Om denne lektion
Med At forstå en lektionsopgave kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
A
このレッスンのこの部分が分かりません。
kono ressun no kono bubun ga wakarimasen. Jeg forstår ikke denne del af lektionen.
B
どの質問で困っていますか。
dono shitsumon de komattemasu ka. Hvilket spørgsmål har du problemer med?
A
ここの答えがよく分かりません。
koko no kotae ga yoku wakarimasen. Jeg kan ikke få svaret her til at give mening.
B
まず文を読みましょう。
mazu bun o yomimashoo. Lad os først læse sætningen.
B
それから答えを確認しましょう。
sorekara kotae o kakunin shimashoo. Så tjekker vi svaret.
A
その文を声に出して読めますか。
sono bun o koe ni dashite yomemasu ka. Kan du læse sætningen højt?
B
私はゆっくり読みます。
watashi wa yukkuri yomimasu. Jeg vil læse den langsomt.
A
私は自分のノートにキーワードを書きます。
watashi wa jibun no nooto ni kiiwaado o kakimasu. Jeg vil skrive nøgleordene i min notesbog.
B
それから、もう一度答えてみましょう。
sorekara mou ichido kotaete mimashoo. Så prøver vi at svare igen.Ord for ord
この
「この」は her betydningen “denne/dette” foran et navneord og peger på noget bestemt i nærheden eller i den aktuelle sammenhæng. I 「このレッスン」 står det direkte foran navneordet 「レッスン」. Et genbrugeligt mønster er この + navneord.
レッスン
「レッスン」 betyder “lektion” og bruges her om den lektion, som talerne arbejder med. Det står efter 「この」 i udtrykket 「このレッスン」. Ordet kan bruges foran 「の」 for at forbinde lektionen med noget, som hører til den.
の
「の」 forbinder 「レッスン」 og 「部分」 i 「このレッスンのこの部分」 og viser, at delen hører til eller er forbundet med lektionen. Det står mellem to navneord. Et genbrugeligt mønster er AのB, hvor B er forbundet med A.
部分
「部分」 betyder “del” og henviser her til en bestemt del af lektionen. I 「この部分」 står det efter 「この」 og bliver dermed den del, taleren peger på. Det kan bruges i mønsteret この部分 for “denne del”.
が
「が」 markerer 「このレッスンのこの部分」 som det, der ikke bliver forstået i 「このレッスンのこの部分が分かりません」. Det står efter det, som beskrives med 「分かりません」. Et genbrugeligt mønster er navneord + が + 分かりません.
分かりません
「分かりません」 betyder her “forstår ikke” eller “kan ikke se meningen”. Formen er den høflige negative form af 「分かる」, og den bruges til høfligt at sige, at noget ikke er forstået. I dialogen står den efter det, som taleren ikke forstår.
どの
「どの」 betyder “hvilken/hvilket” og bruges her til at spørge, hvilken af spørgsmålene der giver problemer. Det står direkte foran 「質問」 i 「どの質問」. Et genbrugeligt mønster er どの + navneord.
質問
「質問」 betyder “spørgsmål” og henviser her til et spørgsmål i lektionen. I 「どの質問」 står det efter spørgeordet 「どの」. Det kan bruges som navneord for det spørgsmål, man vil spørge om eller besvare.
で
「で」 markerer her det spørgsmål eller den situation, hvor personen har problemer, i 「どの質問で困っていますか」. Det står efter 「質問」 og før 「困っています」. Et genbrugeligt mønster er en situation + で + en tilstand eller handling.
困っています
「困っています」 betyder “har problemer” eller “er i vanskeligheder” her. Formen afspejler en tilstand, som personen befinder sig i nu, og den høflige stil passer til spørgsmålet. Den bruges i dialogen efter det, som problemet gælder, som i 「質問で困っています」.
か
「か」 gør 「どの質問で困っていますか」 til et høfligt spørgsmål. Det står til sidst i sætningen og markerer, at taleren spørger den anden person. I høflige spørgsmål placeres det efter resten af sætningen.
ここ
「ここ」 betyder “her” og peger i dialogen på det sted eller den del, hvor svaret står. Det står foran 「の」 i 「ここの答え」 og beskriver dermed svaret her. Et genbrugeligt mønster er ここ + の + navneord.
答え
「答え」 betyder “svar” og henviser her til svaret på opgaven. I 「ここの答え」 står det efter 「ここ」 og 「の」. Det står foran 「よく分かりません」 som det, taleren ikke rigtigt forstår.
よく
「よく」 betyder normalt “godt”, men i 「ここの答えがよく分かりません」 indgår det i betydningen “ikke rigtigt” eller “ikke helt”. Det står foran 「分かりません」 og nuancerer, hvor godt taleren forstår svaret. Her skal betydningen forstås sammen med 「分かりません」.
まず
「まず」 betyder “først” og angiver, at læsningen er det første trin i planen. Det står foran 「文を読みましょう」. Et genbrugeligt mønster er まず + handling for at angive det første, man gør.
文
「文」 betyder “sætning” og er her det, som talerne skal læse. I 「文を読みましょう」 står det foran objektmarkøren 「を」. Det kan bruges som objekt for handlinger som at læse eller skrive.
を
「を」 markerer 「文」 som objektet for 「読みましょう」 i 「文を読みましょう」. Det står direkte efter det, der skal læses. Et genbrugeligt mønster er navneord + を + handling.
読みましょう
「読みましょう」 betyder “lad os læse” og bruges her som en høflig invitation til at læse sætningen sammen. Det er den høflige ましょう-form af 「読む」, “læse”. Et genbrugeligt mønster er objekt + を + 読みましょう.
それから
「それから」 betyder “derefter” eller “så” og forbinder to trin: først at læse sætningen og derefter at kontrollere svaret. Det står i begyndelsen af den næste sætning. Det kan bruges til at sætte handlinger i rækkefølge.
確認しましょう
「確認しましょう」 betyder “lad os kontrollere” eller “lad os tjekke” og er en høflig invitation til at kontrollere svaret. Formen er ましょう-formen af 「確認する」. I 「それから答えを確認しましょう」 står det efter objektet 「答えを」.
その
「その」 betyder “den/det” foran et navneord og peger her på den sætning, som den anden person skal læse. Det står direkte foran 「文」 i 「その文」. Et genbrugeligt mønster er その + navneord.
声に出して
「声に出して」 betyder “ved at sige det højt” eller “med stemmen” og beskriver, hvordan sætningen skal læses i 「その文を声に出して読めますか」. 「声」 betyder “stemme”, 「に」 markerer retningen til en tilstand eller handling, og 「出して」 forbinder denne del med den følgende handling 「読めますか」. Hele udtrykket 「声に出して」 bruges som et mønster for at gøre noget højt.
読めます
「読めます」 betyder “kan læse” og bruges her til at spørge, om personen er i stand til at læse sætningen. Det er potentialisformen af 「読む」, “læse”, i høflig form. I 「その文を声に出して読めますか」 står den efter det, der skal læses, og efter måden at læse på.
私
「私」 betyder “jeg” og angiver her den person, som vil læse eller skrive. I 「私は」 er det samtalens emne, mens personen i dialogen allerede er kendt. Det kan kombineres med 「は」 for at markere, hvem der taler om sig selv.
は
「は」 markerer 「私」 som emnet i 「私はゆっくり読みます」 og 「私は自分のノートにキーワードを書きます」. Det står efter det emne, som sætningen handler om. Et genbrugeligt mønster er emne + は + resten af sætningen.
ゆっくり
「ゆっくり」 betyder “langsomt” og beskriver her, hvordan personen vil læse. Det står foran 「読みます」 i 「ゆっくり読みます」. Et genbrugeligt mønster er ゆっくり + handling.
読みます
「読みます」 betyder “læser” eller “vil læse” i denne sammenhæng og bruges her om talerens plan om at læse langsomt. Det er den høflige form af 「読む」, “læse”. I 「私はゆっくり読みます」 står det efter adverbiet 「ゆっくり」.
自分
「自分」 betyder her “ens egen” og henviser til talerens egen notesbog i 「自分のノート」. Det står foran 「の」 og forbinder personen med det, som tilhører personen. Et genbrugeligt mønster er 自分の + navneord.
ノート
「ノート」 betyder “notesbog” eller en notesbog, man skriver noter i. I 「自分のノート」 er det den notesbog, som taleren selv har. Det står foran 「に」 i 「ノートに」, fordi det er stedet, hvor der skrives.
に
「に」 markerer her notesbogen som det sted eller mål, hvor nøgleordene skrives i 「ノートにキーワードを書きます」. Det står efter 「ノート」 og før objektet 「キーワード」. Et genbrugeligt mønster er sted + に + 書きます.
キーワード
「キーワード」 betyder “nøgleord” og henviser her til de vigtige ord, taleren vil skrive ned. I 「キーワードを書きます」 står det foran objektmarkøren 「を」. Et genbrugeligt mønster er キーワードを + 書きます.
書きます
「書きます」 betyder “skriver” eller “vil skrive” i denne sammenhæng og beskriver talerens plan om at skrive nøgleordene. Det er den høflige form af 「書く」, “skrive”. I 「ノートにキーワードを書きます」 står det efter stedet og objektet.
もう一度
「もう一度」 betyder “igen” eller “én gang til” og bruges her, fordi talerne vil prøve at svare en gang mere. 「もう」 bidrager med betydningen “igen/ytterligere”, og 「一度」 betyder “én gang”; sammen danner de udtrykket 「もう一度」. Det står foran handlingen i 「もう一度答えてみましょう」.
答えて
「答えて」 betyder her “svare” eller “besvare” og er den form, der forbinder handlingen med 「みましょう」 i 「答えてみましょう」. Det er te-formen af 「答える」, “svare”. Et genbrugeligt mønster er et svarobjekt + を + 答えて.
みましょう
「みましょう」 bidrager i 「答えてみましょう」 med betydningen “lad os prøve at gøre det”. Sammen med te-formen 「答えて」 inviterer det talerne til at prøve at svare; 「みましょう」 betyder ikke alene hele “lad os svare”. Konstruktionen kan genbruges som te-form + みましょう for en høflig invitation til at prøve en handling.
Grammatikpunkter
～ましょう
まず文を読みましょう。
mazu bun o yomimashoo.Lad os først læse sætningen.
～ましょう bruges til at foreslå en fælles handling: «Lad os …».
～てみましょう
答えてみましょう。
kotaete mimashoo.Lad os prøve at svare.
～てみる betyder «at prøve at gøre noget»; ～てみましょう er en fælles opfordring.
Japansk Ordforråd
それから
Adverbium
sorekara
derefter
どの
Determinativ
dono
hvilken/hvilket
まず
Adverbium
mazu
først
レッスン
Substantiv
ressun
lektion
確認する
Verbum
kakunin suru
kontrollere
確認しましょう
困る
Verbum
komaru
have problemer
困っています
質問
Substantiv
shitsumon
spørgsmål
答え
Substantiv
kotae
svar
読む
Verbum
yomu
læse
読みましょう
部分
Substantiv
bubun
del
分かる
Verbum
wakaru
forstå
分かりません
文
Substantiv
bun
sætning
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
have problemer
Vis Svar
困っていますlektion
Vis Svar
レッスンforstå
Vis Svar
分かりませんkontrollere