Planer ændres på grund af vejret | Lær japansk på dansk

Om denne lektion

Med Planer ændres på grund af vejret kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

天気で私たちの予定が変わるかもしれないね。

tenki de watasjitji no yotei ga kawaru kamo sjirenai ne Vejret kan ændre vores planer.

雨が降ったら、ピクニックは難しいかもね。

ame ga futtara, pikunikku wa muzukasjii kamo ne Det kan blive svært at holde picnic, hvis det regner.

キャンセルするか、代わりに屋内で何かする予定を立てる？

kyanseru suru ka, kawari ni okunai de nanika suru yotei o tateru? Skal vi aflyse eller i stedet planlægge noget indenfor?

予定は柔軟にして、中で会おう。

yotei wa djuunan ni sjite, naka de aou Lad os være fleksible og mødes indenfor.

外でぬれるより、そのほうがよさそうだね。

soto de nureru yori, sono hoo ga yosasoo da ne Det lyder bedre end at blive våd udenfor.

それでも、近くで一緒に昼ごはんを食べられるよ。

soredemo, tjikaku de issyo ni hirugohan o taberareru yo Vi kan stadig spise frokost sammen i nærheden.

私が変更についてほかのみんなにメッセージを送るね。

watasji ga henkou ni tsuite hoka no minna ni messeedji o okuru ne Jeg skriver til de andre om ændringen.

それなら、特に天気が変わるとき、みんなが予定を立てやすいね。

sore nara, toku ni tenki ga kawaru toki, minna ga yotei o tateyasui ne Det hjælper alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig.

Ord for ord

天気 «天気» betyder vejret i «天気で私たちの予定が変わるかもしれないね». Her er det den vejrændring, der påvirker planerne. Ordet kan bruges om vejret, når man taler om planer eller udendørs aktiviteter.

で I «天気で» viser «で» årsagen: planerne ændres på grund af vejret. Her forbindes «天気» med den situation, der fører til ændringen. Et genbrugeligt mønster er «årsagで + resultat».

私たち «私たち» betyder vi eller os i «私たちの予定». Det peger på taleren og den anden persons fælles planer. Formen bruges foran «の» for at sige, hvem noget tilhører eller vedrører.

の I «私たちの予定» forbinder «の» «私たち» med «予定» og viser, at planerne er deres fælles planer. Det er en almindelig måde at forbinde en person eller gruppe med noget, der hører til eller vedrører dem.

予定 «予定» betyder plan eller aftale i «私たちの予定». Her handler det om den planlagte picnic og den mulige ændring. Ordet kan bruges i mønsteret «予定を立てる» om at lægge en plan.

が I «予定が変わる» markerer «が» «予定» som det, der ændrer sig. Fokus ligger altså på, at planerne bliver anderledes. Mønstret «nogetが変わる» kan bruges, når noget selv ændrer sig.

変わる «変わる» betyder ændre sig eller blive anderledes i «予定が変わる». Her er det planerne, der ændres på grund af vejret. Det kan genbruges med et andet emne i mønsteret «nogetが変わる».

かもしれない «かもしれない» i «変わるかもしれない» viser, at noget måske sker, men ikke er sikkert. «かも» bidrager med betydningen «måske», og «しれない» fuldender udtrykket for usikker mulighed. Brug hele «かもしれない» efter en beskrivelse af en mulig situation.

ね «ね» i slutningen af «変わるかもしれないね» gør udsagnet blødere og inviterer den anden til at være enig. Her deler taleren en vurdering af vejret og planerne. Det bruges ofte i samtaler, når man søger fælles forståelse.

雨 «雨» betyder regn i «雨が降ったら». Det er den vejrsituation, som kan gøre picnicen vanskelig. Ordet kan bruges sammen med «降る» om, at det regner.

降ったら «降ったら» betyder «hvis det regner» i «雨が降ったら». Formen opstiller regn som betingelsen for, at picnicen bliver vanskelig. Den kan bruges i en betingelse før en mulig konsekvens.

ピクニック «ピクニック» betyder picnic i «ピクニックは難しいかもね». Her er picnicen emnet for vurderingen. Ordet kan bruges, når man taler om en planlagt udendørs picnic.

は I «ピクニックは難しい» markerer «は» «ピクニック» som emnet for udsagnet. Taleren vurderer altså picnicen som vanskelig. Det er et almindeligt mønster, når man først angiver emnet og derefter beskriver det.

難しい «難しい» betyder svær eller vanskelig i «ピクニックは難しいかもね». Her vurderes picnicen som vanskelig, hvis det regner. Ordet kan bruges foran «かも» for at sige, at noget måske bliver svært.

かも «かも» betyder «måske» i «難しいかもね» og viser en usikker vurdering. Her siger taleren, at picnicen muligvis bliver vanskelig. Det bruges naturligt i en uformel samtale efter en beskrivelse som «難しい».

キャンセル «キャンセル» betyder aflysning eller annullering i «キャンセルするか». Her er det en mulig handling for den planlagte picnic. Det bruges sammen med «する» i udtrykket «キャンセルする».

する I «キャンセルする» gør «する» lånordet «キャンセル» til handlingen «aflyse». Her foreslås aflysning som én mulighed. Mønstret «lånordする» bruges til at udtrykke en handling med mange japanske lånord.

か I «キャンセルするか、» markerer «か» den første mulighed i et alternativ: om man skal aflyse eller vælge en anden plan. Her fortsætter alternativet med «代わりに». Det kan bruges efter en handling, når man opstiller valgmuligheder.

代わり «代わり» betyder et alternativ eller en erstatning i «代わりに». Her henviser det til en anden plan end at aflyse eller holde picnic udenfor. Sammen med «に» bruges det i mønsteret «代わりに» for «i stedet».

に I «代わりに» viser «に» forholdet «i stedet for» eller «som alternativ». Det gør «代わり» til en måde at angive den alternative handling på. Udtrykket «代わりに + handling» kan bruges, når man vælger en anden mulighed.

屋内 «屋内» betyder indendørs i «屋内で何かする». Her angiver det, at den alternative aktivitet foregår indenfor. Det kan bruges foran «で» for at angive stedet for en aktivitet.

何か «何か» betyder noget i «何かする予定». Her er det en endnu ikke bestemt indendørs aktivitet. Det bruges foran en handling, når man mener «gøre noget» uden at specificere hvad.

を I «予定を立てる» markerer «を» «予定» som det, man lægger. Her er det altså planen, der bliver lavet. Mønstret «nogetを立てる» kan bruges om at lægge en plan.

立てる «立てる» betyder her at lægge eller lave i «予定を立てる». Det bruges ikke om fysisk at rejse noget, men om at lave en plan. Det samme mønster kan bruges, når man planlægger en aktivitet.

柔軟 «柔軟» betyder fleksibel i «予定は柔軟にして». Her foreslås det, at man holder planerne fleksible. Formen bruges sammen med «にして» for at beskrive den måde, planerne skal håndteres på.

して I «柔軟にして» bidrager «して» med handlingen at gøre eller holde noget på den angivne måde og forbinder den med «中で会おう». Hele udtrykket betyder, at man holder planerne fleksible, mens man aftaler at mødes indenfor. Formen bruges til at forbinde en sådan handling med den næste handling.

中 «中» betyder inde eller indenfor i «中で会おう». Her er det stedet, hvor de vil mødes i stedet for udenfor. Sammen med «で» bruges det til at angive stedet for en handling.

会おう «会おう» betyder «lad os mødes» i «中で会おう». Formen udtrykker et forslag om, at taleren og den anden mødes. Den bruges i uformelle forslag om en fælles handling.

外 «外» betyder udenfor i «外でぬれる». Her beskriver det stedet, hvor man kan blive våd. Ordet kan bruges sammen med «で» for at angive, at en aktivitet foregår udenfor.

ぬれる «ぬれる» betyder at blive våd i «外でぬれる». Her er det den uønskede følge af at være udenfor i regnvejr. Ordet kan bruges om en person eller ting, der bliver våd.

より I «ぬれるより» bruges «より» til sammenligningen «end at blive våd». Taleren sammenligner den indendørs løsning med at blive våd udenfor. Det kan bruges efter det, man sammenligner med, før den foretrukne mulighed.

その «その» betyder «den» eller «det» i «そのほう». Her henviser det til den indendørs løsning, som netop er blevet foreslået. Det bruges foran noget, der allerede er kendt i samtalen.

ほう «ほう» betyder her mulighed eller side i «そのほうがよさそうだね». Sammen med «その» peger det på den nævnte indendørs løsning som den bedre mulighed. Udtrykket «そのほうが» bruges, når man vurderer én mulighed i forhold til en anden.

よさそう «よさそう» betyder, at noget ser ud til at være godt eller bedre i «そのほうがよさそうだね». Her vurderer taleren den indendørs løsning som mere fordelagtig end at blive våd. Formen kan bruges efter en mulighed, når man giver en forsigtig vurdering af den.

だ I «よさそうだね» afslutter «だ» en uformel konstatering om, at noget ser godt ud. Her gør det vurderingen mere fuldstændig før «ね». Det bruges i uformelle udsagn efter en beskrivelse.

それでも «それでも» betyder «alligevel» eller «stadig» i «それでも、近くで一緒に昼ごはんを食べられるよ». Her siger taleren, at de stadig kan spise sammen trods den ændrede plan. Det bruges ofte til at introducere en mulighed, der fortsat gælder efter et problem eller en ændring.

近く «近く» betyder i nærheden i «近くで». Her angiver det, at de kan spise et sted tæt på. Sammen med «で» bruges det til at angive stedet for aktiviteten.

一緒 «一緒» betyder sammen i «一緒に昼ごはんを食べられる». Her skal personerne spise sammen. Sammen med «に» bruges det til at beskrive en fælles handling.

昼ごはん «昼ごはん» betyder frokost i «昼ごはんを食べられる». Det er måltidet, de stadig kan spise sammen. Ordet kan bruges med «を食べる» om at spise frokost.

食べられる «食べられる» betyder her «kan spise» i «昼ごはんを食べられる». Det udtrykker, at frokosten stadig er mulig trods ændringen af picnicplanen. Det kan bruges efter en madret eller et måltid, når man siger, at det er muligt at spise det.

よ «よ» i «食べられるよ» fremhæver informationen og forsikrer den anden om, at de stadig kan spise sammen. Her giver taleren en positiv mulighed som svar på bekymringen om vejret. Det bruges ofte, når man vil informere eller berolige den anden.

私 «私» betyder jeg i «私が変更についてほかのみんなにメッセージを送るね». Her fremhæver taleren, at det er jeg, der sender beskeden. Formen kan bruges sammen med «が», når man angiver, hvem der udfører handlingen.

変更 «変更» betyder ændring i «変更について». Her handler det om ændringen fra picnicplanen til en indendørs løsning. Ordet kan bruges med «について», når man taler om noget, en besked eller samtale handler om.

について «変更について» betyder «om ændringen» eller «angående ændringen». «に» forbinder emnet med «ついて», som her angiver, hvad beskeden handler om. Mønstret «nogetについて + tale, skrive eller spørge» bruges til at angive emnet.

ほか «ほか» betyder andre eller de øvrige i «ほかのみんな». Her peger det på de andre personer i gruppen ud over taleren og samtalepartneren. Det bruges foran «の» for at forbinde «de andre» med gruppen.

みんな «みんな» betyder alle eller alle sammen i «ほかのみんな». Her henviser det til alle de øvrige personer, som skal informeres om ændringen. Ordet bruges om en hel gruppe i daglig samtale.

メッセージ «メッセージ» betyder besked i «メッセージを送る». Her er det den besked, der skal informere de andre om ændringen. Ordet bruges naturligt sammen med «送る» om at sende en besked.

送る «送る» betyder sende i «メッセージを送る». Her vil taleren sende en besked til de andre. Mønstret «メッセージを送る» kan bruges, når man sender information til en person eller gruppe.

それなら «それなら» betyder «i så fald» eller «hvis det er sådan» i begyndelsen af svaret. Her bygger taleren videre på forslaget om den ændrede plan og vurderer dens effekt. Det bruges til at reagere på en netop nævnt situation eller løsning.

特に «特に» betyder især i «特に天気が変わるとき». Her fremhæver det vejrets skift som en særlig vigtig situation. Det bruges foran det punkt, man vil fremhæve blandt flere forhold.

とき «とき» betyder «når» eller «på det tidspunkt» i «天気が変わるとき». Her angiver det tidspunktet eller situationen, hvor vejret ændrer sig. Mønstret «handling eller situation + とき» bruges til at sige, hvornår noget sker.

立てやすい «立てやすい» betyder let at lægge eller lave i «みんなが予定を立てやすい». Her betyder det, at ændringen gør det lettere for alle at planlægge. Formen kombinerer «立てる» med «やすい» og kan bruges om noget, der er let at gøre.

Grammatikpunkter

〜たら、…

雨が降ったら、ピクニックをキャンセルする。

ame ga futtara, pikunikku o kyanseru suru

Hvis det regner, aflyser vi picnicen.

〜たら bruges til en betingelse: “hvis/når …”. Verbet før たら står i denne form.

〜かもしれない

天気で予定が変わるかもしれない。

tenki de yotei ga kawaru kamo sjirenai

Planen ændrer sig måske på grund af vejret.

かもしれない udtrykker mulighed eller usikkerhed og betyder “måske” eller “det kan være, at …”.

Japansk Ordforråd

かもしれない Frase

kamo sjirenai måske; det kan være, at

変わるかもしれない

キャンセルする Verbum

kyanseru suru aflyse

キャンセルするか

ピクニック Substantiv

pikunikku picnic

ピクニックは難しい

雨 Substantiv

ame regn

雨が降ったら

屋内 Substantiv

okunai indenfor; indendørs

屋内で何かする

降ったら Frase

futtara hvis det regner

雨が降ったら

私たち Pronomen

watasjitji vi; vores

私たちの予定

代わりに Adverbium

kawari ni i stedet

代わりに屋内で

天気 Substantiv

tenki vejr

天気で予定が変わる

難しい Adjektiv

muzukasjii svær; vanskelig

ピクニックは難しい

変わる Verbum

kawaru ændre sig; blive ændret

予定が変わる

予定 Substantiv

yotei plan; planer

予定が変わる

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

måske; det kan være, at

Vis Svar

かもしれない

picnic

Vis Svar

ピクニック

hvis det regner

Vis Svar

降ったら

i stedet

Vis Svar

代わりに