tsugoo ga warui node, haikankoo ga itsu korareru ka kiite kudasai. Spørg, hvornår en blikkenslager kan komme, fordi hverdagsmorgener er svære for os.
A
誰かが家にいられる柔軟な時間帯を提案できます。
dareka ga ie ni irareru djuunan na jikan-tai o teean dekimasu. Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.
B
そうすれば、大家さんが修理を手配しやすくなるはずです。
soo sureba, ooya-san ga shuuri o tehai shiyasuku naru hazu desu. Det skulle gøre det lettere for udlejeren at planlægge reparationen.Ord for ord
浴室
「浴室」は her badeværelset, altså rummet hvor scenen foregår. Det bruges som første led i 「浴室の蛇口」 for at angive, hvilken hane der menes.
の
I 「浴室の蛇口」 forbinder 「の」 「浴室」 med 「蛇口」 og betyder her, at hanen hører til eller befinder sig i badeværelset. Mønstret 「AのB」 bruges til at beskrive B med A.
蛇口
「蛇口」 betyder vandhane eller hane og er den genstand, der lækker i dialogen. Et almindeligt mønster er 「蛇口が漏れる」, når man beskriver en lækkende hane.
は
I 「浴室の蛇口は」 markerer 「は」 vandhanen som samtalens emne. Det bruges efter det, man vil beskrive eller fremhæve.
昨日
「昨日」 betyder i denne sætning i går, dagen før samtalen. Det står foran handlingen i 「昨日締めた」 og angiver, hvornår den fandt sted.
締め
「締め」 er den del af formen 「締めた」, som her betyder strammede eller spændte hanen. Verbet kan genbruges i mønstret 「ねじを締める」, når man strammer en skrue.
た
I 「締めた」 viser 「た」, at stramningen er afsluttet og fandt sted tidligere. Det står efter verbets stamme for at danne en afsluttet handling.
のに
Hele 「昨日締めたのに」 betyder selv om jeg strammede den i går. I denne konstruktion gør 「の」 den foregående handling til grundlag for forbindelsen, mens 「に」 giver betydningen ”selv om”; resultatet er uventet, fordi hanen stadig lækker.
また
「また」 betyder igen og viser, at vandhanen lækker endnu en gang. Det bruges foran den handling eller tilstand, der gentager sig.
水
「水」 betyder vand, som i 「水が漏れています」 er det, der siver ud. Mønstret 「水が漏れる」 bruges til at beskrive vand, der lækker.
が
I 「水が漏れています」 markerer 「が」 「水」 som det, der er i den beskrevne tilstand. Det står ofte efter det, der sker eller har en egenskab.
漏れ
「漏れ」 er den del af 「漏れています」, som betyder lække eller sive ud. Formen bruges om væske eller andet, der slipper ud, for eksempel i mønstret 「水が漏れる」.
て
I 「漏れて」 forbinder 「て」 verbet med 「いる」 og lader handlingen gå over i en igangværende tilstand. Mønstret 「Vている」 bruges her om noget, der fortsat foregår.
い
I 「漏れています」 er 「い」 en del af 「いる」 efter 「漏れて」 og viser, at lækagen fortsat er i gang. Det bruges efter 「て」 i mønstret 「Vている」.
ます
I 「漏れています」 er 「ます」 den høflige afslutning på udsagnet. Den samme høflige stil bruges, når man beskriver problemet over for udlejeren.
何度
「何度」 betyder hvor mange gange, men i 「何度も」 handler det her om gentagne gange. Mønstret 「何度も起きる」 bruges, når en hændelse sker igen og igen.
も
I 「何度も」 forstærker 「も」 betydningen, så det bliver ”mange gange” eller ”igen og igen”. Det følger efter et tids- eller mængdeudtryk for at fremhæve omfanget.
起き
「起き」 er den del af 「起きている」, som betyder ske eller opstå. Her bruges det om, at problemet bliver ved med at ske, som i mønstret 「問題が起きる」.
いる
I 「起きている」 viser 「いる」, at hændelserne fortsætter eller stadig er en realitet. Efter 「て」 bruges det til at beskrive en vedvarende tilstand eller udvikling.
ので
Hele 「何度も起きているので」 betyder eftersom det bliver ved med at ske. Her gør 「の」 den foregående situation til grundlag for forklaringen, og 「で」 forbinder den med årsagen til den næste anbefaling; 「ので」 bruges ofte til en rolig begrundelse.
大家さん
「大家さん」 betyder udlejeren eller ejeren af boligen. Endelsen 「さん」 gør omtalen høflig, og ordet bruges her som den person, parret vil kontakte.
に
I 「大家さんに連絡」 markerer 「に」 modtageren for kontakten: de kontakter udlejeren. Mønstret 「人に連絡する」 bruges, når man angiver, hvem man kontakter.
連絡
「連絡」 betyder kontakt eller at tage kontakt og indgår her i 「連絡し」. Det bruges almindeligt sammen med 「する」, som i 「大家さんに連絡する」.
し
「し」 er verbdelen i 「連絡し」 og hører sammen med 「する」 i betydningen kontakte. I denne sætning fortsætter den ind i mønstret 「連絡したほうがよさそうです」, som giver et råd.
ほう
I 「したほうがよさそうです」 betyder 「ほう」 den foretrukne eller bedre mulighed. Mønstret 「Vたほうがいい」 bruges til at anbefale, at nogen gør noget.
よさ
「よさ」 er formen i 「よさそうです」 og udtrykker, at noget virker godt eller passende. Her vurderes det som en god idé at kontakte udlejeren.
そう
I 「よさそうです」 betyder 「そう」 at noget virker eller ser ud til at være på en bestemt måde. Det bruges efter 「よさ」 for at give en vurdering ud fra situationen.
です
I 「よさそうです」 afslutter 「です」 vurderingen høfligt. Det gør udsagnet passende i en rolig samtale om, hvad man bør gøre.
写真
「写真」 betyder foto, som i dialogen skal sendes som dokumentation for problemet. Et almindeligt mønster er 「写真を送る」, når man sender et foto.
を
I 「写真を送って」 markerer 「を」 「写真」 som det, der sendes. Det står efter det direkte objekt og før verbet.
送っ
「送っ」 er den del af 「送って」, som betyder sende. Her forbindes den med den næste handling, og mønstret 「写真を送って、説明する」 bruges til at angive to sammenhængende handlinger.
一時的
「一時的」 betyder midlertidig og beskriver her en løsning, der kun skulle virke i kort tid. Det står foran 「な」 i 「一時的な修理」 for at beskrive reparationen.
な
I 「一時的な修理」 forbinder 「な」 beskrivelsen 「一時的」 med navneordet 「修理」. Det bruges efter denne type beskrivende ord, når de står foran et navneord.
修理
「修理」 betyder reparation og er den midlertidige løsning, som ikke fik problemet til at forsvinde. Det bruges både om selve reparationen og om handlingen at reparere.
で
I 「一時的な修理では」 angiver 「で」 den midlertidige reparation som middel eller ramme for vurderingen. Hele udtrykket siger, at hanen ikke blev fikset med netop denne reparation.
直ら
「直ら」 er den del af 「直らなかった」, som betyder blive repareret eller komme i orden. Det bruges om, at problemet selv bliver løst, som i 「問題が直る」 i denne kontekst.
なかっ
I 「直らなかった」 er 「なかっ」 den negative del, som viser, at hanen ikke blev fikset. Sammen med resten af formen beskriver det, at den midlertidige reparation ikke virkede.
と
I 「直らなかったと説明できます」 markerer 「と」 det, der bliver forklaret eller sagt. Mønstret 「〜と説明する」 bruges til at gengive indholdet af en forklaring.
説明
「説明」 betyder forklare eller forklaring og bruges her i 「説明できます」 om at gøre udlejeren bekendt med, at reparationen ikke virkede. Mønstret 「事情を説明する」 bruges til at forklare en situation.
でき
「でき」 er den del af 「できます」, som her betyder kan eller er i stand til at. Det bruges efter en handling som 「説明」 for at udtrykke mulighed: 「説明できます」.
無駄
「無駄」 betyder spild eller unødvendigt tab og beskriver her vand, der går til spilde. I 「無駄になっていて」 angiver det, at vandet ender i en uønsket spildtilstand.
なっ
I 「無駄になっていて」 er 「なっ」 en del af 「なって」 og viser, at noget kommer i en bestemt tilstand. Her bliver vandet til spild, og mønstret 「〜になる」 bruges til at beskrive en ændring.
カウンター
「カウンター」 betyder køkken- eller arbejdsbordets counter og er den overflade, der bliver våd. Det står som emne for tilstanden i 「カウンターが濡れている」.
濡れ
「濡れ」 er den del af 「濡れている」, som betyder blive våd eller være våd. Her beskriver det den våde counter, og mønstret 「表面が濡れる」 kan bruges om en overflade.
こと
I 「カウンターが濡れていることも」 gør 「こと」 hele situationen til et faktum, der skal nævnes. Mønstret 「〜ことを伝える」 bruges til at fortælle om, at noget er tilfældet.
伝え
「伝え」 er den del af 「伝えてください」, som betyder fortælle eller formidle. Her beder taleren den anden om at give udlejeren oplysningerne om vandspildet og den våde counter.
ください
I 「伝えてください」 gør 「ください」 anmodningen høflig: ”vær venlig at fortælle det”. Mønstret 「Vてください」 bruges til høflige instruktioner eller anmodninger.
私たち
「私たち」 betyder vi eller os og henviser til de to personer i dialogen. Det kan bruges som subjekt eller som den gruppe, der omtales i en handling.
自身
I 「私たち自身」 fremhæver 「自身」, at det er dem selv, der menes. Mønstret 「人自身」 bruges til at understrege, at personen eller gruppen selv er involveret.
この
「この」 betyder denne og peger på det konkrete problem, der allerede er omtalt. Det står direkte foran navneordet i 「この問題」.
問題
「問題」 betyder problem og henviser her til den lækkende hane og den tilhørende skade. Mønstret 「問題を起こす」 bruges om at forårsage et problem.
起こし
「起こし」 er den del af 「起こした」, som betyder forårsage eller bringe noget frem. Her indgår det i påstanden om, at de ikke selv forårsagede problemet.
わけ
I 「起こしたわけではない」 betyder 「わけ」 ikke et konkret objekt, men indgår i udtrykket ”det er ikke sådan, at ...”. Hele konstruktionen afviser, at de selv forårsagede problemet.
ない
I 「わけではない」 benægter 「ない」, at den pågældende påstand er tilfældet. Mønstret bruges til at sige, at noget ikke forholder sig sådan, snarere end blot at benægte et enkelt ord.
書き
「書き」 er den del af 「書きますか」, som betyder skrive. Her spørger taleren, om denne oplysning skal skrives i beskeden.
か
I 「書きますか」 markerer 「か」 et høfligt spørgsmål. Det står til sidst i sætningen, når man spørger, om en handling skal udføres.
それ
「それ」 betyder det og henviser her til oplysningen om, at de ikke selv forårsagede problemet. Det bruges til at pege tilbage på noget, der netop er blevet nævnt.
はっきり
「はっきり」 betyder klart eller tydeligt og beskriver, hvordan oplysningen skal skrives. Det bruges almindeligt sammen med 「書く」, når indholdet ikke må være uklart.
書い
「書い」 er den del af 「書いて」, som betyder skrive. I 「それをはっきり書いて」 forbinder formen skrivehandlingen med den næste anmodning om at holde tonen rolig.
落ち着い
「落ち着い」 er den del af 「落ち着いた」, som betyder rolig eller afbalanceret. Her beskriver det den ønskede tone i beskeden.
調子
「調子」 betyder tone eller måde at lyde på og bruges her om beskedens tone. Udtrykket 「調子を保つ」 kan bruges, når man taler om at fastholde en bestemt tone.
メッセージ
「メッセージ」 betyder besked eller meddelelse, her den besked der skal sendes til udlejeren. Det beskrives videre som 「丁寧で具体的なもの」.
丁寧
「丁寧」 betyder høflig og omhyggelig og beskriver den ønskede stil i beskeden. Det står sammen med 「具体的」 for at vise, at beskeden både skal være høflig og præcis.
具体的
「具体的」 betyder konkret eller specifik og viser, at beskeden skal indeholde klare oplysninger om problemet. Det bruges her foran 「なもの」 for at beskrive beskedens form.
もの
I 「丁寧で具体的なもの」 betyder 「もの」 den form eller type besked, som teksten skal være. Det bruges her til at samle beskrivelserne ”høflig” og ”konkret” som en beskrivelse af beskeden.
誤解
「誤解」 betyder misforståelse og er det, man vil undgå i beskeden. Mønstret 「誤解がない」 bruges til at sige, at der ikke er nogen misforståelse.
よう
I 「誤解がないようにしましょう」 betyder 「よう」 ”sådan at” eller ”for at sikre, at”. Hele konstruktionen udtrykker formålet med at skrive beskeden: at der ikke opstår misforståelser.
ましょう
I 「しましょう」 gør 「ましょう」 udsagnet til et fælles forslag: lad os gøre det. Det bruges, når taleren foreslår en handling, som de involverede kan udføre sammen.
平日
「平日」 betyder hverdag, altså en dag der ikke er en weekenddag. Her bruges det i 「平日の朝」 om morgener på hverdage.
朝
「朝」 betyder morgen og præciserer, hvornår det er svært for dem at være til rådighed. Mønstret 「平日の朝」 bruges til at beskrive et bestemt tidsrum.
都合
「都合」 betyder bekvemmelighed eller mulighed for at være til rådighed. I 「都合が悪い」 beskriver det, at tidspunktet ikke passer for dem.
悪い
I 「都合が悪い」 betyder 「悪い」 ikke passende eller ubekvemt. Hele udtrykket bruges til at sige, at et tidspunkt ikke passer.
配管工
「配管工」 betyder blikkenslager eller VVS-person og er den fagperson, der muligvis skal komme og reparere hanen. Ordet bruges her som subjekt i spørgsmålet om, hvornår personen kan komme.
いつ
「いつ」 betyder hvornår og spørger her om tidspunktet for blikkenslagerens besøg. Det står foran den handling, hvis tidspunkt man vil have oplyst.
来
「来」 er den del af 「来られる」, som betyder komme. Her handler det om, hvornår blikkenslageren kan komme til boligen.
られる
I 「来られる」 viser 「られる」 mulighed eller evne: kan komme. Her er betydningen ikke passiv, men at blikkenslageren har mulighed for at komme på et bestemt tidspunkt.
聞い
「聞い」 er den del af 「聞いてください」, som betyder spørge eller undersøge. Her beder taleren den anden om at spørge, hvornår blikkenslageren kan komme.
誰
I 「誰かが家にいられる」 betyder 「誰」 sammen med 「か」 nogen eller en person. Det bruges her ikke som et direkte spørgsmål om identiteten, men til at omtale en ukendt person.
家
「家」 betyder hjem eller hus og er det sted, hvor en person kan være til stede under besøget. Mønstret 「家にいる」 bruges til at sige, at nogen er hjemme.
柔軟
「柔軟」 betyder fleksibel og beskriver et tidsrum, der kan tilpasses. Det står foran 「な」 i 「柔軟な時間帯」.
時間帯
「時間帯」 betyder tidsrum eller tidsvindue og henviser her til et tidsinterval, hvor nogen kan være hjemme. Det bruges ofte med et tidspunkt eller en situation, der passer inden for intervallet.
提案
「提案」 betyder forslag eller foreslå og bruges her i 「提案できます」 om at foreslå et passende tidsrum. Mønstret 「時間を提案する」 kan bruges, når man foreslår et tidspunkt.
すれ
「すれ」 er verbdelen i 「そうすれば」 og henviser til at gøre det, der netop blev foreslået. Sammen med 「ば」 danner det betingelsen ”hvis man gør sådan”.
ば
I 「そうすれば」 markerer 「ば」 en betingelse: hvis det gøres sådan eller hvis det sker. Mønstret bruges til at beskrive resultatet af en foreslået handling.
手配
「手配」 betyder arrangere eller sørge for de nødvendige praktiske forhold. Her handler det om, at udlejeren skal arrangere reparationen.
やすく
I 「手配しやすくなる」 betyder 「やすく」 let at gøre. Det sættes efter verbets stamme for at danne et mønster, der betyder, at en handling bliver nemmere.
なる
I 「手配しやすくなる」 betyder 「なる」 blive eller komme til at være. Hele udtrykket siger, at det bliver lettere for udlejeren at arrangere reparationen.
はず
I 「なるはずです」 udtrykker 「はず」 en forventning om, at noget bør eller må være tilfældet. Her forventer taleren, at det foreslåede tidsrum gør reparationen lettere at arrangere.
Grammatikpunkter
〜わけではない
平日の朝が都合が悪いわけではありません。
heejitsu no asa ga tsugoo ga warui wake dewa arimasen.Det er ikke sådan, at hverdagsmorgener ikke passer os.
Udtrykket afviser en bestemt antagelse eller misforståelse: »det er ikke sådan, at …«
〜ないようにしましょう
誤解が起きないようにしましょう。
gokai ga okinai yoo ni shimashoo.Lad os sørge for, at der ikke opstår misforståelser.
Bruges til at foreslå, at man sammen sørger for, at noget ikke sker.
Japansk Ordforråd
一時的な
Adjektiv
ichijiteki na
midlertidig
何度も
Adverbium
nandomo
igen og igen
起きる
Verbum
okiru
ske
起きている
昨日
Substantiv
kinoo
i går
写真
Substantiv
shashin
foto
蛇口
Substantiv
djagutji
vandhane
送る
Verbum
okuru
sende
送って
大家さん
Substantiv
ooya-san
udlejer
締める
Verbum
shimeru
stramme
締めた
浴室
Substantiv
yokushitsu
badeværelse
連絡する
Verbum
renraku suru
kontakte
連絡した
漏れる
Verbum
moreru
lække
漏れています
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
kontakte
Vis Svar
連絡したudlejer
Vis Svar
大家さんlække
Vis Svar
漏れていますske